Læsetid: 2 min.

Børnefamilier på støtten

Der er siden midten af 80'erne sket en enestående velstandsstigning i middelklasselaget. Børnefamilieydelsen har derfor i mange familier fået karakter af en ren morskabsydelse
1. juni 2010

Børnefamilieydelsen, som nu skal justeres som et led i krisestyringen, er ikke en socialdemokratisk opfindelse. Det var tværtimod Schlüters borgerlige regering, der hev den såkaldte 'børnecheck' op af hatten som et led i en af 1980'ernes valgkampe.

Børnefamilieydelsen er ikke en social ydelse. Der er retligt set tale om en skattelettelse til børnefamilier.

Børnefamilieydelsen udbetales kontant uden forskel til høj og lav. Ideen har vist sig at være overraskende slidstærk. Ingen har siden ønsket mere principielt at drøfte berettigelsen af denne konstruktion. Børnefamilie- ydelsen har stort set været fredet fra begge sider i Folketinget. Nu er den bragt i spil af Dansk Folkeparti. Dette parti ønsker at prioritere reguleringen af de grundlæggende forsørgelsesydelser. Det drejer sig om de klassiske velfærdsydelser, der kompenserer for et indtægtstab på grund af sygdom, arbejdsløshed eller alderdom. De hviler på et solidaritetsprincip, der oprindeligt stammer fra arbejder- bevægelsens solidariske kasser. Der er tale om velfærdsstatens kronjuveler. Det er godt set.

Den kritik, der fra oppositionens side er haglet ned over forslaget om at lægge et loft over børnefamilieydelsen, har karakter af almindelig skrig og skrål. Det er en skam. Tværtimod burde de politikere, der har rod i arbejderbevægelsen, gribe chancen for at give børne- familieydelsen et grundigt eftersyn.

Ferier og fladskærme

Der er siden midten af 80'erne sket en enestående velstandsstigning i middelklasselaget. Børnefamilieydelsen har derfor i mange familier fået karakter af en ren morskabsydelse. Der bliver til ekstra ferie, fladskærme, mærkevarer og forbrugs- goder af enhver art.

I samme periode er der sket en rivende udvikling af samkvemmet over grænserne. Voksende befolkningsgrupper med anden etnisk herkomst end dansk har ført til et bopælskrav for disse familiers børn. Dette skal forhindre blandt andet genopdragelsesrejser finansieret af børnefamilieydelsen.

Danske børnefamilier har derimod uden problemer kunnet fjante rundt i fjerne egne, hvor børne- familieydelsen også rækker langt.

Hvad med den fri bevægelighed i Unionen? Er det rimeligt, at en ydelse, der i størrelse er afpasset efter danske forhold, skal kunne eksporteres til Rumænien, Polen med videre, hvor den kan holde en stor familie godt forsørget i en betragtelig periode?

Man må dog ikke glemme, at for mange er børne- familieydelsen også det, der får hverdagen til at hænge sammen. Det gælder ikke mindst familier på den efterhånden meget indskrumpede kontanthjælp, hvor der kun kompenseres for to børn.

Dette kan ikke fortsætte, hvis børnefamilieydelsen ændres som foreslået. Det rammer først og fremmest børn af anden etnicitet end dansk og børn, der bor alene med deres mor. Disse børnegrupper udsættes i højere grad for fattigdom. I stedet for at forgylde hele den danske middel- og overklasse bør man i stedet målrette sociale børneydelser mod folk med et uafviseligt forsørgelsesbehov.

Et barn uden statsstøtte

I den konkrete situation kunne man også forsøge at tænke nyt. Kan man ikke i vore dage have råd til at få i hvert fald et barn (eller to?) uden kontant statsstøtte? Så kunne justeringen af børne- familieydelsen fortages således, at det er det andet og tredje (eller tredje og fjerde) barn, der modtager ydelsen. Samtidig tilgodeses de børnefamilier, der alt andet lige har større udgifter til mad, bolig og almindelige fornødenheder.

Tiden er kommet til en grundig og principiel rettighedsdiskussion. Den burde man tage i stedet for at hæge om Schlüters gamle valgstunt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

1000 tak for en tiltrængt nuancering af denne diskussion. Det forekommer helt vanvittigt, at os med gode husstandindtæger skal begaves på denne måde.
Der er resons i, at denne ydelse gøres indtægsbestemt og målrettes mod den "svageste" eksempelvis fjerdedel af børnefamilierne. Det ville være befriende, hvis S og SF turde gribe den bold !

Thomas Aaby Berdal

Man kan altid debattere alle ydelser der gives - og på hvilke vilkår. Det er der intet galt i.

Men er nødt til at komme med en "mod-nuance". Børnepengene er i min familie absolut ikke en slags café-penge. Vi er meget afhængige af dem - og budgetterer med dem. Vores økonomi ville skride gevaldigt hvis vi ikke fik de penge hver 3. måned.

Og vi har ikke dyre forbrugsvaner eller lån - og kommer faktisk aldrig på dyre ferier. Det er der ikke penge til. Vi skal vende hver 25 øre i vores husholdning, for at få det til at hænge sammen.

Børnefamilie-ydelsen går almindeligvis ind i den almindelige husholdning (tøj til ungerne får de normalt når der er behov - om muligt ), eller vi får suppleret godt op med tøj/sko når pengene kommer.

Vi har ikke mærket skattelettelserne - tværtimod, synes jeg at alting er blevet dyrere, uden at vores indtægter er fulgt med. Sådan er det nok bare at være på de nederste løntrin.

Hvis børnechecken afskaffes, håber jeg at man vil se på skattelettelser også til de lavest betalte i vores samfund.

Søren Kristensen

Børnefamilieydelsen er ikke en social ydelse. Der er retligt set tale om en skattelettelse til børnefamilier og dermed bestikkelse af vælgerkorpset i stil med den slags vi i de seneste år har set rigtig meget af.

Kenneth Pedersen

@Søren Kristensen

Der er ikke tale om en skattelettelse, men derimod en kompensation for MOMS på varer som bleer, tøj og andre nødvendigheder.

Staten skal vel ikke tjene penge på børn allerede fra dag et i deres liv?

Søren Kristensen

Jeg synes det er helt fint hvis staten får lidt igen for det tredje barn, som skaber så mange problemer, ikke kun socialt men også når familien skal have ny bil og et større hus og dermed forbruger langt flere ressourcer end den ellers ville have gjort. Skattelettelse eller kompensation, kald det hvad du vil. Der er tale om begunstigelse af noget som burde straffes.

Peter Nygaard

Der bliver her lagt op til at soc.dem og SF skulle have været inde i forhandlingerne om spareplanen(genopretningsplanen), for at ændre på en gammel ydelse/skattelettelse/momsmodregning.
Dette ville dog i min optik være ret dumt, hvis man går ud fra at de vil regeringsmagten efter næste valg. En aftale om børnechecken, ville jo unægtelig medføre indrømmelser på andre områder, fra soc.dem. og SF's side, hvilket vil svække deres egen plan og svække deres kritik af regeringen. Så at gå i rette med SF soc.dem, kan man ikke i denne situation.

Thomas Aaby Berdal

@ Søren Kristensen...

Men er det ikke netop det som alle politikerne råber op om? At der bliver født for få børn til at løfte den fremtidige opgave det bliver at holde samfundet kørende?

Burde der så ikke være en gulerod i forhold til at der fødes flere børn, i givet fald?

I mit eget tilfælde er det ikke sikkert at der bliver råd til nummer tre.
Jeg siger ikke at det er en menneskeret hverken at få børn - eller at få børnepenge. Men det kan være svært at se logikken i prioriteringerne...

Peter Nygaard :
Partiktaktik kan jeg godt forstå, men det ændrer ikke på det substantielle, at også SF og S må indse, at gavebod til de mest velstillede ikke holder vand.

Peter Hansen

Bestikkelsesteorien har endegyldigt udspillet sin rolle - for de rige får aldrig nok og synes bestandig, at det er skammeligt, at de fattige også skal have som de selv.
Hvad der er brug for er større selvbevidsthed hos lønmodtagerne, så de forstår, at de faktisk ofrer sig en hel del for, at andre kan berige sig på deres arbejde.
Måske tiden også er inde til de mindre hierarkisk belastede kooperationsvirksomheder igen? Når nu overklassen ikke synes, de kan tjene nok på underklassen i Danmark, mener jeg.

Karsten Aaen

http://jura.ku.dk/ansatte/profil/?id=81763

Her er lidt om hvem denne Kirsten Ketcher er.

Og her er en artikel skrevet af hende:

http://www.blog.kvinderforfrihed.dk/?p=238

Som det ses heraf, ligger hendes holdninger måske på linje med nogle af Dansk Folkepart's holdninger?

Og jeg ved ikke, hvilken morskab Kirsten Ketcher forestiller sig børnefamilie-ydelsen være til? Børnenes ferier måske? Eller det at børn kan få godt solidt overtøj, nye skoletasker, og vintertøj som støvler mm. Eller bare lidt godt engang imellem? Som f.eks. noget legetøg de har ønsket sig i længere tid.

Hun burde opholde sig noget mere i virkeligheden, mener jeg - f.eks. i Aabenraa, Brønderslev, eller Holsted. Og den frie bevægelighed i Unionen gælder kun arbejdskraftens frie bevægelighed, ikke folk der bare rejser udsom turister i 3-6 måneder.

Og hvorfor forbyder vi bare ikke danske pensionister at rejse til Italien, Spanien eller Sydfrankrig, hvor deres danske pension jo også rækker til en del mere end i Danmark?

Kristian Kirkebjerg

Jeg tænker på at der er meget der urimeligt dyrt ved anskaffelse af det første. Der er meget der er urimeligt dyrt ved første barn, og som bliver nemmere med nr. 2. Effekten på at få os til at få børn tror jeg er størst på 1. barn tilskud.
Meget rige kan nok afholde udgifterne selv, men hvornår er man meget rig? Det afhænger også af de øvrige udgifter der skal/må betales.
Vi må passe påikke kun at se meget snævert på børnetilskudet.
Jeg mener sådan set også at financiering af rødvinsreformen ved at trække børnefamilier er en dødfødt ide, og den kommer man ikke uden om her hvor mange er blevet beriget på mindre skattebetaling.

@Søren Kristensen:

Jeg kunne umådelig godt tænke mig en uddybning af dit "Der er tale om begunstigelse af noget som burde straffes.".

Hvordan i alvideste verden havde du forestillet dig at straffe folk for at få børn???

Kristian Kirkebjerg

på verdensplan skal vi vel begrænse antallet af mennekser på denne planet, men i DK skal vi nok vente lidt endnu, men jeg ser Sørens pointe, omend den hurtigt bliver racistisk....

Christian Larsen

Man skal tværtimod genindføre fradraget.

Som det er i dag, modtager familier der ikke kan forsørge sig selv børnecheck. Det være sig "De (danske) unge mødre" som tror at kommunen skal betale det hele, eller den kæmpe store familie fra mellemøsten hvor ingen af de voksne er i arbejde eller har udsigt til at få et arbejde som kan forsørge flokken.

En indtægtsregulering er det mest dumme man kan gøre, da det vil være endnu en forhøjelse af marginalskatten, som i forvejen er alt for høj. Det ville heller ikke bringe det store beløb, men kun være symbolpolitik.

Jesper Milthers

@ Kirsten Ketcher
Jeg er jo i bund og grund enig i at man skal klare sig selv, og at mange der modtager børneydelsen rent faktisk kán klare sig selv; men jeg mener nu også, at der allerede ér indtægtregulering i og med at de mest velstillede familier topbeskattes og de aller svageste har adgang til supplerende ydelser af anden art, som eksempelvis tilskud til husleje.
Så jeg tolker essensen af dine velformulerede pointer således, at du egentlig agiterer for en udjævning af levestandard for alle danskere.

Jeg tror dog ikke, at dette opnåes ved at uddele pengene. Jeg vil langt foretrække, at vi alle afleverede alle børnepengene, og til gengæld fik gratis adgang til børnepasning eller at pengene blev brugt til bedre folkeskoler; for eksempel i form af en forskningsbaseret læreruddannelse.

Ergo; enig i at gribe chancen og ændre børnechecken, men uenig i metode og mål.

Stop lige en halv, Søren Kristensen....Er selv ud af en søskendeflok på 3, og kender et utal af andre der har 2 eller endda 3 søskende uden at det skaber eller har skabt nogen som helst problemer 'socialt'....hvad sigter du i øvrigt til med denne luftige formulering?

Hvis du mener vi bør få færre børn af bekymring for klodens ve og vel, så fair nok... så mangler vi bare lige at finde ud af hvordan vi små 80er årgange i fremtiden skal løfte den stadig voksende gælds- og ældre-byrde vi har arvet fra vores forældre.... har jo allerede resigneret i forhold til at vi er blevet sat i verden for at betale for festen...

Jeg bekymres faktisk en del over et par af indlæggene her - de tangerer eugenik så tæt, at der nok er et par stykker der skal lege lidt med egne fordomme.

Mener Søren seriøst, at vi skal til at indføre étbarnspolitik her i landet?

Og mener Christian Larsen seriøst, at der skal opstilles sociale eller uddannelsesmæssige kriterier for "god" børneavl?

Det er først i dag, at jeg er blevet opmærksom på ovennævnte juraproffesor i tv. I principet kan jeg godt være enig, men vil bemærke, at familieydelse skal gradueres i stedet i forhold til samlet skatteindkomst og ikke efter antal børn, hvilket for mig lyder mere retfærdigt.

Samtidig vil jeg gerne bringe ind i debatten, at det børnebidrag, som mænd i dag betaler pr. md. ( min. ) kr. 1.193,00 er ganske latterligt, og bør absolut sættes betydeligt op, så det beløb som det off. evt. måtte spare, bør alt andet lige gives det enlige kviner med børn
op