Læsetid: 2 min.

Center for Koldkrigsforskning lukker

Ved årets udgang lukker det omstridte Center for Koldkrigsforskning. 10 mio. kr. og tre år senere kom der hvad ud af det?
15. maj 2010

Et omdebatteret stykke dansk forskningshistorie slutter, når året er omme. Det omdiskuterede Center for Koldkrigsforskning nedlægges, fordi bevillingen på finansloven fra 2006 forventes at være opbrugt. Centret var allerede før det blev oprettet, omdrejningspunkt for ivrig debat, fordi det blev til på Dansk Folkepartis opfordring og har haft til formål at udlægge særligt Østblokkens påvirkning af Danmark og danske beslutningstagere. Forholdene var ikke blotlagt grundigt nok i en rapport, som Dansk Institut for Internationale Studier udgav i 2005, mente bl.a. DF, der straks krævede yderligere undersøgelser af området.

Centret blev oprettet i 2007 og har bl.a. haft til opgave at udgive en bog, som udkommer, inden centret lukker. Den er skrevet af centrets leder, den kontroversielle forsker Bent Jensen, som i sidste uge led nederlag i sagen mod Jørgen Dragsdahl. Derudover har centret produceret nyhedsbrevet Fodnoter, hvor Bent Jensen bl.a. har formidlet sin forskning og sine anklager om, at Dragsdahl havde været påvirkningsagent for KGB.

Spild af penge?

Da bogen endnu ikke er kommet, er det svært at opgøre, hvad der er kommet ud af den årelange forskning.

Men projektet har fra starten ifølge kritikere været politisk og ikke historisk. Derfor skal man ikke forvente nogen afgørende udredning, mener Thomas Friis Wegener, koldkrigsforsker på Syddansk Universitet, som dog ser frem til udgivelsen med spænding. Inden centret blev oprettet tilbød han og en række andre historikere at løse opgaven, men valget faldt på Jensen, hvilket angiveligt var tanken fra starten, mener han.

»De havde et klart valg mellem en historisk løsning og en hyperpolitisk løsning, og valget faldt på det sidste. Man kunne ellers have fået meget spændende forskning for 10 millioner,« siger Thomas Friis Wegener.

Center for Koldkrigsforskning har generelt fået meget opmærksomhed i offentligheden de seneste år. Men den ville nok have været der under alle omstændigheder, mener Friis Wegener:

»Interessen for samtidshistorien ville være der uanset, om Bent Jensen og Dragsdahl havde været oppe at slås. Den var der før, og den vil være der efter,« siger han og tilføjer, at i historikerkredse har der kunnet »spores større irritation over, at det hele er endt i fnidder.« Centret eksisterer året ud og nedlæggelsen har intet at gøre med, at Bent Jensen sidste uge foreløbigt tabte sagen mod Jørgen Dragsdahl, oplyser centrets bestyrelsesformand, Knud Larsen, til Jyllands-Posten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Thomsen

»Ved årets udgang lukker det omstridte Center for Koldkrigsforskning. 10 mio. kr. og tre år senere kom der hvad ud af det?«

En injuriesag.

Ole Pedersen

Man kunne også stille spørgsmålet og alvorligt prøve at finde ud af, hvad i alverden disse 10 mio kr egentlig er gået til. Jeg har svært ved at forestille mig koldkriger Jensen bade sig i dyre damer på tvivlsomme udlandsrejser - jeg vil endda forlods antage, at det forskningsmæssigt skandaliserede foretagende har orden i papirerne, men min nysgerrighed er alligevel vakt. 10 mio skatteyderkroner er jo i disse skattestoptider en ikke ubetydelig sum penge.

Noget andet er, at det da bliver spændende at se den endelige rapport. Vil der være tale om redelig historieskrivning eller politisk korstog - eller en sammenkogt ret? Jeg frygter det sidste.

Sven Karlsen

ØV! Endnu en statsfinancieret underholdning lukker, og så får BJ vel ovenikøbet et eller andet professorat på et uni, hvor han kan fortsætte sin "forskning"?

Kunne man ikke tilbyde et tilskud på 100.00kr. om året, hvis der var et eller andet udenlandsk uni der ville overtage ham?

Ole Gerstrøm

Hvad foregik der egentlig i Svendborg ret? Dommeren Mette Langborg meddelte, at hun agtede at fremføre en afgørelse (tilkendegivelse) i sagen på et tidspunkt hvor Bent Jensens eneste vidne endnu ikke var afhørt, og hvor advokaterne ikke havde holdt deres procedure. Hvor tidligt havde hun besluttet sig om sagens udfald?

Hans Jørgen Lassen

Ole,

du må tage fejl. Domsforhandlingen var afsluttet, inklusive vidneførsel og procedurer, da dommeren fremsatte sin tilkendegivelse.

Dorte Sørensen

At centret lukker er vel ingen nyhed. Det havde en fortsættelse af centret været.
Nu er spørgsmålet om regeringen og DF vil erkende at det var spil af skatteydernes penge, som i stedet kunne ha´ været brugt til en undersøgelse af begrundelsen for at fører Danmark med i en angrebskrig uden om FN. Men en sådan undersøgelse ville kun være spil af skatteydernes penge sagde regeringen og DF.

Lidt synd, hvis centeret ikke fortsætter. For det er en yderst interessant periode i Danmarks historie. Forhåbentlig kunne det fortsætte som en slags "paraply-organisation" eller bare et formelt forum for forskning i den kolde krig og dens indflydelse på danske forhold.

For der vil under alle omstændigheder fortsat blive forsket i dette emne, og så ville det vel være rart med en eller anden form for formelt samlingspunkt, hvor forskerne kan offentliggøre deres forskning, kritisere og genkritisere og debattere andres relevante forskningsresultater?

Men der skal naturligvis en anden ledelse til. BJ er belastet af injuriesagen, og dertil er der hans alder.

Dorte Sørensen

Undskyld Jan Hansen, hvorfor er det ikke mere naturligt at den fremtidige forskning af perioden for den ”kolde krig” bliver foretaget fra universiteterne som forskningen af 2.verdenskrig er blevet

Hans Jørgen Lassen

Ole,
jamen, du kan da ikke bruge Søren Krarup som kilde!

Og i øvrigt passer det hele jo aldeles fint tidsmæssigt.

Fra onsdag den 5. maj kl. 11.30 til fredag den 7. maj kl. 14. er der to hele retsdage, hvor både afhøring og procedure så rigeligt kan nås.

Tilkendegivelsen fredag fulgte, som jeg skriver ovenfor, efter afslutningen af domsforhandlingen, inklusive vidneafhøring og procedure. Det er sådan, det foregår.

Dommeren er selvfølgelig nødt til at advisere på forhånd om, at der kommer en tilkendegivelse - der er jo megen idé i at give en tilkendegivelse over for en tom retssal.

Thomas Holm

Ole,

en tilkendegivelse er ikke en dom.

Samtidigt skal man nok øve den kildekritik at manden der udtaler denne påstand, uden at nævne sine kilder for den, er Søren Krarup, MF for DF, der er negativt forudindtaget overfor dommeren.

Hans Jørgen Lassen

Så brokker Krarup sig over, at Ole Stig Andersen ikke var blevet ført som vidne. Det må vel formodentlig skyldes, at Jensens advokat ikke har tilsagt ham til at vidne.

Og med hensyn til vidner, så beklager Krarup sig også over, at Jensen kun har ét vidne. Igen: hvis advokaten kun har tilsagt ét vidne, så er der kun ét vidne.

Det er ikke rettens opgave at finde eller foreslå vidner; det er parternes.

Hans Jørgen Lassen

Det er helt normalt med den slags tilkendegivelser, og der skal selvfølgelig meddeles tid og sted for dem.

Og tilkendegivelsen sker - når det er af denne type - efter at forhandlingerne i sagen er afsluttet, og advokaterne har sagt deres sidste ord.

Det hænder i øvrigt, at dommeren umiddelbart efter sidste advokatindlæg straks kommer med en tilkendegivelse.

Jeg har også oplevet (i Viborg), at retsformanden uden tilsyneladende at konferere med sine meddommere efter forhandlingens afslutning, straks, lige på stedet, spurgte parterne, om de ville have dommen (altså ikke bare en tilkendegivelse) nu, eller vente og få den tilsendt. Han var ikke et øjeblik i tvivl om sagens rette udfald - og det havde han vist ikke været på noget tidspunkt.

En sådan sag bliver jo forberedt gennem udveksling af op til flere processkrifter, så når selve domsforhandlingen i retssalen finder sted, så er dommeren allerede godt inde i tingene.

Krarups kritik er helt hen i vejret. Han er jo heller ikke just kendt for sin store saglighed.

Stig Larsen

Denne type tilkendegivelser fra dommeren er ret alminelige i civile sager. Dommeren meddeler hvordan sagen vil lande, og spørger om parterne kan godkende aftalen. På den måde undgår dommeren at skulle strikke en juridisk dom sammen.

Ole Gerstrøm

Hans Jørgen Lassen,

Du har ret. Jeg trækker min anklage tilbage. Det er helt OK at sige om onsdagen, at på fredag vil vi have hørt alle vidner og proceduren er ført, så her kommer der en tilkendegivelse.

Gorm Petersen

Husker i sin tid et læserbrev hvor det blev sagt at:

"Både BJ's venner og fjender forventer af ham, at han vil begå historieforfalskning"

Lykkedes det at skuffe nogen af parterne ?

@Dorte Sørensen.

Det har jeg heller aldrig sagt.

Men nu vi er ved universiteterne, skal de da ikke have patent på forskningen. Heller ikke forskningen i den kolde krig. Private, foreninger, og andre, der har en eller anden forskningsmæssig interesse i emnet bør også kunne komme til orde.

Det vil derfor kun være naturligt, hvis centeret fortsatte som et uafhængigt forum, hvor forskere kan udveksle idéer, viden, resultater mv.

Per Jongberg

Det klamme center burde måske afløses af et, der undersøger Venstres rolle i begyndelsen af krigsårene. Rasmussen (II) slap lidt lovlig let fra "opgøret" med samarbejdspolitikken.

Noget for en S-SF-L regering ?

Niels Mosbak

Jan Hansen

"Men nu vi er ved universiteterne, skal de da ikke have patent på forskningen"

Hvorfor ikke?

Som samfund må vi da søge et videnskabeligt, upolitisk grundlag for forskning - det må være der pengene kanaliseres hen - og ikke til antikommunistiske korsriddere, (BJ)hvis forudsigelighed i forskningen betyder at pengene er spildt.

Per Thomsen

Per Jongberg:

»Det klamme center burde måske afløses af et, der undersøger Venstres rolle i begyndelsen af krigsårene.«

Der er såmænd massevis af skeletter fra Den Kolde Krigs tid, der kunne trænge til at blive rystet ud af skabet.

Et af de rigtig sorte kapitler i den Kolde Krig var Socialdemokratiets efterretningstjeneste alias Arbejderbevægelsens Informationscentral (AIC).

Socialdemokraterne og fagbevægelsens spionerede siden 1950erne systematisk mod personer der var aktive på venstrefløjen.

Det er en svinestreg som efterfølgende er blevet parkeret godt og grundigt under gulvtæppet, og som i dag er blevet indhyllet i glemslens tåger.

Det er slibrig en sag som aldrig er blevet undersøgt, og som nok kunne være en nærmere undersøgelse værd!

http://www.information.dk/25722

Gorm Petersen

Det er pudsigt at den Kolde Krigs "vindere" viser større lyst til at fortsætte kampen end dens "tabere".

Paradoksalt er begge parter i dag dybt forgældede.

Kreditoren er en relativt udogmatisk og uhyggeligt effektiv planøkonomi - nemlig Kina - som oven i købet har den frækhed at kalde sig K.........r.

odd bjertnes

Når de alle er døde ..... sådan skrives historie.
At forsøge at historieskrive nulevendes kommunikative omgang med venner og bekendte på den måde det er sket her er dømt til jurastrid.
Man har bare for travlt med få rettet smeden eller bageren eller et eller andet
Natuyrligvis er enhver journalist der 'debatterer' med en forbindelse, en 'agent'. han agerer, jonglerer og influerer etc.
Alle har øjne - alle er agenter - det er svært at undslå sig. Retsfrifindelser er ikke sandheder men hensigstmæssigheder.

Hans Jørgen Lassen

Odd,

du misforstår og/eller udvander begrebet "KGB-agent".

Der ligger mere i det, end at personen bare snakker med KGB.

Der ligger også det i det, at han går KGB's ærinde på mere eller mindre ulovlig vis, og det er denne sidste beskyldning, som injuriesagen handler om.

Hans Jørgen Lassen

Odd,

i øvrigt er der ikke sket frifindelse i denne retssag.

Bent Jensen bliver ikke frifundet, men dømt.

Hvad det har med hensigtsmæssigheder at gøre, kan jeg ikke umiddelbart se.

Det handler om, at manden har overtrådt dansk lovgivning, nemlig straffelovens § 267, jf. § 269.

Steffen Nielsen

Vi kunne nu godt have brugt de 10 millioner i psykiatrien, så patienter kunne have fået en smule værdigere liv

Niels Jensen

Det er for tidligt at udtale sig om, hvor vidt der kommer noget ud af forskningen eller ikke. Lad os se bananerne, før vi siger de er rådne. Bent Jensen har altid haft en stor, skriftlig produktion. Jeg tvivler på at han sidder uden en masse, han skal have ud.

Henning Ristinge

Odd Bjertnes
Officielt var der ingen KGB agenter,kun diplomater ved den sovjettiske ambassade.

Og, der er sgu ikke ret mange nøglepersoner, iog det helt uanset deres overbevisning og politiske tilhørsforhold, som ikke jævnligt talte med diplomater ikke mindst også sovjettiske, det er jo sådan set det diplomater er til for.

Henning Ristinge

Til Thomsen
Jeg kan i øvrigt ikke se noget som helst 'sort' i at socialdemokraiets egen efterretningstjenese holdt øje med kommunister og dele af venstrefløjen. I det hele taget er det mere end bare ok at spionere og holde øje med hianden, i en sådan situation ikke mindst. Det er nærmest en forpligtigelse og et sundhedstegn, det handler om at sikre sig at man er velinformeret og ved hvad der sker, Men der ændrer selvsagt ikke ved det faktum at der er ting man moralsk og jurisisk ikke bør gøre, og jeg har da set og hørt noget som kan opfattes som tvivlsommer handlinger og brug af oplysninger..

@Niels Mosbak:

Når universiteterne ikke skal have eneret på at udføre forskning i Danmark, så skyldes det, at forskere naturligvis skal have ret til at forske, uanset om de der tilknyttet et universitet, et institut (der f.eks. hører under et ministerium), en forening, en virksomhed, en selvejende institution, en fond eller bare er ganske almindelig borger med en dyb interesse for et givent emne - i det her tilfælde Danmark under den kolde krig.

Men det er klart, at universiteterne vil spille en hovedrolle på linje med den hovedrolle, de gør i dag. Anderledes kan det ikke være.

Men altså grundlæggende skal der ikke være nogen branche eller offentlig grupering af institutioner, der skal have eneret og patent på at forske. Vi lever´jo i et frit samfund, og hvis jeg nu skulle have lyst til at forske i den kolde krig, og ellers kunne rejse midlerne til måske at få mine resultater publiceret, så skal der da ikke komme en eller anden offentlig institution og sige "hov hov, det må du ikke".

Jeg kan ærlig talt slet ikke se rimeligheden i at sætte spørgsmålstegn ved, om andre en universiteterne i Danmark skal have lov til at forske, undervise, udgive osv.

Bevares, det kan da være, at der kom noget bs ud af min forskning, men det kunne jeg jo så få at vide af andre forskere, der kommenterede mine resultater i et uafhængigt forum som center for koldkrigsforskningen kunne udvikle sig til.

Henning Ristinge

naturligvis Bjertnes - er journalister ikke agenter fior fremmede magter bare fordi de gør deres arbejde. Så ville vi ende op i at skulle kaste alle journalister i fængel, men det er måske det du vil

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen:
"så får BJ vel ovenikøbet et eller andet professorat på et uni, hvor han kan fortsætte sin “forskning”?"

Bent Jensen er formodentligt typen, der vil fremture med at udspy sin galde, og til det formål er det vel alt rigeligt at kunne smykke sig med titlen som professor senilicus?

Peter Madsen

Center for Koldkrigsforskning videreføres sikkert under den kommende S-SF regering. Blot med Dragsdahl som formand.

Peter Madsen:

Jeg håber ikke du har ret, men det er en rigtig god pointe - kan det virkelig være rigtigt at den til enhver tid siddende regering kan få lov til at bruge 10 millioner af vores (skatteydernes!) penge på at mele egen kage ved hjælp af 'forskning' med bestilte konklusioner?

I Polen (fortæller min mand, som stammer derfra), fik de i sin tid i '89 nedsat et udvalg der undersøger og laver research i alliancer, agentvirksomhed etc. under den kolde krig. Det er en regel for dette udvalg at dets medlemmer til enhver tid skal have tilhørsforhold til et bredt og balanceret udsnit af politiske standpunkter, og desuden være uddannede historikere.
Det er da alligevel fantastisk at de kan finde ud af det i Polen mens vi åbenbart ikke kan finde ud af det her....

Hans Jørgen Lassen

Marie skriver:

Det er da alligevel fantastisk at de kan finde ud af det i Polen mens vi åbenbart ikke kan finde ud af det her….

Du går måske lige vidt nok med dine beskyldninger mod samtlige danskere (muligvis dig selv undtaget), når du anklager os for ikke at kunne finde ud af noget.

Ville det ikke være mere passende, at du rettede dine anklager mod de skyldige?

Lassen:

Jeg stiller spørgsmålstegn ved hvorfor vi (!), som som nation ikke har gjort noget der er lige så smart som jeg synes det de har gjort i Polen er.
At kalde det 'beskyldninger' og 'anklager' for 'ikke at kunne finde ud af noget' synes jeg måske er at sætte sagen lige lovlig på spidsen...

Hvis jeg mente alle andre, mig selv undtaget, ville jeg ikke bruge første person flertal.

Hans Jørgen Lassen

Marie,

hvis du og alle andre danskere er skyldig og ansvarlig for et eller andet i denne sammenhæng:

hvad vil du så selv for dit eget vedkommende gøre ved det?

Personligt kan jeg ikke påtage mig et ansvar for, hvad den danske regering måtte finde på af mærkværdige ting og sager.

hvad vil du så selv for dit eget vedkommende gøre ved det?

Tjo, jeg ville for eksempel komme op med et eksempel på en konstruktiv løsning, på et af de steder hvor demokratiet finder sted - for eksempel informations debatforum.
Det var sådan set sådan mit indlæg var tænkt.

Er opdraget til at man er med til at forme det samfund man er opvokset i... så det er såmænd det jeg prøver på, ved f.eks. at debattere herinde.

Angående regeringen er det jo 'os', som nation betragtet, der har stemt på dem. Det kan godt være at hverken du eller jeg har lagt stemmer til VKO, men jeg tror ikke at det er en løsning at segregere sig væk. Det bidrager bare til en splittelse som f.eks. den man ser i USA, hvor den ene halvdel af befolkningen er fuldstændigt fremmedgjort for den anden. Og det mener jeg ikke er en konstruktiv eller ønskværdig situation.

Lassen:

Det er så en anden diskussion. Ikke desto mindre har vi jo en statsenhed kaldet ´Danmark´ som baserer sig på en fiktion om en eller anden form for samhørighed. Det er det selve begrebet 'nation' dækker over - fiktionen om en samhørighed.
I denne fiktive statshenhed, nationen, bruges for indværende styreformen demokrati.

Jeg håber det svar formindsker din bekymring over min brug af ordet.... må jeg spørge om din holdning til f.eks. at få et forskende institut med regler lig det polske som jeg (lidt kort) beskrev ovenfor?

Niels Mosbak

Jan Hansen

Jeg tænkte nu mere på, at midlerne der tilføres som bekendt er offentlige, og at man jo forinden havde en rapport fra DIIS "hvis resultat man ikke var tilfreds med".
Så der kommer et ganske forventeligt resultat ud af de 10 millioner, offentligheden har betalt BJ for at udføre sin forskning.

Fri forskning kræver vist en højere moral, end der forlanges af folk der sælger elastik i metermål.

Niels Mosbak

Jan Hansen

Nu er offentlige arkiver i Danmark jo underlagt båndlæggelse i lang tid, hvorfor forskning og historieskrivning via disse vigtige kilder er vanskeliggjort af, at man ikke har adgang til dem.

@Niels Mosbak:

Ja, arkivloven trænger til at blive løsnet op. Det kan vi hurtigt blive enige om. Det er jo komisk,at man i dag har adgang til dokumenter i f.eks. amerikanske arkiver, der i dag ligger bag lås og slå i danske arkiver.

Men hvad det har med en evt. videreførsel af centeret for koldkrigsforskning eller ej, har jeg svært ved at se. Der skal en ny ledelse til, og centeret skal selvfølgelig være uafhængigt - hvilket offentlige midler faktisk er med til at understøtte - og frem for alt upolitisk. Lidt ligesom Cerepo: www.cerepo.dk

Sider