Læsetid: 2 min.

Center for Koldkrigsforskning lukker

Ved årets udgang lukker det omstridte Center for Koldkrigsforskning. 10 mio. kr. og tre år senere kom der hvad ud af det?
15. maj 2010

Et omdebatteret stykke dansk forskningshistorie slutter, når året er omme. Det omdiskuterede Center for Koldkrigsforskning nedlægges, fordi bevillingen på finansloven fra 2006 forventes at være opbrugt. Centret var allerede før det blev oprettet, omdrejningspunkt for ivrig debat, fordi det blev til på Dansk Folkepartis opfordring og har haft til formål at udlægge særligt Østblokkens påvirkning af Danmark og danske beslutningstagere. Forholdene var ikke blotlagt grundigt nok i en rapport, som Dansk Institut for Internationale Studier udgav i 2005, mente bl.a. DF, der straks krævede yderligere undersøgelser af området.

Centret blev oprettet i 2007 og har bl.a. haft til opgave at udgive en bog, som udkommer, inden centret lukker. Den er skrevet af centrets leder, den kontroversielle forsker Bent Jensen, som i sidste uge led nederlag i sagen mod Jørgen Dragsdahl. Derudover har centret produceret nyhedsbrevet Fodnoter, hvor Bent Jensen bl.a. har formidlet sin forskning og sine anklager om, at Dragsdahl havde været påvirkningsagent for KGB.

Spild af penge?

Da bogen endnu ikke er kommet, er det svært at opgøre, hvad der er kommet ud af den årelange forskning.

Men projektet har fra starten ifølge kritikere været politisk og ikke historisk. Derfor skal man ikke forvente nogen afgørende udredning, mener Thomas Friis Wegener, koldkrigsforsker på Syddansk Universitet, som dog ser frem til udgivelsen med spænding. Inden centret blev oprettet tilbød han og en række andre historikere at løse opgaven, men valget faldt på Jensen, hvilket angiveligt var tanken fra starten, mener han.

»De havde et klart valg mellem en historisk løsning og en hyperpolitisk løsning, og valget faldt på det sidste. Man kunne ellers have fået meget spændende forskning for 10 millioner,« siger Thomas Friis Wegener.

Center for Koldkrigsforskning har generelt fået meget opmærksomhed i offentligheden de seneste år. Men den ville nok have været der under alle omstændigheder, mener Friis Wegener:

»Interessen for samtidshistorien ville være der uanset, om Bent Jensen og Dragsdahl havde været oppe at slås. Den var der før, og den vil være der efter,« siger han og tilføjer, at i historikerkredse har der kunnet »spores større irritation over, at det hele er endt i fnidder.« Centret eksisterer året ud og nedlæggelsen har intet at gøre med, at Bent Jensen sidste uge foreløbigt tabte sagen mod Jørgen Dragsdahl, oplyser centrets bestyrelsesformand, Knud Larsen, til Jyllands-Posten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Når der skal bygges en bro over et farvand, vil jeg føle mig mest tryg ved, at det er professionelle, faguddannede ingeniører og professionelle, faguddannede arbejdere, der står for udførelsen.
Enhver kan have en mening om, hvorvidt en bygget bro er forsvarlig eller ej, men jeg vil have mest tillid til fagfolks fagligt begrundede vurderinger.
Når der skal forskes i historie, f.eks. Danmark i den kolde krig, vil jeg føle mig mest tryg ved, at det er professionelle, faguddannede historikere, der står for udførelsen.
De findes sædvanligvis på universiteterne.
Enhver kan have en mening om, hvorvidt en historisk undersøgelse er forsvarlig eller ej, men jeg vil have mest tillid til fagfolks fagligt begrundede vurderinger.
Det siger jeg som faguddannet historiker, skal jeg lige tilføje.
At visse politikere så ikke kan lide undersøgelsernes konklusioner og hellere vil have nogle, der stemmer med deres egen politiske mening, er politik og har intet med seriøs forskning at gøre.

odd bjertnes

direkte ad Henning Ristinge ... næh det er det ikke, hvor har du det fra ? men det glæder mig at du kan se 'det'.

Jeg tror det er ret tydeligt, at jeg finder retssagen latterlig, og Bent Jensen junne have stået sig ved at justere sin diskurs til magtens. Det gør alle forskere der ikke vil fyres, og behøver ikke nødvendigvis at gå ud over indholdet. men samtidshistorie er nu engang 'fortsat debat'. Og det orkede man ikke. Det var også plagsommeligt for Dragsdahl, der ikke har gjort noget 'forkert'. .

Nutidens forestillinger om at retsinstanse rkan afgøre 'sandhed' er vildt overdrevne.

Hans Jørgen Lassen

Odd har vist i alvorlig grad misforstået noget.

Det er Bent Jensen, der er sammenspist med magtapparatet. Også i den grad, at han af staten har fået 10 mill. kroner til sin såkaldte forskning.

Dragsdahl, derimod, går arbejdsløs.

Jeg kan overhovedet ikke følge dig i din påstand om, at retten her har gået magtens ærinde.

christen thomsen

10 millioner? Det er da ikke for lidt. Manden har hus i Toscana. Ved I hvad det koster at pendle frem og tilbage derfra? Og forske dernedfra. Telefonregninger, computertid. Jamen, det koster altsammen.

Karsten Johansen

Alle synes å underforstå, at den kalde krigen er slutt.

Men det er i seg selv en kaldkrigsmyte, at den er det. "Senter for Koldkrigsforskning" var selv et ledd i den kalde krigen, det er det injuriesaken viser.

Den kalde krigen er den situasjonen som oppsto i den globale kapitalistiske konkurransen etter atombomben, den kalde krigen er det Goebbels kalte "den totale krig", men nå under hensyntaken til atombombens eksistens. Og moderert fascisme i vestlige og østlige varianter, under taktisk bruk av "menneskerettighetene" - propagandaen i ny utgave, eller som Karl Korsch beskrev situasjonen allerede på trettitallet: "Vi lever i den preventive kontrarevolusjonens epoke." I dag, hvor revolusjonsmytologiene er uttømt, er vi kommet til neste utgave av dette: det preventive kontrademokratiets epoke, vi har gått fra roll-back of communism til roll-back of democracy, of habeas corpus etc. Stalinismen seiret ved å la seg innkorporere i den vestlige modell, og i dag brer "markedet"s totalitære nomenklatura sine byråkratiske og sensurerende fangarmer ut overalt, sensuren virker nå gjennem selvsensur, terroren gjennem "krig mot terror" osv. Opposisjon er effektivt avskaffet simpelthen ved at slikt ikke får ordet. I stedet har vi "ytringsfriheten" til Wall Street.

Det som vanligvis kalles den kalde krigen er den fasen av den kalde krigen der varianter av statskapitalisme opptrådte som "sosialisme". I dag er f.eks. GUlag-leiren i Kina "kun" et
"markedsliberalt" kapitalistisk diktatur, dvs. vestlige multinasjonale selskaper har fått adgang, og da er pluselig den kalde krigen "slutt", og Kina seiler tilmed opp som forbilde for de pubertale og psykopatiske spillegale på Wall Street. Eller som Orwell spådde: "Frihet" = slaveri osv. I Kina er det "frihet": kapitalen er fri for fagorganisering f.eks., og er dermed som "marked" en uimotståelig tillokkende modell for USAs og EUs nomenklaturaer.

Den gamle "kalde krigen" var den rene sommervarmen mot den globale totalitære utvikling som er på gang nå.

Henrik Eismark

De få penge er jo ikke spildt.

Dels har det nok fået nogle forrædere til at tænke sig om, og dels fungerer det som en advarsel til andre ligesindede i fremtiden.

Hans Jørgen Lassen

Henrik skriver:

Dels har det nok fået nogle forrædere til at tænke sig om

Jeg tror sådan set, at Anders Fogh Rasmussen er bedøvende ligeglad med, at han i sin tid førte Danmark ind i en ulovlig angrebskrig. Beklager. Han tænker sig næppe om.

Sider