Familien Kirchner fra Højbjerg ved Århus ønskede, at børnene gik i folkeskolen. Men den ældste dreng græd om morgenen, når han skulle i skole. Han kunne allerede læse og blev parkeret i et hjørne med Harry Potter, mens læreren hjalp de børn, som ikke var så langt fremme. Forældrene blev til sidst så trætte af kommuneskolen, at drengen blev flyttet til Interskolen, og de to søskende fulgte efter.
»Jeg har joket med min kone om, at vi ikke kører i Mercedes. Det kunne jeg godt, hvis vi ikke havde tre børn i privatskole. Men det er en prioritering,« fortæller Per Kirchner, der er direktør i it-virksomheden Novicell.
Stadig flere velstillede forældre betaler for deres børns uddannelse i privatskoler og efterskoler. Fra 2003 til 2005 brugte husstande med en årlig indkomst på over 800.000 kroner i gennemsnit 1.730 kroner på uddannelse.
Men i perioden 2006 til 2008 steg beløbet til 3.172 kroner. Også folk med indkomster mellem 500.000 og 800.000 kroner griber oftere til tegnebogen for at betale for uddannelse. Til gengæld dropper de lavtlønnede at investere i børnenes fremtid. På et år bruger de ikke engang en 200-kroneseddel. Det viser en forbrugerundersøgelse fra Danmarks Statistik.
Jens Rasmussen, professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, beklager udviklingen.
»Det her er det første spæde tegn på, at vi så småt er på vej til at få en offentlig skole for de ressourcesvage, mens de ressourcestærke finder andre løsninger. Det er forbistret ærgerligt, for mange taler om at få den fælles skole til at fungere - men måske er det allerede for sent,« siger han.
Men hvorfor er den offentlige skole ikke god nok for flere velstillede forældre?
Jens Rasmussen mener, at de er utilfredse med kvaliteten. De senere år har Folketinget opstillet flere mål, test og standarder for skolen, men tendensen er, at kommunerne indsnævrer undervisningen til det, som forventes. Når der sættes et minimumstimetal, nærmer flere skoler sig minimumsgrænsen.
»Der er en klar bevægelse hen imod, at forældre skal betale for ydelser, der ligger ud over, hvad det offentlige skal dække. Hvis kravene til folkeskolen ikke er tilstrækkeligt omfattende og brede, så flytter forældrene børnene til privatskoler,« forklarer professoren.
Privatskolerne har også høstet elever i områder med mange indvandrere. Forældrene er bekymret for niveauet på folkeskoler med mange indvandrerbørn og vælger privatskolen. Et andet problem er ifølge professoren, at undervisningen i folkeskolen ikke støtter svage elever tilstrækkeligt eller udfordrer de stærke.
Per Kirchner er glad for, at hans børn trives på Interskolen, der som en sidegevinst har et af landets højeste karaktergennemsnit.
»Det er positivt, at fagligheden er højere. Børnene bliver stimuleret, og undervisningen er mere differentieret,« siger han og mener, at folkeskolen er præget af vanetænkning, hvor det er svært at ændre status quo.
»Holdningen på folkeskolen var, at det er de andres skyld, og det kan vi ikke. På Interskolen er tankegangen mere smidig, og lærerne er fleksible og engagerede.«
Koster for meget
Mens de velstillede forældre har travlt med at sende børnene på friskoler, privatskoler og efterskoler, er det blevet sværere for de lavestlønnede at gøre det samme.
I 2001 kostede et år på efterskole i gennemsnit 21.000 kroner for en lavindkomstfamilie, men i dette skoleår er taksten steget til 32.000 kroner. Det er også blevet dyrere at gå på friskole.
I 2001 skulle forældrene i gennemsnit betale 8.504 kroner i skolepenge for skoler, som var tilknyttet Dansk Friskoleforening, mens de i 2008 måtte aflevere 11.262 kroner per barn. Tallene er renset for inflation, og prisen er steget tilsvarende for privatskolerne.
Efterskoleforeningen oplever, at familier med lav indkomst slet ikke kan finde pengene til et efterskoleophold.
»Efterskolernes styrke er blandt andet, at de skaber mønsterbrydere. Men det forudsætter, at de, der har behov for et mønsterbrud, går på efterskole. Bliver skolen kun et tilbud for velhavere, vil de, der har allerbedst af et ophold, gå glip af det,« siger Sophus Bang Nielsen, sekretariatsleder i Efterskoleforeningen.
Friskoler og privatskolerne har intet overblik over, hvor mange forældre, der opgiver at sende deres børn afsted, fordi det er blevet for dyrt. Men det er mange.
Har familien en lav indkomst, kan de søge om friplads, men puljen på 21,9 millioner kroner til fripladser bliver hurtigt støvsuget. Fordelingssekretariatet, der administrer puljen, vurderer, at der kun er penge nok til at støtte en tredjedel af de familier, som har behov.
Professor Jens Rasmussen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole anbefaler, at politikerne kaster sig over flere forskellige løsninger for at gøre folkeskolen mere attraktiv. For det første skal lærerne være bedre uddannet og have værktøjer i, hvordan man tackler forskellige elever. En anden anbefaling er, at skolerne ikke kun skal have et mål for, hvad eleverne skal nå. I stedet burde der være et minimumsmål for de svage elever, et midtermål for midtergruppen og endeligt et mål for, hvad de bedste elever skal kunne klare. Hvis skolen i højere grad udfordrer de stærke elever, ville deres forældre også beholde dem i folkeskolen, mener han.
De er blevet hvad de kæmpede imod, start midt halvfemserne.
Det er vanvittig kvalmende at være tilskurer til.
To rum
Det rige
Det fattige
I det rige lærer du ingenting, om ingenting, der bekræfter at ingenting er værd at slås for. Du holdes oppe at befinde dig i din åndelige tomhed som er smykket til.
I det fattige er der ånden der slås om pladsen, hvordan ånderne forvalter kampen får vi at vide gennem den rigdom som de rige tærer på i smug, for at forlige sig med sin medfødte dårlige samvittighed.
"Det bliver og er edder spændende"
Hele den samfunds tendens har stået på så længe jeg kan erindre, midt halvfemserne kan næppe gøre det. Det værste er at jo mere synligt det bliver jo mere afmagt kommer der, og det sådan set forstærker sig selv, indtil korthuset falder sammen.
Artiklen burde hede kapitalismen på afgrundens rand, jeg ser alle som tabere i det her samfund, ingen vinder, ingen er fuldkomne, men alle fornægter det.
Det må glæde enhver socialist at moderne socialdemokrater nu har råd til at sende deres børn på privatskoler. Det viser virkeligt landets fremgang at sultes slavehær ikke er sulten mere. Nu producerer de overskudsbørn (Mettes defination) og bruger egen kapital på uddannelse af egne poder.
De venstresnoede folketingsmedlemmers børn ofte arver folketingspladsen, så derfor sætter vi pris på at deres poder har de aller bedste uddannelser.
Det er nu efterhånden svært at vurdere hvem, som fører socialistisk og hvem som fører borgerlig politik.
@Karl Lassen
Politik - det er kunsten at undgå egentlige forandringer - dog netop undtaget netop de egentlige forandringer som er til det værre - for netop os andre.
Selv ikke for socialdemokrater giver det meget fornuft at sende børn i den folkeskole, som VKO ved en koncentreret indsats gennem ti år har fået kørt i sænk. Det havde måske været mere passende at rette skytset i den retning frem for at falde for politisk spin.
den socialdemokratiske samfundsmodel forudsætter et homogent samfund med kulturelt og værdi fællesskab.
Med den massive indvandring har også ledende socialdemokrater tabt troen på de socialdemokratiske grundværdiers holdbarhed.
Men det er hyklerisk at disse ledende socialdemokrater stadig foregøjler vælgerne denne samhørighed og solidaritet når de selv vender solidariteten og samhørigheden ryggen.
Folkeskolen var svaret på industrisamfundets behov, og nu er industrisamfundet stærkt på retur.
I øvrigt har eliten og borgerskabet altid sendt deres børn på private skoler, det er der ikke noget nyt i.
Problemet med folkeskolen er, at ganske mange vil ha' at folkeskolen skal løse næsten alle samfundsproblemer - den støj er de private skoler fri for. Måske burde vi lade mange flere forældre lave deres egne skoler (indenfor den samme lovgivningsmæssige ramme, naturligvis) når nu disse forældre har ressourcerne. Lad kommunerne eksperimentere med nye skoleformer i samarbejde med forældrene, og stop med at skelne mellem private skoler og folkeskoler. Og skær så ned på alle de detaljerede krav til skolen, men lav et forenklet fælles sæt faglige og sociale normer for alle danske grundskoler. Fremtidens danske grundskole bør kunne blive et smukt kludetæppe af mange forskellige skoleformer hvor først og fremmest eleverne er glade for at gå.
Ganske enig i dine betragtninger, Christian Wang. Væk med formynderiet, og ind med medborgere der engagerer sig og tager ansvar.
Efter 8 år med venstre er jeg ikke overrasket over titler som denne. Enten har vi et solidarisk system eller også har vi ikke og det ser ud til at vi ikke har. I sidste ende taber alle.
Alex,
vi har et solidarisk system. Alle har adgang til skolegang, gratis. Tilmed har "vi" den luksus, at der ikke er skolepligt, men alene undervisningspligt, så forældre har retten til selv at påtage sig ansvaret for deres børns læring, hvis de ikke ønsker at gøre brug af statens tilbud.
Det kan ske som hjemmeundervisning, eller mere almindeligt, ved at der etableres frie grundskoler på det grundlag forældrene vægter, som så skal leve op til utallige krav for at blive berettigede til statstilskud (der er mindre end hvad en folkeskoleplads koster statem, svjv, vistnok 80%). I begge tilfælde er det forældrenes ansvar, at undervisningen lever op til de statslige undervisningskrav.
Solidarisk behøver jo ikke at betyde, at det skal være ens. Der må jo kunne findes en balancegang mellem synspunkter om, at de stærke blot hytter sig selv, og at der skal være frihed til ikke at acceptere de vilkår staten dikterer qua folkeskoletilbuddet.
Jeg er ganske enig med Heinrich R. Jørgensen. Privatisér hele moletjavsen og kom Mette Frederiksen og Helle Thorning til undsætning. Men så skal det også gå lidt tjept!
Når nu denne todeling af det danske skolesystem bliver rigtig tydelig, så vil jeg nødigt være den elev der på grund af forældrenes økonomiske bedrøvlighed, er nød til at flytte fra en rigmandsskole til en fattigmandsskole...
Peter Jensen har naturligvis ret i sine betragtninger omkring den massive indvandring, som hovedårsagen til at middelklassens forældre fravælger folkeskolen (de lavtlønnede ville også gerne, men har ikke råd).
Der danses kontinuerligt om den varme grød, og opfindes forvrøvlede feel-good forklaringer på Folkeskolens totale sammenbrud som attraktiv, fælles dannelses-ressource, når forklaringen ligger lige for:
Det mest skandaløse er dog, at lærerne, (i den politiske korrektheds navn?) har undladt at gøre opmærksom på det nærmest surrealistiske arbejdsmiljø (for både elever og lærere) der eksisterer på mange af de indvandrertunge skoler.
Selv den mest grundlæggende discplin er brudt sammen, elever der forlængst burde have været i specialklasser eller under psykologtilsyn, får lov til at passere uantastet gennem samtlige 9 år og det er stort set umuligt at gennemføre en lektion uden massiv støj eller sågar slagsmål.
Lærerne trues på liv og lemmer, eller overfaldes sågar, det samme gælder mange af eleverne, som skal henslæbe dagene i evig frygt for plageånder, der vil betydeligt mere end bare at give buksevand.
Omgangstonen er forfærdelig primitiv, der er en distinkt undertone af letantændelig vold og den generelle diskurs er nede på et niveau som man ikke orker at gentage, endsige interessere sig for.
Det er disse "rummelige" rammer, middelklassens børn flygter fra, og de lavtlønnedes børn drømmer sig væk fra.
Lur mig om der ikke sanrt iværksættes diverse bortforklarende forskningsprojekter, og nedsættes udvalg i én uendelighed, alt i mens forældrene stemmer med fødderne, og de der intet valg har, endnu en gang overlades til at implementere de fejlslagne samfundseksperimenter.
Det handler ikke kun om dyre privatskoler, men også om forskellige varianter af kommunale ghettoskoler og om modstanden mod at sprede nogle elever på flere skoler. Om et tvangsspøgelse beslægtet med synspunkter om centrumvenstre absolut Skal benytte landets kommuneskoler uanset kvaliteten, og bliver de syge har de værsgo at vente på revolutionen i de offentlige sygehuse og lade sig befordre med gule busser, trods højhellig søndag og de senere års huller i VKO køreplanen.
Mon ikke folkeskolen fungerer nogenlunde som den har gjort i årtier og med sigte på den jævne masse som en slags skolelærernes svar på tidens DR og TV2? Skulle folk så også i anfald af socialistisk selvpineri troligt tænde for de offentlige kanaler hver aften og sluge inholdet råt?
I øvrigt bør man nok droppe omkvædet om med at det er en særligt socialdemokratisk tendens i oppositionen at vælge privatskoler, da eksempelvis også Per Bregengaard fra enhedslisten som tidligere børneborgmester valgte privatskole foruden et stort udbud af særligt venstreorienterede friskoler.
Der er jo i bund og grund blot tale om en omend forsinket så dog naturlig reaktion på enhedsskolen.
Førhen blev børnene delt efter 5. klasse; de boglige kom i den boglige linje der ledte dem frem til mellemskole- eller realeksamen, de ikke-boglige fortsatte i 6.-10. klasse.
For dem af os der havde læst deres første roman inden de begyndte i skolen, var dog selv de første års enhedsskole et helvede. Jeg måtte derfor hver morgen tage bussen fra Husum Torv til Bagsværd for at passe min skolegang dér, mens mine brødre fortsatte i den nyligt nedlagte Voldparken Skolen.
Hvis også de velstilledes børn skal bevares i folkeskolen [og i de offentlige gymnasieskoler!] må vi ganske simpelt genindføre den delte skole, med forskellige mål. Så vil i øvrigt også mindrebemidledes velbegavede børn kunne få en ordentlig skolegang.
Men vi skal ikke have to men tre linjer.
Den eksisterende linje for de normalt ikke-boglige; det niveau skolen har i dag svarer jo alligevel reelt til den gamle ikke-boglige linje ved siden af realen.
En ny eksamensmellemskole der giver adgang til det almene gymnasium, og til erhvervsgymnasierne.
Og en linje for de særligt svage, hvor der bliver koncentreret om dansk og regning, og hvor regning og sløjd/metalsløjd bliver kombineret i ét fag. For disse børns skyld bør der på de tekniske skoler oprettes særlige linjer hvor man dropper de boglige krav til gengæld for en mere traditionel lærlingeuddannelse.
For underskolens vedkommende, 0.-5. klasse, bør man arbejde med /sets/, mere løse opdelinger af eleverne, så alle får passende udfordringer. Den velbegavede bør ikke kede sig, lige som den dårligt begavede ikke må hægtes af.
Men som udviklingen i dag går er det desværre de højtbegavede børn af mindrebemidlede forældre der betaler prisen for Danmarkshistoriens største uddannelsesmæssige katastrofe: afskaffelsen af realeksamen.
Den næststørste katastrofe er naturligvis gymnasiereformen, der for at få tid til det uvæsentlige og ligegyldige skærer kraftigt ned på det væsentlige.
En anden vej var måske at sige, at forældre uden en lærerfaglig henvisning selv skulle betale for privatskolen og ikke kun de 20 pct. som det er i dag. Hvis alle de skattekroner der bliver ført over til privatskolerne blev i de offentlige folkeskoler, så havde de flere penge at gøre godt med til specialundervisning, hjælpelærer osv…………………..
@Dorte Sørensen:
Nu betaler også forældre der sætter deres børn i privatskole jo rent faktisk også skatter.
I den eksisterende folkeskole, inden for den eksisterende lovgivning, taber alle de børn der i den gamle ordning var kommet i den boglige linje. Det drejer sig om godt halvdelen af alle børn.
For nogle børn er alternativet privatskolen en personlig katastrofe, der varer hele livet. Uden en privatskole som Atheneskolen i Søborg vil de blive helt marginaliserede, og for manges vedkommende få en børnepsykose.
Disse børn er meget, meget højt begavede. Så højt begavede at børnene ikke kan rummes inden for folkeskolen.
Men jeg forstår på dig at det må så bare ske?
@Per Thomsen:
Bortset fra børn der endnu ikke har fået et fritidsjob, og hjemmegående husmødre, er der vist ingen her i landet der ikke betaler skat.
Naturligvis er der folk der snyder i skat; se blot på reaktionen på at vi nu vil købe oplysninger om schweiziske bankkonti 'stjålet' fra de pågældende banker.
Men skatteligningen er her i landet ganske effektiv, og her i modsætning til et land som Grækenland.
Og hvis du tænker på visse udenlandske selskabers afdelinger her i landet, så er de jo altså heller ikke 'personer' der sender deres børn i danske privatskoler. Når der overhovedet kan være tale om problemer med dem er det sagen om interne salgspriser inden for konglomerater, hvorved man placerer overskuddene de 'rigtige' steder.
Per Erik Rønne
Ja disse forældre er også skatteydere, men privatskolen er et fravalg af en skattebetalt ydelse. - så det er vel et frit valg.
Derudover skrev jeg at de selv skulle betale, hvis de ikke havde en lærerfaglig henvisning og det gælder vel for både svage og højtbegavede børn samt for adfærdsvanskelige børn. Hertil kommer at hvis de familier der af egen fri vilje vælger folkeskolen fra så får folkeskolen flere midler til at skabe gode forhold til børnene i folkeskolen og vort fællesskab har stadig et sted hvor vi lærer forskellige miljøer at kende og kan skabe netværker.
Dorte,
det er jo ikke et helt tåbeligt koncept, at lade pengene følge børnene -- hvis altså børnene går i en godkendt skole. Dermed er der en sammenkædning mellem skolers indtægter og udgifter.
Hvordan er det i øvrigt med betalingsvuggestuer og betalingsbørnehaver? Er det også rendyrket ondskab?
En del af forklaringen på at folkeskolerne i bestemte områder kører ad H. til er udover massive mængder af børn med hjemlige problemer, at skolen meget længe ikke har vidst og ikke ved hvilket grundlag den skulle stå på. Sådan helt fundamentalt.
Langt den største del af lærerne og de fleste politikere og især de såkaldte eksperter har i mange år været stærke tilhængere af, hvad der lidt upræcist kunne kaldes reformpædagogikken. Ud med kæft trit og retning og ind med respekt for barnet og hvert individ er unikt.
Lars Olsen har temmelig klart forsøgt at forklare at denne middelklasse snakken-om-tingene-kultur ikke hiver de bogligt svage med.
Lars Schmidt siger at det er vigtigt med brud, helt konkret med en klokke, der siger at nu går vi igang og nu har vi fri. Et klokkeklart udtryk for at de signaler skolen viser er for fortolkelige, for for mange. Drømmen om at eleverne selv ville, kunne og ikke mindst ønskede passede på nogle, men ikke alle. For nogle er konkurrence, karakterer og alt hvad man kunne kalde indirekte motivation taget bort. Ikke mindst for indvandrerbørn, som ofte kommer fra store familier, eller i det mindste har store familierelationer til fætre og kusiner er dette et tab. Masser af indvandrerelever elsker tabeller og hovedstæder, paratviden som overhovedet ikke værdsættes i dag. De er fuldstændig ligeglade med meningen, blot det indlærte er måleligt.
I den danske folkeskole, hvor ritualer og normer er fuldstændig individualiserede farer disse elever vild.
Jeg skulle mene at den enkelte skole fra dag 1 bliver nødt til at revitalisere traditioner, normer og letforståelige budskaber.
Det betyder at individualiseringen bliver skubbet bagud, men måske kunne man bedre få større kollektivfølelse.
Heinrich R. Jørgensen
I mine øjne er det vigtigste at vi skaber et godt skolesystem med flere frihedsgrader for de enkelte folkeskoler, så forældrene får en regulær valgmulighed inden for den offentlige folkeskole
Det er uheldigt at privatskoler i dag har mulighed for varierede tilbud, når folkeskolen ikke har disse muligheder, da alt snart er styret og kontrolleret fra Christiansborg .
Hvis det er muligt har jeg intet imod at daginstitutionerne bliver uden forældrebetaling og helt bliver betalt over skatten.
@per erik
interessant problematik du nævner.
Jeg kan selv huske hyperintelligente klassekammerater i folkeskolen som mistrivedes stort og skiftede skole.
At alle elever får det bedste ud af deres forudsætninger er også meget vigtigt for de aller kvikkeste par procent.
Men problematikken her er en anden, at få den tunge ende med.
Dorte,
jeg ved ikke hvad der skal til, for at folkeskolen bliver mere attraktiv og velfungerende. Det er muligt at indflydelse, valgfrihed og den slags er en vigtig parameter, men det kunne være så meget andet også.
Det med betalingsvuggestuer og betalingsbørnehaver var nu blot tænkt som retorisk drilleri. Hvis det vitterligt er så forfærdeligt med betalinsskoler, hvorfor er det så OK med betaling i andre institutionssammenhænge?
Jeg behøver ikke svar et svar -- det er ikke svært at gætte hvilke to argumenter der straks vil blive hevet op ad hatten ;-)
PS: Henrich jeg opfattede din bemærkning om daginstitutionerne som drilleri. Men for mig er det vigtigste stadig at få sat en bred og god folkeskole i værk. I min naivitet tror jeg også, at en god og mange artig folkeskole vil kunne løse mange af de samfundsproblemer som vi står med i dag – fx bander, flere og flere der forlader en uddannelse osv…………….
denne dansen om problemernes varme grød som Max nævner lader desværre de svageste og mange indvandrerbørn i stikken.
Venstrefløjen holder stædigt fast i kulturelle forskelle intet betyder for indvandreres integration.
Problemer er kun økonomisk er venstrefløjens nye mantra efter indrømmelser på mange andre punkter mht indvandring .
Desværre blokerer dette venstrefløjs mantra for at folkeskolen kan tale åbent om udfordringerne og løsningerne uden politisk korrekthed.
Den Københavnske folkeskoles løsning på problemerne er kønsopdelte forældremøder og svinekødsforbud i skolemad samt undervisning.
Tsk tsk.
Peter Jensen:
"Venstrefløjen holder stædigt fast i kulturelle forskelle intet betyder for indvandreres integration."
Nu skal jeg ikke udtale mig pva. af nogen "venstrefløj", men i vid udstrækning sker valget af frie grundskoler jo netop for at poderne kan have skolegang i et kulturelt miljø man kan forliges med, snarere end pga. et økonomisk eller etnisk fællesskab.
Forældre der er tilflyttet fra Iran, Irak, Pakistan, Rusland, Ukraine, Tjekkiet, Slovakiet, Vietnam, Kina, Taiwan, Indien og mange andre lande, vil sædvanligvis vægte deres børns skolegang meget, meget højt.
Bedre undervisningsmetoder, motivation, engagement... er sikkert altsammen godt
Jeg gik i en folkeskole som jeg var meget glad for, hvor min matematiklærer i gennem 10 år ikke havde en eneste sygedag, jeg har aldrig oplevet at timer blev aflyst på forhånd ...at man så indimellem blev inviteret til at blive en time efter skoletid betød ikke så meget...man gik jo alligevel til ekstragymnastik eller var på læsestue...
muligvis var det ånd ......eller er det nostalgi ?
ps. Der var jo selvfølgelig den forskel at de bogligt ugidelige forlod skolen efter 7 år...
@Bill Atkins:
Og at vi boglige havde vore egne boglige klasser fra 6. klasse og frem til 3. real eller 3.g ...
Socialdemokrater for privatisering !
Vi er en mindre gruppe socialdemokrater, der længe har ment, at privatisering er vejen frem.
Vi starter med folkeskolen. Derefter med ældreplejen og så med hospitalerne.
Vil du vide mere, så kontakt venligst et medlem:
Mette Frederiksen
Helle Thorning Schmidt
Henrik Sass Larsen
PS. Betaling er ikke noget problem !
@Per Erik Rønne
Ja, jeg husker at vi blev delt i B og A linie, kaldet Boglig linie og 'Arbejderlinie' ... selv om den hed Almen linie...
@Henrik Pedersen
Man kan skal lige have med, at fagbevægelsen fungerer som murbrækkere for privathospitalerne ved at forhandle arbejdsgiver betalte sygeforsikringer ind i overenskomsterne...
Socialdemokraterne er blot i takt med fagbevægelsen.
Det bliver et hestearbejde at rulle privatiseringen tilbage...
I de tidligste skoleår gik jeg på Voldparken Skole, som ligger [lå] i et socialt boligområde Voldparken, nær Tingbjerg. Jeg flyttede så til en privatskole i Bagsværd, da jeg ikke kunne trives på Voldparken, men mine brødre fortsatte begge på skolen.
Det var en sekssporet skole, og halvdelen af klasserne var boglige, halvdelen »arbejderklasser«, som du udtrykker det. Og selv om vor far var fabrikant, og selv om vi ikke boede i selve Voldparken, men på Frederikssundsvej, var der en af mine brødre der var så doven at han kom i a-linjen, og gik ud af 10. klasse. Han fik så senere på studenterkursus alligevel en realeksamen, og kan dermed sammenligne. Og klart se at nutidens 7.-10. klasse klart svarer til datidens, og at den boglige linje blot er - nedlagt. Med det resultat at godt halvdelen af eleverne i dag bliver udsat for krav under deres niveau.
Det var ikke sådan alle alle fabrikantbørn automatisk kom i b-linjen, eller at alle arbejderbørn kom i a-linjen. Selv i 30erne kunne arbejdsmandens søn sagtens komme i b-linje, selv i 30erne kunne den yngste søn af en arbejdsmandsenke i Esbjerg komme på Lyngby Statsskole, på Københavns Universitet, og som cand.polit. Erhard Jacobsen spille en fremtrædende politisk rolle.
Det enhedsskolen har medført er at nu er delingen ikke længere baseret på den enkelte elevs evner, men på hans forældres bankkonti ;-(.
I dag tager 60% af en årgang en studentereksamen eller en studentereksamenslignende eksamen. Der er altså masser af elever, der får en langt bedre skolebaggrund end deres forældre, for ikke at sammenligne med deres bedsteforældre. Desværre er der også en meget stor restgruppe og det er altså den der bekymrer. Dels fordi den er stærkt overrepræsenteret af drenge med anden etnisk baggrund og af hvad man kunne kalde 2. eller 3. generations tabere. Altså en gruppe hvor det tilsyneladende er svært at få ungerne hevet ud af håbløsheden. Der findes ingen nem opskrift på, hvad man skal gøre, men middelklassesnak og hvad taler I om ved aftensmaden dur altså ikke her.
Når der alt andet lige er en vis succes på visse indvandrerprivatskoler, er det fordi der dér er letforståelige regler, der ikke er til forhandling. Det forstår forældrene også. Nu " beskytter" mange lærere eleverne mod deres forældre, fordi de nok mener at forældrenes reaktion vil være voldsom. Resultatet er at unger skider på de bløde, forstående lærere og holder kæft derhjemme. I hjemmet forstår de derfor ikke, hvad der har været galt den dag ulykkerne præsenteres for dem.
Skolen skal være klokkeklar fra dag 1. Måske kan det give mindre bøvl og så ville det jo være rart med nogle rollemodeller i klassen, men de er jo sendt i privaten.
"Boglig linie og ‘Arbejderlinie’"
hehe, det er vist før min tid. Men spændende.
Der er i høj grad brug for nytænkning.
Andelen af tosprogede elever i Kbh Kommune er efterhånden ca35% !
Hvis ikke noget grundlæggende ændres bliver "folkeskolen" til "indvandrerskolen".
@Jens Peter Hansen:
Det du skriver er jo helt orwellsk. Ja, 60% får en »studentereksamenslignende« afslutning på skolegangen, men hvilken studentereksamen er det så.
Fremmedsprog andre end engelsk er ved at forsvinde fra skolen, og det kan sammenlignes med at vi havde engelsk, tysk og fransk som obligatoriske fag, selv som matematikere [jeg er mat-fys]. Tysk naturligvis i b-linjen i grundskolen.
I b-linjen i folkeskolen havde vi masser af matematik, mens a-linjen kun havde regning. I dag er det kun a-linjens regning der undervises i, og folkeskoleelever lærer ikke længere matematik med bevisførelse. Denne udvikling er gået videre til gymnasieskolen, og som datalogilærer har jeg år efter år kunnet konstatere at elevernes matematiske modenhed, deres abstraktionsniveau, har været faldende. Efter den seneste reform er faget reelt afskaffet og erstattet af regning. Ingen bevisførelse, intet abstraktionsniveau, kun nogle modeller på computer. Læg mærke til at faget på universitetsniveau begynder med et 2-måneders kursus i »Intro til matematik«:
Den Kristensen & Rindung vi andre startede med efter 2. real, da vi begyndte i 1g, er naturligvis alt, alt for svær for nutidens stud.scien.ter.
Historiefaget er reduceret til ukendelighed, og symptomatisk for tidens tids-narcissisme klares de 95% af historien der ligger før 1789 naturligvis i 1g, så eleverne heller ikke skulle kunne risikere i at komme op i noget så inferiørt som de puniske krige. Og drengeøjne der er blevet henrykt af tanken om Hannibals elefanter er for altid slukket.
Danskfaget, engang et naturligt center i den klassiske dannelse med sin vægt på dansk litteraturhistorie, er stort set reduceret til et »kommunikationsfag«, hvor eleverne kan lege små journalister. Men ok, kommunerne ansætter jo også spindoktorer /en masse/, samtidige med at mere produktive kræfter nedslides.
Og så er der de øvrige fag, hvor en bunke består af tværfaglige projekter, som eleverne stort set intet udbytte har af. Den store vinder er samfundsfag, der jo også er sådan et dejligt sludrefag, og så noget snik-snak i faget AT, der naturligvis står for »Alment Tidsspilde«.
Så, ja, dagens studentereksamen ligger på et lavere, fagligt niveau end den gamle realeksamen. Det niveau der i dag kommer den gamle studentereksamen fra grengymnasiet nærmest er bachelor-graderne fra Københavns Universitet mv.
Så ja, dagens uddannelsessituation er sandelig orwellsk.
Det eneste der nytter er en grundlæggende skolereform. Drop grundskolens enhedsskole og genindfør grengymnasiet på samme niveau som det tidligere var på. Og så genindfør naturligvis Den akademiske Republik, inden universitetet bliver bureaukratiseret væk.
==
Vedrørende hvad du skriver om indvandrerskolerne, så har du jo ret. For en ti års tid siden var de en skandale, fordi børnene intet lærte. Nu er de rettet op, men »på bekostning af« reformpædagogikken fra 1920erne - der er en hovedkilde til de voldsomme forringelser af uddannelsessystemet.
Og endelig: det er naturligvis ikke lærerne man skal skyde på her. Næh, det er Christiansborg og undervisningsministeriet der har skylden, og herunder ikke mindst det traditionelle degneparti, Det radikale Venstre.
Ja, ja, men alligevel får 60% en studentereksamen, med hue og køretur. Det er rigtigt at fransk og tysk er svækket, men når jeg tænker på hvor få, der efter 3 års hersen i fransk faktisk kunne fremsige en fornuftig sætning på dette sprog, så var det altså ikke den store succes de højlærde havde med at banke den galliske hanes sprog ind i hovedet på os.
Jeg vil påstå at jeg har flere elever der går ud af 9. klasse i dag, som kan betydeligt mere fransk end flertallet af studenterne på min årgang 65 kunne.
Problemet med privatskolerne er, at de især i København, hvor nu 25% af eleverne går på dem, dræner folkeskolen for elever og forældre, der kunne være trækkræfter for de svagere elever. I de rige omegnskommuner klarer skolerne sig godt fordi næsten ingen hiver deres børn ud.
Jeg var heller ingen ørn til fransk, selv om jeg har haft det i fire, obligatoriske år [jeg har også den 1-årige højere handelseksamen for studenter].
Men jeg synes derimod at det er katastrofalt at matematik reelt er forsvundet fra såvel folke- som gymnasieskolen.
Og så lægger jeg mærke til at stort set ingen unge i 25-års alderen kan tale tysk, mens deres forældre ingen problemer har med det - men de gik jo også i realen ;-(.
Danmark har en lang tradition for friskoler, og der er 'frihed for loke såvel som for tor'.
Det gælder også politikeren og deres skolevalg..
Den skingre debat om A og B hold er godt nok unuanceret og skræmmende.
For ikke ret mange år siden hed et sig, at det var godt med friskoler som en ventil for kritiske og geskæftige forældre og utilpassede børn..
Det var dengang hippier og røde aktivister oprettede små skoler - og så længe er det altså ikke siden.
Hvad siger deres børn om deres skolegang? Det ku være sjovt at høre ...
Jeg så gerne en helt nytænkning på folkeskoleområdet.
For et stykke tid siden læste jeg en artikel om unge menneskers hjerne og dens udvikling. ... mener det var i Weekendavisen, for siden at høre en radioudsendelse om emnet.
Jeg kunne tænke mig, man tog 7. og 8. klasserne ud af skolen for at give dem praktiske fag i de år, hjernen ikke er færdigudviklet og hormonerne basker rundt i kroppen på dem. De opfører sig som små børn, man kan ikke tale dem til fornuft, etc.. Alle, der har haft teeangere, ved, hvad jeg taler om... Det er så bare videnskabeligt bevist, at det også forholder sig sådan.
Nej, send dem ud... Lad dem mærke livet, prøve grænser, drømme, skaffe sig praktisk viden om drømmejobbet. For så siden at hente dem ind igen, og gentoptage læringsprocessen, når deres hjerne er KLAR til at modtage indlæring igen. Det er i mine øjne sund fornuft. Vi skal derfor også gøre 10. klasse obligatorisk.
Skulle der være nogen, som er klar til at fortsætte undervisningen i de 2 skoleår, så skal de det. Men det er et meget lille antal, der faktisk er klar til det.
Der kunne spares lærekræfter og penge her.. som kunne anvendes til noget andet..
... til debatten om den delte skole og den delte undervisning.
Jeg gik i folkeskolens 8. og 9. klasse med delt undervisning, udvidet kursus og grundkursus, i engelsk, tysk, matematik og fysik. Det var himmelsk. Efter 7 år på en lille folkeskole, hvor jeg kedede mig ihjel, var det som at komme i himlen og blive intellektuelt udfordret. Mine forældre havde ikke råd til at sende mig på privatskole, så jeg var nødt til at tage til takke med den undervisning, der var.. Jeg tænker tit på, hvad det kunne have betydet for mit liv, hvis jeg havde gået på en skole, som havde taget ordenligt fat i mit potentiale..
Der går mange rundt som jeg...rigtig mange... arbejderklassebørn, som havde potentialet, men som aldrig fik muligheden for at folde sig ud, fordi skolen ikke var gearet til os, og vi hjemmefra havde lært ikke at råbe højt og skabe opmærksomhed, men lært at sidde stille, høre efter og opføre os pænt.
Det bringer mig til gymnasiet, som i dag huser godt og vel 60% af en årgang. Det er alt for meget. Gymnasiet kan huse 25-30 % af en årgang, det er dem, der har potentialet og intelligensen til at gå der, resten kan ikke.. De skal lave noget andet. Det har aldrig været meningen, at gymnasiet skal begynde at samle eleverne op med ekstraundervisning i engelsk grammatik, dansk etc... Det skal eleverne kunne, når de kommer.
@Ann-Charlotte Kjeldsen:
Det var dog en uhyrlig idé, der mest af alt minder om da Mao sendte unge studerende ud for at arbejde som bønder.
Selv ville jeg i den alder aldrig have kunnet klare en skole, som den hun foreslår, men jeg var nu også udpræget boglig, og som 13-14 årig slet ikke præget af hormoner, alene af den grund at stemmen først gik i overgang da jeg var 15.
Ingen, absolut ingen af mine klassekammerater ville have haft godt af det system hun foreslår. Men jeg gik naturligvis også i den delte skole, med to boglige parallelklasser [1.-3. real] og en ikke-boglig [8.-10. klasse]. Og hvor også 6.-7. klasserne var delt i boglige og ikke-boglige.
Jeg kunne dog godt forestille mig at der var problemer i de ikke-boglige klasser, men på landsplan var der faktisk lidt flere boglige-børn end ikke-boglige; i dag får alle så en skolegang der svarer til tidligere tiders ikke-boglige. Det skal nok hjælpe med til at fremkalde skoletræthed ...
@Per Erik Rønne
Ingen tager skade af noget manuelt arbejde, heller ikke en boligt stærk elev... ! Måske slet ikke ham, så kan han lære lidt ydmyghed overfor håndens arbejde, og måske vil det give ham lidt mere af den gode, sociale kompetance, som er så vigtigt, når han siden skal ud på arbejdsmarkedet og være en del af et team..
Nu læser du jo som vinden blæser, for jeg siger jo, at dem, der kan forstsætte, skal have muligheden for det. Men det er altså videnskabeligt bevist, at især 8. klasserne ikke er modtagelige for indlæring. Hvorfor så ikke lære dem, hvordan verden ser ud udenfor skolesystemet ?
Det er et af de helt store problemer med de rigtige boglige - de har det med at læse som vinden blæser. Og da de samme ofte heller ikke kan se skoven for bare træer, bliver deres mange "sandheder" netop så løsrevet fra verdenen som også består af virkeligheder som man ganske enkelt ikke kan læse sig til.
Og det kan derfor ikke understreges for mange gange, at det vold mod børn og unge, når vi som samfund tvinger dem til en 12 års skolegang, de selv siger de ikke har lyst, eller er klar til.
Og jeg siger at det er at øve vold mod store børn, hvis de absolut som 13-årige skal sendes ud på arbejdsmarkedet nogle år, inden de kan fortsætte i skolen igen.
Det ville også være uøkonomisk.
I øvrigt har jeg erfaring med at undervise i såvel folke- som gymnasieskolen.
Er det ikke det, som er regeringes mål? Mere ulighed tror jeg en miniser udtrykte det, hvorfor al denne fuzz?