Læsetid: 3 min.

Danmark taber kampen om højtuddannede indvandrere

Danmark har hårdt brug for højtuddannede udenlandsk arbejdskraft, men bekymrende få veluddannede vælger Danmark til
3. maj 2010

De nordiske lande vil i fremtiden stå med et stort og meget akut problem. Mangel på højtuddannet arbejdskraft. Det er nu, den demografiske udvikling med mange ældre og færre unge slår til, og Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island er derfor tvunget til at hente hjælp udefra. Samme udvikling finder sted overalt i Europa, og hjælpen skal derfor i stigende grad hentes fra tredjelande uden for Europa.

Opgaven for de nordiske velfærdssamfund bliver derfor at opbygge systemer, der sikrer, at de kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft, uden at det ødelægger de velorganiserede, lokale arbejdsmarkeder. En gigantisk opgave, der ikke bliver mindre kompliceret af, at den nuværende økonomiske krise for en kort stund slører den virkelighed, at Norden mangler arbejdskraft og vil gøre det i mange år fremover.

Hvordan de nordiske lande håndterer den situation analyseres i en 127 siders rapport fra Nordisk Ministerråd 'Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft fra tredjelande til Norden - Regulering, strategier og realiteter'. Rapporten præsenteres i dag på et møde i Den Sorte Diamant i København.

Danmark går enegang

Politikere i de nordiske lande har set skriften på væggen og er siden 2006 begyndt at lempe på adgangen for indvandring af kvalificeret arbejdskraft. Reglen er dog, at indvandring kun kan finde sted, hvis arbejdskraften ikke kan findes lokalt eller i et andet EU- eller EØS-land (Norge, Island og Liechtenstein).

Princippet er også, at indvandrere fra for eksempel Kina eller Indien kun får adgang til Norden for at udfylde ét bestemt job. Interessant nok er Danmark på det punkt gået videre end de andre nordiske lande.

Danmark har åbnet for en såkaldt green card-ordning efter inspiration fra Canada. Den giver mennesker fra tredjelande mulighed for at tilbyde deres arbejdskraft på det danske arbejdsmarked uafhængigt af, om der findes et konkret jobtilbud. Det skal dog nævnes, at denne ordning kun i meget begrænset omfang er blevet udnyttet.

Danmark er også ifølge rapproten specielt derved, at: »Danmark har som det eneste land udviklet en egentlig strategi i praksis omkring aktiv rekruttering og markedsføring af Danmark i udlandet og har blandt andet oprettet et Work in Denmark-center i Indien.«

Med andre ord er Danmark det land i Norden, hvor staten mest aktivt promoverer landet som tiltrækkende at komme til.

I Sverige, Norge og Finland foregår rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft først og fremmest på virksomhedsniveau.

En sådan øjensynlig fremsynet dansk indvandrerpolitik synes også at være nødvendig. Alle de nordiske lande har siden 2003 haft en øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft.

Men når man ser på tilgangen af arbejdskraft fra tredjelande, står Danmark svagest. Både Norge, og især Sverige, har givet langt flere opholds- og arbejdstilladelser end Danmark. Det samme er tilfældet for højtuddannet arbejdskraft, der synes at styre uden om Danmark. Rapporten sammenligner antallet af ingeniører, der kommer til Sverige og Danmark. Hver gang der kommer fire til Sverige, modtager Danmark kun en enkelt. En kedelig situation, da Danmark allerede i 2015 forventes at mangle omkring 7.600 ingeniører.

Om de to landes evne til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, hedder det i rapporten, at »det er bemærkelsesværdigt, at Sverige har været langt bedre til at tiltrække arbejdskraft fra tredjelande end Danmark«. Og videre hedder det: »En umiddelbar forklaring herpå kan være den stramning af regelværket for adgang til Danmark fra tredjelande, som blev gennemført i 2002.«

Rapporten viser således, at Danmark på flere områder adskiller sig fra de andre nordiske lande.

Myndighederne gør meget for både at tiltrække veluddannede indvandrere, og hvis de endelig kommer hertil at støtte integrationen for hele familien. Men en af årsagerne til den begrænsede succes af anstrengelserne kan være følgende tankevækkende refleksion, der afslutter rapporten: »Der er dog et iboende paradoks i, at det på den ene side er et mål i sig selv at forsøge at få den kvalificerede arbejdskraft til at blive i længere tid, samtidig med at adgangsordningerne giver tidsbegrænset arbejds- og opholdstilladelse.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu