Læsetid: 3 min.

Eksperter: En god ide, men svær at gennemføre

S-SF's udspil er godt i tråd med tidligere kommissioners anbefalinger om at øge arbejdsudbuddet. Spørgsmålet er dog, om de rent faktisk kan få danskerne til at arbejde mere, for kan de ikke det, er der hul i planen
12. maj 2010

Hvis danskerne har 12 minutter om dagen, har S-SF en løsning på Danmarks økonomiske udfordringer, lyder budskabet i deres fælles økonomiske plan, som blev præsenteret i går.

Fremtidens velfærdsudfordringer er løst, hvis danskerne arbejder én time mere om ugen, for så kommer der ifølge udspillet 15 milliarder mere i statskassen.

Derudover foreslår S-SF-alliancen, at de studerende kommer et halvt år hurtigere igennem uddannelsessystemet, og at der fremrykkes offentlige investeringer de næste par år, som skal bidrage til at øge væksten.

Og udspillet er slet ikke så tosset, mener Nina Smith, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og som sad med i regeringens Velfærdskommission.

Hun roser planen for at indeholde bud på, hvordan dansk økonomi på sigt kan hænge sammen:

»Det er et oplæg, som tager fat på nogle af de tabuer, der er i den økonomiske politik, og jeg synes, det er første gang, der kommer et politisk forslag, hvor man tør forholde sig til de kommende udfordringer og nødvendige prioriteringer,« siger hun og henviser til, at øget arbejdsudbud og beskæftigelse er afgørende for at løse fremtidens problemer.

På linje med eksperterne

At danskerne skal arbejde mere har både Velfærdskommissionen, Arbejdsmarkedskommissionen og Skattekommissionen påpeget for længst.

»Vi har alle sammen foreslået en klar beskæftigelsesstrategi, der imødekommer de overordnede udfordringer, for alternativet er at skære dybt i velfærden,« siger Nina Smith, der derfor opfatter signalet fra S og SF som vigtigt.

Regeringen har ellers allerede skudt planen ned og kaldte den i går både 'ubrugelig, useriøs og luftig'.

Men Nina Smith påpeger, at forslaget om at øge arbejdsudbuddet med en time om ugen er et klart politisk signal, som faktisk er mere i tråd med eksperternes vurdering, end hvad der ellers er foreslået.

Regeringens eget forslag var at indføre nulvækst i det offentlige og spare 10 milliarder i stat og kommuner, som primært skal findes ved, at kommunerne effektiviserer deres arbejdsgange.

»Men den slags forslag flytter i praksis ikke ret meget på finansieringsproblemerne, selv om effektiviseringer selvfølgelig hele tiden skal gennemføres. Det samme gælder forslag om, at der skal være færre syge eller færre på førtidspension. Hvis det var så let, havde man sikkert for længst gennemført alt det,« siger hun.

Det største kritikpunkt af planen var i går, at den ikke lever op til EU's konvergenskrav og snarere adresserer de langsigtede problemer end de kortsigtede.

Men heller ikke det er nødvendigvis et problem, vurderer Smith:

»Dansk økonomis problem er ikke det korte sigt. Det er det lange sigt. Hvis den langsigtede holdbarhed er i orden i et land, fordi man vedtager reformer, så er råderummet meget større i den aktuelle situation« siger hun.

Michael Svarer, tidligere medlem af Arbejdsmarkedskommissionen og økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, er enig med Smith og kalder det »et sympatisk skridt at tage, hvis man i overenskomsterne kan lave en ny norm for arbejdstiden«.

Men han minder om, at Arbejdsmarkedskommissionens undersøgelser afslørede, at danskerne ikke er interesserede i arbejde mere, og derfor kan idéen være svær at gennemføre.

»Mere arbejdstid er absolut ikke noget, folk efterspørger« siger han, men han kan godt se, at idéen er 'fristende', fordi selv en lille forøgelse af arbejdstiden - i dette tilfælde 12 minutter om dagen - kan bidrage med meget.

Praktisk besværligt

Jørgen Søndergaard, direktør for SFI og tidligere formand i Velfærdskommissionen, har samme anke over for planen: Den er kun god, »hvis den rent faktisk lykkes«.

At få fagbevægelsen med på det her kræver, »at de vender 180 grader,« siger han og forklarer, at selv hvis fagbevægelsen indvilger, gør medlemmerne det ikke nødvendigvis:

»Udfordringen er at få det til at ske, og det er en udfordring på flere niveauer. Arbejdstid er aftalestof,« siger Jørgen Søndergaard og forklarer, at både fagbevægelsestoppen og medlemmerne skal enes om øget arbejdstid.

Men selv hvis det lykkes, kan man ikke regulere samtlige danskeres arbejdstid, fordi der er mange, hvis arbejdstid ikke er afgjort af fælles overenskomster, men aftales mellem arbejdsgiveren og den ansatte:

»Det kan man hverken regulere ved aftaler eller lovgivning,« påpeger han og tilføjer, at når Arbejdsmarkedskommissionen ikke bare anbefalede at satse på en times arbejde mere om dagen, så var det, fordi de ikke kunne se realistiske måder at gennemføre det på.

Derfor er Jørgen Søndergaard ikke nær så imponeret som Nina Smith, og han mener heller ikke, S-SF's program er mere konkret end regeringens, fordi der mangler konkrete redskaber.

»Det er mere et diskussionsoplæg,« siger Søndergaard.

Det meste af S-SF's plan konkretiseres først, hvis de får lejlighed til at gøre det gennem trepartsforhandlinger, hedder det også i oplægget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak til Information for at tale med nogle af Fogh Rasmussens tidligere nøgle økonomer. (PS: Jørgen Søndergaard var ikke formand for Velfærdskommissionen – det var Torben M Andersen – han ar formand for Arbejdsmarkedet kommissionen)
Derudover kan jeg ikke lade være med at bemærke at finansieringen af OVKs skattelettelser er næsten mere luftige end gevinsten ved forslaget om at arbejde 12 minutter mere per dag, men Løkke Rasmussen o.a. borgerlige har øjensynlig kun interesse i at skyde S og SF forslaget ned, i stedet for at gribe den fremstrakt hånd og finde en løsning på den økonomiske situation.

Dorte Sørensen

Det er dog utroligt Hjort Frederiksen har været i Folketingets spørgetid med uforberedte spørgsmål, hvor han er blevet spurgt om regeringens konkrete måde at løse krisen på. Her gentager og gentager han bare, at S og SF har ikke givet et svar osv………….. Det er håbløst – eller mener Hjort Frederiksen , at regeringen kan ikke finde en løsning og nu er de skuffede fordi de ikke kan overtage S og SF forslag. Hvorfor udskriver Løkke Rasmussen ikke et valg, så vi kan få en frisk regering, når de med Hjort Frederiksens svar har givet op.

Martin Pedersen

Ja, det var det samme igår i Deadline. Hjort forstår ikke hvordan man kan leve op til EUs krav om lavere gæld, samtidigt med at man bringer DKs økonomi på sporet uden at spare på de offentlige udgifter.

Om det er spin fra Hjorts side eller om han oprigtigt ikke har styr på de økonomiske tanker omkring oppositionens udspil kan man hurtigt komme i tvivl om.

Statsministeren argumenterede i går imod udspillet ved at henvise til, at Grækenland har en høj gæld. Giver ingen mening.

Valg nu!