Læsetid: 4 min.

Energifolk i klimakor: Regeringen må handle

El- og varmesektoren skal være fri for kul, olie og gas i 2035, transportsektoren i 2050, siger S, SF, Enhedslisten og De Radikale i fælles klimavision. Det kan lade sig gøre, siger energiens branchefolk, de grønne, industriledere og fagfolk, der vil have reel handling fra regeringen
5. maj 2010

En energi- og klimavision for Danmark fremlagt i går af de fire oppositionspartier med det mål at gøre Danmark fri af fossil energi i 2050 får bred opbakning fra selskaberne i el- og varmesektoren, de grønne organisationer, fagfolk og flere brancheorganisationer. Dermed stiger presset på VK-regeringen for handling.

»Vi har allerede præsenteret vor egen plan, Ingeniørforeningen har lavet en plan, Teknologirådet har lavet én, flere andre har gjort det og vist, at omstilling inden 2050 er mulig. På det retoriske plan er der ved at være enighed - nu vil vi gerne snart se handling,« siger Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi, brancheorganisation for bl.a. de store elselskaber.

Han sekunderes af Jørgen G. Jørgensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

»I slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne var der internt i energibranchen - selskaber, interesseorganisationer, ngo'er m.m. - vild uenighed om, hvor Danmarks skulle bevæge sig hen energimæssigt. Det var politikerne ligeglade med, og med bred politisk opbakning blev der truffet meget store beslutninger.

I de senere år har det nærmest været omvendt: Der er rimelig stor enighed i energibranchen om, hvor Danmark skal hen, men politikerne træffer ingen store langsigtede beslutninger!,« siger Jørgen G. Jørgensen.

Også han finder oppositionens mål om frihed for fossil energi i 2050 »velbegrundet.«

»Det er fint med ambitiøse mål, men i virkelighedens verden er det helt afgørende, hvilke virkemidler der påtænkes anvendt,« understreger Jørgen G. Jørgensen.

Visionen

Visionen fra Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og De Radikale vil muliggøre udstigningen af den fossile æra ved bl.a. en massiv satsning på at stoppe energispildet. Ved at spare 1-1,5 pct. pr. år kan energiforbruget i 2050 være bragt ned med 40 pct., fremgår det. Midlerne er bedre isolerede boliger, mere energieffektive motorer, mere fjernvarme m.m.

Dertil skal alle investeringer i ny energi udelukkende gå til grøn energi.

»I 2030 vil det nyeste kulkraftværk være 40 år og for længst afskrevet. Derfor må 2030 være det absolut seneste år, hvor vi stadig bruger kul,« skriver de fire partier.

Også de private oliefyr skal udfases inden 2030. I stedet skal energien tilvejebringes ved at fordoble brugen af biomasse og ved kraftigt at udbygge vindenergien - også som strømkilde til de kommende elbiler - så vind i 2020 dækker halvdelen af elforbruget. På sigt skal der satses mere på solenergi, geotermisk energi og bølgeenergi. Målet er at gøre el- og varmesektoren fossilfri i 2035, transportsektoren i 2050.

Blandt fagfolk og erhvervsorganisationer er der markant opbakning.

»Dansk Byggeri finder det realistisk, at der inden for de kommende 40 år vil kunne ske en omstilling som den forslåede. Men det forudsætter en omhyggelig og afbalanceret kobling mellem markedskræfterne og de politiske rammevilkår,« siger Jonas Møller, specialkonsulent i byggeriets brancheorganisation.

»Ekstremt positivt,« siger Tarjei Haaland, klima- og energiekspert hos Greenpeace, om visionen:

»Den kommer på et tidspunkt, hvor den danske regering sidder på hænderne og har pantsat sin handlekraft i en klimakommission, hvis anbefalinger vi ikke engang kan være sikre på, at regeringen vil lytte til.«

Også Organisationen for Vedvarende Energi og WWF byder visionen velkommen, men mener, at man kan gå endnu hurtigere frem.

»Man kan næsten alt, hvad man vil, men så skal man sætte handling bag ordene. Der er mange af de virkemidler, som de fire partier peger på, som flugter godt med de virkemidler, vi bygger på,« siger DONG Energys administrerende direktør, Anders Eldrup.

DONG's egen ambition er, at energikoncernen i 2040 skal have nedbragt sit forbrug af fossile brændsler fra 85 pct. til 15 pct. via mere vind, mere biomasse og i en periode mere naturgas i stedet for kul.

»Ønsket om, at Danmark skal være fossilfrit i 2050, er yderst velbegrundet. Ikke mindst ud fra et argument om forsyningssikkerhed. Realismen beror i høj grad på den politiske vilje,« siger Marie-Louise Knuppert, international sekretær i LO.

Danfoss' bestyrelsesformand, Jørgen Mads Clausen, kalder som formand for Energiindustrien under Dansk Industri de fire partiers udspil »en flot vision.« »Nu må man se at komme ud af starthullerne. Vi har behov for meget langsigtede horisonter og for at få rettet lovgivningen ind efter det. Ingen virksomheder ved deres sansers fulde brug vil kaste millioner efter noget, hvis betingelserne ænder sig i 2015.

»Visionen er realistisk og gennemførlig, både teknisk, økonomisk og politisk, men også nødvendig, hvis Danmark samfundsøkonomisk skal have fordele ud af at være fossilfri omkring dette tidspunkt,« siger direktør Jørgen Abildgaard, konsulentfirmaet Pöyry.

»En spændende plan,« siger Hans Henrik Lindboe, partner i konsulentvirksomheden Ea Energianalyse.

»En omstilling i det tidsperspektiv er teknisk muligt med kendt teknologi. Om den er realistisk, og om omstillingen vil være økonomisk fordelagtig for Danmark, afhænger først og fremmest af, hvilke virkemidler der kan besluttes i Danmark og internationalt.«

Et vist forbehold møder man kun hos Dansk Industri. Her siger direktør Ole Krog:

»Der er ingen tvivl om, at vi skal den vej. Men vi er lidt tøvende, om det kan lade sig gøre inden for den tidshorisont. Og forudsætningen er, at vi gør det i et internationalt samarbejde. Det er jo lidt fattigt at basere en vision på, hvad der sker på et territorium med fem mio. mennesker.«

Klima- og energiminister Lykke Friis (V) vil vente på Klimakommissionens redegørelse til september, før hun og regeringen definerer årstallet for afskeden med den fossile æra.

»Oppositionen har åbenbart ikke brug for den viden, Klimakommissionen arbejder med. Det kan jeg da godt misunde dem lidt, men jeg har det nu alligevel bedst med at føre politik baseret på fakta,« siger Lykke Friis, der tirsdag sad i globale klimaforhandlinger i Bonn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karl Lassen

Energi- og klimavisioner er politisk mode. Energisektoren og byggesektoren øjner offentlige tilskud i store og rigelige mængder. Oppositionens visioner er grønne energi- og klimavenlige ministerbiler og man støtter fuldt ud de hungrende sektorer, som uden blusel gerne støtter sine fremtidige mentorer. Hvor pengene skal komme fra er helt ligegyldigt. Blot de flyder i stride strømme. Samarbejdet skal give landets socialister ministerkontorer og kapitalen drømmer om fyldte pengekasser. Visionen er socialkapitalistisk samarbejde.

Det socialkapitalistiske samarbejde har bl.a. kastet sin nye kærlighed på vindmøller.

Den lille dreng spørger naivt. Men hvad søren skal vi med testvindmøller? Vindmøllekraft er efterhånden en kendt energi. Der er nu opsat så mange møller rundt i landet, at man vel kan bruge erfaringerne herfra. Hvor meget har Vestas og vindmølleindustrien egentligt bidraget med i skat og moms i de seneste 20 år. Hvor meget har de allerede kostes samfundet. Det virker som om vindmølle, parker, testcentre mv. er prisen til vindmølleindustrien for at beholde jobs i landet til en industri, som allerede har etableret sig i jobbillige og tilskudsgivende lande.

Det ville klæde en seriøs opposition om man undersøgte visionernes fordele og ulemper (kun de naive tror at der ikke er ulemper) eller i det mindste ventede til Klimakommissionen fremlægger sine konklusioner i stedet for at bedrive valgkamp på følelsesmæssige og luftige visioner.

martin sørensen

faktisk så bør vi vende debatten 180 grader rundt, der snakkes om har vi råd er det ikke for dyrt med en 2050 strategi for afviklingen af vores forsile forbrug, nej den rigtige debatten bør hander om, Har vi råd til ikke at være ambisiøse?,

Danmarks status som energi exportør nærmer sig enden, det er 25 års danmarks historie, som energi exportør, de 25 rigeste år i danmarks historien. Så midt i klima klima klima debatten så har danmark sin helt egen meget gode grund til at være ambisiøse i overgangen til vedvarndende energi og især i forhold til energi besparelser. for den danske velfærdsstat har ikke råd til at gå fra statusen som energi exportør overtil en ny status som energi importør midt i en historisk tid hvor verden går fra at være et energi markdet hvor væksten af ny olie kul og naturgas altid var større end forbruget af olie, kul og naturgas,nej verden vil se et produktions peak i først olien så naturgassen og sidst kullet,

olie peaket er meget tæt på. måske er den globale olie produktion allerede peaket uden at vi faktisk ved det, for det er kun 2-4 år efter at peaket faktisk skete at vi vil opdage hovsa vi producerde faktisk lidt mindre olie her de sidste par år siden et givet år der var toppunktet (peaket). naturgassen vil ramme os minst ligeså hårdt, og prisen på energi vil hoppe op og ned, de lande der har tegnet en kasko forskringen ved at satse på vedvarndende energi og især energi besparelser ja de lande vil i fremtiden opleve at være fremtidens globale vinder nasioner,

usa bliver ofte udråbt som en global vinder nasion sammen med kineserne, jo nu kommer vi til det ironiske, for en standart amrikaner forbruger gns ca 2½ gange mere olie pr amrikaner end en standart europæer. det ironiske er en kinenser forbruger ja relativt meget mindre i gennemsnit men ser vi udelukkede på storby kina ja så er kineserne faktisk ikke mere effektive til at udnytte deres energi end en standart amrikaner, og se det er faktisk ironisk, for om få år der vil det være totalt ligegyldigt med lave løn omkostniger for konkurance paramerteret det bliver hvorgod er områderne til at udnytte de energi resurser som der er i et givent området set i forehold til andre områder, med dette parameter i ligningen ja så er det ikke længere givet at kina er den globale vinder nasion som vi ser idag, nej det er faktisk meget muligt at det er meget billigere at produceret vores vare her i europa trods vores "dyre" løn omkostning,

i den ligning der er det faktisk dyrt ikke at være ambisiøse set i forehold til energi resurserne, for ja det er dyre invisseringer men set på sigt så betaler de sig hjem flere gange, faktisk så kan over 2/3 dele af vores huse forbruge ca 80% mindre energi uden at det koster os hverken livskvalitet eller kolde brusebade, nej et almindeligt hus kan med en energi renovering reducere energi behovet drastisk,

Danmarks huset ( et 135 kvadratmeter parecel hus fra ca 1970-1983) det forbruger i følge dansk fjernvarme i gns 140 kw varme pr kvadratmeter pr år. med helt simple energi renoveringer der kan dette energi behov reduceres til max 50 kw varme pr år pr kvadratmeter bolig, el forbruget kan med fornuftig ny indkøb reducere en hustands forbrug med ca 50%, intelegente elmålere kan slukke og tænde køleskabe, frysere, og starte vaske maskiner når der er overskud af el i energi systemet pga vindmøllerne, det samme gælder el bilerne, og varmepumperne, nej vi har alle muligheder fremtiden er lys og ikke formørket det eneste det kræver det er at vi fjerner os væk fra forsillogikken. der formørker vores sind, nej vi har alle chancer for at blive fremtidens vindere, vælger vi at gå hurtigt mod energi uafhængelighed så er det 100% sikkert at det vil ske, gør vi som cepos vil ja så kan vi godt bestille tid til at flytte i fattig huset,

Niels-Holger Nielsen

Martins betragtninger om at de mest energieffektive zoner (lande, regioner) også vil blive de mest konkurrencedygtige er isoleret set rigtige. Det er forskellen på rigelig billig energi og peak fossil. Som vi kan se af jsns nysgerrige mikrofon, så har stærke kapitalistiske kræfter i DK fattet dette. Så kan vi jo begynde at diskutere hvilke fordele det giver, at være de mest konkurrencedygtige i en situation, hvor den globale trend er radikal fordyring af kapitalistisk produktion. Betyder det absolut velstand eller relativ velstand? Så længe vi ikke diskuterer inden for rammerne for global velstand vil det kun komme til at handle om at køre på første klasse i en generel nedtur. Det er selvfølgelig altid bedre at køre på første klasse end på anden eller tredie. Selv når man er på vej mod helvedet.

»Oppositionen har åbenbart ikke brug for den viden, Klimakommissionen arbejder med. Det kan jeg da godt misunde dem lidt, men jeg har det nu alligevel bedst med at føre politik baseret på fakta,«

Arrogante ko.

Karl Lassen

Energiselskaberne har allerede stor know-how for udvikling for el-brugernes penge. Det var sådan lidt omkring 1 milliard man brugte til at lægge kabler til lyslederbaseret internet forskellige steder i landet i samme periode, hvor teleselskaberne udbyggede det mobile net. Da nu de misserable rester af dette projekt er slut søger man med lys og lygte efter nye projekter og gerne med offentlige tilskudskroner.

El- og varmesektoren skal være fri for kul, olie og gas i 2035. Det kan lade sig gøre, siger energiens branchefolk, de grønne, industriledere og fagfolk, der vil have reel handling fra regeringen. Bare send penge.

martin sørensen

hej Niels-Holger Nielsen Det er jo direkte ironisk at man kalder kina verdens fremtids vinder nasion når storby "Shanghai kineseren" ikke er bedre til at udnytte energien end standart Amrikaneren. mange tror at energi udnyttelse bare er en vare man kan købe, nej det er en langprocess det er en naturlig udvikling der skal ændre vores opfattelse af energi først i hovet senere, i virkligheden. det er først når man ikke forbrugere flere resurser end nødventigt at man har et konkurance dygtigt samfund, arbejdsløn versus, arbedsløn, det er en gammeldags måde at se konkuirance evne på. i fremtiden der vil energi omkostningen være vigtigere end arbedslønden, for vi (læs samfundet) fatter helt enkelt ikke hvor billigt energi det har været. vi har en før +300 dollar olie pr tønde logik, og vi nutids medesket forstår ikke hvor meget at 300 dollar olie vil ændre vores liv og hverdag, radikalt.

Ved 300 dollar pr tønde der bliver alt snak om at fragte basis mad via fly irlevant for det bliver så dyrt så ingen har råd til at købe andet end kiwi frugt der er dyrket i europa,og selv om det er tilfællet ja så bliver dåse frugter igen mere udbrede, faktisk så er koncevering i dåser nok den mest energi effektive måde at opbevare mad til at være langtids holdbar, du fatter helt enkelt ikke hvor langt din middags mad den rejser fra jord til bord, en standart dansk middag den har rejst ca 2000 km, og de 2000 km fra jord til bord de skal reduceres til max 200 km for at vi har en fremtid.

Det betyder en global genlokaisering af fødevare produktionen, et samfund hvor der igen er lokale slagterier, mejerier, gartnerier mm. et samfund hvor den udlfytning fra den såkaldte rødnebanan vil vendes 180 grader rundt, folk vil flytte tilbage til landet, ja det bliver her hvor vi ser væksten, for når transport vejene skal forminskets så kræver det nye jobs i forabednings sektoren, og især i jordbruget, det er en utopi at tro at vi alle kan være jonalister, eller advokater, nej der vil igen opstå bønder og arbejdere, og de samfund der laver energi billigt og effektivt med vedvarnde kilder først ja de vil bevare de største dele af dette informations samfund vi ser idag.

genanvendelse,af råvare bliver en helt ny industri om få år der vil begrebet vi før kendte som affald være et historisk begreb, nej genindving af resurser, vil være og er det rette begreb for det som vi idag kender som affald

vi fatter helt enkelt ikke hvor meget billig energi betyder for vores hverdag,bare fordi at verden ændre sig så betyder det ikke at vi vil få en dårligere verden nej, vi vil naturligvist få mere arbjede men dårligere verden nej bestemt ikke

Det er skræmmende perspektiver når man tror at der findes en så lang tidsfrist for varmesektoren 2035 og transportsektoren 2050. Danmark oplevede allerede for sin produktionstop for olie i år 2005 og allerede i 2015 regner men med at vi har eksporteret vores tønde olie. Vi skal da ud på de internationelle markeder og finde disse mængder. USA'a militær regner i omverdensanalyse Joint Operating Environment at der allerede i år 2015 vil være en manglende produktion på 10 millioner tønder olie dagligt - dette modsvarer mere end 10% af verdens olieproduktion i dag. Konsekvenserne af en sådan situation kan ikke understreges tilstrækkeligt. I begyndelsen af 1970'erne havde vi under oliekrisen et produktionsbortfald på 5% hvilket udløste prisstigninger på olien på 400% og bilfrie søndage. Nu taler vi ikke om 5% ved et tilfælde - vi taler om 6 til 7 % HVERT år.
I Sverige har Vetenskaps Akademien netop haft en konfeerence hvor de præsenterede sin omstillingsplan (også frem til år 2050). De indrømmede dog direkte spurgt at de ikke havde medregnet kraftigt stigende oliepriser og ej heller økonomiske kriser til følge af et kraftigt fluktuerende oliepris. DE havde taget beslutningen om ikke at skræmme befolkningen (eller politikerne) med for alarmerende oplysninger.
I dag står olien for 95% af al energi til transport. At finde alternativ er ganske vist muligt men er en kollosal omstilling og også utrolig kostbar. Udgifter modsvarende 8% af BNP hvert år i en 20 års periode er en rimelig antagelse. Med en ny finanskrise i horisonten hvor Grækenland kan være den brik der sætter det i bevægelse igen vil det være en meget stor politisk opgave at finde sådanne midler. Det vil kræve et stort politisk mod at sige til befolkningen at den livsstil de har vænnet sig til ikke kan fortsætte men at vi sandsyneligvis kommer til at se økonomisk kontraktion på 40-50 % (hvis vi er heldige). Hverken regeringen eller oppositionen er i stand til at gøre dette i dag.

Niels-Holger Nielsen

Erik Rolfsen Nissen

Det glæder mig at du lufter Richard Heinbergs sidste (seneste forhåbentlig!) genialitet. Den kan man kun opfordre folk til at læse. Det er utroligt som den mand vokser med udfordringerne.

Rart at se, at du stadig er ved tastaturet!

Venlig hilsen

Niels-Holger Nielsen

Hej Martin

Tak for sangen. Jeg kan kun erklære mig enig i dine betragtninger. Det glæder mig meget, at vi to bliver enige om stedse flere ting. Du er mejerist og jeg er pensionist og kommunist, fremtiden tilhører dem der er engageret i sagen.

venlig hilsen

Niels-Holger Nielsen

Hej Erik Kall

Du er ny mand i disse diskussioner i dette debatforum. Jeg hilser dig velkommen som et af de strå, som vil knække kamelens ryg. Snart vil verden tale om de problemer, som du fremhæver, som var det en gammel diskussion. Der vil ikke være et øje tørt, og alle fortierne vil have travlt med at bekræfte hinanden i, at det har man ikke kunnet se før nu, eller i, at det har de jo pippet om længe.

Stop for broer og motorveje - udbyg den kollektive transport.
Samkørsel og lightrail på motorvejene.
Delebiler og alt muligt andet dele, som kun kan gøre os rigere. Individualisme er undergang.

venlig hilsen

Erik Nissen

Niels-Holger Nielsen

I lige måde.

Jeg var næsten ajour i de henvisninger, du sendte, bortset fra det åbne brev, som jeg nu har læst. Det er opmuntrende, men så kom jeg til at læse i nogle af de over 300 kommentarer og det er ikke just opmuntrende læsning.