Af Lasse Bøgeskov Andersson
Vejen til at blive murer eller tømrer på de danske erhvervskoler er brolagt med forhindringer. En af de alvorligste er de første seks måneder, hvor flest elever falder fra. Men nu lader det til, at erhvervsskolerne har brudt kurven, og flere unge på de faglige uddannelser gennemfører grundforløbet. Tallene for 2008 viser et fald i afbrudte erhvervsuddannelser fra 21 procent til 16 procent.
Den knækkede kurve skyldes ifølge direktør for Erhvervsskolerne, Lars Kunov, et opgør med Reform 2000 planen, som gjorde den enkelte elev ansvarlig for egen læring og planlægning af uddannelsesforløbet:
îVi har indført strukturerede grundforløbspakker, hvor de unge ikke selv skal vælge og sammensætte. For der er en del unge, som har brug for strukturer. Reform 2000 var god for dem, som selv magter at stykke deres uddannelse sammen, men det er der mange, som ikke kan,î siger han.
Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, har tidligere været ude med riven efter det høje frafald på erhvervsuddannelserne og kaldt det en katastrofe. Han er enig i, at de socialt svageste elever har haft svært ved at klare den individuelle planlægning og glæder sig over tallene.
îVi er himmelhenrykte og hilser alle initiativer, der nedbringer frafaldet, velkommen. Jo mere jo bedre.î siger han.
Mentorordning
Den foreløbige succes med at nedbringe afbrydelserne på erhvervsuddannelserne er et resultatet af Velfærdsforliget i 2007. Heri blev det vedtaget, at skolerne, udover de strukturede grundforløb, skal lave individuelle handlingsplaner for hver elev samtidig med, at det sociale miljø blev forbedret på flere skoler. Lars Kunov, direktør for Erhvervsskolerne, mener desuden, at det har haft en effekt, at eleverne kan få tilknyttet en mentor. Det kan enten være ældre elev, som guider og vejleder, eller en underviser eller person udefra. Samtidig er skolerne blevet hurtigere til at række ud til de elever, som har højt fravær.
De nye tiltag er finansieret gennem Globaliseringspakken og er netop blevet forlænget med tre år.
Praktikproblemet
Men der er ikke grund til at glæde sig for tidligt ude på de Tekniske Skoler. For manglende praktikpladser er stadig den største forhindring for at få eleverne ud på den anden side. Ifølge direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, skal problemet med frafald grundlæggende løses gennem flere praktikpladser:
îDet største problem er stadig, at der ikke er praktikpladser nok. Og det går især udover de svageste elever, som har brug for at komme ud i en rigtig virksomhed. For dem er skolepraktik altså ikke nok,î siger han.
Ifølge Lars Kunov mangler der 8000 praktikpladser, som er grundlaget for at kunne tage en faglig uddannelse. Han mener, at vi endnu ikke har set de endelige konsekvenser af finanskrisen for praktikpladserne:
îVi kan ikke skabe flere pladser de næste par år. Men der kommer til at mangle faglærte med høj faglig kompetence de næste fem år. Og det får konsekvenser for erhverslivet,î siger han.
