Nyhed
Læsetid: 5 min.

EU-krav er irrelevante for dansk spareplan

Det giver ingen mening at legitimere danske spareplaner med EU's konvergenskrav, for EU har ingen sanktions-muligheder. Regeringen forsøger at give EU skylden for konsekvenserne af sin egen økonomiske politik, siger internationale EU-eksperter
Mens EU-landene forsøger at stabilisere euroen i kølvandet på den sydeuropæiske gældskrise, lægger flere eksperter vægt på, at offentlige nedskæringer i Danmark ikke kan legitimeres med EU's konvergenskrav.

Mens EU-landene forsøger at stabilisere euroen i kølvandet på den sydeuropæiske gældskrise, lægger flere eksperter vægt på, at offentlige nedskæringer i Danmark ikke kan legitimeres med EU's konvergenskrav.

Thierry Roge

Indland
20. maj 2010

For første gang nogensinde er Danmark indtrådt i EU's særlige procedure for uforholdsmæssigt store budgetunderskud. Det betyder, at vi skal spare 24 milliarder kroner for at leve op til EU's budgetkrav.

Sådan har det igen og igen lydt fra regeringen, når den har forklaret sit ønske om at konsolidere de offentlige budgetter allerede fra næste år. Udenrigsminister Lene Espersen (K) henviste f.eks. til EU-proceduren, da hun sammen med statsministeren i går fremlagde regeringens »genopretningspakke«. Og da S og SF forleden fremlagde deres økonomiske plan, reagerede finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) med at revse partierne for ikke at have en plan for at leve op til EU's kommende henstilling om at forbedre de offentlige budgetter frem mod 2013.

Men ifølge internationale eksperter er det decideret nonsens, når regeringen henviser til EU's krav i forbindelse med de næste par års besparelser:

»Bruxelles kan råbe og fægte med armene, men de har ingen midler til at få jer til at makke ret,« siger professor Iain Begg, ekspert i EU-økonomi ved den uafhængige britiske tænketank Chatham House - med henvisning til, at Danmark ikke er med i tredje fase af euro-samarbejdet.

Derfor gælder EU's mulige sanktioner, som i øvrigt aldrig er blevet brugt - indefrysning af offentlige midler og bøder - slet ikke for Danmark. Det fremgår af Lissabontraktatens artikel 139. Alt, hvad EU kan gøre, er at skrive rapporter og skælde ud.

»Jeres finansminister synes, at budgetunderskuddet skal reduceres, men ønsker at skyde skylden på EU-Kommissionen. Det er en del af en finansministers jobbeskrivelse at få styr på budgettet, men ofte er det politisk nyttigt at kunne sige, at det skyldes pres udefra,« siger Iain Begg.

Finansministeriet har gentagne gange understreget, at EU vil håndhæve budgetkravene strengere i fremtiden på grund af den syd- europæiske gældskrise - hvilket kommissionen meldte ud i sidste uge - hvorfor vi i Danmark må se at få styr på budgettet ekstra hurtigt.

Men heller ikke dét er en reel bekymring, siger økonomen Zsolt Darvas fra den uafhængige økonomiske tænketank Bruegel i Bruxelles. Stramningerne vil nemlig først gælde, når den økonomiske krise ovre:

»Processen for uforholdsmæssigt store budgetunderskud var slet ikke tiltænkt en situation som den nuværende, hvor næsten alle europæiske lande gennemlever en dyb recession. Den var beregnet på finanspolitisk ød- sle lande som Grækenland og Ungarn, som tidligere har kørt med store underskud også i gode tider. Sådan noget vil der nok blive slået hårdere ned på i fremtiden, men en situation som Danmarks, med et underskud på 5,5 pct. midt i en krise, er proceduren slet ikke beregnet på,« siger han.

Iain Begg supplerer:

»I bliver nødt til at åbne øjnene for, hvad der sker i andre lande. Bliver Danmark udpeget som et særtilfælde? Nej. Er Danmarks økonomiske omstændigheder værre end andre landes? Nej. Tillader matematikken jer at køre med underskud i tre-fire år uden at sætte jeres gælds- position over styr? Ja.«

25 af EU's 27 medlemslande befinder sig for tiden i en eller anden fase af EU's procedure for uforholdsmæssigt store underskud.

Frygt for markederne

Det har ikke været muligt at få fat i finansminister Claus Hjort Frederiksen, men Venstres finanspolitiske ordfører Jacob Jensen - der i sidste uge bad finansministeren redegøre for, »hvorvidt S og SF's plan kan leve op til det forventede krav fra EU om konsolidering af dansk økonomi i år 2011-2013« - siger:

»Det er et krav for at være med i det fælles EU-samarbejde, at vi lever op til spillereglerne i forhold til den økonomiske politik, og derfor kan man ikke bare trække på skuldrene over for et krav fra EU. Det er jo ikke for sjov, man har lavet reglerne, men af hensyn til vores allesammens økonomi og stabilitet i Europa.«

Ikke kun hensynet til EU får dog regeringen til at stramme budgetterne nu, medgiver han - også frygten for de internationale finansielle markeder spiller ind:

»Hvis der bliver skabt usikkerhed om dansk økonomi, vil de, der skal låne os penge, kræve mere i rente - og dermed vil boligejerne og erhvervslivet også skulle til at betale en højere rente. Det vil gå ud over dansk økonomi, så det virkelig kan mærkes,« siger Jacob Jensen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Lene Espersen (K) henviste også adskillige gange til lånepriserne på internationale finansmarkeder, da de i går begrundede deres nye »genopretningspakke,« der skal forbedre de offentlige finanser med 24 mia. kroner frem mod 2013. Og tirsdag sagde finansminister Claus Hjort Frederiksen til Berlingske Tidende:

»Det ville være forkasteligt, hvis vi sendte et signal om en løs finanspolitik på nuværende tidspunkt, og vi vil på linje med Grækenland blive straffet af markedet.«

Ifølge Zsolt Darvas fra Bruegel er der dog ingen grund til, at vi herhjemme sætter os selv i samme båd som grækerne.

»Danmark er på ingen måde at sammenligne med Grækenland - og selv Spanien kan jo stadig låne penge i markedet til en rimelig rente. Så hvis jeg var jer, ville jeg ikke bekymre mig om at have et budgetunderskud i nogle få år endnu, så længe der er en troværdig plan, der kan stabilisere de offentlige finanser på mellemlangt og langt sigt. Og jeg tror i øvrigt, at EU-Kommissionen vil være af samme opfattelse,« siger han.

Duksens politiske kapital

Men der kan være andre gode grunde til at leve op til EU-kravene, understreger lektor Henrik Larsen, der forsker i dansk EU-politik på Københavns Universitet. Han er dels lidt mere bekymret for markedernes reaktioner på Danmarks økonomiske politik en Zsolt Darvas - der kunne jo også blive spekuleret mod kronen, sådan som vi så det under finanskrisen, hvor Nationalbanken måtte foretage ekstraordinære opkøb for at holde kronens faste kurs over for euroen:

»Fordi Danmark skygger euroen, skal vi være mere katolske end paven,« siger han.

»Budgetunderskuddet er jo et udtryk for, hvor troværdig ens økonomi er, og er man ikke med i euroen og kan forvente sig den form for hjælp, som Grækenland nu har fået, skal man opføre sig bedre.«

Men nok så vigtigt kan det have politiske konsekvenser ikke at leve op til kravene: Danmark er konstant i fare for at blive sat uden for indflydelse i EU på grund af de fire forbehold - men ved at være EU's duks, der altid overholder reglerne, har vi traditionelt været i stand til alligevel at sikre os en plads i EU's inderkreds. Det har betydet mere politisk gennemslagskraft til danske synspunkter:

»Når man har brug for de andres accept og samarbejde, spiller det en rolle på en løs facon,« siger Henrik Larsen.

»Det kan f.eks. være, hvis man ønsker støtte til et udenrigspolitisk synspunkt, eller hvis man skal bede EU om en form for hjælp.«

Der er dog også en helt konkret konsekvens af ikke at overholde EU's budgetkrav - om end den ikke virker så aktuel lige nu - påpeger Zsolt Darvas fra Bruegel:

»Hvis et land vil med i euroen, kan det selvfølgelig ikke befinde sig i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud - så det kunne være den største straf for Danmark.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Svennevig Christensen

Regeringen driver for vejr og vind.

Nu vil den at vi skal spare, og er klar til at gå i krig (tage et valg) på den påstand. For kort tid siden var vi dybt uansvarlige fordi vi sparede for meget, da skulle vi købe købe hele verden. For alt i verden ikke lægge noget til side.

Regeringen argumenterer i denne sag ligesom da den gik i krig i Irak.

Irak har masseødelæggelsesvåben (EU kræver det af os). Irak havde ikke de våben og EU kræver det ikke af os. Saddam skal fjernes, långiverne kræver det af os.

Regeringen taler om overtrukne kassekreditter og ser os åbenbart for idioter - det eneste der måske holder vand i denne sag.

Det utrolige er, at de slipper afsted med at skyde skylden på alle mulige andre.

Hvorfor indrømmer de ikke bare, at de vil minimal-staten? Hvad skal vi med politikere som lyver, og som ikke åbent tør stå inde for deres meninger og handlinger?

Jeg håber S-SF får dette budskab og begynder at skyde igen mod dette tåbelige argument om EU.

Stig Larsen

Politikkerne vil gerne bilde befolkningen ind, at det ingen konsekvcenser har at indføre Euroen. Derfor lader de som om den allerede er indført, og taber dermed de fordele der kunne være ved at stå udenfor.
Og derfor prøver de også at lade som om at 3. fase også har retsgundlag for Danmark, selv om det er løgn. 80% af politikkerne har rottet sig sammen om at lyve for befolkningen. Stem på en EU-modstander.