Læsetid: 3 min.

Fagbevægelsen er selv skyld i ulige løn

De sidste 40 år har fagforbundene selv været med til at fastfryse lønforskellen mellem mande- og kvindefag. Det afdækker en ny rapport. Hver gang kvindefagene har forsøgt at fjerne uligheden, er de blevet banket på plads af mandefagene
29. maj 2010

I 40 år har sygeplejerskerne forsøgt at få den løn, der svarer til deres uddannelsesniveau. I 40 år er de blevet banket på plads af den øvrige fagbevægelse. Det viser en ny rapport om den danske forhandlingsmodel på det offentlige område. Fagbevægelsen bærer selv skylden for, at det skæve lønforhold mellem kvinde- og mandefag er blevet fastfrosset, fortæller forskeren bag rapporten, Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

»Der er et solidaritetskrav i fagbevægelsen, og det er ikke bare positivt. Det handler om at gøre det, som fællesskabet siger, og hvis nogen faggrupper prøver at få særskilte krav igennem som ligeløn, bliver de dunket oven i hovedet af de andre,« siger Henning Jørgensen.

Fagforbundene har bundet sig i forhandlingsfællesskaber, hvor de afstemmer alle krav indbyrdes og giver et fælles ja eller nej til overenskomstforhandlingerne. Derfor kan man ikke bruge det nuværende system til at få ligeløn, konkluderer han.

Formand for FOA, Dennis Kristensen, giver ham ret.

»Når alle skal kunne ende med at sige ja - og de forskellige organisationer tilmed har vetoret, så har vi i virkeligheden en fantastisk konservatisme, hvor vi holder hinanden i skak,« siger Dennis Kristensen.

Rapporten, som er bestilt af Sundhedskartellet, viser ligesom Lønkommissionens resultater, at der findes et løngab på 18 pct. mellem mandefag og kvindefag i det offentlige. Henning Jørgensen sporer ligelønsproblemet tilbage til Tjenestemandsloven fra 1969, der placerede sygeplejersker og jordemødre markant lavere i lønhierarkiet end politibetjente og skolelærere.

»Det største problem var de patriarkalske samfundsnormer, der gjaldt dengang. Kvindefagene var nok bare nogle hjemmearbejdsopgaver, som var blevet sat ind i den offentlige sektor. Derfor var normen, at kvindearbejde ikke var så meget værd som mandearbejde. Men det er noget vrøvl,« fortæller Henning Jørgensen.

Siden da har løngabet holdt sig konstant, selv om kvinderne i dag stort set har samme erhvervsfrekvens som mænd og er lige så veluddannede.

Den overordnede økonomiske ramme ligger fast, når forhandlingsparterne sætter sig til bordet, og derfor er der tale om et nulsumsspil, hvor det går ud over andre faggrupper, hvis man sikrer noget særligt til sig selv.

Forsøger nogen at gå enegang står fagbevægelsen sammen med arbejdsgiverne om at straffe dem. Straffen kan enten falde prompte eller ved næste overenskomstforhandling, hvor balancen så bliver genoprettet, forklarer Henning Jørgensen.

Sygeplejerskerne har gang på gang forsøgt at bryde ud af de fælles forhandlinger, senest i 2008 hvor de strejkede sammen med sosu-assistenterne og pædagogerne.

»Og de fik sådan en på lampen, som de måtte betale af på siden i gæld,« fortæller Henning Jørgensen.

En ny model

For at komme uligelønnen til livs, kræver det ifølge Hennning Jørgensen, at både arbejdsgivere, lønmodtagere og politikere er villige til at tage et grundlæggende opgør med den danske forhandlingsmodel.

Han ser allerede tegn på, at arbejdsgiverne har set det uholdbare i den skæve situation.

»De kan heller ikke holde til, at store grupper ansatte er dødutilfredse med deres løn. Så kan de ikke rekruttere den arbejdskraft, de skal bruge,« siger Henning Jørgensen.

Dennis Kristensen fra FOA foreslår en ny trepartsaftale på det offentlige område. En aftale, hvor regeringen er klar med ekstra-midler - men hvor især mandefagene også er villige til at udvise tilbageholdenhed.

»Jeg siger ikke, at mændene skal gå ned i løn. Men de skal være villige til at acceptere, at kvindefagene bliver løftet ekstraordinært, uden at de bagefter kommer og siger: 'Det vil vi også',« mener Dennis Kristensen.

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd og formand for Sundhedskartellet bakker op om Denis Kristensens forslag

»Det er naturligt, at mændene holder sig lidt tilbage i den kommende periode, mens vi får udjævnet det skæve arbejdsmarked,« siger hun,

Hun forstår ikke, hvorfor mandefagene stritter imod.

»Det er pudsigt, der er så stor modvilje hos mandegrupperne. Som familiemønstret er i dag, bor mange sammen mand og kvinde, hvorfor sidder mange så og siger, det er skidt for mig, hvis hende, de bor sammen med, vokser i løn,« siger Grete Christensen.

Dennis Kristensen erkender, at det bliver en kamp at få de øvrige fagforbund til at give sig.

»Mine kolleger er ikke helt så mobile på det her område, når det kommer til stykket. Men jeg er optimist. Denne her ligestillingsdagsorden er så stærk, at den også vil presse dem, der er mest genstridige til at se lyset,« siger Dennis Kristensen.

Men selv nok så meget goodwill fra mandefagene vil ikke rette op på skævheden, siger Henning Pedersen, der er formand for BUPL.

»Uanset, hvor mange eller få penge, der var at forhandle om, så ville det ikke løse problemerne. Det er nødvendigt med nogle nye midler udefra. Det må politikerne på Christiansborg medvirke til.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

leif rasmussen

Det var de radikale og socialdemokratiets højrefløj, som i 1976, fik begrebet "ligeløn" udvandet med en lov om "lige løn for samme arbejde". Ikke fagbevægelsen!
For øvrigt var det, samme forår, emnet for min første deltagelse i en debat på fagforeningens generalforsamling.
Det var i Textilarbejdernes fagforening i Vejle, hvor 85% af medlemmerne var kvinder. Alene af den grund er påstanden om fagbevægelsens passivitet noget vrøvl. Men vi dikterer ikke overenskomsterne, dem må vi forhandle med arbejdsgiverne.

Claes Pedersen

En stor jammerdal fra kvinder i den offentlige sektor, der ingen ansvar har over for ¢konomien i det danske samfund.

Vi kan ikke bare lade de offentlige udgifter stige og stige inde for omsorgs sektoren eller i den offentlige forvalgtning.

Men når vi diskutere lige så er jo underligt ingen diskutere det forhold i dag er der meget st¢rre forskelle imellem den l¢n en arbejder får og h¢jt l¢nnede får i det danske samfund.

End der var for 30 år siden det er lidt underlidt det forhold bliver ikke diskuteret i debatten om ligel¢n. eller der en rimelighed om man kassedamme eller arbejdsmand Jensen eller om man computer n¢rd eller direkt¢r i en virksomhed.

Samt de 17 % de taler om forskellen imellem håndværkfag og at være sygeplejeske, så er de beregninger fortaget i den tid hvor der var mangel på håndværker, og jeg ganske overbevist om at på nuværende tidspunkt i Danmark vil man ikke se den store foreskel.

Samt udviser sygeplejeskerne ikke specielt stor solidaritet og de modsætter sig ansættelsen af philippa inde for den offentlige sektor tros manglen på plejepersonalle i vise områder af landet og de store ekstra omkostninger der er ved at have vikar ansat.

Der har jo inde for håndværkerne været den samme modstand imod ¢st arbejder ud over når de ikke får den l¢n de krav på.

Og hvis det at tage sig af syge mennesker udvikler bliver til man bare skal tjene kassen på dem, så undergraver man f¢rst den solidaritet som Danmark er bygget op på.

Peter B. Jensen

Hop ikke med på den galej.

Ikke at jeg betvivler den faktuelle rigtighed, men det er ganske irrelevant hvem der gjorde hvad for generationer siden, i forhold til dagens udfordringer.

Del og hersk er ren Machiavelli, og en manipulerende taktik der alt for ofte lykkes også i dagens Danmark. Vi skal gerne hive kvinderne op på lige lønvilkår, så vi kommer ud over at have kønsfag - men de helt store skel går ikke imellem mand og kone, de går imellem ejer/beslutningstager og så alle andre.

Tidspunktet for udspillet stinker også langt væk af politisk manipulation. Nu hvor alle er hunderædde for at miste sit arbejde og ikke ende blandt de mest udsatte, er det åbenlyst at sætte alle sejl til for at presse vilkårene i bund, og spille os ud imod hinanden.

Så lad os glæde os over at kvinderne i Danmark trods alt er bedre stillet end både mænd og kvinder i det meste af verden, og brede solidariteten til at række længere end kun den nærmeste horisont.

Klassekamp anno 2010. Suk!

Peter Nygaard

Claes Pedersen

Forbandet vrøvl fra din side.

Du siger helt seriøst at kvinderne har et særligt ansvar for at statens udgifter ikke løber løbsk. Har du spist søm?

Kvindefagene er der for en grund, at opfylde en opgave i samfundet. Denne skal selvfølgelig aflønnes som enhver anden ansat i stat/region/kommune med samme uddannelses niveau!

Du siger at de 17% er forskellen imellem en håndværker og en sygeplejerske og at undersøgelsen blev udført imens der var brug for håndværkere.

Nej! Undersøgelsen har selvfølgelig sammenlignet de fag der kan sammenlignes. En sygeplejerske har en professionsbachelor i baghånden, nogen har endda specialuddannelser osv. De bliver sammenlignet med mænd i det offentlige der har en professionsbachelor/bachelor.

Udover dette så modsiger du dig selv ved først at sige at mændene får mere, fordi der var brug for håndværkere dengang. Lidt senere skriver, du rigtigt, at der er stor brug for sygeplejersker. Det hænger slet ikke sammen!

Det er noget gammeldags forvrøvlet pjat, at kvinderne og kvindefagne skal sikre den danske velfærd ved at have et lavt lønniveau. Det er en urimelig fastholdelse af nogle få faggrupper, i et lavere økonomisk tempo, bare fordi man kan bilde dem ind at det er deres pligt som kvinde eller som de stadigvæk bliver mødt med på sygeplejerske uddannelsen og ude i deres klinik perioder, at det er et kald! Hvor latterlig en måde at spare udgifter i et velfærdssamfund!

Jeg opfordrer alle sygeplejersker til at kræve jeres ret eller flytte til USA, hvor der er meget mere respekt for det i gør! I er mere værd end hvad gamle mænd i DK mener!!

Dorte Sørensen

I mine øjne er det ret belejligt for det politiske ansvar at Lønkommissionen peger på at lønforskellen er fagbevægelsens egen skyld.
Men fortæller uligheden ikke bare at Danmark stadig har et kvindeundertrykkende kvindesyn. Denne erkendelse vil DF nok ikke se, da det vil tage et af deres store kritikpunkter ud af deres skræmmekampagner mod mennesker med den muslimske tro.
Jeg håber stadig på , at Lønkommissionens rapport kan åbne vejen for en omplacering af uddannelserne . Den sidste blev foretaget sidst i 1960érne.

Peter Jensen

I følge stort set alle statistikker tjener kvinder gennemsnitligt 20% mindre end mænd .
Iflg. samme statistiker er kvinders ugentlige arbejds-tid gennemsnitlig 20% kortere end mænds .
Hvad er det egentlig vi diskuterer ?
For der er vel ikke nogen der i ramme alvor mener at et arbejdes værdi måles i vor lang en uddannelse det kræver ..

Peter Nygaard

@ Peter Jensen

Nu er det jo ikke andre undersøgelser artiklen omhandler. Den her tager jo hensyn til arbejdstiden, så du kan jo ikke sammenligne to forskellige undersøgelser, der har forskellige præmisser!

Peter Jensen

@Peter Nygaard :
For det første :
Jeg sammenligner ikke "to" forskellige undersøgelser,
jeg sætter denne undersøgelse op mod en masse andre .
For det andet : Hvor har du fra at denne undersøgelse tager hensyn til de to køns forskellige ugentlige arbejdstid ? Det fremgår ikke af artiklen .
For det tredje : Undersøgelsen lægger op til at "løse" problemet ved at mænd "skal holde igen" så de stakkels kvinder kan "komme op på niveau" ..
Ja tak du, lad os endelig lade mændene betale ved en real-løns nedgang .

Denne undersøgelse er bare en blanding af det sædvanlige kvinde-klynk og en gang liberalistisk anti-fagforenings propaganda .
Hvis kvinderne vil have mere i løn skal de til at vælge nogle andre knap så "bløde" job .
For Gu' Fanden skal en pædagog da ikke tjene lige så meget som en skraldemand, asfaltarbejder, dybhavs-dykker mm med mindre altså man går ind for ØD, borgerløn etc .. og gæt så hvem der gider at tage alle de tunge jobs ? INGEN .

Peter Nygaard

@Peter Jensen

Du fremlægger den tese at når kvinder/kvindefag tjener 20% mindre i løn, så er det fordi de arbejder meget på deltid, eller som du skriver, har 20% kortere arbejdstid.

1. Semantik.

2. Modsat dig, så sætter jeg mig ind i tingene og finder undersøgelsen, hvilket er rimelig hurtigt, da vi jo er på nettet. Derfor ved jeg at:
Undersøgelsen tager udgangspunkt i timeløn, det har de 2 måder at gøre det på. Så forskellen er ikke baseret på færre timer, men på hvad de får pr. time.
Citat fra undersøgelsen, fundet på sundhedskartellets hjemmeside, endda på forsiden!:
Fortjeneste pr. præsteret time
Tallet for ’fortjeneste pr. præsteret time’ viser i et vist omfang
arbejdsgiverens udgift ved én times udført arbejde. Fravær i
forbindelse med sygdom og barsel afspejles bl.a. i dette
lønbegreb, og betyder, at fortjenesten stiger, når fraværet
stiger. Eller sagt med andre ord: Den statistisk beregnede
timefortjeneste kan blive højere end den faktiske løn.
Standardberegnet timefortjeneste
’Den standardberegnede timefortjeneste’ viser de ansattes
normale timeløn. I modsætning til fortjeneste pr. præsteret
time er den standardberegnede timefortjeneste stort set
upåvirket af fravær og overarbejde. Dette lønbegreb er derfor
velegnet til sammenligning mellem grupper med forskelligt
fravær, som det er tilfældet for kvinder og mænd, hvor vi ved,
at kvinderne tager hovedparten af barselsorloven. Man kan
sige, at den standardberegnede timefortjeneste er et
kønsneutralt lønbegreb.

3. Ja, løsningen kan man jo så diskutere, det vil jeg ikke ind på.

Dog vil jeg kommentere på dit udlæg af at hårdt arbejde skal belønnes mere end mindre hårde jobs.

En sygeplejerske løfter tunge mænd på 120 kg. Dertil skal man huske at det mange gange er dødvægt. Så jeg ved ikke hvad der er tungest, at være skraldemand eller sygeplejerske?

Ellers er det også et underligt argument, som du kun ser brugt når det er kvinder.

Min bankrådgiver tjener mere end en sygeplejerske. En ingeniør tjener mere end en sygeplejerske. En processteknolog tjener mere end en sygeplejerske.

Lad nu være med at sammenligne pærer og bananer. Det er jo det undersøgelsen prøver på, hvilket gør den relevant!

Peter Nygaard

Løn for en lærer og for en sygeplejerske. Da løntrin osv. blev grundlagt i det offentlige var der flest mandlige lærere, derfor kan du se den forskel der er, for nogen med samme uddannelse og jeg vil vove at påstå at en sygeplejerske på visse områder har et større ansvar. F.eks. for folks liv!

En nyuddannet lærer får i grundløn: 25.037

En nyuddannet sygeplejerske får: 22.527

Forskel: 2510 pr. måned, 30.120 pr år.

Udover dette, så har lærerne en del "hjemmearbejde", som deres fagforening nok kan retfærdiggøre, men det ændrer ikke ved at de er en del hjemme når deres børn har fri!(sommerferie, vinterferie osv.)

Jens Sørensen

Peter Nygaard:
Du er jo helt rundt på gulvet.
Mangen til bavl skal man da lede længe efter.
Du skriver :

"Lad nu være med at sammenligne pærer og bananer. Det er jo det undersøgelsen prøver på, hvilket gør den relevant!"

Og samtidig sammenligner du flere vidt forskellige erhverv.

Ingeniører med sygeplejersker, med
lærer, em processteknolog og du kunne vel blive ved.
Hvis det ikke er at blande pærer med bananer, ja så ved jeg ikke hvad.
Hvad har sygepleje-erhvervet til fælles med ingeniører. er det ens/lige arbejde ?
Kun en renh idiot vil påstå dette. Der er vel intet tilfælles mellem de 2 erhverv.
Bemærk, jeg skriver IKKE hvem jeg synes burde have den højeste løn, blot en konstatering af at det ikke er ens/lige arbejde.
Hvis du virkelig ikke vil blande pærer med bananer kan du jo sammenligne mandlige SOSU assistenter med kvindlige SOSU assistenter eller andre specifikke erhverv og se på om mænd eller kvinder får mest i lån. Og her viser undersøgelsen ikke overraskende at kvinder indenfor samme erhverv får højere løn end deres mandlige kollegaer. Det er nu sort på hvidt.
En kvindelig SOSU assistent får mere end mandlig
SOSU assistent. En kvindelig sygeplejerske får mere end end mandlig sygeplejerske. Og sådan er det gældende indenfor 115 grupper af det offentlige.
Kære Peter Nygaard, her er der tale om stort set samme arbejde og alligevel får kvinder mere end mænd. Det er rendyrket diskrimination.
Hvad vil DU gøre ved det ?

Claes Pedersen

Til Peter Nygård en sygeplejske kan ikke sige hun vil have 250 sorte kr. i timen, det kan til tider ude på det private arbejdsmarked, når der er mangel på håndværker.

Samt forholder du dig ikke til at det offentlige har et antal x kr, som skal dække mange udgiftområder inde for den offentlige sektor, og hvis sygeplejeskerne skal have mere i l¢n bliver de penge hentet inde for andre områder og det bliver de ældre og bistands klienterne fylgtninge centre og som noget af det aller vigtigts vores vejnet til transport, dette er ikke holdbart Peter Nygård.

Til tider lidt sundt at tænke hvad kan jeg g¢re for mit samfund og ikke bare tro at pengene hænger på træerne og det vil være lidt sobert om danskerne til tider se lidt ud over egen navle og så der en mulighed for vi kunne opbygge et lidt bedre samfund hvor guldkalven ikke kun er pengene men andre værdier, og jeg synes denne det debat viser hvor s¢rgeligt det stor til i Danmark, når faggrupper der ikke lider n¢d, råber efter mere og mere og det kommer til gå ud over dem, som ikke har ikke har og med meget ringe muligheder for forbedre deres sociale situation.

Vi bruger i Danmark millarder af kroner til lægebehandling af lidelser som skyldes sociale årsager, og jeg har endnu engang måtte sige forvel til bekendt der er d¢d en tidlig alder af den årsag, og personligt vil jeg meget heler have et samfund hvor vi bliver bedre til forbygge mennesker bliver handicappet for livet i trafikken frem for behandle udlykken når den er sket.

Og du Peter Nygård og Grete Christensen fra Danske Sygeplejeråd forholder sig overhovedet ikke til dette problem.

Claes Pedersen Caloocan Metro Manila

Kenneth Larsen

Min kommentar er den 12. 11 er kommet fra mænd.
For 50 år siden var langt størstedelen af alle lønmodtagere mænd. Med undtagelse af sygeplejersker og rengøringskoner var de forskellige fag i det offentlige også mandsdominerede. Med kvindernes indtog fra 70´erne og frem blev alle offentlige fag undtaget politi og militær efterhånden kvindedominerede. Nye fag som socialrådgiver og pædagog kom til.
Lærere og præster kunne ikke følge med lønudviklingen så men indførte reguleringsordningen. Den skulle give en ligelig lønudvikling mellem private og offentlige lønmodtagere.
Effekten af reguleringsordningen har været alt andet en ligelig lønudvikling, For offentligt ansatte tæller Danmarks Statistik lønglidning med. For privat ansatte tælles lønglidning ikke med. Det er hovedårsagen til at privat ansatte har haft en årlig lønstigning de sidste 30 år der er tæt på 1% højere end offentligt ansatte. Det svarer stort set til de 27% som sygeplejerskerne tjener mindre end sammenlignelige grupper på det private arbejdsmarked .

Peter Nygaard

Jens Sørensen

"Kun en renh idiot vil påstå dette. Der er vel intet tilfælles mellem de 2 erhverv."

Bare fordi vi ikke ser ens på tingene, så behøver du ikke kalde mig idiot!

Jeg har læst din flotte tale om at man ikke kan sammenligne erhverv før! Først så tænkte jeg, jo det kan der være noget om. Mandlige sygeplejersker får jo faktisk den samme løn, måske lidt mindre, som kvindelige sygeplejersker.

Dog er det meget sort/hvid og en total nem tilgang til undersøgelsen og tilgangen i dette samfund.

Jeg har ALDRIG påstået at der ikke var lige løn indenfor de forskellige faggrupper. Jeg kan bare modsat dig, håndtere at sammenligne flere faggrupper, som jeg faktisk er overbevist om er noget der sagtens kan lade sig gøre.

Det kræver bare en indsigt og en belysning af flere faktorer og jeg mener at denne rapport er et godt stykke på vejen.

Det eneste du faktisk kommer på banen med, er ent du har ret på et snævert unuanceret statistisk område. Du kommer f.eks. ikke ind på hvad der skyldes at fag med stor overvægt af kvinder, taber lønsspillet!? - men det vil du jo slet ikke tage stilling til med den gamle lærersætning, det kan man ikke.
Det er jo sådan set den nemme løsning på det hele, at skubbe det fra sig og lade være med at forholde sig til fakta!

Også Kenneth Larsen kan finde ud af at sammenligne faggrupper på tværs!

Til slut vil jeg absolut intet gøre ved at kvinder får mere end mænd inden for samme faggruppe, for der ligger mit fokus ikke! ;)

Du kan altså godt sammenligne over faggrupper med samme uddannelsesniveau/stillingsniveau!
- ihvertfald inden i midt og andres hoveder.

Claes

Endnu engang mener du at en faggruppe skal holde for, så de offentlige udgifter ikke stiger.

Hvad med lægen, spørger jeg igen?

Jeg regner med, at du ligesom mig ikke er sygeplejerske, så det er jo rart at få andre til at redde bistandsklienten, ikke?

Problemet er jo at netop med faggrupper som sundhedspersonale er der kommet et privat arbejdsudbyder marked, som villigt betaler en bachelor løn til bachelor uddannede sygeplejersker. Omkring 30.000 i grundløn.

Du siger stadigvæk og rent ud at en nyuudannet sygeplejerske, i forhold til en lærer, skal give 2500 kr. om måneden, så vi andre kan nyde godt af en velfungerende velfærdsstat?

Det holder ikke ret længe, når vi nu har en voksende(måske ikke i disse tider) privat sektor, der er villige til at tage imod dem med kyshånd og til den rigtige pris!

Per Erik Rønne

Gang på gang skal man se sygeplejerskerne sammenlignet med »mandefag« som skolelærere. Men er der virkelig ingen der har opdaget af skolelærerfaget forlængst er blevet et kvindefag?

Det samme er i øvrigt i fuld gang med at ske på gymnasielærerområdet, hvor mænd på lærerværelserne også er ved at blive en raritet.

Og så til diplomingeniørerne. De har bare væsentligt mere matematik og fysik end sygeplejerskerne ...

Claes Pedersen

Til Peter Nygaard jeg mener selvf¢lgelig alle der pt. arbejder inde for vores sundheds system og diverse bruger organisationer og politiker er n¢d til se i ¢jne vi bare forsat kan lade udgifter stige til behandling af mennesker der syge eller skal forhåndsunders¢ges for om de evt. har en sygdom.

Det er ikke mere end ca. 14 dage siden flere ¢konomer gjorde opmærksomt på det problem, og det er jo bare at få en skanner til 5 millioner kr. der jo en lang række af specialister til at passe den jeg ved så ganske udmærket er vanskelige problem stillinger, og alle vil gerne rede liv eller kunne behandle sygdomme, men dog er n¢d til at erkende livet har en slutning, og hvor mange penge skal vi som samfund bruge for udskyde denne slutning.

Peter Nygaard

Claes Pedersen

Enig! - men ikke i at sundhedsfagene skal betale regningen for hvad folket åbenbart vil have, uden at betale ekstra! - så må vi få en sundhedsskat, så folk kan mærke hvad det egentlig koster at drive et sundhedsvæsen!

Per Rønne

Da jeg skrev min sammenligning med skolelærer faget, skrev jeg jo lige netop: "Da løntrin osv. blev grundlagt i det offentlige var der flest mandlige lærere, derfor kan du se den forskel der er, for nogen med samme uddannelse..."

Så jeg vil da mene at jeg med min kommentar fuldt ud gav udtryk for at jeg ved at skolelærer i dag er et kvindefag!!

Det sjove er jo at den lønforskel imellem mande og kvindefag er blevet grundlagt for lang, lang tid siden!

Per Erik Rønne

@Peter Nygaard:

Nu er der så også lige det ved det, at en diplomingeniør har en højere uddannelse end en sygeplejerske. Ingeniøren har mere matematik, fysik og kemi end sygeplejersken.

At se udelukkende på uddannelseslængden er ikke i sig selv givende, da nogle uddannelser unægtelig er sværere end andre - i øvrigt typisk de uddannelser der især søges af drenge.

Og at tale om »professionsbachelor« virker her helt Orwellsk. Men vi har jo nu efter sidste gymnasiereform, den største uddannelsesmæssige katastrofe her i landet siden afskaffelsen af realeksamen; en moderne studentereksamen ligger simpelthen på et lavere fagligt niveau i de centrale fag [matematik, naturvidenskab, fremmedsprog] end den gamle realeksamen.

Men sådan må det nødvendigvis blive når man nedprioriterer det væsentlige, op opprioriterer det uvæsentlige og ligegyldige.

Peter Nygaard

Rønne

Jeg kender ikke de nævnte uddannelser indgående, som du åbenbart gør. Så jeg skal ikke kunne svare på hvad der er sværest på de forskellige uddannelser.
Dog bider jeg mærke i at du mener at matematik er sværest og dermed bør belønnes med mere i løn?

Jeg troede mere det var udbud/efterspørgsel?

Er det ikke bare fordi du mener at fysik og matematik fagene er svære?

Personligt har jeg mere svært ved etik, menneskelige relationer, psykisk indsigt, at kunne rumme en psykisk sygs inderste tanker, at have ansvar for mange menneskers liv på en gang osv. Der er vi jo så forskellige....