Læsetid 4 min.

FE-åbenhed er lagt på is

Forsvarets Efterretningstjeneste lever ikke op til de krav om åbenhed, som tjenesten blev pålagt efter Irak-krigen. Også i Folketingets kontroludvalg er det så som så med kampen for åbenhed
10. maj 2010

Forsvarets Efterretnings- tjeneste (FE) lever ikke op til de krav om åbenhed, som tjenesten blev pålagt af Folketinget oven på Irak-krigen.

Siden 2008 har FE f.eks. ikke offentliggjort en eneste trusselsvurdering vedrørende Afghanistan, siden 2006 har tjenesten ikke skrevet årsberetning, som den ellers er forpligtet til, og FE's hjemmeside, fe-ddis.dk, er gået næsten totalt i stå.

»Det er jo ikke tilfredsstillende, at de ikke leverer den åbenhed, som de er blevet pålagt. Det er et spørgsmål om offentlighed på helt centrale områder,« lyder kritikken fra SF's forsvarspolitiske ordfører Holger K. Nielsen.

Han mener bl.a., at det er bekymrende, at der ikke offentliggøres trusselsvurderinger i forhold til Afghanistan.

»Vi må jo se deres analyse, så vi ved, hvad vi har at gøre med,« siger han.

Den manglende åbenhed overrasker ikke Enheds- listens Frank Aaen:

»Danmark har altid været i sær grad lukket og FE har en lang historie for tavshed i sikkerhedens navn. Men man kan altså godt i andre lande som USA og England, så vi burde også kunne her,« siger Frank Aaen, der mener, at efterretningsvæsenets lukkethed har politiske konsekvenser.

»Det gør det jo svært for os andre, at holde øje med, hvad der er grundlaget for regeringens politik.«

'Plads til forbedring'

I 2004 blev Forsvarets Efterretningstjeneste pålagt en lang række åbenheds-tiltag i kølvandet på den såkaldte FE-sag, hvor efterretnings- officer Frank Grevil havde afsløret, at tjenesten så en del mildere på truslen fra Saddam Husseins Irak, end regeringen gjorde, og desuden satte fokus på tjenestens forældede arbejdsmetoder. FE fik blandt andet påbud om at åbne en hjemmeside, aflevere trusselsvurderinger til Folketinget i forbindelse med udsendelse af danske styrker, udgive en årsberetning om tjenestens arbejde og indgå i en dialog med dele af det akademiske miljø, med medierne og med offentligheden.

I de første par år levede FE op til påbudene, men siden er det gået støt ned ad bakke. I 2006 offentliggjorde FE fire trusselsvurderinger vedrørende Afghanistan, i 2007 tre, i 2008 to og i 2009 ingen. Heller ikke i 2010 skal Folketinget eller befolkningen forvente at få FE's syn på udviklingen i det land, hvor 750 danske soldater hver dag er i krig, oplyser kommunikationsmedarbejder Anna Prai.

»Vi laver selvfølgelig løbende vurderinger til vores kunder, herunder bl.a. statsadministrationen, forsvaret, PET og Center for Terroranalyse, men vi har ikke ressourcer til at lave den offentlige, uklassificerede udgave« siger hun.

Hun medgiver, at »der er plads til forbedring« i forhold til tjenestens åbenhed.

»Det kunne se mere fornuftigt ud på hjemmesiden, hvis FE udgav uklassificerede trusselsvurderinger lidt oftere og det er vi da ikke afvisende overfor,« siger Anna Prai, der forklarer tilbageskridtene med manglende ressourcer.

»Vi har prioriteret vores indsats og har ikke haft ressourcer til at levere disse informationer,« siger hun.

Også de obligatoriske årsberetninger om FE's indsats mod terrortruslen står det skralt til med. Det er efterhånden tre et halvt år siden, at tjenesten sidste gang udgav en årsberetning. Det skete som en del af Forsvarsministeriets årlige redegørelse, en publikation, som ministeriet nedlagde i 2006 med den begrundelse, at informationerne kunne findes på nettet. Det gælder imidlertid ikke for FE's årsberetning, som har været fraværende siden 2006.

Også FE's hjemmeside er stort set inaktiv. I de første fire måneder af 2010 har tjeneste kun offentliggjort en enkelt nyhed om, at det nu er muligt at søge job i FE via hjemmesiden. Anna Prai erkender, at hjemmesiden ikke er »den mest dynamiske på nettet,« et forhold hun forklarer med for få ressourcer og tekniske problemer med siden.

Hos Folketingets kontroludvalg, som i 2004 pålagde den hermetisk lukkede tjeneste at åbne sig mere, medgiver formand Morten Bødskov (S), at FE ikke har produceret en årsberetning siden 2006.

»Det kan man jo bare gå ind på hjemmesiden og se.«

- Er det tilfredsstillende?

»Vi går ud fra at Forsvarets Efterretningstjeneste som en selvfølge efterlever beretningerne.«

- Men det gør de jo tydeligvis ikke ...

»Nej, og det går vi ud fra bliver bragt på plads hurtigst muligt,« siger Morten Bødskov, der henviser til, at det i sidste ende er forsvarsministerens opgave at sørge for, at FE lever op til kravene.

Karsten Nonbo (V), næstformand i kontroludvalget, har mere på hjerte. Han begræder nemlig ikke den manglende åbenhed:

»Det er helt i min ånd, at FE ikke så åben. Det har jeg det fint med,« siger han.

Han mener nemlig slet ikke, at en efterretningstjeneste kan være åben.

»Det vil altid være en pseudoåbenhed. De kan alligevel ikke sige andet offentligt, end at himlen er blå. Det bliver noget snik-snak. Og hvis de skulle finde på at sige noget som helst andet, får de ballade med mig,« siger han.

Holger K. Nielsen er ikke enig:

»Det er simpelthen ikke rigtigt. Både i Tyskland og USA er der langt større åbenhed. Det handler jo ikke om, at FE render rundt og laver tophemmelig spionvirksomhed. De udarbejder analyser om ting, der berører os alle, og det har offentligheden ret til at få indblik i,« siger han.

Opgivet kontrol?

Folketingets kontroludvalg har siden den 13. september 2006 været fuldstændig tavs omkring den kontrol med efterretningstjenesterne, som det fem mand store udvalg formodes at udføre. Her udkom den foreløbig sidste årsberetning, hvori udvalget lovede at følge implementeringen af en række nye beføjelser til PET og FE »tæt« samt at kontrollere det såkaldte Wamberg-udvalg, der overvåget PET's registrering af danske statsborgere.

Karsten Nonbo er meget tilfreds med, at kontroludvalget også har opgivet alle ambitioner om åbenhed. Ifølge 2006-beretningen skal chefen for PET hvert år bl.a. redegøre for, hvordan PET har anvendt sin nye ret til at indhente dokumenter fra andre offentlige myndigheder, og for, hvordan tjenesten anvender nye regler for telefonaflytning. FE skal på sin side redegøre for tjenestens nye beføjelser til at arbejde både i Danmark og udlandet.

Men om det også er sket, forbliver en hemmelighed. Karsten Nonbo vil end ikke svare på, hvilke overvejelser, der ligger bag udvalgets beslutning om at holde op med at skrive årsberetning:

»Igen: Jeg er ikke så åben, at jeg vil fortælle det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anonym

Det er jo tydeligt at den Danske regering ikke har en strategi for Afgahnistan før USA har offentligjort og implementeret deres, derfor er det bedre at lave rapporterne retrospektivt. Ren Pinnafore.

Brugerbillede for Ole Gerstrøm
Ole Gerstrøm

Efterretningstjenester rundt omkring er engageret i både grå og sorte aktiviteter. USA og UK skjuler ikke, at de har dræberkommandoer. Rusland og Kina indrømmer intet. Frankrig er blevet afsløret.

I USA er information om specialstyrker klassificeret. Hvis styrkerne kan risikere at blive fotograferet, bærer de masker.

Deraf nok balladen omkring Thomas Rathsacks bog ”Jæger – i krig med eliten." Man kan levende forestille sig, at der er kommet en besked fra CIA-kassen oven på den amerikanske ambassade om, at den slags bryder man sig ikke om.

I sådanne tilfælde har vi set, at Danmark omgående makker ret.

Og i et sådant miljø, med grå og mørkere toner, er lukkethed et krav.

Brugerbillede for Per Jongberg
Per Jongberg

Fascistiske regimer holder meget af at holde befolkningen i et jerngreb af uvidenhed ... propagandamedarbejderne klarer sagen meget bedre uden forstyrrende fakta.

Paul Joseph Goebbels har ikke levet forgæves !

Brugerbillede for Sune Olsen

Jeg vil snarere kalde Karsten Nonbos opfattelse som "arrogance". Den fremviser den sædvanlige magtfuldkommenhed og viser at regeringens ligeglydighed overfor demokratiske beslutningsprocesser, i dag er mulig i en grad som ville have gjort en embedsmand under enevælden grøn af misundelse.