Læsetid: 1 min.

Fischer Boel i AU's bestyrelse

3. maj 2010

Bestyrelsen på Aarhus Universitet har udpeget den netop fratrådte EU-kommissær Mariann Fischer Boel og prorektor Margareta Wallin Peterson fra Göteborgs Universitet som nye bestyrelsesmedlemmer. »Vi lægger stor vægt på, at bestyrelsen er bredt sammensat med medlemmer, der kan bidrage med forskellige kompetencer, perspektiver og ideer. Derfor bliver det uden tvivl en gevinst for bestyrelsen på Aarhus Universitet at kunne trække på en erfaren politisk, europæisk profil som Mariann Fischer Boel og en velanset, nordisk universitetsleder som professor Margareta Wallin Peterson,« siger bestyrelsesformand Jens Bigum. Fischer Boel stoppede for et par måneder siden som EU-kommissær. »Det er et uhyre spændende område. Forskning og uddannelse er de allervigtigste råstoffer i Danmark i dag. Og at komme til at arbejde med det på så stort et universitet som Aarhus Universitet glæder jeg mig fantastisk meget til,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu