Læsetid: 4 min.

Gå ned i løn eller bliv fyret

Gå drastisk ned i løn eller lad dig fyre. Den besked fik 17 plejefamilier på Bornholm. Eksemplet kendetegner ifølge fagfolk hele plejefamilieområdet, som er gennemsyret af en retsløshed, der i sidste instans går ud over børnene
17. maj 2010

Fem dage til at beslutte sig. Det var, hvad 17 bornholmske plejefamilier fik til at afgøre, om de ville acceptere en markant lønnedgang eller lade sig fyre. Plejefamilierne hev Socialpædagogernes Landsforbund ind i sagen, og kommunen trak opsigelserne tilbage. Men eksemplet på det kommunale ultimatum er ikke enestående, og ifølge Plejefamiliernes Landsforening og Socialpædagogernes Landsforbund hersker der retsløse tilstande for de kontraktansatte og overenskomstløse plejefamilier.

»Vi oplever, at vi bliver gjort til personlige, faglige og følelsesmæssige gidsler i de kommunale økonomiske dispositioner. Det er nemt for kommunerne at spare på os. De ved, at vi ikke går vores vej og efterlader børnene på gaden. Man skal være meget stærk i koderne, hvis man skal turde at nægte en 50-procents lønnedgang, hvis alternativet er en fyring,« siger Jens Vegge Bjørck, der er formand for Plejefamiliernes Landsforening. Ifølge foreningens egen optælling findes der minimum 17 kommuner, hvor der aktuelt kører sager med plejefamilier, der er blevet opsagt og tilbudt genansættelse til lavere løn.

»Plejefamiliers forhold er retsløse, og hvis vi virkelig ville håndhæve vores rettigheder, så ville de anbragte børn blive retsløse. Vi ville være tvunget til at opgive børnene, og det er der ingen, der vil eller skal,« siger Jens Vegge Bjørck.

Forstemmende forhold

Også Socialpædagogernes Landsforbund, der sikrede de 17 bornholmske plejefamilier genansættelse, er rystet over den nuværende situation:

»Det er forstemmende, at vi som samfund byder mennesker sådan nogle arbejdsvilkår. Plejefamilierne skal ansættes i kommuner, så de får pension og opsigelsesvarsel. Nu tilbyder vi dem østeuropæiske arbejdsforhold,« siger Benny Andersen, der er 2. næstformand i forbundet.

Også i Vejen har kommunen pålagt plejefamilier vederlagsnedgang eller fyring.

Ole Fonnesbæk er far til Simon Fonnesbæk på 13 år, der har Downs syndrom. Simon Fonnesbæk har igennem de sidste 10 år haft en fast plejefamilie til aflastning. Men i februar oplevede Ole Fonnesbæk, at sønnens plejefamilie blev opsagt med fem dages varsel.

Plejefamilien blev tilbudt genansættelse med en lønnedgang på 50 procent. Ole Fonnesbæk forklarer til Information, at det har taget Simon Fonnesbæk fem år at falde til hos sin plejefamilie, da han har store adfærdsvanskeligheder og blandt andet bruger tegn til tale.

Plejefamilien har valgt at opsige deres kontrakt med kommunen om en lønnedgang, blandt andet på grund af Simon Fonnesbæks glu- tenallergis store omkostninger.

»Det ville være en for stor psykisk belastning for Simon at skulle indfinde sig i en ny plejefamilie. Derfor har vi ham hjemme hele tiden, selv om det går ud over Simons lillebror, som bliver skubbet i baggrunden, da Simon er meget krævende,« siger Ole Fonnesbæk.

Det var kun Simons Fonnesbæks plejefamilie, der fik besked, da aftalen blev opsagt.

»Det er utroligt, vi ikke får besked af kommunen. Børnechefen siger, at vi ikke var part i sagen, da det er en sag mellem kommunen og plejefamilien. Men nu står vi altså alene med Simon,« siger Ole Fonnesbæk.

Netop eksempler som dette får Benny Andersen og Socialpædagogernes Landsforbund til at råbe op:

»Jeg ved, at det ikke er en enestående historie. Det bliver meget vanskeligt at rekruttere plejefamilier fremover, for det er ikke bare et godt hjerte og varm kakao, der skal til. Det kræver faglige kvalifikationer og kompetencer. Der er ingen moderne mennesker, der på sigt vil lade sig byde de her forhold,« siger Benny Andersen.

Ministeren skal svare

I Kommunernes Landsforening skubber man problemet videre, både opad til Socialministeriet og ud i kommunerne. Jane Findahl, der er formand for Børne og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening vil ikke tage stilling til enkeltsager:

»Jeg tør ikke sige, hvorfor en enkelt kommune vælger at gøre sådan. Men jeg kan bare sige, at der ikke er nogen overenskomst for plejefamilier, så det er den enkelte kommunes ansvar,« siger Jane Findahl og fastslår, at det overordnede ansvar for, at forholdene er i orden, ligger hos Socialministeriet:

-Hvad vil I gøre for at forhindre kommunerne i at stille plejefamilierne i disse situationer?

»Jamen, jeg ved ikke præcist, hvad kommunerne gør, og jeg vil ikke kommentere enkeltsager. Men jeg kan fortælle dig, at vi i øjeblikket laver et eksperiment i Århus for at se, om man kan fastsætte en gennemsnitsløn for familierne. Men Socialministeriet må forholde sig til, om der skal lovgives og laves en overenskomst,« siger Jane Findahl og fremhæver, at Barnets Reform lægger op til, at langt flere plejefamilier skal ansættes kommunalt, hvilket hun håber vil afhjælpe situationen.

Også Özlem Cekic, der er socialordfører for SF, mener, at ministeren skal forholde sig til sagen:

»Vi fik jo med Barnets Reform forhandlet hjem, at en del plejefamilier skal ansættes kommunalt. Hvilket vi håber sker. Det kan være en del af løsningen, men den aktuelle løsning er, at ministeren skriver til samtlige kommuner og får de her uacceptable tilstande til at ophøre,« siger Özlem Cekic og understreger, at hun vil stille socialminister, Benedikte Kiær (K), spørgsmål i sagen.

»Kontinuiteten skal være i fokus for barnets bedste, derfor skal man selvfølgelig ikke afbryde behandlingsforløb for at spare penge,« siger Özlem Cekic fra SF.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Jensen

50% nedgang i forhold til hvad? Der mangler en del fakta som burde være indlysende at få med i artiklen. Som det fremstår nu kunne B.T. havde skrevet historien...

Stig Larsen

Det er vel temmelig ligegyldigt hvad lønnen er. Man indgår jo en aftale fordi man regner med at modparten vil overholde den, og indretter sig derefter. En halvering af betalingen er da en ændring af forudsætningerne der vil noget, og det vil da få folk til at overveje. Der er kun en taber her, og det er nogle børn der i forvejen er meget udsatte.

Erik:
50% lønnedgang synes jeg nu lyder ekstremt, uanset hvad denne løn måtte (realistisk) være.

Lønnen er nok så individuel, at det kan være svært at give en enkelt pris.

Jens Sørensen

Løn-niveauet er da yderst relevant.

For nogle år siden hørte jeg om et tilfælde på 360 T.DKK skattefrit om året.

Plejefamilier der alene påtager sig opgaven p.gr.af penge skal frasorteres. Der skal helt andre bevæggrunde til at blive plejefamile end kolde $

Peter Hansen

Jeg har også hørt om meget høje lønninger, hvilket selvfølgelig retfærdiggøres af jobbets karakter af at være døgnet rundt.
Imidlertid er der jo tale om en ordning, der hedder 'plejefamilie', hvilket vel bør betyde, at man i en eller anden forstand også arbejder ud fra et ønske om at være familie for barnet.

Sven Karlsen

Honorar til plejefamilier er individuelt, eftersom det ofte omfatter særomkostninger i relation til plejebarnet.

Det kan godt virke fristende at skifte til en ansættelse af plejefamilier, men på langt sigt vil man hurtigt løbe ind i det lidt kedelige problem, at en plejeopgave ofte vil kræve mere end normal arbejdstids indsats.

Nu tror jeg næppe at der er nogen kommune der udbetaler skattefri løn, men lad os da bare lige se på Jens Sørensens rygte om 360.000 kr. efter skat:

2 fuldtids-lønninger til kvalificerede personer, + kost, logi & velfærdsomkostninger for et plejebarn ... for mig lyder det i retning af:

2 fuldtidslønninger á min. 400.000 (inkl. pension & arb.giver omkostninger) + min. 100.000 for kost, logi, etc., - ialt min. 900.000, eller 450.000, hvis der skulle betales skat af det fulde beløb.

Det er tilladt at regne!

Jamen lad os da få det ind i sammenhængen, det er ikke kommunernes skyld, det er den stat som har pålagt dem at spare koste hvad det vil.

Alex Jensen

De skal ikke acceptere en lønnedgang. Arbejderbevægelsen har kæmpet i årtier for anstændige lønninger og at smide det ud af vinduet så nemt er skandaløst!

Elin Søndergaard

puh ha. Jeg bliver nødt til at komme med en kommentar med nogle fakta, da jeg ikke kan stå overhørigt, de rygter der desværre (også) svirrer her om vi familieplejeres "guldkalv", sådan som jeg tolker der bliver vurderet herinde..

En maks løn som familieplejer er idag 7 vederlag. Dette faktisk uden undtagelse. Et vederlag svarer til 3680 kr altså en samlet SKATTEPLIGTIG løn på 25.760 kr for 24 timers job 365 dage om året. Har du aflastning i enkelte weekender er det meget almindeligt, at du bliver trukket løn i de dage.
Får du 7 vederlag, må du ikke have kontakt til arbejdsmarkedet på anden måde, så du stiller dig selv dårligere hvis kommunen vælger at hjemgive børnene. Så har du ikke kunne holde dit fag ved lige, ved evt en deltidsstilling.
Det skal siges, at de fleste børn bliver anbragt for langt mindre end 7 vederlag.
Ud over lønnen er der et beløb 4836 kr som skal dække kost, logi, strøm, legetøj, fritidsinteresser, seng, cykel almindelig medicin, pc osv osv.
Til fødselsdag og jul 200 kr, lommepenge 27 kr om ugen og 97 kr om ugen til tøj. (Tænk lige over hvis det var dit barn der skulle nøjes med de takster. Mon så ikke der var en del konflikter i hjemmet) Disse beløb er skattefrie. Jeg kender ingen familieplejere som holder sig til den sum penge, men ungerne får selvfølgelig som vores egne børn. (Læs: vi tager en del af vores løn og bruger på ungerne for at de kan få samme vilkår som ikke anbragte.)
Ulempen for os som familieplejere er, at ALT efterhånden bliver skubbet under posten "omkostningsdelen". For eget vedkommende kan jeg sige, at der ikke længere er kørselsgodgørelse for den kørsel jeg har til børnene undtagen til samvær med bio, møder med forvaltningen eller spec læge. Ikke til almindelig læge, tandlæge, skole, fritidsinteresser osv. Så vil I nok sige, "jamen du ville have kørt dit eget barn" Jo det ville jeg. Men det her er altså mit (eget selv valgte) arbejde og kørslen er en del af de udgifter jeg har med det. Tænk hvis I på jeres arbejde selv skulle betale for det printerpapir og lign som du er nødt til at have for at kunne udføre dit job. Ja det ville måske give lidt hurlumhej på jobbet...
Af ferie kan jeg over en kam sige, at ingen af os plejere for vores surt optjente feriepenge. Det går til feriefonden. Vi kan ikke holde ferie uden børnene og opfylder derfor ikke kriterierne for at få dem udbetalt. Surt at måtte vinke farvel til, ikke kun ferien, men også de penge som du reelt selv har optjent. Der er intet at gøre. Tro mig, alt er prøvet af. Om det så er feriepenge optjent hos anden arbejdsgiver, så vil forvaltningerne ikke skrive dem under så de kan gå til udbetaling. Surt show!

Der må ikke herske nogen tvivl om, at jeg elsker mine guldklumper lige så højt som mine egne børn. Jeg/vi må bare ikke glemme at det er og bliver mit job og at jeg derfor - hver gang du bliver trukket hist eller pist, eller reelt truet med at de flytter børnene til et billigere tilbud hvis ikke du går med til lønnedgangen, ja der har vi da oppe og vende om vi har råd til at vedblive med vores job. En uhyggelig tanke, men nødvendig. Tanken har aldrig været pga. selve børnene, men den besværlige og tunge sagsbehandling der ofte er forbundet med jobbet.
Hvis det gør mig til et dårligere at jeg bliver nødt til at stoppe op og overveje om det er det hele værd, ja så må det være sådan. Jeg gør ALT hvad der står i min magt for at give børnene en tryg og god barndom. Jeg har valgt det afsavn det giver for os som familie og den pris betaler jeg gerne. Bare jeg for pokker ikke skulle høre igen og igen, hvor " LET OG FEDT JEG TJENER KASSEN" Er ked af at sige det. Sådan er det desværre ikke mere og har ikke til nærmelsesvis været det i de 10 år jeg har arbejdet med området.
Er du int i mere om vores arbejdsvilkår, så slå evt op på www.sl.dk, gå ind under fagområdet familieplejer og læs hvordan virkeligheden er. Eller giv en melding og jeg skal sende et link til en artikel jeg har haft i Fyens stifttidende om vores arbejdsvilkår.
Lidt oplysning var vist på sin plads med lidt fakta.

En ting vil jeg dog give de af jer som mener vi tjener kassen let, ret i. Der er både gode og dårlige familieplejere - ligesom i ethvert andet job. Ulempen her er, at det er et lille menneske det går ud over, hvis ikke det kommer det rigtige sted første gang.

Wilfred Olsen

Jeg kan kun være fuldstændig enig i Elin Søndergaards kommentar.
At vi, som plejefamilier, skulle tjene "kassen" - og op til 360.000 - 450.000 for et barn (24/7/365) er da helt hen i skoven.
Vi får - hvis man regner timelønnen ud, for alle de timer vi er på arbejde - ca. 35,75 kr. i timen.
HUSK - vi er på DØGNET RUNDT, og kan ikke bare gå hjem kl. 16:00 - og lade "bunken" hvile på skrivebordet til dagen efter.
Vi har INGEN overenskomst, ingen rettigheder i henhold til funktionærloven, 1 mdr. opsigelse - og barnet/børnene med overalt....også på ferie.