Baggrund
Læsetid: 4 min.

Giver 38 timers arbejdsuge mere stress?

En times ekstra arbejde om ugen vil ramme flere med stress og depressioner, mener lektor i arbejdspsykologi. Det er 'noget pjat', mener stressforsker. En time mere giver os blot bedre tid til at nå de mange opgaver, som i forvejen giver overarbejde
En times ekstra arbejde om ugen vil ramme flere med stress og depressioner, mener lektor i arbejdspsykologi. Det er 'noget pjat', mener stressforsker. En time mere giver os blot bedre tid til at nå de mange opgaver, som i forvejen giver overarbejde
Indland
19. maj 2010

Har du 12 minutter, så har vi en løsning, lyder overskriften i S og SF's kampagne 'Fair Løsning', som har fået fag- bevægelsen til ændre kurs og acceptere en øget arbejdsbyrde for medlemmerne.

Hvis vi øger vores arbejdstid med en time om ugen, vil det ifølge de to partier skabe ny vækst og sikre vores velfærd. Men så enkelt er det ikke, mener lektor i arbejdspsykologi ved Aalborg Universitet Einar Baldvin Baldursson. Ifølge ham er det vigtigt at være opmærksom på, at en af konsekvenserne af den lange vækstperiode var et flaskehalsproblem i det danske erhvervsliv, hvor der var for få hænder. Det betyder, at arbejdsgiverne har presset medarbejderne til at yde en ekstra indsats.

»Det danske arbejdsmarked har været under et enormt pres igennem de seneste fire år af vækstperioden. Det betyder, at der er blevet lagt et grundlag, som den her ekstra time kommer ind under. Resultatet bliver mere af et meget travlt arbejde,« siger Einar Baldvin Baldursson.

Han mener, at mange vil bruge den ekstra times arbejde på at påtage sig flere opgaver end normalt, selv om vi ikke har overskuddet til det. Einar Baldvin Baldursson henviser til undersøgelser, som viser, at cirka fem procent af danskerne går til deres praktiserende læge med stress på årsbasis. Samtidig har vi en stigende depressionsepidemi.

»Hvad nu, hvis de to ting hænger sammen, og det er arbejdet, der ligger til grund for lidelserne? Det er det formentlig, da arbejdet fylder mest i vores liv. Så tror jeg også, at vi vil se en tilvækst i de problemer med mere end fem procent,« siger han.

Tid til det, vi ikke når

Det er noget »pjat« at sige, at det skaber mere stress at arbejde 12 minutter ekstra om dagen, mener stressforsker og administrerende overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik Bo Netterstrøm:

»Vi har i forvejen skåret vores arbejdsuge ned fra 40 til 37 timer, selv om mange har det samme at lave. Vi skal altså lave det samme på 8-9 procent mindre tid, og det er ikke særlig hensigtsmæssigt. Hvis en time ekstra om ugen kan bidrage til, at de velfærdsforanstaltninger, vi har, kan fungere, så er det fint med mig,« siger han.

Det er socialforsker hos Center for Alternativ Samfundsforskning (CASA) Finn Kenneth Hansen enig i.

»Det er ikke nødvendigvis sådan, at mere arbejdstid giver mere stress. Jeg tror ikke, det vil forringe arbejdsvilkårene med en time mere. Tværtimod har du bedre tid til at nå det hele,« siger han og påpeger, at der i forvejen er mange, som arbejder over 37 timer om ugen, og det derfor ikke vil gøre nogen forskel, om arbejdstiden øges.

De synspunkter kan Einar Baldvin Baldursson ikke forstå. Han mener, det er en selvfølge, at en time ekstra også vil indebære flere arbejdsopgaver.

»Jeg ved ikke, hvilken verden de lever i. Den verden, jeg lever i, og som er på arbejdsmarkedet, der er presset enormt. Man føler sig under pres, og den ekstra time bliver fyldt ud. Så selvfølgelig bliver forventningen til, at man også fylder flere opgaver på, enorm,« siger Einar Baldvin Baldursson.

Han er sikker på, at den produktivitetstilvækst på fem procent, som Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal forestiller sig vil ske, bliver endnu større, fordi man vil bruge anledningen til at udvide den aktive tid ud over den ene time.

'Midlertidig opbakning'

Danskerne er imidlertid klar til en 38 timers arbejdsuge, viser tal fra tre aktuelle meningsmålinger. Klarest støtte til en ekstra times arbejde om ugen er der i en måling foretaget af TNS Gallup for Advice Analyse. Her mener 58 procent af danskerne, at længere arbejdstid med løn er en god eller meget god idé.

Men det er ifølge professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen en midlertidig opbakning.

»Det kan godt være, at der er en krisestemning nu, hvor vi gerne vil byde ind med vores bidrag til at løse krisen. Men spørgsmålet er, om man mere permanent kan sikre, at de folk, som er på arbejdsmarkedet, rent faktisk også vil gøre det på længere sigt,« siger han.

Bo Sandemann Rasmussen savner derfor mere kon- krete bud i 'Fair Løsning' på, hvordan folk skal tvinges til at arbejde mere.

Einar Baldvin Baldursson mener, at den store opbakning til forslaget skyldes, at danskerne ser det som et alternativ til nedskæringer.

»Vi er bange, og Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal har vist bedre forståelse for frygtens psykologi end regeringen. De taler til vores frygt. Frem for at appellere til, at vi skal leve med nedskæringer og skattelettelser til de rige, siger de, at hvis vi blot arbejder fem procent mere om ugen, bliver det hele meget bedre. Det er et budskab, der vil noget.«

Han synes, at en time ekstra er den mindst ringe måde at gøre noget ved krisen på, men hvis politikken skal holde, skal der også gøres en indsats for arbejdsmiljøet.

»Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal har brug for at lave en kontrakt med arbejderne, hvor de siger: 'I skal arbejde mere, til gengæld får I mere opmærksomhed og et mere koncentreret fokus på arbejdsmiljøet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Frej Klem Thomsen

Det er og bliver besynderligt at man hellere vil bede de allerede arbejdende om at arbejde endnu mere, end at bede nogle af de 800.000 danskere i den arbejdsdygtige alder der ikke er i arbejde om at begynde at arbejde. Det sidste kræver oprettelsen af nye arbejdspladser, mange af dem tilpasset de nedsatte muligheder for arbejde som nogle af de ikke-arbejdende har. Men det synes stadig at være en langt, langt mere oplagt, omend måske mere teknisk kompliceret, løsning end S-SF's forslag.

Travis Malmzon

Måske vil de ikke arbejde !!!

Jeg var også helst fri.

leif rasmussen

En forudsætning for at kunne kalde sig lektor i arbejdspsykologi, må være at man faktisk har prøvet at arbejde. Det har lektor Baldursson åbenbart ikke!
Han har åbenbart heller ingen anelse om, hvad der er årsag til stress. For det er jo for længst slået fast, af de virkelige eksperter, at det ikke er længden af arbejdstiden, men derimod mængden af arbejde og den enkeltes medindflydelse på hvordan det udføres, som er afgørende.
Derfor er det noget sludder, at henvise til et begreb som "flaskehalsproblemet" i denne forbindelse, for det vil jo netop blive mindre, hvis der bliver flere om at udføre arbejdet.
Jeg er ikke akademiker, men har beskæftiget mig med arbejdsmiljø siden 1978, som tillids- og sikkerhedsrepræsentant i "den virkelige verden"!

Rolf Eric Anithason

Om man nu ska tala om att göra om arbetstiden, varför då inte gå på ett tal som man kan förhålla sig till på en arbetsplats? Vad är det för fel med 37t30min arbetsvecka? 7t30min per dag, enkelt och något man kan förhålla sig till.

Att påstå att man vet vad som blir konsekvensen är lite överoptimistisk på vetenskapens och ens egen förmåga. Alla sådana uttalande blir nog bara avancerade gissningar med mer eller mindre goda argument som alla involverade snarare ska vara uppmärksam på än använda som argument mot eller för.

Människan är en vanemänniska, så att ha samma längd varje dag kan bidra med att minska stressen. Eller är det bara jag som samtidigt som jag gläds att få gå tidigare en dag också stressas för att jag måste i princip nå det samma?

Men när man ändå snackar att göra om på saker, varför kan man då inte lägga upp till en mer dynamisk och invidull plan? En arbetsvecka som ligger i spannet 30-40 timmar vore kanske ett mer lämpligt tilltag, så kan arbetsplatserna och individerna själva reglera vad de tycker är lämpligt.

Peter Lauritzen

Ironisk nok bliver resultatet, hvis fortalerne for de 12 mi. længere om dagen har ret, at resulatet for statskassen bliver nul og ikke de 12 mia. De påstår nemlig begge, at det arbejde, der udrettes, forbliver det samme.