Kvinder har ikke længere patent på kønnet. Det ser man i disse år, hvor der er kommet fokus på mandekroppen som et kønnet fænomen, og det var vel egentlig også på tide.
Ikke mindst blandt dem, der arbejder med aldring og ældre, er mænd og mandekroppe blevet et hot emne. For jo - aldrende kroppe har også et køn. Psykolog Svend Aage Madsen udtalte sig f.eks. om mænds sundhed her i Information 11. marts, og han deltog også ved forårets årsmøde i Dansk Gerontologisk Selskab, der havde overskriften 'Manddom og alderdom', ligesom der er udgivet et temanummer af fagtidsskriftet Gerontologi om køn og kønsforskelle.
Mens Kvinde, kend din krop udkom i 1975, hvor kvindebevægelsens aktører ændrede kropsidealet og smed bh'en ud til fordel for overall'en, blev der først i 2006 udgivet bøger som Kend din krop, mand - Sundhed, sex, sport, sind og Mænd, sundhed og sygdom - ronkedorfænomenet. Selskab for Mænds Sundhed blev oprettet i 2003.
Det er godt for mænd, at man retter blikket mod aspekter, som især gør sig gældende blandt og for det mandlige køn, og det er godt for kvinder, at de ikke længere alene skal bære den store byrde, det er, at blive placeret i en afvigerkasse som de eneste, der har et køn.
Paradokser
De beskrevne problemer består i, at mænd har lavere gennemsnitslevealder end kvinder, at antallet af selvmord er højere blandt ældre mænd, og de er i højere risiko for at blive socialt isoleret end kvinder. Mandeforskere har betegnet disse problemer som paradokser, fordi mænd dør før kvinderne, selv om de har færre diagnosticerede sygdomme, og selv om de også har en mere positiv opfattelse af deres eget helbred end kvinder. I Danmark var gennemsnitslevealderen i 2008 75,9 år for mænd og 80,5 for kvinder. De ældre mænd er fysisk stærkere og har bedre funktionsevne end ældre kvinder. Så hvorfor dør mændene først, når de ikke er så syge og svækkede som kvinderne?
For det andet lider kvinder dobbelt så hyppigt af depression, de går oftere til psykolog, mens over dobbelt så mange mænd som kvinder begår selvmord.
For det tredje går mænd ikke så tit til læge, til gengæld er der flere af dem på hospitalerne. Betegnelsen 'logik' ville måske passe bedre her end 'paradoks'.
Når mænds overdødelighed beskrives, sættes problemet ofte ind i en kønsdetermineret ramme, som i artiklen i Information med overskriften 'Maskulinitet tager livet af de stædige mænd'.
Biologi som skæbne
Der er en tendens til at hente forklaringer fra evolutionsbiologien og henvise til en ur-mandlig offervilje og mod. Der gives eksempler lige fra huleboere over soldater til engelske gentlemen, der lod kvinder og børn gå først i bådene ved Titanics forlis.
Én ting er, at de beskrevne mandetyper må betragtes som temmelig forskellige fra hinanden, noget andet er, at den evolutionsbiologiske forklaring også er med til at manifestere nogle kønsforskelle, som, hvis argumentet følges til dørs, må betyde, at mænds overdødelighed skyldes en uafvendelig skæbne. Der er med andre ord ikke noget at gøre ved problemet!
Man taler også om John Wayne-problemet, der betegner de kulturelle normer, som tilsiger manden at klare sine problemer alene, uden at kny; dette skulle begrunde, at mænd går for lidt til læge og ikke taler med andre om problemer, mens kvinden omvendt beskrives som mere talende (beklagende), og netop derfor opsøger lægen (for meget). Kønskarakteristikken har altså også en tendens til at ramme kvinder.
Gamle, kønnede kroppe i kamp om opmærksomhed?
Er gamle kvinder mon lige så interessante for forskere og sundhedspersonale? Kvinderne er jo både flere, lever længere og er samtidig mere syge, mere svækkede og mere deprimerede end mænd. Får disse sygdomme og lidelser mon lige så stor opmærksomhed som mændenes paradokser?
De sygdomme, som især ældre kvinder lider af, er ofte kroniske og ikke sjældent diffuse sygdomme. Kendetegnende for en del af disse sygdomme er også, at de er svære at diagnosticere og behandle, samtidig med at de ikke rangerer på listen over de 'alvorlige' og derfor prioriterede sygdomme som hjertesygdomme og kræft; netop dem, som rammer bredt blandt mænd og kvinder.
Spørgsmålet er, om det gavner de to køn, at man propper dem i kønskasser med prædefinerede og forklarende egenskaber, frem for at studere de risici og sygdomme som de reelt lider af og med. Den nyeste undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, uge 19, viser i øvrigt, at mænd og kvinder fra 65+ er nogenlunde lige gode til at gå til læge og få forebyggende undersøgelser.
Endelig er der også mænd, som får kroniske, diffuse lidelser (bare færre), ligesom der er mange andre parametre end køn, som har betydning for levealder. Det er f.eks. livsforkortende at være fattig, at bo i Albertslund eller at kede sig.
Anne Leonora Blaakilde er postdoc ved Center for Sund Aldring, KU
