Læsetid: 4 min.

Kommuner svigter syge krigsveteraner

Mens forsvaret de seneste år har fået øget fokus på syge krigsveteraner, aner kommunerne ikke, hvad de skal stille op med dem. Kommunerne forværrer direkte ekssoldaternes tilstand og jager dem i visse tilfælde fra hus og hjem, viser en opgørelse fra soldaternes fagforening
Yvonne Tønnesen modtog for nyligt en medalje af forsvarsminister Gitte Lillelund Bech. Mens forsvaret har øget fokus på de krigstraumer, soldater kan vende hjem med, halter det civile system stadig langt efter, fortæller Yvonne Tønnesen, der dagligt har kontakt til krigsveteraner hos Livlinen ved Hærens Konstabel- og Korporalforening.

Yvonne Tønnesen modtog for nyligt en medalje af forsvarsminister Gitte Lillelund Bech. Mens forsvaret har øget fokus på de krigstraumer, soldater kan vende hjem med, halter det civile system stadig langt efter, fortæller Yvonne Tønnesen, der dagligt har kontakt til krigsveteraner hos Livlinen ved Hærens Konstabel- og Korporalforening.

Jens Dige

31. maj 2010

Psykisk syge krigsveteraner bliver jaget rundt i arbejdsprøvning og aktivering i landets kommuner. Derfor falder et stort antal tidligere udsendte soldater igennem det sociale sikkerhedsnet, advarer veteranforeninger og soldaternes fagforening.

Mens forsvaret har øget fokus på de krigstraumer, soldater kan vende hjem med, halter det civile system stadig langt efter, fortæller Yvonne Tønnesen, der dagligt har kontakt til krigsveteraner hos Livlinen ved Hærens Konstabel- og Korporalforening.

»Kommuner og jobcentre er mildt sagt slet ikke gearet til det her. De ved ikke, hvad de skal gøre med folk med psykiske lidelser. Du kunne lige så godt komme med et brækket ben, og du ville blive behandlet på samme måde,« siger Yvonne Tønnesen,

Livlinen hjælper 303 tidligere udsendte soldater med alvorlige psykiske problemer som posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Af dem har 204 uafsluttede sager om sygedagpenge, mistet kontanthjælp eller førtidspension liggende i kommunerne. Halvdelen af sagerne har strakt sig over mere end fem år. 15 sager har været behandlet i mere end 10 år, viser en opgørelse fra Livlinen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Viser denne behandling ikke bare det tåbelige i Løkke Rasmussens og DF Strukturreform. Tidligere havde det været en opgave for de gamle amter , hvis ikke forsvaret selv blev oplagt opgaven.
PS: det til kommer regeringens og DFs tåbeligeligt ændringer i jobcentrene og de strammer krav til syge og ledige.

Dana Hansen

Om man er psykisk syg på grund af krigsdeltagelse, misbrug eller tortur - soldaterne mærker bare resultatet af stramningerne gennem de sidste 10 år.

Hvorfor er det pludselig så forfærdeligt fordi det er tidligere soldater, det går ud over? Der er uendeligt mange psykisk syge, der har været samme mølle igennem - men de er ikke et problem?

Kirsten Svejgaard

Det er fuldstændig korrekt, "at sagsbehandlerne måske ikke ved, hvordan man forholder sig til folk, der har været i krig".
At spørge traumatiserede mennesker, om "de tror, de snart bliver raske" er jo hovedløst. PTSD er livsvarigt, men kan lindres med de rette skånehensyn. At jagte syge mennesker, som man har gjort i Danmark de seneste mange år, gør dem bare mere syge.

Men med lidt held kunne de danske krigsveteraners vanskeligheder måske være med til at åbne en forståelse for, hvordan også udenlandske, krigstraumatiserede flygtninge har det, så også de fik en mere hensigtsmæssig og støttende behandling.

Jeg kan ikke se der bør være nogen forskel på behandlingen af syge på baggrund af årsagen til det man bliver syg af.
For soldaterne er det som for andre en arbejdsskade og alt andet lige de har meldt sig frivilligt.

Jens Thorning

Det var vanvid at nedlægge amterne, men denne regering er, om ikke vanvittig, så ude af stand til at forholde sig til virkeligheden uden for rigmandsghettoerne. De havde sikkert forestillet sig, at hjemvendte soldater ville være sikret jobs i det private erhvervsliv med deres engagement og evne til at gøre en forskel, og at krigstraumer var noget med amerikanske film.

Niklas Monrad

Det er beskæmmende at se hvor lidt sympati og empati der vises med de sårede veteraner her i kommentarerne. I stedet bruges historien som platform for politiske manifestationer af den billige slags. Hvor humanistisk af Informations læsere. Shame on you.

Dorte Sørensen

Niklas Monrad
Vi er helt enige om at det er en urimelig behandling, men desværre er det ikke et enestående eksempel for krigsveteranerne. Det er bare det der påpeges.

Carl Marksen

@Niklas Monrad.

Landet er nu blevet svigtet i gennem 9 år og alt hvad der kommer frem af bagvaskelse, svigt og hemmeligholdelse mødes nu kun med en rysten på hovedet og ønsket om en ny regering. Gerne med hjertet på det rette sted.

Ud med sortsyn.

Dana Hansen

@Niklas Monrad:

De hjemvendte soldater ("krigsveteraner" er mennesker, der har forsvaret deres land, ikke besættelsestropper!) har en fagforening, der ytrer sig om eksisterende vilkår for psykisk nødstedte.

Psykisk nødstedte udenfor diverse "værn" har ingen til at tale for sig - og alligevel har de levet under nøjagtig samme vilkår som eks-soldaterne i ti til femten år, uden at nogen har fundet hverken sym- eller empati frem fra gemmerne og talt deres sag så nogen var nødt til at tage det alvorligt.

Al snak om "krigsveteraner" er kun at gøde grunden for særbehandling. Derfor det manglende knæfald.

Jesper Wendt

"Psykisk nødstedte udenfor diverse “værn” har ingen til at tale for sig - og alligevel har de levet under nøjagtig samme vilkår som eks-soldaterne i ti til femten år, uden at nogen har fundet hverken sym- eller empati frem fra gemmerne og talt deres sag så nogen var nødt til at tage det alvorligt.

Al snak om “krigsveteraner” er kun at gøde grunden for særbehandling. Derfor det manglende knæfald."

Ja det er desværre dagligdag for alle de sindslidende i Danmark, der er intet nyt der. Man kan da håbe på det giver den fornødne fokus, men jeg tvivler kraftigt på det.

Fællesskabet er kun til for dem der gør nytte, så kan man jo lægge i det hvad man vil, men det må være svært at føle det som andet end elitær tænkning.

Morten Kjeldgaard

Hvad er det for noget med et "Forsvar"? Mig bekendt har vi et militær, som agerer angrebs- og besættelsesmagt i fremmede lande. Kan vi ikke snart stoppe det utålelige spin? Information, for helvede! Læser I selv hvad I skriver? "Forsvaret har øget fokus på de krigstraumer, soldater kan vende hjem med", Forsvarsministeren dekorerer krigsveteraner .... kan I ikke selv se at det er absurd?

Information, kald dog en spade for en spade!

PS: Min vrede og harme over veteranernes skæbne og den kolde og kyniske måde hvorpå VKO regimet har trukket befolkningen i krig, hvorefter man skider på konsekvenserne, er så stor at jeg ikke kan finde ord.

Kirsten Svejgaard

Én ting er, at danske soldater ikke har noget at gøre i Afghanistan, og at det er sygt at tale om "forsvar" i den forbindelse.

Noget andet er, at når soldaterne kommer hjem med psykiske, livsvarige skader, skal de selvfølgelig hjælpes. Man kan ikke blot henvise til, at de er taget af sted frivilligt - danskerne er (endnu) så uvante med krig og de psykiske følger af krig, at man ikke kan forvente, at soldaterne skal være klar over, hvad konsekvenserne kan blive for dem selv i resten af deres liv.

I øvrigt synes jeg, det er helt ligegyldigt, om man kalder dem "krigsveterater" eller "besættelsesveteraner" - de psykiske følger er de samme. Måske endda værre, fordi besættelsestropper netop ikke har den tilfredsstillelse, at de i det mindste har kæmpet for at forsvare deres land.

Til syvende og sidst må de indse, at de har sat deres liv ind for ingenting.

Men jeg synes, det er fint, hvis man nu bliver mere opmærksom på, at psykiske sygdomme kan være lige så invaliderende som fysiske handicaps.

Bill Atkins

»Mange mister retten til sygedagpenge og kontanthjælp«

Ja! Sådan er systemet blevet for alle - specielt efter 'systemskiftet' 2001 - men det er vel noget man kan forsikre sig ud af?

Hærens Konstabel- og Korporalforening må se at få arbejdshandskerne på og få forhandlet en rimelig forsikringsordning hjem til deres medlemmer - man kan jo ikke bare sidde der og kræve ind fra det offentlige...

Mona Blenstrup

Lad være at skyde på de udsendte. Det er ikke til debat, at alle har brug for en behandling, uanset, hvilke vilkår, der har medført deres sygdom.

Men det er jo netop vilkårene for alle mennesker i DK, at de slet ikke får den fornødne behandling.

Ingen har særlige fortrin i deres ret til behandling.

Dana Hansen

Mona, det er også mere de udsendtes overordnede samt deres dobbeltmoralske fagforening, der skydes på. De har om nogen fortjent det.

Begge parter har vidst i årevis, at folk ville komme hjem med traumer af den ene eller anden art. Det har de vidst siden de første FN-udsendte kom hjem fra Eks-jugoslavien og slog konerne (af og til ihjel) af bare afmagt. Allerede dengang skulle man have udnyttet sin magt som lobbyister til at løfte hjælpen til psykisk skadede danskere - men nej.

Nu pakkes det ind i helteretorik af den allermest kvalmende slags, muligvis for at forberede andre tænkende dødelige på 'naturlig forrang' til de førtidspensioner, fleksjobs og behandlinger som ALLE sindslidende danskere har både behov for og krav på. 80% af dem har nemlig ikke frivilligt været ude og pådrage sig skaderne.

Det skydes der på. Det skal der skydes på. Indtil tanken om, at have været besættelsesmagtens forlængede arm er en kvalifikation til noget som helst er HELT død.

Per Thomsen

»Kommuner svigter syge krigsveteraner«

Det er ikke kommunerne der svigter. Det er regeringen der svigter ved at sende soldaterne ud i blodige og brutale krige, hvor de kæmper for en uretfærdig sag. Angrebene på Irak og Afghanistan har været fejltagelser af gigantiske dimensioner.

Der skal spares på dagpenge og alle mulige og umulige steder i vores samfund, og som altid er det de svageste der kommer til at betale den højeste pris.

Alligevel har VKO stadigvæk råd til at bruge milliarder og atter milliarder på at opretholde illusionen om at Danmark er en international stormagt.

Hvornår stopper dette galoperende vanvid, der af den borgerlige presse betegnes som ”aktivistisk udenrigspolitik”?

Michael Gudnæs

De skadede soldater blev svigtet allerede da de meldte sig til et lille rask eventyr som soldier of fortune, og ikke blev behørigt informeret om professionens skyggesider. Hvor skulle de vide det fra, de har jo ifølge deres egen oberst alle pløkket fjender i tusindevis i cyberspace uden at tage skade på hverken krop eller psyke. Kun moralen har måske fået en lille brist.

Men jeg gider ikke at græde for disse lykkeriddere når de vender hjem med fysiske skader eller psykiske mén. Jeg vil hellere græde for de afganere, som bliver holdt som gidsler i et krigshelvede, oppebåret bla.a af mine egne skattekroner.

Gud Fader på lokum!

Dana Hansen

@Per Thomsen:

Det er sådan set kommunerne, der svigter. De svigter samtlige psykisk syge medborgere, uanset erhvervs- eller erfaringsbaggrund. Det har de gjort i alle de år, hvor de er blevet truet på bloktilskuddene hvis de vover at overskride bare ét budget med social slagside ... prøv bare at spørge de utallige, som er trukket gennem fleks- og aktiveringsmøllen uden smålig skelen til speciallægeerklæringer, ekspertvurderinger og andet uvedkommende smagsdommeri.

Denne slåen plat på 'svigt af veteraner' er bare cocktailbærret på toppen af den kvalmende drink.