Læsetid: 2 min.

En krig er erklæret

Regeringen og Dansk Folkepartis spareudspil er den hidtil største udfordring af den danske fagbevægelse og dermed den opposition, som har allieret sig med fagbevægelsen
Regeringen og Dansk Folkepartis spareudspil er den hidtil største udfordring af den danske fagbevægelse og dermed den opposition, som har allieret sig med fagbevægelsen
25. maj 2010

Ikke alene halveres dagpengene, hvilket er absolut hjerteblod for de faglige organisationer, der lægges også et loft over fradragsretten for faglige kontingenter. Det er historiske angreb, og hvis der i forvejen var lagt op til årtiers uforsonlige valgkamp mellem rød og blå blok, så er der nu erklæret decideret krig. En krig som blandt andet vil blive udkæmpet gennem demonstrationer på gader og pladser. LO-fagbevægelsen har under hele den borgerlige regerings periode været splittet om, hvor vidt man skulle samrbejde eller bekrige VK-regeringen, det har ført til en slingrende kurs, hvor man nogle gange var med i lovforberedende arbejde og andre gange førte hård kritik. Med dagens indgreb vil fagbevægelsen have mulighed for at mobilisere i et omfang, som man man årtier tilbage for at se. Selv FOA’s formand Dennis Kristensen vil være nødt til entydigt slutte sig til den hårde konfrontationslinje. For to uger siden spillede S og SF ud med en plan om længere arbejdstid for almindelige lønmodtagere, en plan, som var udarbejdet i tæt samarbejde med LO, og som forudsætter et trepartssamarbejde med parterne på det dansk arbejdsmarked. Dagpengereformen i dag kan kun ses som en tilbagebetaling for LO-fagbevægelsens nye nære alliance.

Kort tid efter at VK-regeringen kom til i 2001 løb der en historie i fagbevægelsen om at daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederisken skulle have udtalt, at fagbevægelsen er en kolos på lerfødder, der vil bryde sammen af sig selv. Han afviste selv at have sagt sådan, men spillede i sin første periode ud med en række tiltag som var med til at genere fagforbundene. Senere blev regeringen langt mere forsonlig især efter at det var lige ved at gå galt med en række dagpengeforringelser på finansloven, som Hjort blev nødt til at trække tilbage, fordi statsminister Anders Fogh Rasmussen havde afgivet et løfte om ikke at pille ved overførselsindkomsterne i vlagkampen 2005. Siden blev de faglige ledere inviteret med i råd og kommissioner i i rgit omfang og flere reformer om blandt andet efteruddannelse og kvalitet i den offentlige sektor er blevet til med fagbevægelsens velsignelse.

En halvering af dagpengene er et vidtgående indgreb i dansk velfærdssammenhæng, som både rammer de, der er på dagpenge og de lønmodtagere, der er i fare for at blive afskediget. En dagpengeperiode på bare to år er ikke meget, og når ydelsen i dag er nede på et dækningsbidrag for almindelige LO-lønmodtagere på bare 50 procent, så vil flugten fra a-kasserne fortsætte og kravet fra fagbevægelsen ved kommende overenskomstforhandlinger vil uvægerligt blive større tryghed og længere opsigelsesvarsler, hvilket strider helt mod den danske succesmodel, som har fået navnet flexicurity. Stor fleksibilitet på arbejdsmarkedet og høj tryghed. Dermed er den danske model udfordret for alvor.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Esben Ridder

En irriterende forhastet artikel. Ikke bare fyldt med stavefejl, men også temmelig ubalanceret. F.eks. er der ikke tale om en halvering af dagpengene men en halvering af dagpengeperioden fra maks. 4 til maks. 2 år.
At sige, at regeringen har erklæret krig er heller ikke videre korrekt. Man kan diskutere, hvem der har erklæret krig hvornår, for der har længe været en kurre på tråden mellem fagbevægelsen og regeringen. Men var det ikke LO der i forbindelse med S-SFs '12 minutter mere' meldte ud, at de ikke ville samarbejde med regeringen om en IDENTISK plan, skulle sådan en komme på bordet?

Suk. Trist med så ringe en standard i den traditionelt set Mindst Ringe.

Travis Malmzon

Meget interessant.

Enten er det galt, eller også er det genialt:
http://ekstrabladet.dk/nationen/article1351568.ece
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1351538.ece

Jeg hælder personligt mest til det første.

Men hun plejer normalt at have en sikker fornemmelse af hvad der rører sig i 'Folkehavet'.

Måske er det en taktisk træk, for at kunne bekæmpe de 12 minutter med en argumentation om at det ikke kan komme på tale før der er fuld beskæftigelse.
S+SF vil jo få et problem med at opretholde skræmmebilledet af en social massegrav for arbejdsløse, hvis de samtidigt mener at alle vi andre sagtens kan arbejde 12 minutter om dagen mere uden at det skaber endnu flere arbejdsløse.

Travis Malmzon

Måske har hun bare talt op hvor mange mennesker der er medlem af en Akasse, og hvor mange der pensionister.

Peter H. Hansen

Den Sociale Massegrav er nu åbnet

Nu ryger alle der for indeværende har været to år på dagpenge over på den UMULIGE og KOMMUNALE kontanthjælp og de torturlignende aktiverings-regler mv. Dette vil være, at kaste i titusindvis direkte ned i den sociale masse-grav.

De hårdt kritiserede kommunale Jobcentre behandler de arbejdsløse ydmygende og brutalt og fratager dem gerne deres kontanthjælpsydelse hvis de kan komme af sted med det. VK og DF påregner nok, at der alene i denne kommunale praksis ligger en skjult besparelse etc. Husstande med børn hvor den ene voksne er dag-pengemodtager og falder for to års reglen og den anden voksne har en almindelig lønindkomst, risikere hurtigt, at blive hjemløse sammen med deres børn.

Det er i DEN GRAD NU, at de faglige organisationer skal træde i karakter og re-agere på dette overgreb, det er ligeledes et angreb på de faglige organisationers eksistens.

Dette må være startskuddet for venstrefløjen til, at igangsætte en revolutionær situation her i landet, for næste gange så bliver forslaget om fastfrysning af overførselsindkomster mv., taget frem igen!

.. jeg tror sku det er de sidste krampetrækninger inden den her regering falder sammen. S-SF bliver nødt til at kassere alle de 'smarte reformer' VKO klytter med når de er ude igen, om en uge eller to forhåbentlig.

Travis Malmzon

Peter H. Hansen:
"Nu ryger alle der for indeværende har været to år på dagpenge over på den UMULIGE og KOMMUNALE kontanthjælp og de torturlignende aktiverings-regler mv. Dette vil være, at kaste i titusindvis direkte ned i den sociale masse-grav."

Det gør de så ikke:
"Den kortere dagpengeperiode træder i kraft den 1. juli 2010. Personer, som bliver ledige
efter forslagets ikrafttræden, vil være omfattet af de nye regler. Alle, der er ledige
i dag og modtager dagpenge, bevarer retten til at modtage dagpenge i den periode,
som de hidtil har forventet, dog højest i 2 år efter forslagets ikrafttræden, som er den
1. juli 2010. Det betyder, at forslaget først får fuld virkning i 2013, hvor ledigheden
ventes at være lavere end i dag. Afkortningen ventes umiddelbart at tilvejebringe 1,5
mia. kr. i 2013."

Nic Pedersen

Ja, det er en krigserklæring!
Fra de, der er 58 og opefter! Og de er jo mange, hvilket en skruppelløs, men smart gammel stemmefisker som Pia godt ved!
Interessant, hvad der sker, når det går op for tilstrækkelig mange?!

Travis Malmzon

Nic Pedersen:
Problemet er at der er tilstrækkeligt mange førtidspensionister og mennesker over 58 til at de kan diktere politikken til de dør.

Og de bliver flere og flere hvert år.

68'erne er og specielt bliver et dyrt bekendtskab.

Vi har kun set toppen.

Thomas Struer

Peter H. Hansen
Jeg er ellers en fredelig person, men må her være enig med dig. Jeg havde aldrig troet om mig selv, at jeg var villig til at gå på barrikaderne, men nu er jeg sgu næsten klar. Jeg har ALDRIG været så vred i mit liv. Jeg var målløs da jeg så planen.
Som start bør overenskomsterne ophæves af fagforeningerne,og en generalstrejke iværksættes. Hele grundlaget for den danske arbejdsmarkedsmodel er jo i ruiner.
Beklager tonen, men jeg er simpelthen lynende flintrende arrig.
Mvh

Bill Atkins

Claus Hjort Frederisken:

fagbevægelsen er en kolos på lerfødder, der vil bryde sammen af sig selv.

Claus Hjort Frederisken er en inkompetent værdikæmper uden jordforbindelse...

Peter Hansen

Vi skulle altså helt herud, før de idioter, der har holdt denne regering ved magten pga. marginale problemer med de første generationer af indvandrere, kunne se, hvad der skete bag om ryggen på os alle, mens de forurenede den politiske debat med ubetydeligheder.
Og så lykkes det ovenikøbet VKO at splitte oppositionen med dette forslag, der kan forvente radikal opbakning! Det er sgu da lige til at udvandre af - der er man i det mindste sikret ordentlige forhold, hvis man bliver sagt op.

Nu må i holde op - hvis I vil revolutionere dette uretfærdig samfund, så start med vores omvendte Robin Hood-skattesystem, hvor alm. arbejderlønninger bliver brandbeskattet, mens andre indtægter, som fx overskud ved bolig- og jordsalg, er skattefrie.

2 års dagpenge er stadig et af OECD-landenes højeste. Synes det er blæst helt ud af proportioner.

Frej Klem Thomsen

»Vi rører ikke ved dagpengeperioden.«
Claus Hjort Frederiksen til Ritzau 31. maj 2007

»Vi kan under ingen omstændigheder støtte
...reformer, der skærer i efterlønnen eller sænker dagpengeperioden«.
Kristian Thulesen-Dahl 9. januar 2010.

Ny regering, tak...

Peter Hansen

Adam van de Kamp, prisen for dagpengene er, at vi alle bidrager til dem over skatten. Derfor skal virksomheder ikke af med 13 mdr.s løn som i de fleste europæiske lande, når de fyrer. Sikkerhed imod social deroute er en stærkt stabiliserende faktor i vort samfund, og rykker man ved den - som man gør nu - kan et lille land som vores let falde fra hinanden.
I små lande er det helt almindeligt, at befolkningen er garanteret en forholdsvis høj månedlig indkomst, fordi man på en helt anden måde end i store lande, med tilsvarende mange muligheder over et bredt spektrum af samfundsaktivitet, er nødt til at præstere en høj grad af økonomisk tryghed - det modsatte fører ganske tit til udvandring.

Karsten Aaen

I andre OECD lande har man altså mere sikkerhed i ansættelsen; man har lovgivning for alle. Man har f.eks. lovgivning om opsigelsesvarsler, ferier og også om dagpengenes størrelse og dagpenge-periodens længde.

Man kan sikkert også få mere end de ca. 16.000 kr. max. man kan her i Danmark; i Sverige kan man f.eks. det første halve (eller hele år) få ca. 80% af sin hidtidige løn udbetalt. Dvs. hvis man tjener 30.000 kr. pr. måned, får man ca. 24.000 kr. udbetalt (før skat altså).

Og i andre lande satser man altså mere på omskoling og efteruddannelse end man gør her i Danmark nu. Tilbage i 1994, da SR-regeringen også skar dagpengeperioden ned fra 7-8 år til de nuværende 4, ja så støttede man altså også folks omskoling, videre-uddannelse og efteruddannelse.
Intet af dette ser ud til at være en del af denne akke denne dag efter pinse 2010.

Godt nok er der afsat 5 mia. kr. til uddannelse, men mon ikke meningen er, at de skal gå til at få flere unge igennem uddannelses-systemet.

Og bare vent, forsikringsbranchen står garanteret klart med et lille produkt, som skal sørge for, at de velstillede i det her fortsat kan være forskret i 4 år - også med en god økonomi...

@ Peter Hansen. Enig. Men med en dagpengeperiode på 2 år havner vi på samme niveau som vores finske og svenske søstre og brødre. Vil stadig mene, at det er blæst helt og aldeles ud af proportioner og propagandamaskineriet fra fagforeningerne kører på fuld blus.

Peter Hansen

Adam van de Kamp, verdens mest gennemførte demokrati, oldtidens græske, kunne godt leve med folks afvigende gudsdyrkelse (hvis de var fremmede og ikke udæskede bystatens guder, som Sokrates, det fjols); men det kunne ikke leve med politikeres omkalfatring af den herskende orden, der sikrede en daglig indtægt, en familie kunne leve af. Folk, der udfordrede folkestyret, blev stemt ud, og det er vel i bund og grund det, Peter H. Hansen, det ejegode menneske, hentyder til.
Hvorfor dog bo i et land, hvis grundlæggende vilkår byder dig så meget imod? Ikke, som med muslimer og andre, på et privat og personligt plan, men på et plan, der dikterer brud med de værdier, samfundet bygger på, og som befolkningen ved valg har sluttet op om. Jeg håber, at nogen laver en meningsmåling straks i dag, så regeringen kan se skadens omfang.

@ Peter Hansen. Hvem er det lige der har sagt at jeg ikke bryder mig om Danmark - fordi jeg ikke synes en dagpengeperiode på 2 år er hamrende asocialt? Come on...glæde ved forskellighed, drenge!

Peter Hansen

Adam van de Kamp, jeg har endnu ikke opgivet kampen mod de forringelser, Nyrup-regeringen gennemførte i 1994! De var et moralsk skred mod en fejagtig opfattelse af arbejdet i vort samfund, en moralsk brist på det, som fagbevægelsen havde kæmpet for siden begyndelsen: at man får løn for at arbejde.
Indtil 1994 var den grundlæggende præmis, at folk skulle sikres mod at blive hældt ud af dagpengesystemet. Det skal vi tilbage til.

leif rasmussen

Der er kun to grunde til at stemme OVK. Enten er man idiot eller også tjener man penge på bondefangeriet. Frys dem ud og boykot deres virksomheder!

erik winberg

@ Peter Hansen

Nu falmer glansbilledet "Den danske model" og vi må tvinge lo-toppen til at opsige hovedaftalen.

Peter Hansen

Det er en utopi, Erik Winberg, som kun deciderede syndikalister kan være interesserede i. Der er mest brug for et valg. Og så er der brug for en besindelse i befolkningen, så man igen begynder at interessere sig for sin egen situation i fællesskabet, dvs. igen bliver politisk aktiv i partierne, hvor man kan øve indflydelse. I dag melder folk sig jo kun ind for at få en politisk karriere, desværre.

Per Langholz

Der er fusk i regeringens Genopretningsplan. Regeringen vil halvere dagpengeperioden til kun 2 år, og dermed spare penge. Regeringen vil jo spare 24 milliarder i alt, så reduktionen af dagpenge perioden må jo være en hel her af. Cepos angiver at der kan spares 4 milliarder, det må jo svare til 33.000 pr. arbejdsløs ved 120.000 arbejdsløse.

I midten af 2008 var der 30.000 arbejdsløse, i dag er der knap 120.000, så der kan ikke være mange, der i dag har været arbejdsløs i mere end 2 år. Så vidt jeg har forstået, får de nuværende arbejdsløse lov til at beholde 4 års dagpenge. Så det er vel først om to år det reelt gælder, og giver besparelser på.

Det må jo være fordi regeringen, forventer at arbejdsløsheden stagnere eller stiger lang tid frem over, ellers spare staten jo ikke noget på dagpengene. Regeringen må jo have en forventning om at arbejdsløsheden ikke falder i lang tid fremover. Så kan alle arbejdsmarkedsreformer pga. den ændrede demografi og manglende hænder godt aflyses.

Dette må være et klokkeklar signal fra regeringen om at krisen er mere dyb, end de fleste dansker forventer, ellers er der jo ikke nogen ide i at spare på dagpengene om 2 år. Regeringen må forklare og fortælle danskerne, hvilke sorte prognoser regeringen arbejder med.

Dem der så bliver ramt af arbejdsløshed, vil pga. den korte dagpengeperiode vil i højere grad blive presset til finde andre løsninger, for ældre arbejdsløse kan det være førtidspension og for andre kan det være at blive invalide pensionister, hvor de så endeligt er ude af arbejdsmarked.

S-SF’s Fair løsning, er jo en langt mere optimistisk plan, der forudsætter at arbejdsløsheden vil falde, og når arbejdsløsheden falder tilstrækkeligt, så skal danskerne have en længere arbejdsuge. Denne her dagpenge planen virker jo først om 2 år. Klaus Hjort Frederiksen har tordnet imod S-SF’s Fair Løsning for ikke at virke i 2011-12-13.

Denne dagpenge reform skaber jo ikke arbejdspladser, i bedste fald omfordeler den mellem hvem der er i arbejde, og hvem der er arbejdsløs, men i så tilfælde vil staten jo heller ikke spare penge. Regeringen gør intet for at skabe arbejdspladser, tvært imod de skaber arbejdsløshed, krise og krisestemning.

Peter Jensen

Per Langholz skriver :
" I midten af 2008 var der 30.000 arbejdsløse, i dag er der knap 120.000 "
Jeg går ud fra at du mener " I midten af 2008 var der 30.000 arbejdsløse som regeringen fandt det opportunt at lade tælle med i "statistiken" osv osv .... ?

Per Langholz

Peter Jensen; Ja der er forskellige måder at udregne arbejdsløsheden, og en del er skjult i aktivering og folk på kontanthjælp, der ikke regnes for arbejdsparate.

Jeg vil bare gerne vide hvordan regeringen kan spare 4,5 milliarder på dagpengereformen. Det må jo betyde at rigtige mange mennesker skal flyttes fra dagpenge til kontanthjælp, eller de hopper helt ud af arbejdsløsheds statistikken og kommer i arbejde (sidste tilfælde er det vel bare konjunkturen der ændre sig, og intet har med dagpengereformen at gøre).

Dette er jo en del af den konvergens plan i forhold til EU og Euro’en og regeringen skal jo gå til EU og vise, hvad Danmark gør for at nå EU’s konvergenskrav . Så der skal jo være realitet bag alle besparelserne også de 4,5 milliarder om året, ellers snyder regeringen jo EU ligesom den Græske regering har gjort

Claus Rasmussen

Der var en artikel her i Information for et par dage siden, der forklarede LOs tætte alliance med S/SF med, at de altid var blevet snydt i forhandlingerne med VK (ja, det er patetisk).

Nu tror jeg, at de i LO spekulerer på om det ikke er bedre at blive lidt snydt i et samarbejde med VK end at blive røvpulet offenligt, som de her er blevet, efter de valgte side.

Der er sikkert nogle langtidsledige, der mister nogle kroner på den aftale indtil de finder ud af at skaffe sig et arbejde, men den helt, helt store taber er LO. Det er nærmest historisk: Jeg kan i hvert flad ikke komme i tanke om et større nederlag til LO siden... ja, hvornår ?

Sven Karlsen

Hvor naive er politikerne egentlig?

En nedskæring af dagpengeperioden til 2 år, vil naturligvis kun føre til én ting: at fagforeningerne må fokusere på større tryghed i ansættelsen, lig med længere opsigelsesvarsler, og dermed har VKO givet flexicurity modellen dødsstødet!

Ydermere, så er man nu ved at være i en situation, hvor det snart bedre kan betale sig at gemme pengene i madrassen, end at betale A-kasse.

Sven Karlsen

Når regeringen mener at der kan spares en masse penge på at sætte dagpengeperioden ned fra 4 til 2 år, så må det jo være en indrømmelse af, at de ikke vil være i stand til at gøre noget ved den stigende arbejdsløshed, og at der derfor vil komme en masse langtidsledige, som kommer til at gå arbejdsløse i mere end 2 år.

Når de altså allerede har erkendt deres inkompetence, hvorfor tager de sig så ikke sammen og udskriver valg med det samme?

Sven Karlsen

Og så er der jo en masse, der mener at 2 år er rigeligt ... typisk unge og halvunge mennesker med en god uddannelse - nå...de fleste af dem lærer jo virkeligheden at kende, når de har passeret de 45.

Men skulle én af dem læse dette, og kræve svar på, hvorfor jeg ikke synes at 2 år er tilstrækkeligt, så lad mig da lige påpege at dagpengeperioden jo ikke kun er en ledighedsperiode, men for mange også en periode hvor de skal erkende at der ikke er arbejde i deres fag, se sig om efter et nyt fag, blive omskolet, og så finde et job som nyomskolet ...

Jeg tror egentlig at Claus Hjort-Frederiksen ser sig selv som den uglesete realist, der jo bare gør det nødvendige.

Men det er nok fordi, at han aldrig har spurgt sig selv: "Det nødvendige, - for hvad?"

Det nødvendige for, at de velstillede kan få flere fladskærme, flere biler, flere kvadratmeter, flere rejser, dyrere rødvin, mere blærede håndtasker og flere plastikoperationer i alt fra hoved til røv?

Og jeg tror egentlig at han ville svare "ja!". Jeg tror faktisk at han tror på, at de fattige har brug for nogle rige at se sig misundelige på, - at han tror på, at hvis bare de fattige bliver misundelige nok, så vil de kæmpe for at få en bid af kagen.

Men Claus ser jo fjernsyn - formodentlig. Så han ser vel også hvor smukke de smukke er, og når han ser sig i spejlet (og kigger i sin garderobe), så kan han vel se hvor langt fra ethvert skønheds- og modeideal han selv er?

Så hvis overdrivelse skulle tjene som et eksempel for de tilbagestående, hvorfor bruger Claus så ikke noget af sin multimilliongage på at se bare nogenlunde appetitlig ud?

Markus Lund

Generalstrejken er på vej, spørgsmålet er bare om Børsting tør indkalde til den. Én ting er dog sikkert: jeg ved med garanti at mine ufaglærte kollegaer, der netop har været en stor sparerunde igennem inden for det sidste års tid, er klar om trompeterne skulle blæse til kamp.

Claus Rasmussen

@Peter Jensen

>> Claus Rasmussen lider åbenlyst af den jyske
syge: “de er åltijer arbej te a di da ve arbej “ ..

Ja. Og det er jeg stolt af.

Men hvis du selv tænker efter, kan du ikke undgå at huske alle de statistikker, ekspertudtalelser osv. der enslydende har proklameret, at "vi" har brug for ekstra arbejdskraft. Du har heller ikke kunnet undgå at høre om manglen på lærere, plejepersonale og hvad ved jeg.

Og hvis du ellers har et arbejde har du heller ikke kunnet undgå at bemærke, at der er rigtigt mange asiater og afrikanere blandt rengørings- og køkkenpersonalet i virksomhederne. Ikke et ondt ord om dem, men det tyder altsammen på, at der er rigeligt med arbejde.

Karl Lassen

Skulle der komme en generalstrejke, så overlever vi nok den. Spørg bare sygeplejerskerne hvad de fik ud af de sidste strejke. Ja, en ny formand/kvinde for foreningen og så er de blevet lidt mere samarbejdsvillige.

Såfremt de offentlige ansatte strejke i et par måneder, så er det da også helt i orden. så sparer vi deres lønninger i samme periode og så er der ikke så langt til de 24 mila.

3f med, og så får vi øllet og flæskestegen fra udlandet.

Sven Karlsen

Kære Claus Rasmussen,

arbejdsgiversiden vil altid fastholde at vi har brug for mere arbejdskraft, af samme årsag som vi andre er glade for at have mange supermarkeder: det presser prisen!

Og så må man jo vælge hvilken side man vil stille sig på, - det er da fair at du står på arbejdsgivernes side, men så prøv at lære dem at være ærlige - at indrømme, at de blot ønsker større konkurrence, så man kan forhandle lønomkostningerne ned.

Jeg står nu engang på lønmodtagersiden, og jeg konstaterer, at arbejdsløsheden er steget med 120-130.000 på et par år, og jeg har ikke den store tiltro til, at det skulle skyldes at der lige pludseligt er den mængde mennesker der har besluttet at de har penge nok, og bare ikke gider at arbejde.

Det er da muligt at der er mangel på lærere, plejepersonale, o.lign. offentligt ansatte, men så kunne man jo overveje at gøre det lidt attraktivt at vælge de fag, i stedet for VKOs monotone tro på, at alt kan klares med pisken ... faktisk kan både guleroden og klejnekassen ofte vise sig at være billigere i længden.

Endelig forstår jeg ikke rigtigt din bemærkning om: "at der er rigtigt mange asiater og afrikanere blandt rengørings- og køkkenpersonalet i virksomhederne. (...) det tyder altsammen på, at der er rigeligt med arbejde."

Mener du, at fordi man kan se at der er mennesker der arbejder, så må der være rigeligt med arbejde? Betyder det så også, at hvis gaden er våd, så regner det, og hvis jeg ser nogle rige mennesker, så er der ingen der betaler for meget i skat?

... du må nok lige uddybe din logik ;-)

Claus Rasmussen

@Sven Karlsen

Jeg stiller mig ikke på arbejdsgivernes side, når jeg refererer til den mangel på arbejdskraft, som både forskere, fagforeningsfolk og arbejdsgivere har talt om i nogle år nu. Det lyder måske sådan, når jeg er efter de arbejdsløse, men det skyldes at jeg tager _skatteydernes_ parti. Og det er noget helt andet.

Mine henvisninger til udenlandsk arbejdskraft skyldes at jeg finder det underligt, at vi importerer arbejdskraft hvis vi har rigeligt at tage af herhjemme.

Karl Lassen:
Der skal bare strejkes ordentligt. Når jeg mener ordentligt, så er det så ALT opgives, selv nødblus. Så kan de sende hæren og hjemmeværnet ind og passe syge, og se hvor længe de synes det er sjovt.

Grunden til at sygeplejerskerne ikke fik mere ud af det, var at det ikke gjorde ondt nok - og selvfølgelig gjorde det ikke dét, når de stadig kørte systemet, selvom det var på et lavere niveau.

Rigtige strejker snærper røvhullet sammen og lukker fabrikken, indtil arbejdsgiverne græder brune tårer. Det skete langt fra i sygeplejerske-strejken.

Max Andersen

Larmende tavshed på begge politiske fløje, omkring beskatning af friværdien i forbindelse med videresalg af boliger. En beskatning der kunne have hevet en ordentlig luns af de famøse 24 mia. hjem.

Nic Pedersen

Egentlig meget tankevækkende, at man kalder det Genopretning!
Det er en ret god oversættelse af Perestroika!
Spændende, om resten af forestillingen også følger samme manuskript. Det vil da være lidt skægt, hvis vi også ender med at trække os tilbage fra Afghanistan og gå i opløsning som defekt samfundssystem!
At se 68´erne stå og sælge lokumsruller ved banegårde og stoppesteder vil være guddommelig komik af høj klasse!

Karsten Aaen

I Sverige og i Finland har man lovgivningsmæssigt sikret længere opsigelsesvarsler; også dette vil komme til Danmark nu.

De 2 år handler jo om en ting; baseret på, hvordan folk handlede fra 1994-2008, altså under en højkonjunktur. Folk skyndte sig nemlig at få et arbejde, når de stod for a) enten at falde ud af systemet eller b) blive sendt i aktivering. Men hvor er dette arbejde, disse jobs nu. Væk er de - udflaget. udliciteret til Tyskland, Ungarn, Polen, Ukraine, Polen, Tjekkeit, Rusland, Kina og Vietnam.

Hvis DF f.eks. havde krævet at man kun skulle have 6 måneders arbejde for at optjene retten til dagpenge påny, så kunne jeg måske se med en smule mildere øjne på det. Men i 1994-1995 gennemførte SR-regeringen netop det at man skulle have 12 måneders arbejde (1924 timer indenfor tre år) for at få ret til dagpenge igen.

Men man har måske totalt glemt, at den daværende borgerlige regering i 1991-1992 fik gennemført, at som man som offentligt ansat i diverse beskæftigelsesordninger (jobtræning) kun fik sine dagpenge, og ikke den rette overenskomst-mæssige løn.

Og man har i mange år ej heller genoptjent retten til dagpenge, hvis man har været i offentlig jobtræning eller aktivering hos det offentlige. Dette bør der selvfølgelig laves om på - omgående.

Mht. friværdien - hvilken friværdi? Mange husejere sælger med tab i de her år...Og mange bruger faktisk friværdien som udbetaling på det nye hus, den nye lejlighed, når de skal flytte til en anden lejlighed, et andet hus. Samt til at betale ejendoms-mægleren med.

To års ret til dagpenge kan fungere, men hvis der er krav, ret og pligt til at komme i aktivering, omskoling eller uddannelse, efter f.eks. 3 eller 6 måneder for alle. Og så bør satsen sættes op så den svarer til ca. 75% af en typisk LO-arbejders løn. Eller man bør gøre som i Sverige, hvor man kan få 80% af sin hidtige løn i det første halve år eller hele år.

Nic Pedersen

Jeg ser lidt frem til, at "solidariteten" udmønter sig i at lønsummen for et stykke arbejde af fagbevægelsen kræves delt mellem f.eks. elleve i stedet for ti!
Hvad har en arbejdsløs ud af længere varsel for dem, der sidder på flæsket (jobbet og lønnen)?
Hvis der var en smule vilje til en sådan tankegang, kunne meget afhjælpes! Men grådighed trives desværre ikke kun hos bankdirektører!
Det vil også hjælpe meget på "nedslidningen". Man bliver bare lidt længere om at tjene til den uundværlige større fladskærm!