Læsetid: 2 min.

Kvinders ledermuligheder er mindre end mænds

Der er langt færre lederstillinger i kvindedominerede fag end i mandefagene i det offentlige, viser Lønkommissionens rapport. I ældreplejen er det kun 10 procent, der er ledere. I forsvaret er det 56 procent
28. maj 2010

Kvinderne er ikke lige så interesserede som mænd i at blive ledere. Men deres mulighed for at blive det er også markant mindre. I fag med klar kvindedominans er der simpelthen færre lederstillinger til rådighed end hos mandefagene.

Det viser en undersøgelse, SFI har lavet til Lønkommissionens arbejde, og som bliver offentliggjort sideløbende med kommissionens redegørelse i dag.

Det tyndeste ledelseslag i det offentlige finder man i social- og sundhedsfagene (93 pct. kvinder), hvor lederne udgør kun 10 pct. af det samlede antal medarbejdere. I den anden ende ligger forsvaret (94 pct. mænd). Her kan hele 56 pct. af alle ansatte kalde sig ledere, viser undersøgelsen, der har adspurgt små 5.000 offentligt ansatte om deres ansættelsesforhold og holdninger til arbejdslivet.

I ligelønsdebatten bliver kvinders manglende lyst til at blive leder ofte fremhævet som en af årsagerne - og dén ulyst bliver dokumenteret i undersøgelsen. Hele 70 pct. af kvinderne erklærer, at de slet ikke kunne tænke sig at være leder på deres egen arbejdsplads - og 60 pct. heller ikke på en anden arbejdsplads. For mændene er det kun omkring halvdelen, der siger katagorisk nej til at blive leder.

Men de manglende muligheder er en stor del af forklaringen, siger Lizette Risgaard, der er næstformand i LO.

Ingen muligheder

»Det her viser, at kvinderne er snu nok til at regne ud, at de alligevel ikke har de store muligheder for at blive ledere. Derfor vælger de det fra,« siger hun.

Det samme mener Dennis Kristensen, der er formand for bl.a. de socialt- og sundhedsansatte i FOA.

For en gruppe med så lille et ledelseslag og så stor en gruppe af kolleger, der har samme arbejdsfunktion som én selv, er det svært at avancere og svært at skille sig ud for at få mere i løn.

»Det er en blandt mange årsager til, at jeg altid bliver irriteret, når nogen siger, at de kan forklare 97 pct. af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Selv hvis man købte præmissen - at kvinderne kunne bare gøre lige som mændene - så er det fysisk ikke muligt for den meget store gruppe, som ældreplejen f.eks. udgør,« siger Dennis Kristensen.

Lønkommissionens centrale pointe er, at der i dag stort set ikke længere er ulighed i lønnen i det offentlige blandt mænd og kvinder, hvis de ellers har ens baggrund, stilling og arbejdstider.

Mænd tjener bare mere

Derimod er der store lønforskelle mellem mandefagene og kvindefagene - uanset, at fagene er sammenlignelige i værdi og uddannelsesbaggrund. En sosu-assistent tjener således 28 kr. mindre i timen end en offentligt ansat håndværker.

Dén simple sammenhæng bliver ofte overset i debatten, mener Henning Jørgensen, der er professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

»Det er derfor, det er så misforstået, når der bliver skrevet så mange bøger om, at kvinder bare ikke er gode nok til at forhandle løn eller søge lederjob. Forudsætningen er simpelthen ikke til stede for, at de kan blive anerkendt og værdsat på samme basis,« siger han.

Ifølge Henning Jørgensen fylder mændene for meget på arbejdsmarkedet.

»Mandfolkene vil helst være høvdinge allesammen - mens kvinderne interesserer sig mere for indholdet i deres arbejde. Generelt ved vi, at kvinderne er bedre uddannede end mandfolkene. Alligevel er det mændene, der løber med fortjenesten,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mon ikke også at 'kvindefagene' efterhånden strukturerer sig efter den måde kvinder som oftest samarbejder på?
Det er jo som oftest mændene der er helt vilde med hierarkier.

Nix, det med ligelønnen er også langt vigtigere i min optik.

Kirsten Svejgaard

For år tilbage kunne man læse følgende visdomsord i Dagens Nyheter:
"Mandens fysiske styrke og voldsommere temperament disponerer ham for ledelsesposter, forhandlingsopgaver og lignende, mens kvindens noget svagere fysik gør hende særligt egnet til en række tunge, slidsomme pleje- og rengøringsjob."

Troels Ken Pedersen

@Kirsten Svejgaard.
Det der er temmelig morsomt. Grotesk og frustrerende, men morsomt. Kan du finde et link?

Kirsten Svejgaard

Nej, desværre - jeg har prøvet, men citatet er jo som sagt en del år gammelt. Jeg har sakset det fra et svensk blad, som igen citerer fra Dagens Nyheter.
Det bedste, jeg kan gøre, er at bringe det svenske citat:

"Mannens fysiska styrka och våldsammare temperament disponerar honom för ledande poster, förhandlingsuppdrag och sådant, medan kvinnans något svagare fysik gör henne särskilt lämpad för en rad tunga, slitsamma vårdyrken."
"Visdomsord av Sander i DN, uppsatt på dörren till städskrubben i sporthallen".

Det skal siges, at "vårdyrken" (plejejobs) omfatter både pleje og rengøring, idet regøring på svensk hedder "lokalepleje" (lokalvård).

Citatet var altså sat op på døren til rengøringsrummet i en sportshal.