Læsetid: 2 min.

'Man lever fint med tunge øjenlåg, men barnløshed er noget andet'

Regeringens bebudede besparelser på kunstig befrugtning lukker op for brugerbetaling på offentlige sygehuse. Det mener Danske Regioners formand Bent Hansen strider imod sygehusvæsenets principper - og ultimativt vil besparelserne få en uønsket social slagside, siger han
Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), forstår ikke, at regeringen lægger op til en besparelse på 200 mio. på kunstig befrugtning på de offentlige klinikker. Man burde i stedet spare på kosmetiske operationer som f.eks. tunge øjenlåg.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), forstår ikke, at regeringen lægger op til en besparelse på 200 mio. på kunstig befrugtning på de offentlige klinikker. Man burde i stedet spare på kosmetiske operationer som f.eks. tunge øjenlåg.

Claus Bech Andersen

29. maj 2010

Formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S), har tidligere efterspurgt prioritering i det danske sundhedsvæsen. Nu har regeringen et bud, der lægger op til en besparelse på 200 millioner på kunstig befrugtning på de offentlige klinikker. Det kalder Bent Hansen for zigzagpolitik, for regeringen har for nyligt inddraget enlige og lesbiske i den pulje, der har ret til kunstig befrugtning. Desuden mener han ikke, at brugerbetaling hører hjemme på offentlige sygehuse.

- Du har tidligere efterlyst prioritering i sundhedsvæsenet - nu er de kommet på kunstig befrugtning. Er det her det rigtige sted at prioritere?

»Det har for os været helt naturligt, at det var gratis, for barnløsheden skyldes oftest sygdomme. Man kan hele tiden diskutere, hvor grænsen går for, hvor meget vi kan hjælpe. Men nu bliver det hele vejen, og det bliver 100 procent for egen regning. Det er højst betænkeligt, for med denne her spareplan rammer man nogle mennesker, som får meget svært ved at få gennemført en kunstig befrugtning.«

Forkert prioritering

- Nu har regeringen netop lavet de her prioriteringer, som du blandt andre har efterlyst. Hvordan skulle de ellers have prioriteret, hvis dette tiltag er 'betænkeligt'?

»Jeg ville helt klart have prioriteret et andet sted. Det, vi har peget på, når vi har snakket prioriteringer, har blandt andet været kosmetiske operationer. Man lever fint med de øjenlåg - også selv om de er for tunge. Men barnløshed er noget andet. Og det fremstår som en zigzagpolitik fra regeringens side. Det er ikke længe siden, man har udvidet sådan, at lesbiske og enlige kunne få tilbud på det her område, og nu går man så den modsatte vej. Man skal selvfølgelig spare nogle steder, men det her er et politisk valg og en prioritering.«

Et stort skridt

- Dine partifæller i S har påpeget, at besparelserne kan få en social slagside, hvis kun den rige del af befolkningen får råd til kunstig befrugtning. Har de ret?

»Der vil være nogle, der ikke vil kunne klare at betale 40.000 på en privatklinik. Det vil være for mange penge og have stor betydning for deres hverdag. Og det er ikke de principper, vi har indrettet dansk sygehusvæsen efter. Der er fri og lige adgang, og det er gratis. Derfor kan det undre, at når vi har teknologien, så bliver nødt til at afvise nogen. Det strider imod de grundlæggende principper, og det er det ikke retfærdigt.«

- Socialdemokraterne har også kritiseret besparelserne for at virke kontraproduktivt i forhold til det faldende fødselstal og ældrebyrden. Hvad tænker du om det?

»Forslaget er meget betænkeligt, da vi er i en situation sammen med andre vestlige lande, hvor vi har for få børn i forhold til de meget store pensionistårgange. Derfor har vi brug for, at der kommer flere børn og ikke færre.«

- Kan man tale om et reelt paradigmeskifte i sundhedssektoren med dette tiltag?

»Det er fuldstændig nyt, at vi på den måde skal udføre behandling med fuld brugerbetaling på vores sygehuse. Det har vi ikke haft før, og derfor er det et stort skridt« siger Bent Hansen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rachel Henderson

Jeg er helt uenig med Bent Hansen. Jeg ville prioritere at gøre noget for de mennesker, der allerede eksisterer og ikke ofre fællesskabets ressourcer på at skabe flere mennesker. Mennesker skal ikke skabes ud fra et eller andet nytte-argument i forhold til aldersfordelingen i befolkningen. Sådanne eventuelle problemer må vi finde ud af at løse på anden måde. Jeg vil ikke blive gammel og lukrere på nogle mennesker, som er blevet sat i verden med det formål at bidrage til samfundsøkonomien, fordi jeg kommer til at leve længe. Det er simpelthen for uværdigt.

Tunge øjenlåg skal selvfølgelig hæves, hvis udsynet er forringet. Det er en ganske lille operation med stor virkning. Det kan være Bent Hansen har brug for den.

Hans Jørgen Lassen

Og jeg er 100 procent enig med Rachel. Også i dommen "uværdigt".

Det er i øvrigt ikke en lidelse, en smertefuld sygdom ikke at kunne få børn. Men et livsvilkår blandt mange andre. Vi kan ikke alle alt, og kan ikke få alt, og det må vi så mere eller mindre indstille os på. Sådan er livet. Vi har ikke ret til alt.

Hans Jørgen Lassen

Man skal selvfølgelig prioritere behandlingen af eksisterende mennesker, der lider, højere end skabelsen af nye.

Stig Larsen

Oh hvem skal betale for behandlingen af de eksisterende mennsker, når de bliver så gamle, at de ikke kan betale selv.
Logikken hos Rachel må jo være, at det bliver de så ikke.

Sven Karlsen

Nu er det selvfølgelig lidt uretfærdigt at overfalde Bent Hansen for et (formodenligt) tilfældigt valgt eksempel på plastisk operation, men alligevel:hængende øjenlåg er så sandelig ikke noget der er særligt nemt at leve med, - og det samme gælder for for store bryster, store modermærker og mange af de andre ting som bliver behandlet af plastikkirurger.

Problemet er derimod at differentiere i adgangen, - hvornår berettiger en tilstand til gratis behandling?

Og det er noget der kan fokuseres på, både for fertilitetsbehandling og for kosmetiske behandlinger. Hvis manglende fertilitet er almindeligt udbredt efter f.eks. 35 års alderen, så kunne det jo være et skæringspunkt, - man måtte så tage sit behov for at få børn op til overvejelse, før man nåede den alder, og kunne så få hjælp hvis der var problemer.

For en del kosmetiske operationer kunne der formodentlig også findes objektive (dermed ikke sagt retfærdige) kriterier for, hvornår de faldt under den offentlige sygesikring.

Hvad den sociale skævvridning angår, så vil jeg egentlig gerne se en opgørelse over den økonomiske baggrund for de der får fertilitetshjælp idag, for jeg er langt fra overbevist om, at ret mange af de mennesker der har svært ved at få til dagen og vejen, løber til lægen for at få hjælp til at få børn.

Søren Kristensen

Nej og det er da en kæmpe fordel for de endnu ikke fødte børn, hvis det kun er rige der får mulighed for kunstig befrugtning. På den måde bliver de jo født med en guldske i munden, så at sige, og det´ vel ikke så tosset, alt den stund at de rige har flere rescourcer også til deres børn. Det har de altså.