Nyhed
Læsetid: 4 min.

Offentligt ansatte takker nej til fuldtid

Som led i oppositionens nye økonomiske plan vil S-SF have flere offentligt ansatte til at arbejde på fuldtid. Det samme har Danske Regioner forsøgt de seneste to år - uden succes. Der hersker en deltidskultur, mener regionernes forhandlingsdirektør
Indland
19. maj 2010

Oppositionen får svært ved at få flere arbejdstimer ud af de offentligt deltidsansatte. Blot få tusinde af de 240.000 deltidsansatte i regioner og kommuner har benyttet sig af den ret til fuldtidsarbejde, de fik for to år siden.

De offentligt deltidsansatte er ellers en vigtig brik i S-SF's plan for at banke danskernes arbejdstid i vejret. Efter ønske fra fagbevægelsen vil oppositionen i sit nye udspil, 'En fair løsning', give alle offentligt ansatte »ret til fuldtidsbeskæftigelse«.

Men det er ikke tvang, der holder de ansatte på deltid, konstaterer forhandlings- direktør i Danske Regioner Signe Friberg Nielsen efter to års forgæves rekrutteringsforsøg på sygehusområdet.

»Vi har været voldsomt optaget af at få folk til at gå op i tid, for vi ved, der kommer til at være mangel på kvalificeret arbejdskraft på vores område. Men der kommer ikke nogen og beder om flere timer,« siger Signe Friberg Nielsen.

Siden den 1. januar 2008 har kommuner og regioner haft pligt til at fordele ledige timer blandt de deltidsansatte, der ønskede det, frem for at ansætte flere på deltid. Men samlet set er andelen af deltidsansatte kun faldet fra 36,8 procent til 36 procent, viser tal fra det Fælleskommunale Løndatakontor.

Den beskedne udvikling undrer Signe Friberg Nielsen, der havde forstået på fagbevægelsen, at de deltids- ansatte gerne ville arbejde mere:

»Vi havde fået at vide, at det var en brik til en løsning. Men det passer af forskellige grunde ikke ind i folks liv at arbejde fuldtid. Man kan kalde det en kultur. Der er meget 'plejer' i det her,« siger Signe Friberg Nielsen.

Tvivlsomt potentiale

Arbejdsmarkedskommissionen anbefalede sidste år at få flere offentligt ansatte til at arbejde fuldtid. Ifølge kommissionens rapport er 14 procent af de deltidsansatte villige til at gå op i tid. Men det skal helst være i samme job, og det kan sjældent lade sig gøre, forklarer økonom Jørgen Søndergaard, der var formand for Arbejdsmarkedskommissionen.
»Der er en grund til, at det er et deltidsjob. Hvis man har en hjælper i vuggestuen omkring frokost, så kan man ikke uden videre lave det om til en fuldtidsstilling,« siger Jørgen Søndergaard.

Derfor skal folk være villige til at kombinere to deltidsjob, hvis de vil arbejde fuldtid. Det kan medføre transporttid mellem to forskellige arbejdspladser, og så forsvinder incitamentet til at gøre en ekstra indsats.
»Det er kun fornuftigt at give alle deltidsansatte ret til fuldtid, men jeg tvivler på, at der er så stort potentiale i det,« siger Jørgen Sønder-
gaard.

Ufleksible arbejdsgivere

Fagbevægelsen har længe kæmpet for flere timer til de deltidsansatte, og ifølge en ny undersøgelse fra Socialpædagogernes Landsforbund skyldes de manglende resultater snarere uvilje hos regioner og kommuner.

»Mange får ikke lov at arbejde mere, og rigtig mange vil gerne,« siger Benny Andersen, der er næstformand for Socialpædagogerne.
En tredjedel af forbundets deltidsansatte vil gerne arbejde mere, men selv om der er ledige timer på arbejdspladsen, får de deltidsansatte dem ikke tilbudt. Ifølge Benny Andersen spekulerer arbejdsgiverne i at holde folk under 30 timer, hvor de er omfattet af færre regler. Samtidig er det nemmere at få fyldt vagtskemaerne, når man har flere deltidsansatte i stedet for færre fuldtidsansatte.

»Retten til fuldtid skal formuleres mere præcist end i dag, og så må vi hanke op i os selv og tillidsrepræsentanterne og få lederne til at overholde aftalen,« siger Benny Andersen.

Mere end to tredjedele af alle deltidsansatte i det offentlige er kvinder. De vælger typisk deltid af familiemæssige årsager for at få hverdagen til at hænge sammen, forklarer formand for FTF Bente Sorgenfrey, der repræsenterer kvindedominerede fag som sygeplejersker og pædagoger. Derfor kræver det en ekstra indsats fra ledelsen at planlægge vagtskemaer på en måde, så de ansatte selv kan være med til at tilpasse arbejdstiden, mener hun.

»Der skal være lidt gulerod også, så man ikke bare får flere penge, men også mulighed for at tilrettelægge sit arbejde mere fleksibelt. Man kan godt gøre det mere effektivt, end man gør i dag,« siger Bente Sorgenfrey.

Målet er rigtigt

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), erkender, at regionerne selv har en del af ansvaret for, at de deltidsansatte ikke tager flere timer.
»Noget af det må vi tage på egen kappe. Vi må have så meget fleksibilitet ind i planlægningen som muligt og for eksempel se på, hvem der har kræfter og mulighed for at tage ekstra nattevagter, og hvem der skal friholdes,« siger Bent Hansen.
Hvis man kan friholde børnefamilier og ældre fysisk besværede fra flere skæve arbejdstider, kan det måske overbevise flere om, at de skal lægge nogle ekstra timer, håber han:
»Målet er rigtigt, for vi kommer til at mangle timer på sigt. Men vi kan ikke forvente, at alle ansatte synes det samme.«
emro@information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her