'Vi opdrager de unge til hjælpeløshed'

185.000 gange blev der sidste år aflagt besøg på Studenterrådgivningens hjemmeside, og rådgivningen oplevede den sædvanlige stigning i antallet af studerende, der har brug for hjælp. Helt præcis blev 5.376 studerende fra lange eller mellemlange videregående uddannelser hjulpet af Studenterrådgivningen sidste år - en stigning på seks procent fra 2008.

Mange kommer med depression og præstationsangst - og ifølge familieterapeut Pia Beck Rydahl vil den tendens fortsætte, hvis ikke forældre og skole lægger dårlige opdragelsesvaner på hylden.

»Vi ser rigtig mange unge, som har svært ved at mestre deres indre liv. For en generation siden var det mere unge fra de socialt belastede familier, der knækkede, men nu ser vi helt almindelige unge, som ikke kan håndtere de krav, som uddannelserne har til dem,« siger hun.

De unge er tredje generation efter 68'erne, hvor børn for første gang skulle ses, høres og være med, påpeger Pia Beck Rydahl.

»Og det var der også gode ting ved. De fleste holdt op med at slå deres børn f.eks. Men det har også efterladt os med et meget stort behov for at beskytte og gøre det rigtige for vores børn. I opdragelsen skeler vi meget til, hvad de andre gør - der er vi ydrestyret.«

1980'erne er sårbare

I bestræbelserne på at gøre det bedste for børnene, udvikler vi os til det, Pia Beck Rydahl kalder 'curling-forældre' - voksne, der fejer, så vejen lettes for deres børn. Men det gør de unge til hjælpeløse individer, der ikke tror på sig selv, og som brænder sammen, når der bliver stillet krav.

»Når noget bliver svært, og der ikke er hverken mor, far eller en pædagog i nærheden, giver mange unge op. De mangler det indre kompas, der anviser dem retning, og mange trækker sig fra uddannelsen i stedet for at træne sig i det svære.«

Pia Beck Rydahl henviser til flere undersøgelser, der viser, at et stigende antal unge føler sig sårbare. Eksempelvis steg raten af selvmordsforsøg blandt unge kvinder med 400 pct. fra 1990 til 2000, hvor den toppede med 100.000. Antallet af forsøg er senere dalet, men SFI kunne i januar dokumentere, at selvmordsforsøg er hyppigere blandt unge født i 1980 end generationen fra 1966.

»Mange unge opfatter sig selv som sårbare. De ser os voksne have meget travlt og efterleve mange krav, og hvis vi ikke stopper op og mærker efter, gør de unge det heller ikke. De bliver til gengæld bedt om at vælge og om at tage ansvar,« siger hun og uddyber:

»Der kan ligge en form for bebrejdelse i de voksnes tone; du har så meget at vælge imellem - du er så godt stillet. Men frit valg gør det ikke lettere at vælge, slet ikke når man mangler et indre kompas og en indre styring.«

Fint skal det være

De unges behov for at øve sig og begå fejl bliver ifølge Pia Beck Rydahl heller ikke til-godeset i tilstrækkeligt omfang derhjemme. Mange forældre er nemlig også ydrestyrede og travlt optagede af, at familien skal tage sig godt ud.

»Vi skal som voksne hjælpe de unge til små succeser. Det betyder, at de skal opmuntres og motiveres, men i misforstået forsøg på at hjælpe laver mange forældre deres børns opgaver for dem.«

Ifølge coachen, der også er forfatter til bøgerne Teenpower, Tweens og medforfatter på antologien Hold kæft og svar igen, er der et paradoks i, at forældre bebrejder deres børn, at de ikke tager ansvar, mens de selvsamme forældre pakker de unges tasker og tager dialogen med folkeskolelæreren, selv om det omhandler en teenagedreng på 16 år.

»Vi binder børnenes snørebånd, mens vi spørger; hvornår lærer du det dog selv? Det fører til en opgivenhed hos de unge, fordi det ikke forventes, at de kan selv,« siger Pia Beck Rydahl.

Og den opgivenhed ses hvert år på Studenterrådgivningen, hvor professionelle søger at hjælpe de unge til at klare studierne.

»De unge bliver angstfulde omkring deres fremtid; hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af at efterstræbe min drøm? Og mange unge trykker sig også socialt. De opgiver uddannelsen og søger måske psykiatrisk hjælp. Men flere af dem ser sig selv som mere sårbare, end de egentlig er, fordi de er vokset op indhyllet i vat.«

Derfor skal de såkaldte 'curlingforældre' holde op med at feje for deres børn - der skal være plads til fejl, selv om det ikke er rart for hverken de voksne eller de unge.

»Vi skal lære de unge at være i en familie, hvor der også er modspil. Teenagere er ikke nødvendigvis glade for at få stillet krav, men det er nødvendigt for at styrke dem.«

Bedre lederskab

Det skal heller ikke være forbudt at tabe ansigt over for sin 16-årige datter eller søn, lyder Rydahls opfordring.

»De unge har ikke respekt for et lederskab, der henviser til regler for reglers skyld. Vi skal turde stå ved, hvad vi som forældre selv mener. Det kan også betyde, at vi indimellem er i tvivl - men den tvivl er langt mere konstruktiv end at henvise til, at 'sådan er det, fordi det har det altid været'.«

Sluttelig får folkeskolelærerne også en opfordring med på vejen: Tag jeres lederskab på jer!

»Når Peter på 17 år råber og skriger, henvender mange lærere sig til forældrene og beder dem tale med Peter. Men han er snart voksen, og derfor skal han stå til ansvar direkte over for læreren. Ellers ender han med at blive konfliktsky og med at se de krav, som uddannelserne stiller, som uoverstigelige,« siger Pia Beck Rydahl.