Læsetid: 5 min.

P-pillen fylder 50 år og provokerer stadig

Den lille pille med den store symbolske værdi fylder 50 i denne måned. Gennem tiderne har den været centrum for mange ideologiske kampe: Den samme pille, som blev kendt for at sætte kvinden fri, kritiseres i dag for at være unaturlig kemi
Den lille pille med den store symbolske værdi fylder 50 i denne måned. Gennem tiderne har den været centrum for mange ideologiske kampe: Den samme pille, som blev kendt for at sætte kvinden fri, kritiseres i dag for at være unaturlig kemi
14. maj 2010

Den festede forrest i 70'erne, den sad på anklagebænken i 80'erne, og i dag bliver den mistænkeliggjort af økobevidste kvinder. P-pillen, som blev opfundet i USA i 1960 af dr. Gregory Pincus, har en broget historie.

En historie, der begyndte helt tilbage i 1879, da en lille pige ved navn Margaret Sanger blev født. Hun voksede op i en tid, hvor oplysning om prævention blev behandlet som pornografi, og hun så sin mor dø efter 18 graviditeter. Hun anklagede sin far for morens død og drømte derefter om en magiske pille, der kunne forhindre graviditet, som amerikanske Time Magazine skriver om hendes historie.

Sanger blev senere frontkæmper i en kontroversiel svangerskabsforebyggende bevægelse, som blev financieret af hendes medsammensvorne Katharine Dexter McCormick. I 1951 mødte Sanger dr. Pincus til et middagsselskab, og hun overtalte McCormick til at støtte hans arbejde. Men før p-pillen blev en realitet skulle Pincus, året efter, møde endnu et menneske, der fik en afgørende indflydelse på opfindelsen: Katolikken John Rock, der eksperimenterede med hormoner for at hjælpe kvinder med nedsat fertilitet til at blive gravide. Det var nemlig ikke ulovligt - i modsætning til at eksperimentere med prævention. Ideen var at undertrykke ægløsningen i nogle måneder, hvorefter kvinden skulle opleve et opsving i frugtbarheden. Men i månederne, hvor hun tog hormonerne, kunne hun jo faktisk undgå at blive gravid ... og i 1960 kom p-pillen på markedet i USA.

Den kemiske bagside

Året efter kom den til Europa, men først i 1966 blev den frigivet i Danmark.

»Det var en revolution. Pludselig var kvinderne på lige fod med mændene og kunne gå ud og muntre sig i byen. Det var fantastisk,« siger gynækolog Christine Felding. Og ifølge KVINFO, videnscenter og forskningsbibliotek for køn, ligestilling og etnicitet, blev det da også en milepæl i dansk kvindehistorie:

»Med fri adgang til kemisk prævention havde kvinderne erobret kontrollen over deres egne kroppe og kunne selv bestemme, hvornår de ville have børn,« står der i en publikation udgivet af centret, hvor det også understreges, at p-pillen havde stor betydning for seksualiteten og seksualmoralen.

»Efter 1966 var der ikke længere en automatisk sammenhæng mellem seksualitet og forplantning. Og kvinderne kunne have et frit seksualliv uden angst for at blive gravide. Moralens vogtere sørgede over sædernes forfald«.

Men p-pillen viste sig at have en kemisk bagside:

»Det var en lille hormonbombe med nogle kradse bivirkninger,« fortæller Jeppe Hald, som er koordinator for Sex og Samfunds Sexlinien for Unge. Kvinder oplevede bivirkninger som kvalme, vægtstigninger og depressioner og - på længere sigt - øget risiko for blodpropper og hjerte-karsygdomme. I USA protesterede feminister pludselig mod pillen - og mod mændene bag, som de mente havde gjort dem til forsøgskaniner.

20 år efter p-pillernes frigivelse i Danmark skulle det danske retssystem for første gang tage stilling til medicinalindustriens ansvar for de skader, som p-pillerne kunne være skyld i.

P-pille-sagen

I p-pille-sagen fra 1985 gik seks kvinder til Østre Landsret og krævede en samlet erstatning på mere end en million kroner fra Sundhedsstyrelsen og fire medicinalfirmaer. De seks kvinder var 20 til 60 procent invalide som følge af blodpropper i hjernen og følgende lammelser. Kvindernes advokat anklagede blandt andet Sundhedsstyrelsen for at have tilbageholdt vigtige informationer om p-pillers bivirkninger før 1976. Advokat Ole Braad, der repræsenterede et af medicinalfirmaerne pålagde derimod kvinderne selvansvaret for deres sygdom:

»En lev stærkt - dø ung-holdning præger de kvinder, som bruger p-piller. De ryger og spiser for meget og har andre seksuelle vaner end kvinder der ikke tager p-piller,« sagde han tilbage i '85.

Kvinderne tabte sagen - til trods for, at Retslægerådet konkluderede, at der kunne være en sammenhæng mellem p-piller og blodpropper.

Det økologiske oprør

Nogle vil mene, at p-pillen ældes med ynde. for den indeholder i dag langt færre hormoner end den gjorde, da den var ung, og Jeppe Hald fra Sex & Samfund er positiv:

»Først og fremmest vil jeg sige stort tillykke til pillen, som har forandret så mange kvinders liv. Den var ikke så god en følgesvend dengang den kom på markedet, men i dag er vi nået til tredje generation, hvor hormonniveauet er så lavt, som det kan være, og de derfor er meget sikrere i forhold til uheldige bivirkninger« siger han.

Et af verdens største forskningsprojekter om den lille pille, der fulgte 46.000 kvinder igennem 40 år, konkluderede i marts måned i år, at ældre kvinder, der har taget p-piller, har en nedsat risiko for brystkræft og hjertesygdomme på 12 procent i forhold til de kvinder, der aldrig har taget p-piller. Yngre kvinder, der tager p-piller har derimod en let forhøjet risiko, men denne forsvinder ti år efter, at de er holdt op med at tage pillen.

Alligevel har de seneste års økobølge ført til et øget fokus på p-pillens kemiske indtog i kvindekroppen. Den franske filosof Elisabeth Badinter beskriver i sin nyeste bog Le conflit, la femme et la mère (Konflikten, kvinden og moderen, red.) hvordan p-pillen i dag bliver mistænkeliggjort i en skønsom blanding af økologi og feminisme, fordi den griber ind i naturens gang.

I 2007 viste en undersøgelse blandt 11.500 europæiske kvinder, at 40 procent af de danske kvinder ikke ville begynde at tage p-piller, fordi de mente, at det var unaturligt.

Men det svinger meget, påpeger gynækolog Christine Felding:

»Hver gang der har været noget ufordelagtigt i medierne, går det amok, p-pillesalget falder til det halve, og folk bliver gravide«.

Hun oplever dog, at kvinder efterspørger mere naturligt prævention, og der er stor interesse for en ny pille på markedet, som indeholder naturlig østrogen i stedet for syntetisk.

Mange piger ringer også ind til Sex & Samfunds rådgivningslinje og fortæller, at de er nervøse for at tage hormoner, og at de leder efter et alternativ, fortæller Jeppe Hald.

I bogen Sund Skepsis - danske læger sætter spørgsmålstegn beskriver læge Birgit Aalborg Funch kroppens reaktion på p-piller på følgende måde:

»Æggestokken forhindres i at arbejde, måske bliver den helt arbejdsløs, og da den så ikke ved, hvad den skal foretage sig, lægger den sig til at sove på sofaen. Skal den i gang igen skal den først vækkes«.

Hun konkluderer: »Det, der er fundamentalt vigtigt, er, at uanset, hvor god en p-pille, der er fremstillet, kommer man ikke uden om, at der altid vil ske et indgreb i organismens naturlige balance ved at indtage p-pillen«.

Kampen om kontrol

I den ene lejr findes altså de økobevidste kvinder, der ikke vil indtage unaturlige stoffer, men der er også grupper i 00'erne, der efterspørger en helt anden type pille, som giver dem endnu mere kontrol over deres krop: Den menstruationsfri p-pille.

Jordmoder og psykoterapeut Charlotte Grumme er kritisk:

»Det hører med til at være kvinde at have en månedlig blødning, også selv om det er en 'falsk' menstruation, når man spiser p-piller. Det med at man skal styre kroppen på den måde - og det hele skal være så super kontrolleret - det er helt vanvittigt,« siger hun.

Debatten vil sandsynligvis fortsætte, men det ændrer ikke ved, at p-pillen på sin 50 års fødselsdag kan prale af, at være utrolig populær; p-pillen er det mest anvendte præventionsmiddel i Danmark. Omkring 300.000 danske kvinder bruger p-piller, og den bliver brugt dagligt af over 100 millioner af verdens kvinder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Altså det er vel ikke så ligetil.
På den ene side kan man brokke sig over at der var en masse bivirkninger og at kvinder sikkert i stor udstrækning blev brugt som forsøgsdyr - på den anden side tror jeg helt bestemt at ingen den gang i 60erne ville have undværet skidtet.
Set fra den vinkel var det sådan lidt give-and--take, og jeg tror at når p-pillen er så udskældt idag er det nok fordi nogle kvinder (mig selv inklusive, vil jeg godt indrømme), som sidder med fornemmelsen af at det da ikke udelukkende var ridderlighed der fik videnskabsmændene den gang til at udvikle pillen.
Der var jo kondomer.
Og kondomet har eksisteret længere end p-pillen. Men det kræver selvfølgelig mandligt samarbejde, og det skaber en vifte af sine egne problemer: det er ikke alle mænd der synes om at bruge det. Og det er ikke alle kvinder der tør bede om det.
Den seneste jeg har hørt fra dén front er at unge kvinder ikke tør bede om at der bliver brugt kondom af frygt for at virke 'for erfarne'... altså lette på tråden.
Og at en del unge mænd rent faktisk ser på samme måde på det, at hvis hun beder dig om at bruge kondom viser det at hun er lidt af en luder.
Det er da alligevel lidt tankevækkende.

Altså bruger man p-piller, eller bliver gravid.
I 60erne var det godt i det mindste at have det valg. Men er det ikke på tide at gå skridtet videre - at gøre kønnenes fælles frugtbarhed til vores fælles ansvar?

Jesper Wendt

Handler nok i højere grad om at vælge de rigtige mænd, men selvfølgelig er der ingen mænd der tænker yes! så skal der pakkes gaver ind.

Men hvis man ikke forstår situationen og tænker luder, så fortæller det vel mere om manden eller rettere drengen. Så den falder lidt tilbage på valget.

Så en god føler på det er at smide den lige på bordet som det første, bruger du gummi mester, ser han helt forkert ud i fjæset, så det videre.

Vel at mærke efter kinddansen og hvad der ellers måtte være a parringsakter, men ligger man først i sengen så det jo lidt sent at begynde at finde ud af om man nu også har valgt rigtigt.

Det er rigtigt at man skal vælge sin seksual partner med en del omhu, også selvom der bare er tale om en flygtig forbindelse.
Det forudsætter at man bliver opdraget til at være kritisk og træffe valg.

Det lidt skøre ved dér hvor vi er nu, sådan som jeg ser det, er at p-pillen på den ene side har frigjort kvinder til at have sex uden frygt for graviditet - men på den anden side har skabt en forventning om at så skal de også være tilgængelige og gavmilde med at dele ud af godterne - altså ukritiske i deres partnervalg.
Samtidig med, at de altså er ludere hvis de er ukritiske.
Det er da ikke underligt at en masse unge piger lider af enormt lavt selvværd, hvis man - sådan lidt groft sagt - kan vælge mellem at blive udråbt som frigid, eller luder.
Så...Hvordan træffer man 'det rigtige valg' når der ikke er et?

Det er naturligvis lidt firkantet sat op, men håber at pointen kommer igennem.

Lad mig for en ordens skyld understrege at ovenstående ikke skal være et angreb på modsatte køn, men på, at vi stadig har et samfund hvor begge køn er med til at perpeturere nogle holdninger til (kvindelig) seksualitet som jeg personlig finder noget ærgerlige.

Martin Kristensen

P-pillen har gjort det muligt for kvinder at have sex uden at bekymre sig om graviditet - men der findes jo også en række andre problemer uden kondom, nemlig sygdomme.

Det gælder derfor for både mænd og kvinder at hvis man efter kinddansen er til mere så er det på med handsken - det kræver et helt andet tillidsforhold at turde have sex uden kondom end man får på en aften eller to.

Hvis nogle mænd så bebrejder kvinden dette - og idioter er der jo nok af - så er de nok ikke værd at samle på (op) alligevel.

Peter B. Jensen

Jeg tror at seksualforvirringen kan være lige frustrerende for begge køn, specielt på det 'åbne marked'. Vi bliver bombarderet med forskellige og forvirrende seksualsignaler, blot vi ser en reklame eller åbner en avis. Tilsvarende er eksperimenterende/uforpligtende sex er kommet med på listen over ting der partout skal prøves mens vi kan.

Om pillen, så virker dens historie ikke stort anderledes end mange andre af vores nye kemiske cocktails - eller overført til vor tid, genetiske eller nanoteknologiske eksperimenter. Farerne bliver ikke opdaget fordi vi ikke ønsker at søge efter dem, hvilket nok mere hænger sammen med økonomiske prioriteter end bevidste kønseksperimenter. Hver gang der kommer en ny udvikling starter den i jubeloptimismens rum, hvor vi beregner at have fundet en virkning uden andre konsekvenser end de tilsigtede.

At indgrebet foregår på kvinden virker ret beset mest logisk, da det giver hende mulighed for at søge forskellige partnere med samme beskyttelse - og det, ved svigt, uundværligt er hende som må bære og føde barnet (eller abortere). I faste forhold hvor svangerskab er uønsket er det mere hensigtsmæssigt, og på sigt billigere, at sterilisere manden.

Jesper Wendt

"Det er naturligvis lidt firkantet sat op, men håber at pointen kommer igennem."

Du har ganske ret, godt spørgsmål hvordan man kommer det til livs, vel sagtens skal der tages fat i det på skolebænken, nu er det godt nok en del år siden jeg deltog, så jeg skal ikke kunne sige om det er blevet markant bedre med tiden, men jeg mindes ikke at jeg fik det store ud af seksualundervisningen.

"men der findes jo også en række andre problemer uden kondom, nemlig sygdomme."

Medmindre man er i et fast forhold, så mener jeg heller ikke man kan komme uden om gummi, det er simpelthen ikke risikoen værd at løbe. Nu har jeg ikke prøvet det, men jeg kan forstille mig det er mere pinligt at søge læge bagefter.

Travis Malmzon

Jeg forstår ikke helt debatten om kvinder som forsøgskaniner.

Er der forskel på de kriterier som ligger til grund for godkendelse af p-piller og så anden medicin ???

Ellers er jeg enig i at det nok ikke skader at bruge kondom de første par gange.