Læsetid: 3 min.

Regeringen er sin egen værste fjende

Rød blok har et historisk flertal uden de radikale, viser ny måling. Regeringens spareplan er kuldsejlet hos vælgerne, der har svært ved at se, hvorfor det er de arbejdsløse og børnefamilierne, der skal betale for finanskrisen, mener eksperter
Først fremlagde regeringen en spareplan, hvor det var pensionisterne og en masse andre på overførselsindkomster, som skulle betale regningen, men så endte det i stedet med at blive dagpengemodtagere og børnefamilierne, der får en økonomisk lussing. Og det kræver en meget pædagogisk indsat, at sælge en sådan plan.

Først fremlagde regeringen en spareplan, hvor det var pensionisterne og en masse andre på overførselsindkomster, som skulle betale regningen, men så endte det i stedet med at blive dagpengemodtagere og børnefamilierne, der får en økonomisk lussing. Og det kræver en meget pædagogisk indsat, at sælge en sådan plan.

David Trood

29. maj 2010

56 procent af danskerne vil stemme på oppositionen, viser en meningsmåling lavet af Megafon for TV 2 og Politiken. Selv uden de radikales støtte vil Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og de tre nordatlantiske mandater have et flertal på 92 mandater. VKO kan ifølge meningsmålingen kun mønstre 79.

Rune Stubager, der er lektor i statskundskab på Aarhus Universitet, mener, at antallet af vælgere, der har bevæget sig fra højre til venstre, er for stor til, at det kan ses som et tilfældigt udsving. Han ser regeringens sparepakke som den væsentligste årsag til den dårlige meningsmåling.

»Det her er et fundamentalt brud med den politik, regeringen hidtil har ført, hvor der ikke er blevet skåret ned på det helt store. Men de sidste 8-9 år har været en undtagelse, og nu er vi vendt tilbage til en historisk set mere almindelig situation, hvor regeringen bliver nødt til at spare,« siger Rune Stubager.

Også politisk kommentator Hans Engell ser målingen som fatal for regeringen, fordi der kun er godt et år til et folketingsvalg.

»Valgkampsopløbet starter efter sommerferien, så det er svært at se, hvordan regeringen skal nå at løbe noget nyt i gang igen,« siger Hans Engell.

Valgforsker på Københavns Universitet Sigge Winther Nielsen vil dog se flere meningsmålinger, der peger i samme retning, før han tror på et rødt flertal.

»Men det er et voldsomt skred, og meningsmålinger har nogle underlige dynamikker, der betyder, at rød blok nu går rundt med større gejst og tro på, at de kan komme i regering og derfor vil arbejde endnu hårdere. Også blandt vælgerne har de den effekt, at vælgerne gerne vil være der, hvor det går godt,« siger Sigge Winther Nielsen.

Nye uvenner

Det er ikke kun de konservative, der taber stemmer på grund af Lene Espersens ferie på Mallorca. Både Venstre og Dansk Folkeparti er gået markant tilbage, fordi VKO under de sidste par ugers diskussion af spareplaner har lagt sig ud med mange faggrupper, mener Hans Engell:

»Det kuldsejlede allerede, da regeringen begyndte at skyde S-SF's økonomiske plan ned, fordi de blev overhalet af Finansrådet og mange andre, som normalt støtter regeringen, der udtalte sig relativt positivt om planen,« siger han.

Derefter fremlægger regeringen en spareplan, hvor de går efter de studerende, pensionisterne og andre på overførselsindkomster, og ender så med, at sende regningen til de arbejdsløse og familier med mere end to børn.

»Det kræver en meget dygtig pædagogisk indsats at sælge en plan, der giver dagpengemodtagerne og børnefamilierne hovedansvaret for den økonomiske krise, mens folk, der betaler topskat, ikke skal bære noget. Det kan godt være, de højtlønnede ikke fik deres skattelettelser, men det er ikke det samme som at blive decideret fattigere,« siger Hans Engell.

Sigge Winther Nielsen mener, at DF's tilbagegang mest af alt skyldes, at det for første gang har været nødvendigt for partiet at tage en upopulær beslutning. Det har allerede svækket DF's image, viser en rundspørge lavet af Catinét. Her mener fire ud af ti vælgere, at DF er blevet mindre socialt bevidst efter partiets deltagelse i regeringens spareplan.

Truslen indefra

Den største trussel mod regeringen kommer imidlertid fra egne rækker. Når de konservatives leder Lene Espersen i går åbner for at skære i efterlønnen uden at være enige med Venstre, så gør det ikke livet nemmere for regeringen.

»Hvis de konservative på egen hånd vælger at slås for flere vælgere, så vil Venstre og Dansk Folkeparti gøre nøjagtig det samme. Den største risiko ved den her meningsmåling er derfor, at VKO begynder at slås hver for sig om stemmerne,« mener Hans Engell.

Regeringen kender godt faren ved at køre sololøb og bekrige hinanden, men den kan være svær at undertrykke, specielt når den står på nedskæringer og katastrofale meningsmålinger, mener Rune Stubager: »Det er jo klassisk, at når krybben er tom, bides hestene, og de her tal betyder jo, at der er folk i regeringen, som står til at miste taburetter, og det kan sagtens betyde et dårligere samarbejdet internt.«

Regeringen kan dog håbe og bede til, at dansk økonomi retter sig lidt op, mener Rune Stubager: »Så har de muligheden for at sige: Se, vi gjorde det rigtige, og vi har klaret os gennem krisen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jean Thierry

Det er skam ikke så meget finanskrisen, som det er alle skattelettelsespakkerne til de højtlønnede, som nu skal betales af arbejdsløse, børnefamilierne, uddannelserne, ulandene og udlændingene.

Martin Kaarup

Det har længe været spekuleret, om hvor vidt det var opposition som havde valgt den nuværende regering (efter signende fordi de er så inkompetente hele flokken).

Steen Erik Blumensaat

Vi er alle i samme båd! Fængslede i broderskab.
Merværdigen er lagt i skatteskjul, proffiten også, merværdien skulle ikke være fælles, men nu da pensionkasserne ikke kan låne staten penge, er vi det store fællesskab, siger Fliparbejderen hvis erhverv er at manipulere med symboler og mennesker.
Toppens skib, styret af den store rorgænger, overfyldtes og sprang læk, nu er den store rorgænget blevet færgemanden på Lethe og Styx
God fart ned i abyssos.

Steen Erik Blumensaat

Er det nu vi skal stemme kommunistisk, en for alle og to for en femmer, enhver for sig selv, gud imod alle.
Ikke ved ensom og egoistisk komtemplation, men ved at udføre noget sammen med andre mennesker realiserer man sig selv, udtaler det tilpassede flokdyr med slips og flip.

Rune Stubager: "Det her er et fundamentalt brud med den politik, regeringen hidtil har ført, hvor der ikke er blevet skåret ned på det helt store."

Øhh... Hvilken planet har Rune Stubager opholdt sig på de sidste ti år? Det kan ikke være Danmark, hvor universiteter, skoler, børnehaver, sygehuse, biblioteker, kulturtilbud alle har fået sparekniven at føle i en grad så deres eksistens efterhånden kun er symbolsk.

Olav Bo Hessellund

Ja, den udtalelse af Rune Stubager undrede også mig. Men alle de såkaldte eksperter står jo i kø for at kloge sig for tiden.

jamen det er nu mere tilfredsstillende at skrabe et par millioner fra de arbejdsløse end et par milliarder fra de rige

Christian Larsen

Det kan ikke være Danmark, hvor universiteter, skoler, børnehaver, sygehuse, biblioteker, kulturtilbud alle har fået sparekniven at føle i en grad så deres eksistens efterhånden kun er symbolsk.

*LOL*

Peter Hansen

Jamen, der er da bestemt ikke blevet sparet, kan vi alle se på tallene. Spørgsmålet er, hvad de flere penge er blevet brugt til. Og det er at skabe en ny klasse af kontrollører og administratorer, der er taknemlig overfor den siddende regering for deres gode arbejdsforhold og lov til at sparke til dem, der har reelle og vigtige opgaver at udføre, men hindres af overformynderi.

Peter Jensen

"Jamen, der er da bestemt ikke blevet sparet, kan vi alle se på tallene."
Nemlig, der er istedet blevet prioriteret. Og bl.a. fordi der (via en stigende markedsgørelse af f.eks. beskæftigelsesindsatsen og sundhedssektoren) er blevet allokeret midler fra det offentlige til private interessanter/aktører, er forbruget steget. Samtidig er kravene til oplevet kvalitet steget, kompleksiteten i opgaveløsningen øget og de offentlige forvaltninger er blevet nærmest tortureret af managementparadigmets stressede organisationstrimningskorstog i effektivitetens og målemaniens navn.

Der er intetsomhelst underligt i at det offentlige forbrug er højt, mens opgaveløsningerne på en lang række områder skranter.

Christian Larsen

Omfanget af den offentlige sektor har aldrig været så stor som nu.

Aldrig har der været så mange ansatte - aldrig har ressourcetildelingen i både i reale kroner eller som andel af BNP været større.

Alligevel høres igen og igen historierne om 'nedskæringer'.

Danmark brager ind i lavvækst de kommende pga. demografiske årsager og der er få muligheder for vækst i det private, da den offentlige sektor sluger så mange skattekroner.

Dertil kommer at de høje skatter og afgifter dræber produktividiteten og giver Danmark dårlig konkurrenceevne.

Senest set ved at turister og konferencer svigter Danmark pga den høje moms, momsrefusionsreglerne og givet også pga de høje danske lønninger.

Danmark har brug for reelle skattenedsættelser og løntilbageholdenhed der skulle svare til en devaluering på 10-20 %.

Top- og bundskatten skal væk og selskabsskatten skal ned på 15 %.

Peter Hansen

Nej, Christian Larsen, Danmark skal kæmpe den gode kamp for, at større lighed og retfærdighed, som vi har kendt den i årtier, også kommer til andre lande. Vi skal ikke acceptere, at lande kunstigt holder deres stærke valuta nede eller tvinger folk til at arbejde for sulteløn. Danmark har været det lysende eksempel på, at bedre fordeling giver alle bedre vilkår og muligheder. Vi er et eksempel til efterfølgelse - eller var, for det er jo den modsatte politik, man har forfulgt i en årrække med sørgeligt resultat.

Christian Larsen

@ Peter Hansen

Folk der er så glade for velfærd skal kæmpe for velstand. Velstand er ikke givet, men det skal der arbejdes for.

I Danmark straffes dem der arbejder og knokler for velstand. Dette skal ændres. Ellers bliver Danmark et fattigt og gældsat land.

Derfor skal der også arbejdes langt mere for at fp skatterne ned. I forvejen stemmes der med fødderne.

Turisterne gør det, bilejerne gør det. For hver dag der går uden disse reformer, tabes der velstand.

Stig Larsen

Det er en myte at velstand automatisk skulle føre til veldfærd, det forholder sig snare omvendt, bare se på USA.

@ Stig Larsen og mange andre.

Kunne vi ikke for en gang skyld debattere om Danmarks fremtidige velfærdssamfund, uden at bringe USA ind i (skræmme)billedet?

Det er altså helt galt og uvidende at råbe 'USA' hver gang man argumenterer for reformer, der både anbefales af de neoliberal og keynesiansk-inspirerede økonomer og eksperter.

Med mindre man går ind for planøkonomi?

Christian Larsen

Stig Larsen siger:
Det er en myte at velstand automatisk skulle føre til veldfærd, det forholder sig snare omvendt, bare se på USA.

Danmark står overfor en massiv demografisk udfordring de næste mange, mange år, der ikke kun medfører en stigende forsørgerbyrde, men også vækstproblemer. Manglende vækst og produktivitet vil ganske enkelt medføre lav vækst i indtjeningen og dermed det som den offentlige sektor og folk på overførselsindkomster lever af.

Dertil en massiv global konkurrence om viden, de bedste medarbejdere og kapital.

Danmark har nogle af de allehøjeste marginalskatter i OECD og dertil høje leveomkostninger.

Den stærkt følelsesladede debat i Danmark handler stort set udelukkende om at fordele en eller anden kage eller om der er en der har 'fået' et stykke der er større end de andres.

Der er ikke plads til forskellighed og frihed, men det hele går op i den såkaldte ulighed. Et godt eksempel er den primitive kritik af skattereformen og de gentagne ammestuehistorier om skattelettelserne til bankdirektøren.

Dertil den evindelige skrøne om nedskæringerne i det offentlige.

@ Christian Larsen.

Helt enig. Den skattelettelse på arbejde, der kom 1. januar, for helt almindelige hårdtarbejdende familier, er om noget kærkommen.

Og ja, man valgte at fjerne mellemskatten for ramme dem, der faktisk er i arbejde og bidrager til fællesskabet. Det er om noget fair.

Man skal da ikke være et matematisk geni for at regne ud, at hvis man tjener fx 500.000 om året, ja så er lettelse større end hvis man tjener 300.000.

Det er jantelov af værste skuffe. Øv.

Christian Larsen

@ Peter Hansen siger:
Måske skulle man have givet skattelettelsen som et fast beløb?

Al skat på indkomst er skadelig og jeg ville ønske at det var muligt at undgå skat, men det er det desværre ikke.

Derfor er der en række forhold at tage hensyn til.

For at tilgodese mindre indkomster, har vi et personfradrag. For at tilgodese, at der en motivation for at tage et arbejde, istedet for at være på overførselsindkomster har vi et beskæftigelsesfrdrag.

Det er fint nok, men desværre har vi et stærkt progressivt indkomstskattesystem.

Inden Påskepakken 2.0, var topskatten reelt 21 % og som ramte indkomster på 347.200 efter arbejdsmarkedsbidrag. Dvs en lønindkomst på 377.391 blev ramt af en ren tsunami på 21 % hver gang indkomsten steg med 1.000 kroner.

De 21 bestod dels af mellemskatten på 6 % og så topskatten på 15 %.

Mellemskatten er nu afskaffet.

I følge Skattekommissionens rapport var der størst gevinst ved at sænke topskatteprocenten. Dette er er faktisk ikke ny viden. Det samme har Velfærdskommissionen og Det Økonomiske Råd konkluderet.

Da regeringen dog skulle have flertal med DF, var det uspiseligt, så man valgte mellemskatten, som flest fik gavn af. Dertil kom der lettelser i bundskatten og et yderligere beskæftigelsesfradrag.

Alt i alt okay, men slet ikke nok når vi ser globalt. De danske skatter på mindre indkomster og på mellemindkomsterne er i dag på niveau, men det gælder ikke de høje indkomster.

Det betyder flere forhold.

Manglende uddannelse indenfor områder hvor der er privat efterspørgsel

Mindre lyst til at tage overarbejde

Mindre lyst til at tage mere ansvarsfyldt arbejde

Større lyst til at flytte til udlandet (Husk S/SF pantordning)

Sværere at tiltrække udenslandsk spidskompetence

Der er ingen tvivl om at lavere skat er en nødvendighed. Det har senest OECD foreslået Danmark i deres seneste rapport.

Der er således en omfattende enighed blandt nationaløkonomer, der også konfirmeres af arbejdsgivere og det som Søvndal kalder virkeligheden.

Det er meget alvorlige demografiske og finanspolitiske udfordringer Danmark står overfor og denne Genopretningspakke er blot starten på en ny tid hvor der skal helt andre boller på bordet.

Væksten kan kun komme i det private erhvervsliv og det er også de eneste der kan sikre eksport når olien er tømt i Nordsøen.

Det kan mere låntagning og fremrykning af offentlige investeringer ikke.

Det handler i bund og grund om, at vi i Danmark virkelig har brug for et helt nyt skattesystem, der tager højde for den stigende internationalisering og hvor solidaritet og fairness går hånd i hånd.

Mindre skal på mobile faktorer (fx løn- og kapitalindkomst) og mere skat på immobile faktorer (som fx bolig, jord). Det er nu engang sværere at flytte sit hus end sin pension.

Derudover mener jeg ikke det er fair, at betale mere end 50 % af sin løn i skat. Ligesom det heller ikke er fair, at provenu ved boligsalg i dag er skattefrit.

Peter Hansen

Skat på indkomst er jo ikke skat på indkomst, men en afgift, en arbejdsgiver betaler for at have folk ansat. Vi er blevet narret til at tro, at vi bare kan snuppe gevinsten selv uden hensyn til vore omgivelser. Det er den samme klanmentalitet, vi bekæmper, i Afghanistan!
Uden noget at bruge værdierne til, bliver selve det at skabe dem, uendelig ligegyldigt. Vækst for vækstens skyld er dødens vej.

Stig Larsen

Den danske moms er et større problem end personskatten. Når man over nettet kan handle ind til EU moms fjerner man grundlaget for danske virksomhedder. Derimod kan danske virksomhedder ikke udnytte deres forspring på webshops ude i EU pga. momsen og høje danske fragtprisen, hvor PostDanmark går foran.

@ Stig Laren.

Dette er ikke korrekt. Der skal ifølge et EU-direktiv betales moms i det land, hvor en vare eller ydelse forbruges.

Dette har fx betydet, at et momsparadis som Luxembourg, mister den fordel.

Jens Holger Laursen

En interessant og vigtig debat. På den ene side er det offentlige forbrug er rigtigt nok steget under VKO, men en stadig stigende del af forbruget går i licitation til private firmaer, hvorfor det offentlige står uden indflydelse på det reelle serviceniveau, ligesom de lukrative offentlige kontrakter ofte fordyrer opgaven. Det er nemt nok at se. Et privat firma er selvfølgelig interesseret i at få så mange penge ud af kontrakten som muligt med mindst mulig indsats. Derfor er det efter min mening helt forkert at sætte private interesser til at varetage offentlige opgaver. Læg dertil, at ligheden i det danske samfund er den x-faktor, der gør landet konkurrencedygtigt. Det benævnes social kapital eller sammenhængskraft, men dækker i virkeligheden over, at vi hidtil i dette land har turdet stole på hinanden, netop fordi vi intet har at tabe ved at stole på andre, fordi staten sikrer, at vi holdes skadesfri. Det betyder, at vi arbejder langt mere effektivt. Når nu VKO gennem et tiår har undergravet denne gensidige tillid hinanden med deres dybt asociale politik - i konkurrenceevnens hellige navn - sætter den i virkeligheden netop dansk konkurrenceevne over styr. Det er da paradoksalt.

Peter Hansen

Præcis, Jens Holger Laursen. Ikke konkurrence, men samarbejde - langt mere forpligtende - sikrer Danmarks styrke.