Læsetid: 3 min.

Regeringen vil øge danskernes arbejdstid

VKO vil i forbindelse med næste års overenskomster presse på for længere arbejdstid. Det fremgår af regeringens nye spareplan. Men fagbevægelsens lyst til at medvirke er begrænset
27. maj 2010

De offentlige ansatte kommer næppe uden om at skulle arbejde lidt længere. S og SF har meldt klart ud, at de vil øge den ugentlige arbejdstid med en time, og VKO melder nu også ud, at man vil have danskerne i det offentlige til at arbejde mere. I den nye spareplan, som blev lanceret tirsdag, står der:

»Ved de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område i 2011 tages initiativ til at drøfte øget arbejdstid ...«

Direktør i Personalestyrelsen Lisbeth Lollike vil ikke afvise, at regeringen vil foreslå 38-timers arbejdsuge - altså præcis det samme forslag, som S og SF fremlagde i sidste uge.

Der skal dog først forhandles med personaleorganisationerne.

»Vi står over for en stor demografisk udfordring, fordi en tredjedel af de offentlige ansatte i dag er over 50 år og snart går på pension,« siger Lisbeth Lollike.

Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, er ikke overrasket over udspillet. Hun mener, at regeringen har lyttet til fagbevægelsens relativt positive reaktion på udspillet fra S og SF.

»Men det er ikke en let diskussion. Der er ikke den store begejstring for at levere mere - slet ikke efter den behandling, regeringen har givet fagbevægelsen,« siger hun med henvisning til dagpenge- reformen og loftet over de faglige kontingenter, som VKO vil indføre med spareplanen.

Drilleri

Dennis Kristensen, formand for 3F, opfatter mest udmeldingen som en slags drilleri fra regeringens side:

»Det handler mest om at udstille fagbevægelsen for, at vi kun vil arbejde sammen med oppositionen. Men vi har ikke nogen planer om at gå med til en 38-timers arbejdsuge, uanset om forslaget kommer regeringen eller oppositionen,« siger han.

Også på Christiansborg er vurderingen, at forslaget mest er lavet for at tage luften ud af S-SF's økonomiske plan, som er blevet langt bedre modtaget end regeringens egen spareplan.

Men at der alene skulle være tale om strategiske overvejelser, afkræfter de konservatives politiske ordfører Henriette Kjær:

»Vi er interesseret i at få de offentlige ansatte til at arbejde mere. Det kan udmønte sig på mange måder med en højere ugentlig arbejdstid, mindre ferie eller lignende,« siger hun.

Bente Sorgenfrey medgiver, at et øget arbejdsudbud er nødvendigt, og FTF bidrager gerne med løsningsforslag, blandt andet på hvordan man gør det attraktivt for deltidsansatte at arbejde mere samt mindsker folks lyst til at gå på efterløn. Men med Løkke-regeringen som forhandlingspartner ser det sort ud:

»Vi har jo set nu, at de ikke ønsker en ordentlig dialog med arbejdsmarkedets parter. Traditionen for trepartsdrøftelser har de set stort på - og det får os op i det røde felt. Det motiverer ikke til at levere, når man ikke føler, man bliver taget alvorligt,« siger FTF-formanden.

Fornærmede

Dennis Kristensen er åben for forhandlinger om at gøre det mere attraktivt for de offentligt ansatte at arbejde mere - uanset regeringens farve. Han er dog også bekymret for, at regeringen straffer fagbevægelsen for deres velvilje over for oppositionens økonomiske plan.

»Hvis det er en ny stil fra regeringens side, at hver gang, de bliver skuffede over fagbevægelsen, så får vi lige et slag med baseballbattet, så spænder det ben for et rimeligt forhold til fagbevægelsen,« siger Dennis Kristensen.

Henriette Kjær afviser, at nedsættelsen af dagpengeperioden og fradraget for faglig kontingent er en hævnaktion mod fagbevægelsen:

»Vi kommer til at mangle arbejdskraft fremover, og tilskyndelsen til at komme i arbejde er langt større lige før dagpengeperiodens ophør. Nedsættelsen af fradraget for fagforeningskontingentet er et vink med en vognstang til fagforeningerne om, at det godt kan lade sig gøre det billigere,« siger hun.

Venstres finansordfører Jacob Jensen opfordrer fagbevægelsen til at stoppe klynkeriet.

»Det her er et forslag, Lars Løkke har stillet tidligere, men det er op til arbejdsmarkedets parter. Fagforeningerne skal søge den indflydelse, de kan få, i stedet for at spille fornærmede. Det vil jeg forvente og opfordre dem til.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mette Hansen

Jeg så godt nok helst, at det var S og SF, der gennemførte øget arbejdstid. Er sikker på folk hellere vil følge deres plan end voks usympatiske ditto!

Morten Kjeldgaard

Nåh, statsministeren har ellers lige brugt ustyrligt meget energi på at overbevise os om, at øget arbejdstid ikke nytter noget som helst.

Per Thomsen

»Regeringen vil øge danskernes arbejdstid«

Ja, naturligvis. Nu har S og SF proklameret at de vil sætte arbejdstiden op. Så kan VKO jo lige så godt selv gøre det.

Endnu et selvmål fra Helle og Villys side på de svages bekostning!

Christian Larsen

Morten Kjeldgaard Abonnent siger:
Nåh, statsministeren har ellers lige brugt ustyrligt meget energi på at overbevise os om, at øget arbejdstid ikke nytter noget som helst.

Der må du huske forkert. Faktisk pralede han med at det var ham der først havde foreslået det.

Danskerne skal indse at de skal arbejde mere, længere og smartere. Efterlønnen skal væk og det samme topskatten.

Danmark er fanget i lavvækst, med massive høje skatter og en dyr offentlig sektor og mange på overførselsindkomster.

Søren Kristensen

Den eneste parameter der for betyder noget for konkurrenceevnen, nemlig lønomkostningerne, rører man ikke ved, mens danske virksomheder fortsætter med at skippe de sidste (alt for dyre) industriarbejdspladser til Kina i blind tillid til at vi nok skal klare os som designere, direktører og SOSU-assistenter hvis bare vi arbejder et par timere mere og hurtigt finder nyt job, når vi har mistet det gamle. Man må håbe det lykkes.

Erik Karlsen

Utroligt det her:
1) Først foreslår LL m.fl. længere arbejdstid, og der er ingen grænser for, hvor godt det er for landets økonomi.
2) Dernæst foreslår opositionen det, og så er det pludselig dårligt ifølge selv samme LL.
3) Og lidt senere foreslår LL m.fl. det igen.

Logikken må være, at hvis den nuværende regering gennemfører længere arbejdstid, må det være godt. Hvis oppositionen - i en kommende regering - gør præcist det samme under præcist de samme betingelser, må det være skidt. Har jeg forstået det rigtigt?

Dette viser endnu engang (jeg har skrevet det før i andre sammenhænge), at det ikke betyder noget som helst, HVAD der bliver sagt/skrevet/gjort, men derimod HVEM der siger/skriver/gør.

Kapitalismen plyndrer jorden for ressourcer. Mere, mere mere!
Vi mennesker er bare endnu en ressource i den sammenhæng.

Maskinen er løbet helt løbsk, og den må standses, før den smadrer alt.