Læsetid: 3 min.

S og SF vil stavnsbinde veluddannede unge

Unge kandidater, der flytter til udlandet, skal betale en del af deres uddannelse tilbage, mener S og SF. Økonomiprofessor betegner forslaget som brugerbetaling. DI roser tanken om en deltagerbetaling, men er skeptisk over for at bremse globaliseringen
De unges fokus skal ikke være på meget andet end på studiet, mener S og SF, der til gengæld vil belønne de flittige med blandt andet månedlige beløb og en afsluttende bonus.

De unges fokus skal ikke være på meget andet end på studiet, mener S og SF, der til gengæld vil belønne de flittige med blandt andet månedlige beløb og en afsluttende bonus.

Ditte Valente

12. maj 2010

Unge kandidater skal blive i landet, hvis ikke de vil straf-fes på pengepungen. Hvis det står til Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, og SF's leder, Villy Søvndal, skal der nemlig indføres en brugerbetaling på de lange videregående uddannelser, som dog ikke skal betales, hvis man bliver boende i landet og betaler sin skat her.

Men det strider lodret mod globaliseringen og skaber problemer for erhvervslivet, påpeger Venstre og DI. Også studieeksperter dumper forslaget.

»Ja, det skal da nok øge mobiliteten. Hvis andre lande tager ved lære af Danmark på det område, kan vi være sikre på, at der ikke kommer kloge hoveder hertil i mere end et par år,« lyder det iro-nisk fra leder af Studievalg København Torben Theil-gaard, som betegner forsla-get som 'lidt spøjst'.

Mere krads er kritikken fra Venstres forskningsordfører, Malou Aamund.

»Det er da det mest grote-ske af oppositionens forslag. Det er en indrømmelse af, at deres skattepolitik vil skræmme de højtuddannede væk fra landet. Forslaget er fuldstændig anti-globalisering. Det vil udgøre et kæmpe problem for mange virksomheder, som gerne vil sende medarbejdere ud, hvis staten skal afgøre, hvornår de skal rejse hjem. Og man tager en drøm om et job i udlandet fra de unge,« siger hun.

Stavnsbåndet om igen

Mens oppositionen og ikke mindst SF har gjort sig store anstrengelser for at fremstå som erhvervslivets nye bedste venner, får pantforslaget en lidt blandet modtagelse fra DI's forskningschef, Charlotte Rønhof.

»Bekymringspunktet kan være, hvis vi bremser mobiliteten på tværs af landegrænser. Det har Danmark ingen interesse i, for vi har brug for højtuddannet arbejdskraft fra udlandet,« >siger hun.

Men DI roser forslaget for at tage fat på en debat om deltagerbetaling.

»Man kan så drøfte, om fem afdragsfrie år er nok. Men vismændene har talt om en samfundskontrakt, hvor staten giver gratis uddannelse til gengæld for, at du bliver i landet og bidrager med arbejdskraft og skat. Og den kontrakt bliver brudt i globaliseringen. Derfor er det rigtig nok at begynde at se på en form for deltagerbetaling - det er vi nødt til,« siger DI-chefen.

Hos Akademikernes Centralorganisation kalder man forslaget 'Stavnsbåndet om igen', og heller ikke de studerende er glade. Formanden for Danske Studerendes Fællesråd ser det som en glidebane mod betalingsuddannelse:

»Vi vil godt advare imod at gøre det til et lånebaseret system. Vi kan godt se det nødvendige og fair i, at dem, der har fået en gratis uddannelse, bliver nødt til at betale skat i Danmark, men det er en principiel glidebane, fordi det bliver ufattelig let at indføre brugerbetaling,« siger Mikkel Zeuthen, der i stedet foreslår, at danskere, der bosætter sig permanent >i udlandet, kan betale en ekstra afgift.

Forslaget stammer oprindelig fra regeringens Velfærdskommission. Her sad blandt andre økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet.

Brugerbetaling - sig det

»Det er brugerbetaling for alle - det er der ingen grund til at forsøge at skjule - selv om de kandidater, der bliver i Danmark, ikke skal betale panten tilbage i praksis,« siger hun.

Hun afviser, at det vil skaffe milliarder til statskassen.

»Men effekten vil være et mere velfungerende uddannelsessystem, der vil gøre de studerende mere bevidste om at blive hurtigt færdige og stille krav til uddannelsens kvalitet,« siger Nina Smith, der mener, at man bør give veluddannede udlændinge, der har betalt for deres uddannelse, det samme skattefradrag.

»På den måde kan forslaget også være med til at modvirke braindrain

Modargumentet mod brugerbetaling er, at det vil skræmme de unge fra ikke-uddannede hjem væk fra uddannelserne, men det mener Nina Smith ikke, der er dokumentation for.

Hun mener blot, at man skal skrue lånesystemet klogt sammen ligesom i f.eks. England.

»Vi har altid haft gratis uddannelse i Danmark, men vi har heller ikke været i stand til at bryde den sociale arv. På mange måder er reaktionen mod brugerbetaling derfor lidt af en automatreaktion til fordel for middelstandens privilegier,« siger Nina Smith.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nic Pedersen

Velkommen til Berlin! Ole Sohn er desværre blevet lidt ældre siden sidst, men ellers er alt ved det gamle!

Martin Vindum

Ja ved første betragtning lyder det helt hen i vejret, men hvis man tænker det lidt igennem måske ikke så dumt igen.
Danske militær piloter er jo i en nogenlunde sådan ordning.
Malou Aamund's betragtninger er jo ren socialisme, at overlade undervisningen af lovende ansatte til staten, Hvis en virksomhed har scannet en lovende studerende betaler de nok gerne denne ekstra udgift, for at beholde vedkommende.
At dette skulle afholde udefrakommende til at arbejde her i Danmark, kan jeg da ikke se nogen logik, det ville nok hjælpe at fjerne 24 år's reglen o.lign.
Men der vil være utrolig mange som skal undtages for dette, men arbejd videre med sagen så er jeg da ikke så sikker på at det vil være en god ide, åh til sidst, dette vil jo ikke forhindre nogle i at studere udenlands, så er de jo stadig studerende, og ikke på arbejdsmarkedet, såfremt uddannelsen er godkendt i DK
mvh
Martin Vindum

Angelica Correa

"Hun afviser, at det vil skaffe milliarder til statskassen."

Der røg det sidste gode argument.

"Men effekten vil være et mere velfungerende uddannelsessystem, der vil gøre de studerende mere bevidste om at blive hurtigt færdige og stille krav til uddannelsens kvalitet"

Jeg har ellers hørt fra flere professorer at niveauet på universiteterne er faldet i takt med at de studerende er blevet yngre.

Mit indtryk er desuden at danske studerende generelt er mere kritiske i forhold til deres uddannelse end studerende i andre lande. Jeg vil gerne se nogle beviser på at studerende der betaler (pant) for deres uddannelse, kræver mere. Desuden tjener det jo ikke universitetsverdenen at man gør de studerende mere kritiske hvis man i praksis ikke samtidig tilfører universiteterne midler så de kan forbedre sig. Stavnsbinding af unge mennesker lyder som et yderst tvivlsomt instrument til at forbedre kvaliteten af uddannelserne. Især når der foreligger indlysende alternativer såsom skrotning af taxameterordningen og genindførsel af demokratiet på universiteterne. Hvorfor sigte efter efter den mindst plausible løsning.

Og hvorfor anbefaler S og SF brugerbetaling i deres økonomipakke når forslagets ophavsperson ikke engang selv mener der vil være nogen synderlig økonomisk gevinst herved?

Per Thomsen

SF har byttet internationalisme og socialisme ud med provinsialisme og nationalisme.

I øvrigt er det temmelig inkonsekvent at man kun skal betale skolepengene tilbage fra de højerer læranstalter.

Hvorfor er det lige, at man ikke skal betale udgifterne for vuggestuen, børnehaven, folkeskolen og gymnasiet tilbage når man rejser udenlands?

Per Thomsen

Det er kun alt for tydeligt at SFs ledelse efterhånden kun består af Villy Søvndal og Ole Sohn, og så en flok unge uerfarne overambitiøse nikkedukker, der ved at det vil være meget dårligt for karrieren at mene noget andet end den store rorgænger.