SF skifter holdning til køb af kommunale velfærdsydelser

I det nye udspil 'En Fair Løsning' fra S og SF åbner partierne op for, at fru Jensen skal kunne købe kommunale ekstraydelser. Hun skal kunne vælge at betale for mere rengøring eller særlig mad, når hun er på hospitalet. Dermed indtager SF en helt anden holdning, end partiet gjorde for tre år siden, da daværende kommunalordfører Kresten Touborg i Information advarede mod tilkøbsydelser, som en glidebane mod brugerbetaling.

SF's politiske ordfører, Ole Sohn, afviser at partiet har skiftet holdning:

»Vi har ikke skiftet mening,« siger han og påpeger, at forslaget skal gøre kommunerne i stand til at giver borgerne den service, de har krav på:

»I dag er kommunerne bundet af regler, som den nuværende regering har indført. Det er kun private, som må sælge ekstra ydelser, men med dette forslag vil vi få en mere fair konkurrence« siger han.

Touborgs frygt for brugerbetaling via tilkøbsordningen er forstummet. Sohn mener nemlig, at en kommende S-SF regering vil kunne forhindre, at brugerbetaling bliver udbredt til andre områder end de ekstra tilkøbsydelser. Det skal ske ved, at kommunerne og regeringen i fællesskab fastlægger præcise rammer for, hvilke ydelser det kan accepteres, at borgerne selv betaler for. Der vil blive helt klare linjer for, hvornår der er tale om tilkøb, og hvornår der er tale om velfærdsrettigheder, forsikrer Sohn:

»Borgerne skal have helt klar besked om, hvad deres krav er. Vi er meget bevidste om, at der er en fare for en udvikling mod mere brugerbetaling på velfærdsydelserne.«

Politisk ordfører for Socialdemokraterne, Henrik Sass Larsen, garanterer også, at velfærdssamfundets kerneydelser ikke vil blive omfattet af købeordningen.

»Der er en række områder, hvor vi ikke vil tillade tilkøbsydelser. Det gælder for folkeskolen og en række behovsbestemte ydelser. Alle skal have ret til behandling og operationer,« siger han.

Individuel velfærd

Lektor på Center for Velfærdsstudier på Syddansk Universitet, Jacob Christensen, er en smule overrasket over, at de to centrum-venstre partier på den måde invitere til egenbetaling af velfærdsydelser:

»De to partier har traditionelt stået stejlt på, at velfærd skal være for alle. Socialdemokraterne har tidligere haft svært ved at acceptere private aktører på det kommunale marked. Men nu er de åbne for, at man kan købe sig til yderligere service i det offentlige,« siger han.

Jacob Christensen mener ikke, at udspillet i sig selv er et udtryk for snigende brugerbetaling, men snarere et skifte væk fra den lighedstanke, som traditionelt har kendetegnet venstrefløjen.

»Jeg mener, at udspillet er et udtryk for en stigende individualisering. Tidligere havde man et meget ensartet tilbud i det offentlige, men nu efterspørger borgerne mere individuelle løsninger.«

Udvanding

I Venstre er politisk ordfører, Peter Christensen, forundret over den nye linje fra SF, men hilser den velkommen:

»Det er helt nye toner fra SF på et område, hvor de tidligere har været meget skingre i retorikken. Men det er en fornuftig vej at gå, fordi det kan gøre det nemmere for den ældre,« siger han.

For Venstre er det afgørende, at kommunerne ikke ender med at udkonkurrere de private udbydere på grund af skæv konkurrence, og Peter Christensen ser med spænding frem til, »hvorvidt SF også vil være med til at sikre, at kommunerne vil konkurrere på fair præmiser, hvis forslaget bliver en del af de kommende kommuneaftaler«.

Derimod er de konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, meget imod forslaget om kommunale tilkøbsydelser. Hun mener, at velfærdssystemet skal tilgodese de private udbydere, så de leverer alle ekstraydelser. Det vil både sikre en stærk privat sektor og forhindre, at den eksisterende offentlige sektor ikke bliver svagere:

»Hvis det offentlige skal til at levere ekstra ydelser, vil det udvande den offentlige sektor. Medarbejderne vil komme til at spilde tiden på en række opgaver, som de er overkvalificerede til,« siger hun og mener, at fremtidens mangel på hænder i den offentlige sektor vil blive forværret, hvis S og SF får vedtaget forslaget.

Tidligere har debatten om tilkøbsydelser også handlet om, hvorvidt det vil føre til øget ulighed, at de, der har råd, kan købe ydelser, mens andre må nøjes med gratistilbudene.

I dag mener ingen af partierne, at det vil føre til øget ulighed.

Sass Larsen påpeger, at mange pensionister allerede i dag har forskellige økonomiske forudsætninger, og som Henriette Kjær siger, så »er der allerede stor forskel på folk i dag, og dem med penge køber sig i høj grad til ydelser.«