Læsetid: 3 min.

Var stedet for masseanholdelse valgt på forhånd?

Under gårsdagens afhøring i COP 15-retssagen bekræftede politikommissær Oryé, at krydset Markmandsgade-Amagerbrogade på forhånd var valgt som et 'egnet sted' til en masseanholdelse
Flere hundrede mennesker blev frihedsberøvet, da politiet brød ind i COP 15-demonstrationen den 12. december sidste år.

Flere hundrede mennesker blev frihedsberøvet, da politiet brød ind i COP 15-demonstrationen den 12. december sidste år.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

26. maj 2010

Hvorfor lige der, spurgte Mikkel Holm Nielsen fra Kammeradvokaten, da byretten i går formiddags afhørte politikommissær Henrik Oryé om, hvorfor masseanholdelsen af 900 demonstranter fandt sted i krydset Amagerbrogade-Markmandsgade.

Oryé var en cheferne for politiets operationelle reserve, dvs. de politistyrker, som i givet fald skulle træde i aktion under en masseanholdelse. Det var således betjente fra Oryés delinger, der kl. 15.26 løb på tværs af Amagerbrogade og dermed dannede en kile i den store klimademonstration den 12. december sidste år.

»Det er et godt og fredeligt sted, hvor vi kan stå ugenert, og hvor vi kan gennemføre vores manøvreide,« svarede Oryé.

»Det er et sted, vi har rekognosceret på forhånd, så vi ved, det er et sted, vi kan bruge,« fortsatte politikommissæren.

Han tilføjede, at to andre politikommissærer på forhånd havde gennemkørt demonstrationsruten for at finde egnede steder, og selv havde Oryé også for-rekognosceret netop det trafikkryds, hvor masseanholdelsen fandt sted.

»I har altså drøftet mulige steder,« ville Mikkel Holm Nielsen vide.

»Ja, og det her var et af dem. Hvad skal man sige ... man kender stedet og har udpeget nogle velegnede steder,« svarede Oryé.

»Hvorfor egnet,« fortsatte Mikkel Holm Nielsen.

»På grund af vejbeliggenheden. Det vigtigste i en sådan situation er at få den forreste del af demonstrationen til at gå videre, mens den bagerste del skal føres rundt, så de på et senere tidspunkt kan tilslutte sig demonstrationens forreste del.«

»Det drøftede I før demonstrationen,« spurgte Kammeradvokaten.

»Ja.«

»Også med Kommandostationen (KSN) på Politigården?«

»Ja, de vidste godt, at det kryds var et af stederne,« svarede Oryé.

10 sekunder for tidligt

Det var netop KSN, der lidt efter kl. 15 traf beslutningen om at gennemføre en masseanholdelse af den sorte blok, der bl.a. på Christiansborg Slotsplads, ved Børsen og ved Udenrigsministeriet havde givet anledning til »tumult«, som Oryé forklarede. Og når ordren først var givet, var det hans opgave at effektuere den.

»Så er der kun én vej, og det er fremad,« tilføjede han.

Fagligt mente Oryé, at det »rent teknisk« var lykkedes »rigtigt godt« at sætte kilerne ind og dermed afskære den sorte blok fra resten af demonstrationen. Forløbet havde været fredeligt, dvs. uden brug af stave eller peberspray. Dog skulle den forreste kile nok have været sat ind ca. 10 sekunder senere.

»Det vigtige er at ramme fortroppen af den sorte blok. Ved at sætte kilen ind 10 sekunder for tidligt, blev en masse demonstranter, der ikke havde noget med den sorte blok, også afskærmet.«

De fik dog, vurderede Oryé, i mange tilfælde lov til at gå videre, hvis de efter en konkret vurdering »åbenlyst« ikke havde noget med den sorte blok at gøre. Som eksempel nævnte han en kioskejer, der stod uden for sin kiosk og kiggede på demonstrationen. Han fik efter et stykke tid lov til at gå ind i sin kiosk igen.

Da det blev de beskikkede advokaters tur til at udspørge Oryé, stødte retten igen ind i det forhold, at det på forhånd er fastlagt af ledelsen for Københavns Politi, hvad politifolk er bemyndiget til at svare på.

Denne bemyndigelse er, som Information tidligere har beskrevet, ikke kendt af retten. Således ville advokat Knud Foldschack gerne have Oryé til at nævne andre steder på demonstrationsruten, politiet på forhånd havde udpeget som velegnede til masseanholdelse.

»Hvis jeg gør det, kan vi ikke bruge de steder en anden gang, « lød svaret.

Så blandede Kammeradvokaten sig: »Nu er vi inde på en fortrolig del af politiets planlægning«, mens retsformanden Anne Grete Stokholm spurgte: »Hvad skal det spørgsmål bruges til?«

»Vi vil gerne høre, om der var udpeget andre steder. Svaret skal bruges til at tjekke vidnets udsagn,« svarede Foldschack, der protesterede mod, at spørgsmålet ikke måtte besvares: »Det er mere end et halvt år siden.«

Det fik Kammeradvokaten til at understrege, at der var tale om »fortrolige oplysninger, som vidnet ikke kan afgive forklaring om. Selv om der ikke kommer et nyt COP 15 i København i den nærmeste fremtid, så er Bella Centret det eneste sted, hvor man kan afholde så store konferencer, så det må høre til den del af forberedelsen, der er fortrolig.«

Her fandt Anne Grete Stokholm det på sin plads at understrege, at hun havde svært ved at se relevansen af spørgsmålet, som ikke blev besvaret.

Retssagen fortsætter i morgen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alex Jensen

Politiet skulle have været rettet mod de kriminelle industrirepræsentanter i Bella Centeret. Det er ikke kriminelt at demonstrere, men det er kriminelt at lyve og bedrage befolkninger. Man kan kun håbe at de ansvarlige i politiet får hårde ubetingede fængselsdomme.

Dorte Sørensen

Jeg forstår forsat ikke hvorfor politiet gennede den lille gruppe der deltog i den sorte bloks demonstration på Højbroplads ned i den bagerste gruppe af den store fredelige demonstration, hvis ikke politiet selv havde planlagt en masseanholdelse.