Nyhed
Læsetid: 3 min.

Støtter ikke længere kvindelig værnepligt

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) er klar med en buket af tiltag, der skal gøre forsvaret mere attraktivt for kvinder. Men kvindelig værnepligt er ikke længere på dagsordenen
Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech var tidligere en varm tilhænger af kvindelig værnepligt. Men nu står det punkt ikke længere på hendes dagsordenen: Nu er jeg jo minister og skal have hele regeringen bag mig, forklarer hun.

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech var tidligere en varm tilhænger af kvindelig værnepligt. Men nu står det punkt ikke længere på hendes dagsordenen: Nu er jeg jo minister og skal have hele regeringen bag mig, forklarer hun.

Kristine Kiilerich

Indland
7. maj 2010

Danmarks nye forsvarsminister Gitte Lillelund Bech vil have flere kvinder i det danske forsvar. Derfor er hun nu klar med en buket af forslag, der skal gøre forsvaret til en mere attraktiv arbejdsplads for kvinder.

Efter ti uger i ministerstolen er hendes tidligere mærkesag; indførelsen af kvindelig værnepligt, imidlertid ikke længere på dagsordenen.

»Det er ikke nødvendigvis det, vi partout skal,« siger Gitte Lillelund Bech og erkender, at hun har skiftet holdning i forhold til, hvad hun sagde så sent som den 23. februar, da hun blev minister.

Den dag kunne man læse på Folk og Forsvar, at den nyudnævnte minister er en varm tilhænger af kvindelig værnepligt.

»Før var jeg i mod (værnepligt, red.). I dag er jeg for. Derfor kan jeg også kun sige ja til kvindelig værnepligt,« sagde hun til bladet. I dag, ti uger senere, mener hun, at det er en række andre og mindre drastiske tiltag, der skal til for at få flere kvinder i trøjen.

»Nu er jeg jo minister og skal have hele regeringen bag mig,« som hun siger.

For få kvinder

Det er imidlertid Gitte Lillelund Bechs plan, at der skal en del flere kvinder i forsvaret end de 6,2 pct., der er i dag.

»Antallet af kvinder i militære stillinger er steget én procent det seneste år, men det er ikke godt nok,« siger hun og præsenterer derfor tiltag, der tilsammen skal gøre det danske forsvar mere attraktivt for kvinder.

For det første vil hun gerne have forsvaret til at fastsætte et mål for antallet af kvinder, ligesom der er for danskere med anden etnisk baggrund.

»Det vil i sig selv fremme ligestillingen, at der er et mål, som skal nås, mener ministeren. Dernæst skal forsvaret blive bedre til at rekruttere kvinder, mener hun.

»Rekrutteringskampagnerne bør understrege, at forsvaret er meget andet end kamp mod Taleban, f.eks. tilbyder forsvaret landets bedste lederuddannelse, og det er noget, der appellerer meget mere til kvinder end kamp,« siger hun.

For det tredje vil Gitte Lillelund Bech have ændret en række interne barrierer, som gør det svært for kvinder at komme ind i forsvaret. F.eks. finder hun det absurd, at forsvaret i dag afviser mange af de unge kvinder, der af sig selv møder op for at komme i trøjen.

»Dem, der melder sig frivilligt, ryger i øjeblikket bag i køen, fordi der er en regel om, at de nye hold først skal fyldes op med værnepligtige,« siger hun. »De unge kvinder, som gerne vil i forsvaret, får derfor at vide, at de kan komme igen om halvandet år, og det gider de fleste ikke vente på,« siger Gitte Lillelund Bech, der mener, at løsningen er at reservere ti procent af pladserne på de nye hold til frivillige, både mænd og kvinder.

Lige, men forskellige

Et fjerde forslag er at give forsvarets kvinder mulighed for at blive udsendt flere gange i træk, før de får børn, og så senere at arbejde i Danmark i en periode, når de har fået børn. I dag er både mænd og kvinder typisk udsendt et halvt år og så hjemme i Danmark et år eller halvandet.

»Der er ingen grund til, at der skal gælde de samme regler for alle. Mænd og kvinder skal nok være lige, men man behøver ikke behandle dem ens,« siger hun. »Der er jo allerede nu forskel på mænd og kvinders barselsorlov, så det er ikke nogen fremmed tanke, at man kan tage forskellige hensyn til de to køn.«

Et femte forslag, der skal få kvinderne ind i forsvaret, er obligatorisk deltagelse i Forsvarets Dag. I dag inviteres alle unge kvinder på 18 år, men deltagelsen er frivillig, og det betyder, at en hel del kvinder aldrig når frem til at overveje en karriere i forsvaret, mener hun,

»Alle unge danskere bør vide, hvad forsvaret kan tilbyde,« siger Gitte Lillelund Bech og mener, at det generelt vil være en stor fordel for forsvaret at få flere kvinder ind i de militære stillinger.

»En arbejdsplads skal hverken være en hønsegård eller ren mandehørm,« siger hun.

I det danske forsvar er der p.t. 8,6 pct. kvinder i Flyvevåbnet, 6,9 pct. i Søværnet og 5,0 pct. i Hæren.

Kvindelig værnepligt findes bl.a. i Israel og Kina.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg er temmelig godt tilfreds med ikke at have værnepligt. Men jeg hører så også til dem der mener at mændene heller ikke burde have det. Den mængde soldater Danmark skal stille i forhold til internationale forpligtelser som FN og NATO udgøres jo alligevel af den gruppe mennesker som frivilligt gerne vil være i hæren.
Hvorfor er det lige at resten af knægtene med djævlens vold og magt skal jages igennem kasernerne?

Svend Nielsen

Ja værnepligten har udspillet sin rolle. Kun stivstikkeren Helge Adam og hans lige fastholder denne forældet måde at "motivere" unge mænd til at trække i trøjen.

Sven Karlsen

Værnepligten sikrer, at militæret ikke bliver et totalt lukket broderskab, - at almindelige unge mennesker, med blandende politiske holdninger, kommer igennem kasernerne, giver det faste personel en lille påmindelse om, at der findes andre værdier og holdninger, end dem de har fået ordre til at antage.

Lad mig f.eks. lige minde om, at det ikke er mange år siden, at nogle overdrevne macho-ritualer indenfor vistnok flåden, blev afskaffet efter klager fra værnepligtige.

Jeg ved godt, at de værnepligtige ikke kan påvirke de stående styrker så frygteligt meget, men i betragtning af hvor farligt det er, hvis vores militærmagt opnår de facto autonomi, så mener jeg at værnepligten er værd at bevare.

Så snart der skal ofres noget har regeringen og kønsforskerne ligepludseligt ikke så travlt med deres ligestillingsprojekt.

Sven Karlsen, du har et godt argument. Sådan havde jeg ikke selv set på det.

Thomas H. Pedersen

Sven Karlsen:

Jeg er både tilhængere og modstander af værnepligten men det du skriver er nøjagtige grunden til at vi skal have en værnepligt, der kommer soldater ind fra hele samfundet, fattig/rig, politisk overbevisning osv. osv. men selvom du er fastansat soldat er du ikke pr. automatik stemmer konservativ eller venstre.(Jens Christian Lund er gammel oberst, stemmer rødt og min gammel chef).
En af de grunde til at det danske forsvar er så godt som det nu er, er vi er så forskellige.
jeg er meget imod vi får engelske og amerikanske forhold hvor kriminelle får en chance til i forsvaret, det mener jeg ikke er særlig smart.

Jeg er imod værnepligten pga. de penge vi kan spare der kan bruges på alle de andre steder i forsvaret hvor vi mangler penge. værnepligten er spild af pengene når man ser på hvor mange der forsætter og ærlig talt så syntes jeg ikke at vi fastansat har særlige gode arbejdsforhold når vi er i Danmark.

Måske skulle hun kæmpe for ligestilling i forsvaret så kvinder får de samme krav som mændene. militæret er en mandsdomineret og sådan er det. jeg er dog glade for de kvindelige kollegaer jeg har som godt kan klarer kravene og klare deres job nogle gange bedre end nogle af mændene.

Morten Kjeldgaard

Værnepligten bør nedlægges og med den resten af militæret. Samtlige ansatte kan få bevilget livsvarig ferie på Mallorca, det vil kun koste en brøkdel, og alle vil være glade.

Alex Jensen

Enten skal vi have ligestilling mht til værnepligten eller også skal den nedlægges. Punktum!

@Adam Askov:

Regeringen har da aldrig haft specielt travlt med ligestilling her i landet. Det ville da være synd at sige.

For min skyld kunne vi også godt nedlægge militæret, der er selvfølgelig de internationale forpligtigelser vi har på den led, men sådan noget plejer de da ellers ikke at have problemer med at sno sig ud af / ignorere inde på Borgen...

Thomas H. Pedersen

nu vi er igang med det så nedlæg politiet og stop alt bistand til udlandet, luk hospitalerne og skolerne, lad anarki herske!.

Hvor er det naivt at tro vi kan nedlægge militæret, prøv at se på Island som ingen militær har, de har andre lande til at passe på dem og mange islændinge tager til England,Danmark, Sverige eller Norge for at blive soldat. at vi skal have en reform i forsvaret kan vi godt blive enig om.

Morten Kjeldgaard:

Så du vil sende næsten 25000 mennesker til Mallorca på ferie? det bliver mere dyrt end at have et militær..

Sven Karlsen

Kære Thomas H. Pedersen,

jeg støtter til enhver tid at både stampersonel og værnepligtige får ordentlige arbejdsforhold, ordentlig løn, osv., men desværre står soldater jo i samme situation som undervisere og sundhedspersonale: de lovgivende vil sjældent acceptere de professionelles mening om, hvilke, og hvor mange, ressourcer der er behov for.

Og så vil jeg da ikke påstå, at alle soldater stemmer V eller K, men da jeg tog min tørn (godt nok som brassokriger) for 30 års tid siden, blev man ikke særligt populær hos hverken befalingsmænd eller officerer, hvis man lå til venstre for socialdemokratiet (som muligvis er det parti du anser for rødt?)

Sven Karlsen

Med hensyn til værnepligten, så er jeg enig med Alex Jensen i, at der skal være ligestilling.

Men dertil skal adgangen til at snige sig udenom, som det f.eks. kan lade sig gøre for folk der tager længerevarende uddannelser, minimeres ... værnepligt skal netop være for alle.

Skal man spare nogle steder indenfor militæret, så må det blive på hjemmeværnet, - det er da muligt at de udfører nogle samfundsgavnlige opgaver i ny og næ, men jeg kan ikke se problemet i at erstatte dem med nogle korps af parkeringsguider, etc., ikke behøver at få udleveret kampvåben med skarp ammunition.

Thomas H. Pedersen

Ja soldater er i samme situation som alle de andre offentlige ansatte og hver gang der skal spares rammes vi også af det. sådan er det, vi er jo en del af samfundet.
der er mange som mener at hvis man er soldat så stemmer man V,K eller DF, det er selvfølgelig nok mest at de betegnes som "forsvars venlige" hvorimod dem længst til venstre ikke er. jeg har dog en kammerat som stemmer EL men var inde og aftjene sin værnepligt og overvejer at blive fastansat senere så det kan godt lade sig gøre.
uanset hvad man er (politisk/sexuelle/religøs overbevisning) så burde man kunne arbejde i forsvaret og dem som ikke mener det burde fyres.

Jeg mener at man burde revudere hjemmeværnes betydning i dagens danmark. hjemmeværnet blev jo startet af modstandsfolk efter 2 verdenskrig og det er ved at være et par år siden.. et mere professonelt hjemmeværn som hørte under forsvaret.

Sven Karlsen

Kære Thomas H. Pedersen,

vi er enige om meget, så dette er blot en velment stikpille: jeg har faktisk også en enkelt ven i min omgangskreds, som stemmer på K, men det ændrer jo ikke på, at alle vi andre stemmer fra EL til S ;-)

Thomas H. Pedersen

jamen man burde heller ikke bedømme folk på deres politisk overbevisning. uanset hvilken overbevisning de har kan der sagtens gemme sig et godt menneske bag :)

Sven Karlsen

Kære Thomas H. Pedersen,

jeg anser så sandelig heller ikke en persons politiske overbevisning for at være udtryk for, om vedkommende er god eller dårlig.

Men man skal ikke være blind for, at en persons politiske overbevisning kan forklare en del af vedkommendes udtalelser som standardreaktioner - som når jeg nemt kan se det positive i en forsøgspark for kæmpevindmøller, og se bort fra at det skal ske i et fredet område ;-)

Så når jeg af og til nævner den overvejende politiske farve hos militærfolk, så sker det typisk i to sammenhænge:

1. når nogen prøver at tillægge en militærpersons udtalelser om en af vores krige, større vægt end andre menneskers, men henvisning til, at vedkommende jo er tættere på end os andre - i sådanne tilfælde opvejes militærpersonens ekspertise for mig af, at jeg ved at der er stor sandsynlighed for han er grundlæggende positiv overfor aktivistisk udenrigspolitik (f.eks. "Skal vi trække os ud af Afghanistan til næste år?" militærmanden forholder sig til det taktiske, og siger nej, fordi det vil betyde at den hidtige indsats vil være spildt, men dermed overser han at spørgsmålet intet har med hans hverdag at gøre: det er et taktisk - og dermed rent politisk - spørgsmål, og regering/folketing kan ikke kritiseres for at handle i strid med soldatens vurdering ... det er staten der er krigsherre!)

2. når nogen forlanger at jeg skal føle et eller andet specielt, for "vores drenge" som risikerer livet "for os" - i sådanne tilfælde påpeger jeg, at vi ikke tvangsudskriver folk til aktiv militærtjeneste, og jeg derfor ikke føler mig mere berørt af en død soldat, end af en industriarbejder der dør ved en arbejdsulykke - begge dele er beklageligt, begge tjente samfundet og ingen af dem havde fortjent at dø.

Sven Karlsen

Kære Thomas H. Pedersen,

der var en dum smutter, - jeg kom til at skrive "taktisk" istedet for "strategisk" i nedennævnte del:

"(f.eks. “Skal vi trække os ud af Afghanistan til næste år?” militærmanden forholder sig til det taktiske, og siger nej, fordi det vil betyde at den hidtige indsats vil være spildt, men dermed overser han at spørgsmålet intet har med hans hverdag at gøre: det er et - og dermed rent politisk - spørgsmål, og regering/folketing kan ikke kritiseres for at handle i strid med soldatens vurdering … det er staten der er krigsherre!)"

Sven Karlsen

Kære Thomas H. Pedersen,

driller det én gang, så bliver det ved (dennegang var det en fejl i koderne ;-)

"(f.eks. “Skal vi trække os ud af Afghanistan til næste år?” militærmanden forholder sig til det taktiske, og siger nej, fordi det vil betyde at den hidtige indsats vil være spildt, men dermed overser han at spørgsmålet intet har med hans hverdag at gøre: det er et strategisk - og dermed rent politisk - spørgsmål, og regering/folketing kan ikke kritiseres for at handle i strid med soldatens vurdering … det er staten der er krigsherre!)"

Det er enten valget mellem værnepligt der inkluderer både mænd og kvinder, eller en professionel hær der optager de bedst egnede (hvilket vil sige de bedst egnede blandt både mandlige og kvindelige kandidater).

Alle andre alternativer vil være dybt hykleriske, både set med ligestillingspolitiske såvel som forsvarspolitiske øjne.

Personligt foretrækker jeg den professionelle hær, da værnepligt er en ineffektiv og gammeldags måde at basere forsvaret på.

Lars R. Hansen

Tjah...Man har vel set lidt nærmere på merprisen for kvindelig værnepligt - og fundet at tiden ikke just er til mere tant og fjas på forsvarsbudgettet.

Marianne Mandoe

Skal der være værnepligt for det ene køn, så bør der gu'dødeme også være det for det andet.
Jeg er træt af at høre argumenter for både den ene og den anden siden af den diskussion.
Vi (kvinder) ønsker ligestilling.
Men kæmper vi for ligestilling bør vi kæmpe for FULD ligestiliing. Også selv om det medfører ulemper for det kvindelig køn.
Vi kan ikke få i både pose og sæk.

Og inden der er nogen der påpeger at jeg er på den sikre side og ikke risikerer at blive indkaldt pga min alder..... Jeg ville faktisk i militæret, men blev afvist pga af knæskade. Ja sport er en farlig ting. :)

Søren Schnieber

Vedrørende defacto autonomi:

Det kræver faktisk en §88 i grundloven FSV man ønsker kvindelig "værnepligt" men måtte man ønske det så kan man lave en "værneret" således det bliver en rettighed på lige fod med socialerettigheder, men nogen pligt bliver det aldrig.

Og den slags har man allerede, det beviser bare at V måske var lige lovligt "proventiele" i deres valg af minister, men underholdningsværdien er klart helt i top, Nogen der vil gætte højt på Hvorfor Gitte Lillelund lige pludselig mangler 1.3 mia i forholdvise besparelser fra forsvaret?

Når man tænker på at jeg henviste til i en anden tråd at et søhistorisk tidskrift i forordene fra CH for SOK rent faktisk redegjorde for at man havde fundet våben og bevismaterialer, men desuagtet havde embedsmændene (Dvs DJØF central admin, formodentlig godt hjulpet af lille mester Jacob den tidligere spinfupper i Forsvarsministeriet) Bedt om at "piraterne" blev afleveret som "skibbrudne" LOOOL

http://alturl.com/gjg9
'
Nogen der ligeledes vil gætte på hvorfor de næste gang sejlede rundt med dem i månedsvis?

Jeg har ligeledes redegjort for hvorfor det faktisk i henhold til dansk lov er fuldstændigt muligt at retsforfølge pirater i ardenbugten. QED Rules off engangement var "mudrede" Hvilket klart er et Politisk Ansvar, ligeledes udsteder man direktiver så havner aben rent strafferetligt på den ppågældende embedsmand.

Før nogen kommer og påstår at Dansk Forsvar er blevet AUTONOME så ingenlunde snarer tværtimod...men forskellen på Dansk Forsvar og eks Københavns Politi er at OFFICERE og GENTLEMEN a. arbejder hele deres med Magtanvendelse . B ingen problemer med at finde "båndoptagelserne" da først mester Jacob begyndte at fuppe rundt nede i geledderne
c. de er uddannet til at slås, så de stikke sq ikke op for lidt stress og slår hammeren i bordet uden grund D. De ved at hvis de laver den slags numre som Fangeudlevering 2002, Jægerbogen, 2007 Lækage, 2007 udlevering af prirater til yemen.

Så giver det tid til at spille vest og blive solbrændt i striber, mens man synger SAM COOKE "chaingang"

Der er såmændt intet Autonomt over det NIKS, der er blot tale om at holde centrale embedsmænd "ærlige" og lade dem tage ansvaret for deres enge beslutninger. Også når de må gå den tunge gang ind i BOKSEN. Det er jo et politisk valg hvorvidt man udskriver valg.

Skal vi prøve igen at læse op på tamilsager og konservative "143" det erindre jeg ikke.....?

Husk på når man aflevere en sag til civilt Politi, så er sagen per Definition havnet i en blindgyde, A fordi Generalerne vil da hellere kunne sige til embedsmænd ØHHHH der er vist noget vi skal snakke om inden du synes du er klog, end de i princippet vil sende folk i spjældet.

Nogen her der vil gætte på hvor lang tid det tog for FE at spore tlf i lækagesagen Det er faktisk deres job.... i 2007? man kan jo sammenligne med Jægerbogen?

Ok med den viden kan jo så lige prøve et kort øjeblik at overveje Hvem ville være i stand til at "stoppe en sådan undersøgelse? 5 mennesker

Jeg tillader mig igen at redegøre for at der er tale om livstid.
Militær Straffelov §32 jf §6 Jf §2 litra 1 samt Retsplejelovens §172. stk 5

Nu kan man jo selv gætte på hvorfor Gitte Lillelund nu får henvendelser fra et selskab der normalt holder sig ude af den slags?

Holda helt op jvor er jeg glad for jeg ikke agter at arbejde for den slags tumlinge, de får jo teletubbies til at fremstå som kloge eller hvad?

Søren Schnieber

Mens jeg er ved det 2 danske statsborgere har været med til at skrive det Nye NATO strategiske initiativ.
Mig og Generalsekretæren, og han tæller ikke, siger vel et eller andet om niveauet på de ministerielle gange eller hvad?

Jens Sørensen

Søren Schnieber :
'
Det kræver IKKE en grundlovsændring at indfører værnepligt for kvinder.
Det eneste der står i grundloven er at MÆND kan indkaldes.
Folketinget kan ikke ikke lovmæssigt afskaffe værnepligten for mænd Uden at ændre grundloven men der står INTET sted i grundloven at kvinder er fritaget for værnepligt. Dette kan derfor indføres ved alm. lovgivning.
Yderligere kan man de-facto afskaffe værnepligten for mænd ved ganske enkelt at lade være med at indkalde mænd til værnepligt. Grundloven siger nemlig ikke at mænd SKAL aftjene værnepligt, men bare at de ikke kan undsige sig værnepligt hvis det kræves.