Baggrund
Læsetid: 3 min.

Tro kan flytte den kritiske sans

Når religiøse mennesker lytter til bøn, mindskes hjerneaktiviteten i de centre af hjernen, der står for den kritiske sans. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, der også kan få betydning for forståelsen af, hvordan politikere og læger påvirker os - hvis vi da tror på dem
Ved at måle to forskellige gruppers hjerneaktiviteter 
 - troende fra Pinsebevægelsen og ikketroende - var det muligt at se, hvordan bestemte religiøse antagelser kan ændre måden hjernen reagerer på i bestemte situationer.

Ved at måle to forskellige gruppers hjerneaktiviteter
- troende fra Pinsebevægelsen og ikketroende - var det muligt at se, hvordan bestemte religiøse antagelser kan ændre måden hjernen reagerer på i bestemte situationer.

Søren Bidstrup

Indland
17. maj 2010

Det startede med unge fra Indre Mission, der lagde sig i hjernescanneren på Skejby Sygehus med bøn i ørerne. Siden har Uffe Schjødt, der er post.doc. i religionsvidenskab på Aarhus Universitet, sammenlignet religiøse fra Pinsebevægelsen med ikke-religiøse.

»Religion består af vidt forskellige ideer og oplevelser, som er udviklet i bestemte kulturelle kontekster. Derfor er det afgørende, at vi måler på personer med forskellig baggrund og tro, så vi kan se eventuelle forskelle,« siger Uffe Schjødt.

Tidligere forskning i krydsfeltet mellem hjerneforskning og religion har primært undersøgt, hvordan hjernen har indflydelse på religion, f.eks. om mystiske oplevelser skyldes en særlig mekanisme i hjernen. Uffe Schjødt og kollegerne på AU har været mere interesserede i, hvordan religiøse overbevisninger har indflydelse på hjernen.

I det nye forsøg var halvdelen af de 36 frivillige kristne, primært fra Pinsebevægelsen, som tror på helbredelse gennem bøn, og på at nogle mennesker har helbredende kræfter. Den anden halvdel troede hverken på det ene eller det andet. Ved at bruge de to forskellige grupper er det blevet muligt at se, hvordan bestemte religiøse antagelser kan ændre måden hjernen reagerer på i bestemte situationer.

Helbredende kræfter

I hjernescanneren har forsøgspersonerne hørt en optagelse af bøn indtalt af almindelige kristne uden helbrederens karismatiske evner.

Før hver bøn fik de imidlertid at vide, at indtaleren enten var en ikke-troende, en almindelig kristen eller en kristen, der var kendt for at helbrede.

»Vi målte altså ikke på 'rigtige' karismatiske helbredere. Derfor kan vi heller ikke afgøre, om karismatiske helbredere faktisk har helbredende kræfter. Det eneste, vi målte, var, hvordan deltagernes antagelser om den, som bad for dem, ændrede deres hjerneaktivitet og subjektive oplevelse,« forklarer Uffe Schjødt.

Dagligdags mekanisme

Visse områder i hjernen aktiveres, når vi forholder os kritisk til de indtryk, vi oplever. I forsøgene så forskerne, at disse områder blev hæmmet, når de kristne deltagere lyttede til bønnen.

»Det passer med, at de stoler på, at den kendte helbreder har evnen til at bede rigtigt, og at der derfor ikke er nogen grund til at være kritisk. Omvendt aktiverede de disse områder, når de lyttede til bønner fra en 'ikke-kristen'. Det passer med, at de forholdte sig mere kritisk over for den ikkekristne, fordi ikkekristne normalt ikke beder til Gud,« fortæller Uffe Schjødt.

Jo mindre hjerneaktiviteten var i de pågældende områder, des mere karismatisk vurderede de kristne efterfølgende helbrederen til at være. Aktiviteten i hjernen kunne altså forudsige, hvordan de oplevede den person, som bad for dem. Konklusionen er, at har vi tillid til den, vi forholder os til, så sænker vi altså hjerneaktiviteten.

»Det er formentlig en meget almindelig mekanisme, som også findes i vores dagligdag, f.eks. i forholdene mellem forældre/barn, læge/patient, lærer/elev osv. Hvis vi stoler på, at den vi taler med gør eller siger det rigtige, så slapper vi af og er mere tilbøjelige til at godtage de ting, vi hører,« siger Uffe Schjødt.

Vi er alle hjernevaskede

Uffe Schjødt er ikke selv religiøs, men mener man skal være påpasselig med, hvad forskningsresultaterne bruges til.

»Desværre er der altid nogle, som gerne vil bruge den slags forsøg til at fremme deres egne ideologier, f.eks. anti-religiøse organisationer, som straks hævder, at religiøse mennesker bliver hjernevasket. Sådanne udlægninger hænger ikke sammen med de resultater vi fandt, og jeg kan godt forstå at religiøse kan føle sig krænket over den slags udtalelser,« siger Uffe Schjødt og forklarer, at vi så alle render rundt og er hjernevaskede, når vi dagligt stoler på vores venner, forældre, læger, lærere, bankrådgivere, bibliotekarer osv.

De fleste kristne, Uffe Schjødt har talt med, har da også været åbne og interesserede i forskningsresultaterne.

Placeboeffekter

»Det er interessant for både religiøse og ikkereligiøse, at man kan se, hvordan positive antagelser om personer virker i hjernen,« siger Uffe Schjødt, der nu er gået i gang med at undersøge, om sænkningen af hjerneaktivitet kan forudsige, hvor enig man er i religiøse og politiske udsagn fra autoriteter. Den samme reaktion kan også overføres til et besøg hos lægen.

»Vil dem, som nedregulerer hjerneaktiviteten mest, når de modtager behandling af en læge, også være dem som efterfølgende oplever det bedste resultat? Med andre ord kan tillid til lægen øge behandlingens effekt. Vi ved allerede fra andre studier, at positive forventninger kan føre til placeboeffekter i disse situationer,« siger Uffe Schjødt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her