Læsetid: 4 min.

Udkantsdanmark er tidens store politiske kæledægge

Partierne kappes om at gøre noget for udkantsdanmark. Men når mediekampagnen og selvsvinget slutter, vil provinsen stå tilbage uden de store resultater, spår politiske kommentatorer og professorer
3. maj 2010

På trods af politikernes øjeblikkelige interesse for udkantsdanmark, er der god grund til at tro, at provinsen må passe sig selv.

Professor Johs. Nørregaard Frandsen har forsket i landdistriktsudvikling ved Syddansk Universitet, og han har hørt politikernes gamle sang om støtte til udkanten mere end én gang.

»Det kan godt ske, der ikke er råd. Men det er i 50 år, der ikke er sket noget. Det er én langstrakt udmarvningsmanøvre, samtidigt med at alle står og synger af højskolesangbogen, at der er så skønt derude,« siger Johs. Nørregaard Frandsen.

Den nye bølge af opmærksomhed om udkantsområder begyndte med et sygehus i Holstebro. Regeringen ville lukke sygehuset, og det tog borgerne i Vestjylland ualmindeligt ilde op. Her to år efter har utilfredsheden spredt sig til hele det svært definerbare område, man kalder udkantsdanmark. Venstres traditionelle bagland føler sig forsømt.

Dansk Folkeparti fisker stemmer i smult vande, og hele opgøret fra provinsen kan ende med at vende magten ved næste valg, forklarer politisk kommentator Niels Krause-Kjær.

»Så begynder der at komme politisk interesse om provinsen, og når så DR lancerer deres kampagne om, at Danmark knækker, så går der selvsving i den. Og det er virkeligt det, der sker i øjeblikket,« siger Niels Krause-Kjær.

Partierne kappes om at gøre noget for udkantsdanmark, hvor det så end ligger. Venstre vil flytte alle nye statsinstitutioner ud af København, Liberal Alliance vil sænke miljø- og skattekrav for landmændene til EU-niveau, og SF vil bruge renter fra bankpakkerne til at give opstartslån til provinsen.

Landlighed

Konflikten er reel nok. Udkantsdanmark bliver fattigere, mens uddannelsessteder og arbejdspladser flytter til de større byer. Danmark er virkeligt ved at knække, mener professor Johs. Nørregaard Frandsen, Syddansk Universitet.

»Det er ikke bare skoler, der forsvinder. Det er rigtig meget andet. Der er en skævhed på vej, den er her allerede, og det går meget stærk lige nu,« understreger Johs. Nørregaard Frandsen.

Bevidsthedsmæssigt er Danmark stadig et landbrugsland, mener han.

Landområderne er en del af vores identitet. Ifølge en meningsmåling Epinion har lavet for DR, har 62 pct. af danskerne erklæret sig helt eller delvist enige i, at politikerne på Christiansborg svigter yderområderne.

Det ved politikerne godt. Derfor refererer de også til deres egen lokale afstamning, så ofte de kan komme af sted med det.

Det ville være politisk selvmål at sige lige ud, at provinsen ikke er økonomisk bæredygtig og derfor må passe sig selv, siger professorer i statskundskab ved Københavns Universitet Peter Nedergaard.

»Det ville være som at sige til folk, at de bor i et naturreservat, og at de skal se at komme væk. Det kan godt være nogle, tænker sådan, men de kunne aldrig finde på at sige det, hvis de overhovedet vil have nogen stemmer,« siger Peter Nedergaard.

Venstres abe

Men reel handling har det knebet med. Venstre står traditionelt stærkest i Vestjylland og andre dele af det, man vil kalde udkantsdanmark. Alligevel er det under de sidste 10 års venstrestyre, at skævdelingen af Danmark er accelereret, påpeger Peter Nedergaard.

»Venstre kan ikke krybe udenom. For dem er et oprør fra udkantsdanmark ekstra prekært, og så ser de andre partier deres snit til at skabe rav i den,« siger Peter Nedergaard.

Selv om skævheden ikke er kommet fra den ene dag til den anden, er det først med dannelsen af det nye lokale parti Fælleslisten og et øget mediefokus, der er blevet sat ord på konflikten.

Derfor er slaget om udkantsdanmark også et studium i, hvornår et spørgsmål bliver politisk, påpeger Peter Nedergaard.

»En politisk konflikt afhænger af, at nogen tager den op. Så længe den ligger og slumrer uden at blive italesat, sker der ikke noget,« siger han.

Nu har forbitrelsen for alvor fået luft og kan risikere at koste regeringen mange stemmer. Venstre har først indset problemet for sent, og derfor bliver reaktionen også let skinger, mener politisk kommentator Niels Krause-Kjær.

»Når Venstre melder ud, at alle fremtidens statsinstitutioner skal placeres i udkantsdanmark, så må man sige: 'Hold da op, hvor var det lige, kæden hoppede af?',« siger Niels Krause-Kjær.

Konsekvenser

Partierne forsøger med deres løfter til udkantsdanmark at bejle til alle uden for København og Århus.

Men i sin snævre definition omfatter udkantsområderne kun 600.000 danskere, og det afspejler i sidste ende politikernes indsats, mener Niels Krause-Kjær.

»Hvis vi virkeligt taler udkantsområderne, så har deres økonomi ikke en tynge, der er så væsentlig for maskinrummet. Det gør, at vi har en tendens til glemme dem,« siger han.

Samtidig vil det koste uforholdsmæssigt meget at rette op på skævheden i Danmark. Derfor regner Niels Krause-Kjær heller ikke med at se de store resultater af politikernes øjeblikkelige bestræbelser. I bedste fald kan det redde livet for kasernerne i større byer som Haderslev og Nørre Sundby.

»Lige nu er udkantsdanmark oppe i tiden, og vi snakker en masse om det. Men det får kun en begrænset konsekvens, og så vil diskussionen gå i sig selv igen. Udkantsdanmarks problemer er enormt svære at løse politisk,« siger Niels Krause-Kjær.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Ja det virker noget underligt med regeringen og DF nye interesse for udkants Danmark, når det netop var de partier der stemte indholdet i Strukturreformen igennem. Derudover har beslutningen om de store supersygehuse og politireformen heller ikke styrket udkant Danmark.

Robert Kroll

Udkantsdanmark kan ikke bankes op , så det bliver bæredygtigt på lokalt grundlag - det er økonomisk og velfærdsmæssigt logisk, at der sker en koncentration af arbejdsplader servicefaciliteter omkring ca 3 større bysamfund i Danmark.

Hvis ikke bilerne var så hundedyre p g a skatter og afgifter, så kunne almindelige mennesker i den aller største del af "udkantsdanmark" måske fint have råd til en bil pr person, så det var nemt at søge arbejde inden for f eks ca 1 times kørsel fra bopælen og komme til de bymæssige servicefaciliteter ?

I lande med meget større areal har man ingen problem med at "bo på landet" og at have råd til købe en bil og køre f eks 1 time for at gå på arbejde og gå på indkøb.

Udkantsdanmarks problem kan langt hen ad vejen afhjælpes med adgang til billig individuel transport.

Lars Hansen

Årsagen til hele balladen er magthavernes grundlæggende forkærlighed for centralisering af alting. Centralisering, og dens storebror, globalisering, er simpelthen roden til stort set alt ondt.

Lokal aktivitet sparer samfundet for store mængder spildtid v. transport, forurening, fremmedgørelse og stress pga. tidsmangel o.s.v.

Prioritér mennesket fremfor profitten. Er det for meget forlangt?

Slettet Bruger

Når mange bosætter sig mere end en time fra deres arbejdspladser er det vel ikke fordi de ikke har råd til biler, men at dømme efter myldretidstrafikken snarere fordi det er billigere med boligomkostninger og transportfradrag at bosætte sig et sted derude og pendle dagligt. Samfundsmæssigt set er det næppe nogen god forretning, heller ikke hvis man tror man kommer til at mangle arbejdskraft, men kom dog gerne frisk med nogle kampagner om indkantsdanmark :)

Lars Peter Simonsen

Enhedslisten har ret! Stop hykleriet og indfør et ægte, folkeligt demokrati, hvor der arbejdes for hele folket, osse dem i udkanten, ...

odd bjertnes

Det manglede da bare, at der ikke skulle være opmærksomhed på de der
betaler den højeste pris for den centraleringsdille der har plaget stort set siden J.O.Krag, specielt efter regions-reformen - men det har været på vej længe.
I 90erne boede der som bekendt kun svin og landsbytosser i landregionerne, så det var lagt helt til rette da den borgerlige regering overtog.
Men den tidligere regerings bysegmenters fortrængte længsel mod Morten Korch DK, som popper op når de får deres børn på Blågårds Plads (hovsa !!), har fået dem til at købe boliger i disse egne, og - så var fuglen åbenbart fløjet ?
Og regeringen har bemærket, at disse egne er så væsentlige for borgerligt flertal som galebevægelsen for et socialistisk ?
Så kører sagen helt af sig selv ;-)

Må en der bor i Vestjylland bede jer om at kalde vores område sådan og ikke det nedsættende 'udkantsdanmark'!!!!

Alle taler fra fra deres storby-skriveborde hen over hovedet på os. Det er faktisk ret trættende!

Det løser ingen problemer at udflytte statslige instititioner - men det ville hjælpe en hel del hvis man stopper den centralisering som fjerner de institutioner der allerede ligger her. - Det er bl.a. dét Fælleslisten forsøger at råbe politikerne op om.

Og med hensyn til transport, så kan jeg oplyse, at de fleste familier her allerede har to biler fordi arbejdspladser ligger langt væk.

Niels Krause-Kjær giver ikke Fælleslisten mange chancer - et typisk storby-synspunkt som jeg ikke giver meget for - han vil blive overrasket, tror jeg.

Der er sagt meget sludder i den debat jeg har hørt, bl.a. at de unge flygter herfra, de vil ikke bo her - det passer ikke. I mit lokalområde bor der mennesker i alle aldre. De der flytter er de unge som søger universiteter og andre højere læreanstanstalter, og de vender selvfølgelig ikke tilbage fordi der ikke ligger arbejdspladser for højtuddannede her, og de der ligger her eller har ligget her er ofre for regeringens centralisering.

Debatten er alt for ofte mellem politikere og eksperter der bor i byerne - hvilket den bærer tydeligt præg af - men der er selvfølgelig også meget, meget langt fra København til Vestjylland - meget, meget længere end der er fra Vestjylland til København........

Turen kan retur gøres på en dag uanset hvilken vej man kører......

Det ville (måske) gøre debatten bedre om medierne tog på feltstudie her i vores smukke Vestjylland.

Michael Gudnæs

Jeg giver Tove Andersen helt ret, det er beskæmmende at høre begrebet udkantsdanmark brugt som modeord blandt byboere for at nedgøre de smukkeste egne af landet. På den anden side er jeg ikke enig i at vi skal til at nurse landkommunerne mere, end de allerede bliver. Folk vælger vel, i et moderne samfund, selv hvor de vil bo. Og dermed også under hvilke betingelser de vil leve. Og hvis betingelserne på landet ikke er gode nok - ja så må de jo bosætte sig et andet sted. Jeg synes det er pragtfuldt at nogle mennesker vælger at bo på landet - men det skal altså ikke være statens opgave at finansiere det projekt. Hvis folk vil bo i Vestlylland må det være på egen regning.

Stig Larsen

Husk nu at alt hos VK betyder det modsatte af det de siger. Så frygt en indsats for tyndt befolkede egne. Sidste mand slukker og lukker.

Claus Rasmussen

@Michael

>> Folk vælger vel, i et moderne samfund, selv hvor de vil bo

Diskussionen handler ikke om, hvor folk vil bo. Det må de helt selv bestemme. Diskussionen handler i stedet om, hvor vi skal placere de statslige arbejdspladser.

>> Jeg synes det er pragtfuldt at nogle mennesker vælger at bo på landet - men det skal altså ikke være statens opgave at finansiere det projekt

I JP kunne man f.eks i lørdags læse en leder, hvorfra jeg citerer: "Hvor mange kvadratmeter fylder den statslige administration? Svaret finder man i Slots- og Ejendomsstyrelsen. Den fylder godt en million kvadratmeter. Staten ejer selv de 650.000 kvadratmeter, de resterende knap 450.000 er lejet, og det er en dyr historie. For der betales markedsleje, og den er højest i hovedstaden, hvor hovedparten af de statslige institutioner befinder sig"

Dertil kan man tilføje, at lønningerne generelt er lavere i Jylland end på Sjælland, så jeg kan ikke se andet end økonomiske fordele ved at udflytte dele af statsadministrationen.

Modspørgsmålet er derfor: Hvorfor skal skatteyderne betale for at de statsansatte ikke gider at bo i Jylland ?

Slettet Bruger

Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke fik færdiggjort specialet i antropologi og at min viden om Vestjylland stammer tilbage fra lejrskolen i syvende. Men når der nu er så smukt der og andre steder i øvrigt og man ønsker flere arbejdspladser foruden bedre erhvervsstrategier for Danmark på sigt, hvorfor flytter man så ikke (nogle af) milliarderne fra landbrugsstøtten og til turisterhvervet o.lign., hvor man ikke nødvendigvis skal konkurrere på laveste lønninger.

@ Michael Gudnæs

Jeg er helt enig i at bor man her er det for egen regning - selvfølgelig!!! - I øvrigt kan man få gode almindelige huse her for en brøkdel af hvad det koster i de store byer :-)

Det er der vist heller ingen der klager over, selvom vi jo altså får noget mindre for vores skattekroner her end i byerne. Blot nævnt i parantes.

Men debatten er desværre kommet til at handle om udflytning af statslige institutioner, fordi Venstre er kommet med det tossede forslag.

Det er bare slet ikke det der er interessant for os her.

Det er da helt ligemeget om man flytter et kontor med 15-20 mennesker til Thisted eller et lignende sted.

Det dét handler om, som jeg skrev ovenfor, er at man skal stoppe lovbestemte flytninger af arbejdspladser herfra.

Jeg er ikke bekymret for om man må lukke nogle meget små landsbyer fordi de gamle og dårligt vedligeholdte tomme huse må rives ned, det syntes jeg er ok at gøre. Fordi der et sted har boet mennesker de sidste 150-200 år, skal det ikke nødvendigvis fortsat være sådan, men jeg er bekymret for at centraliseringen medfører at bl.a. skoler, biblioteker og politistationer lukker.

Det er dét debatten burde handle om!

Sven Karlsen

Der gives faktisk en del støtte til at placere offentlige tjenester udenfor storbyerne.

F.eks. ved jeg, at en psykolog får samme betaling fra sygesikringen, uanset om psykologen har klinik midt i en storby, eller ej.

Ret beset betyder det jo, at storbypsykologen kunne klage over at blive dårligt behandlet, al den tid at husleje og driftsomkostninger er væsentligt højere, end for konkurrenten udenfor storbyen.

Den psykolog der ligger udenfor storbyen har sjældent den samme søgning (antal klienter) som storbypsykologen, men kan - i kraft af lavere husleje, etc. - altså leve i mindst ligeså stor en bolig, i omgivelser af høj herlighedsværdi, i frisk luft, osv., for en mindre arbejdsindsats.

Alligevel er det svært at få erfarne psykologer til at åbne klinikker udenfor storbyerne, og samme forhold gælder for de fleste andre brancher, såvel private som offentlige.

Hvoraf jeg vil tillade mig at konkludere, at den største herlighedsværdi for flertallet er, at have mange mennesker omkring sig.

En konklusion, som iøvrigt underbygges af den paradoksale adfærd, som udvises af provinsielle storbyboere: de kræver stillevej, nedlæggelse af værtshuse, osv., i deres eget område af byen, men der skal helst ikke være længere til liv og mange mennesker, end at man kan spadsere derhen med barnevognen ;-)

Stig Larsen

@Claus Rasmussen

Vil du flytte Amalienborg til vestjylland, i et kontorlandskab? Det er sku godt nok dagen griner.

Peter Larsen

Der er lidt underholdning i, at specielt venstre og socialdemokratiet taler så meget om udkantsdanmark - specielt når man ser, hvordan de to partier har valgt at placere sygehuse i de forskellige regioner i byer tæt på hovedstaden og andre store byer (eksempel Region sjælland placerer supersygehuset i Køge) er det udkants politik?

Morten Kjeldgaard

Op med humøret! Danmark skal om føje år huse klimaflygtninge. Vores andel af klimaflygtninge fra Bengalen alene er 300,000, når 100 millioner skal flyttes fra oversvømmede landområder. Der bliver mere end rigelig behov for udkantsområderne når så mange mennesker til indpasses i det danske samfund, og det kommer samtidig til at kræve en betydelig investering i infrastruktur, hvilket vil give anledning til en betydelig økonomisk vækst.

Asbjørn Andersen

Fælles for alle de politiske forslag, der skal hjælpe udkantsdanmark, er desværre, at de langt hen af vejen mest minder om forsøg på at presse tandpastaen tilbage i tuben. Der er tale om en for sen og forkert reaktion på en helt basal økonomisk og demografisk udvikling, der har været i gang i mange årtier. I værste fald risikerer man at spænde ben for væksten i de tætbefolkede områder. . Læs blogindlægget her:
http://arbejdsmarkedet.nu/2010/04/f%c3%a6lleslisten-sf-og-regeringen-pa-...

Jesper Jepsen

Lad os nu få fred.
At historien viser at diverse embedsmænd i de beklemte kontorer i staden ikke aner hvad der sker på den anden side af Storebælt er ikke nyt.
Kan ikke forestå at der er så stor affolkning, når man høre hvilke klager der hvert år kommer fra alle by folkene der er flyttet på landet og ikke kan tåle lugten, så skal der laves forbud på forbud så de ikke får deres kaffe latte galt i halsen.
Lad os nu få fred for tåbelige politiker der er uegnet til andet end at tosse rundt på borgen, end ikke AF kunne finde andet job til dem jo.
Lad være med at ynke men se mulighederne, vi er nogle der faktisk nyder at have masser af luft og plads omkring os, OG ved at det betyder at der ikke ligger alt muligt inden for gå afstand, lad os nu i fred.

Mona Blenstrup

Hvis man ser på det kommende supersygehus for region Sjælland, så skaber det blot endnu mere afstand til de yderst liggende egne på øen.

Det er særdeles svært at tiltrække læger til de fjernestliggende provinser. Men dettte forstærkes nu ved placeringen af det største sygehus på Sjælland, som desværre skal ligge inden for s-togs Købenahvns-grænsen.

JO flere arbejdspladser tættest på København, des vanskeligere bliver det, at besætte de ledige stillinger i de yderst liggende små og større byer.

Og trafikalt bliver det ingen succes heller. Endnu flere arbejdspladser, hvortil man skal transportere sig fra yderområderne, ad de samme overfyldte motorveje. Og de samme problem for de patienter, der skal modtage specialbehandling, deres behanldinger skal helst ikke ligge for tidligt om morgenen, da de risikerer at sidde fast i morrgentrafikken.

Fr. Hansson

ja godt nok lugter her lidt stramt ,især om sommeren her på Øen , men det er en af priserne for den mad der skal sættes på byboernes borde , og det betaler vi også her på landet ,
der skal endnu folk til at fodre svinene !
Men vi vil have vores lille overskudsgivende sygehus tilbage , for sjovt nok hænger den slags tryghed sammen med , om folk i udkanten af landet vil blive her ,være sig som familie eller virksomhed lærer ,pædagog osv eller er nødt til at flytte til bytætheden og førnævnte gener !
vi bor jo her ude på landet bl.a fordi tempoet er et andet , vi er stadig nogen der bare ikke orker den
støj, uro ,ligegyldighed og overfladiskhhed der hersker i storbyerne .
I må gerne spise roer til en tusse på noma ;-)
vi vil bare gerne beholde retten til at lade være,
så ikke det hele blive Kejserens nye klær !