Læsetid 2.0171428571429 min.

Udviklingsbistand kan ende hos udemokratiske partier

En ny lov, der skal støtte partier i u-lande, blev vedtaget i går, selv om de danske partier bag loven erkender risikoen for, at støtten kan ende hos partier som Det Liberale Parti i Honduras. Et parti, der ved kup afsatte en demokratisk valgt præsident
Enhedslisten er bekymret for, at partistøtten kan gå til f.eks. det parti, der stod bag kuppet 
 i Honduras.

Enhedslisten er bekymret for, at partistøtten kan gå til f.eks. det parti, der stod bag kuppet
i Honduras.

Orlando Sierra
21. maj 2010

Loven om oprettelsen af et Institut for Flerpartistøtte blev i går vedtaget med opbakning fra alle partier, undtagen Enhedslisten. Instituttets formål er at skabe mere demokrati i udviklingslandene og lægger blandt andet op til, at de danske partier skal vælge sig et ideologisk be- slægtet parti at støtte økonomisk.

Enhedslistens anke er i forlængelse af den kritik, instituttet tidligere har mødt fra blandt andre NGO-forum og professor i demokrati ved Aarhus Universitet Jørgen Elklit.

Udviklingsordfører fra Enhedslisten, Frank Aaen, mener ikke, loven sikrer sig mod, at støtten ender i de forkerte hænder:

»Der er mange eksempler på, at traditionelle partier ude i verden ikke opfører sig særligt demokratisk. Med det her institut kan det måske ende med, at kupmagerne i Honduras kan få støtte fra de danske partier,« siger Frank Aaen.

Karsten Lauritzen, der er udviklingsordfører i Venstre, erkender ligeledes risikoen:

»Der er selvfølgelig en risiko for, at pengene kan ende i de forkerte hænder. Men det er jo ikke sådan, at vi tilfældigt sender checks ud til tilfældige partier. Det er op til bestyrelsen at udforme projektet således, at vi undgår det her problem,« siger han.

Også Socialdemokratiets Jeppe Kofod, der oprindeligt var idémageren bag den danske pendant til instituttet, erkender, at der er faldgruber i loven:

»Jo, man kan godt falde i en fælde og støtte udemokratiske partier. Heldigvis findes der internationale partiorganisationer, der kan vejlede os. Og i sidste instans handler det om, at den fagligt kompetente bestyrelse skal sikre, at det her ikke sker,« siger Jeppe Kofod.

Bremser ingenting

Det danske institut, der ventes klar til efteråret, ligner tilsvarende institutter fra Norge og Sverige, da instituttet har valgt at benytte sig af søsterpartistøtte og flerpartisamarbejde. To former for partistøtte, der begge har fået ringe evalueringer i landenes evalueringsrapporter. Den norske rapport skabte en sådan furore, at den norske udviklingsminister øjeblikkeligt lukkede instituttet. Det viste sig, at en del af pengene var gået til, at norske politikere tog på visit i u-landene, for på den måde at øse ud af deres demokratiske erfaringer og øge demokratiseringen i u-landet.

Karsten Lauritzen fra Venstre mener godt, Danmark kan undgå at lave de samme fejl som sine nabolande. Han fremhæver, at man i Danmark har oprettet et institut, der ligner det norske og svenske, men man vil trække på gode erfaringer fra blandt andet Holland, USA og Storbritannien.

- I var godt klar over, at Norge og Sverige havde dårlige erfaringer. Og du siger, I vil trække på hollandske, britiske og amerikanske erfaringer. Hvorfor valgte i de nordiske modeller til at starte med?

»Jamen, det er der, vi er uenige. Det er ikke modellen, der er noget galt med - det kommer an på, hvad man fylder i de rammer, der er blevet stillet op,« siger Karsten Lauritzen.

- Mener du derved, at det er de norske politikere, der var særligt griske, og at de danske ikke har risiko for at ende i en udnyttelse af pengene på samme måde?

»Nu kender jeg ikke den norske evalueringsrapport i detaljer, men det handler selvfølgelig om, at det her ikke er en rejsefond, men et seriøst demokratiprojekt. Der er ikke noget galt med rammen, og bestyrelsen skal sørge for, at vi ikke render ind i disse problemer.«.

'Ngo'er bliver gidsler'

Frank Aaen mener derimod ikke, at danskerne skulle være særligt meget bedre til at håndtere disse modeller for partistøtte, end deres nordiske naboer har været:

»Det er ikke nogen hemmelighed, at virkningen har været beskeden, men administrationsudgifterne store, herunder rejseudgifter til politikerne. De danske partier ønsker ikke at lytte til de norske og svenske erfaringer, for så misser de en chance for at få egne interesser tilgodeset,« siger Frank Aaen fra Enhedslisten.

Både Jeppe Kofod og Karsten Lauritzen fremhæver, at bestyrelsen med dens medlemmer fra ngo'er, og andre fagligt kyndige skal sørge for, at Danmark ikke gentager Norges og Sveriges fejltagelser.

Inden lovens vedtagelse var Henrik Stubkjær, formand for NGO-forum, dog skeptisk:

»De politiske partier sidder med et absolut flertal i bestyrelsen. Vi er derfor nervøse for at ende som gidsler i et politisk spil, når vi kun sidder få oppe imod et stort antal politikere,« sagde Henrik Stubkjær til Information i april og understregede, at der ifølge de danske ngo'er er levnet alt for lidt plads til folk med et fagligt kendskab i bestyrelsen, hvis pladser skal befolkes af ni politisk udpegede og seks fra andre institutioner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niklas Monrad
Niklas Monrad

Det er da herligt at se, at vore politikere altid er travlt beskæftiget med at bruge vore penge på fornuftige måder ..