Læsetid: 3 min.

Universiteternes viden skal bruges bedre

Bruges universiteternes ekspertise og forskningsmuskel godt nok? Den viden, der produceres, har potentiale og relevans til at blive brugt i hele bredden af den offentlige sektor: Ministerier, styrelser, regioner, kommuner, institutioner etc. Har vi haft nok fokus på dette?
5. maj 2010

De danske universiteter udviklede sig over de sidste fem-seks årtier til at gå fra en mere elfenbenstårn-kultur til en organisation, hvor samarbejde eksternt også var vigtigt. Denne forandringsproces blev for en stor del drevet af en politisk dagsorden, implementeret af f.eks. helt konkrete incitament strukturer: Finansiering fra de statslige forskningsråd blev i højere grad knyttet til, at der var etableret samarbejde med den private sektor, så der blev lagt bro ud til brug af den opnåede viden. Og universiteternes resultatkontrakter kom tilsvarende til at indeholde mål vedrørende patentering og vidensspredning.

I en hel årrække opsummeredes denne målsætning i paradigmet: Fra Forskning til Faktura - både i Danmark, i Norden og i EU som Public Private Partnership (PPP) eller offentlig-privat partnerskab. Det var vigtigt og godt at få åbnet universiteterne. Det skabte værdi, både på universiteterne, uddannelserne og virksomhederne. Men nu er der brug for at udvide med et nyt fokus. Forskning skal føre til forandring. Og forandring sker ikke kun via erhvervsvirksomheder. Ændringer er for en meget stor del medieret af den offentlige sektor.

Mit enkle spørgsmål er: Har vi tilstrækkeligt vidensgrundlag til at foretage de store ændringstiltag, der iværksættes disse år? Og bruger vi den viden, der er? Lad mig nævne nogle eksempler: Havde vi viden, og brugte vi den godt i forbindelse med indførsel af Strukturreformen? Politireformen? Den digitale tinglysning? Den elektroniske patientjournal? Og er vi i
geartil at tilvejebringe den nødvendige viden og teknologi til at omdanne vores samfund fra fossilt baseret til fossilt frit?

Har vi nok viden om produktivitet og konkurrencekraft, og bruger vi den godt, når vi tilrettelægger de rammebetingelser, der kan fremme innovation, entreprenørskab og udvikling og ikke mindst hurtig brug af nye teknologier? Er vi OBS på at samle den nødvendige viden og relevant teknologi til at være parate til de helt nye risici og muligheder, som klimaændringer fører til i det arktiske område? Mit postu-lat er, at vi slet ikke i tilstrækkelig grad inddrager og bruger den viden, der er på universiteterne.

Behov for nytænkning

Opretholdelse af velstand, som basis for velfærd i et globaliseret videnssamfund kræver, at man bruger opdateret viden som basis for væsentlige beslutninger i samfundet. I Danmark har vi strukturelt omstillet os til, at beslutningsgrundlaget i stadig højere grad udformes af jurister og økonomer og ikke af fagspecialister. Der er herved opstået et akut behov for, at vi nytænker, hvordan vi trods dette sikrer, at der i beslutningsgrundlaget indgår den nødvendige fagspecifikke viden, før det viderebringes til politikerne.

Mit forslag er, at der etableres nye incitamentstrukturer, der fremmer indgåelse af universitets-partnerskaber med ikke kun den private sektor, men også med den offentlige sektor - med fokus på spørgsmål af vigtighed for omstilling, bæredygtig forandring og styrkelse af det danske samfund. Parallelt må og skal den offentlige sektor være omstillingsparat til at bruge ny viden. Der skal to til tango.

'The sky is the limit'

Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) er gået i front og har allerede flere opslag . Sidst en spændende ordning, hvor erhvervs-ph.d.'er kan iværksættes med en offentlig partner. Også GTS institutterne har ageret i forhold til denne nye dagsorden. Men der er plads til meget mere! For eksempel fokuserede programmer, hvor universiteterne indgår som videnspartnere, når kommuner og regioner skal udarbejde klimahandlingsplaner; også trekantsamarbejder, hvor universiteterne er videnspartnere i samarbejde med både en offentlig og en industriel partner er spændende og kan føre til, at vi får indsigt til udvikling af bedre rammebetingelser for nye vidensbaserede virksomheder.
The sky is the limit!

Denne type ny viden skal slet ikke begrænses til bestillingsopgaver. Der skal være god plads til nysgerrighedsdrevet forskning, der åbner for helt nye måder at organisere os på og løse problemer på. På denne måde kan der frembringes velfunderet
out of the box-viden, som kan inspirere til nye visioner og nytænkning hos politikerne. Så de ikke risikerer blot at dreje på rattet i en veteranbil, der kører på skinner (Frit efter Bent Falbert og Henrik Dahl).

Lene Lange er professor og prodekan, Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu