V og K: Stress er ikke samfundets problem

I dag er 35.000 danskere blevet hjemme med stress. Men de skulle selv have sagt fra i tide og talt med deres arbejdsgiver, mener Venstre og konservative. For samfundet kan ikke hjælpe dem.

»Når folk udvikler stress, er det forbundet med deres livsstil og levevilkår. Derfor må det være op til det enkelte individ at reagere på alarmklokkerne,« siger Preben Rudiengaard (V), der er formand for Folketingets Sundhedsudvalg.

Ifølge en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed koster stress samfundet 14 milliarder kroner om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsnet. Sygdommen er blevet en af de største trusler mod danskernes middellevetid på linje med alkohol, rygning og manglende motion. Men selv om en forhøjet middellevetid er udnævnt til en af statsminister Lars Løkke Rasmussens ti visioner, mener regeringspartierne ikke, man fra centralt hold skal gøre noget ved problemet.

»Vi kan ikke lave en overordnet lovgivning, der hindrer, at folk får stress. Hyppigt er det noget på arbejdet, og så må den enkelte snakke med arbejdspladsen om, hvad der skal gøres,« siger sundhedsordfører for De Konservative, Vivi Kier.

God forretning

Langt hen ad vejen er stress et virksomhedsproblem, men samfundet kan sagtens hjælpe, påpeger stressforsker Bo Netterstrøm, der er overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

»Det holder ikke bare at kalde stress et privat problem. Man kan blive stresset af mange årsager, og nogle er private, som samfundet måske ikke skal blande sig i, men derfor kan man godt gøre det lettere at løse problemet,« siger Bo Netterstrøm, der også har siddet med i regeringens Familie- og Arbejdslivskommission.

Der findes kun få specialiserede offentlige tilbud om stressrådgivning og -behandling, og det efterlader især folk uden private sundhedsforsikringer i en svær situation. Derfor anbefalede kommissionen for tre år siden, at det offentlige og særligt kommunerne ser det som en investering at bruge flere penge på området.

»Kommuner af en vis størrelse kan sagtens afsætte en million kroner om året til rådgivning og behandling. Det ville hurtigt blive en god forretning i færre sygedagpenge, for mange går hjemme med stress i ugevis og månedsvis,« siger Bo Netterstrøm.

Kommissionens anbefaling er ikke blevet fulgt, men det er ikke regeringens ansvar, mener Vivi Kier (K).
»Det står kommunerne frit for. Der er allerede masser af indsatser i Beskæftigelsesministeriet for at nedbringe det alt for høje sygefravær. Menneskeligt og økonomisk set er det helt klart værd at gøre noget ved stress, men som politikere kan vi kun italesætte problemet,« siger Vivi Kier.

Det er SF’s sundhedsordfører Jonas Dahl uenig i. I første omgang er det arbejdsgivernes ansvar at håndtere stress, men samfundet har også et ansvar for et ordentligt arbejdsmiljø og en bedre behandling, mener han.

»Vi har en række muligheder som samfund også for at tage fat på problemet. Første skridt, mener vi, er en bedre efter- og videreuddannelse af de privatpraktiserende læger,« siger Jonas Dahl.