Nyhed
Læsetid: 2 min.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Uden skattelettelser havde Danmark opfyldt EU-krav

Havde regeringen ikke givet massive skattelettelser det seneste årti, havde Danmark ikke skulle kæmpe med EU's krav om at nedbringe budgettet, viser ny analyse fra AE. 'Vrøvl,' mener Venstre
Havde regeringen ikke givet massive skattelettelser det seneste årti, havde Danmark ikke skulle kæmpe med EU's krav om at nedbringe budgettet, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd. 'Vrøvl,' mener Venstre
Indland
15. juni 2010

I dag mødes de europæiske finansministre for sandsynligvis at blive enige om, hvilke konkrete henstillinger der skal gives til de EU-lande, som kæmper med underskud på statsbudgettet.

Og det bliver ventet med spænding i finansministeriet.

Men Danmark havde slet ikke behøvet at ryste i bukserne. Havde regeringen ikke givet skattelettelser de sidste ti år, ville vi nemlig have overholdt EU's konvergenskrav, konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en ny analyse.

»Hovedkonklusionen er, at det er en myte, at det nuværende underskud skyldes krisen alene, som det ellers er Claus Hjort Frederiksens fremstilling for tiden. Derimod står skattelettelserne og skattestoppet for hele 44 procent af underskuddet,« fastslår analysens forfatter, chefanalytiker i AE Martin Madsen.

Vrøvl

I så fald ville det danske underskud nemlig ligge under EU's smertegrænse på tre procent. For godt nok har den økonomiske krise bidraget til, at Danmark har fået underskud på de offentlige finanser. Men det er regeringens samlede skattelettelser fra 2001-2010, der er den direkte årsag til, at vi nu overskrider konvergenskravene, mener AE.

Det kalder Venstres finanspolitiske ordfører Jacob Jensen 'det rene vrøvl', da analyserne ikke tager højde for de positive økonomiske effekter ved skattelettelserne.

»Det er meget ensidigt og helt typisk for AE. Man kigger kun på den ene side af sagen - alle kan jo lave et regnestykke, der ser forfærdeligt ud, hvis man alene koncentrere sig om minussiden og ignorerer plussiden,« siger Jacob Jensen.

Siden 2001 har regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti gennemført skattelettelser af flere omgange.

For det første har der gennem hele perioden været skattestop, der fastfryser ejendomsværdiskatten og stykafgifter i kroner og ører. For det andet har regeringen af tre omgange gennemført skattelettelser - forårspakken fra 2004, skattepakken fra 2007 og endelig forårspakke 2.0 i 2009.

Jacob Jensen fremhæver, at skattelettelserne fra 2004 ligger inde for budgettet frem til 2010, og at forårspakken i 2007 betød, at regeringen fik knækket arbejdsløshedskurven.

»Det er noget sludder at sige, at det har skabt underskuddet, da skattelettelserne har været finansieret undervejs,« fastslår Jacob Jensen.

51,7 milliarder

AE har regnet sig frem til, at der er givet skattelettelser for 51,7 milliarder siden 2001. EU har som følge af konvergenskriterierne givet en henstilling til Danmark om at indhente underskuddet på de offentlige budgetter.

Ifølge Økonomisk Redegørelse fra maj 2010 forventer Finansministeriet, at der i 2010 vil være et underskud på den offentlige saldo i omegnen af 88 mia. kr., svarende til et underskud på ca. 5,1 procent af BNP.

Uden de seneste års skattelettelser ville der i dag være et underskud på 49 milliarder svarende til 2,9 procent af BNP - altså en hårsbredde under grænsen på tre procent.

Diskussionen om finansieringsgraden er underordnet i dette tilfælde, mener Martin Madsen.

»Det er nu EU står der. Så kan man jo ikke sige, at vi skam satser på at lukke hullet senere,« siger Martin Madsen, der understreger, at en del af skattelettelserne først giver penge i kassen fra 2019 og frem.

»Man kan tale meget om diverse effekter, men der har aldrig været en skattelettelse, hvor man får mere ind, end man giver ud.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian Larsen

Uden skattelettelser ville en familie med to voksne og to børn således skulle have betalt godt 35.000 kr. mere i skat om året jf. LOs lommeregner.

Omkring skattestop er det jo ikke en skattelettelse, men en fastfrysning af allerede høje skatter.

Uha - og så ser man Villy Søvndal på tv nævne at de yderligere udgifter til 12 minutter i det offentlige skal finansieres med yderligere 12 mia. i skatter.

Har den røde blok overhovedet ingen hæmninger ?

Siden 1991 er de kommunale udgifter steget realt med 100 mia. kr.

Forskere ved Rockwool Fonden kan umiddelbart ikke forklare hvor der er forsvundet 100 mia. hen.

100 mia. årligt.

Giacomo Matteotti

100 milliarder årligt, altså ~1900 milliarder siden 1991, er en lodret løgn. Vis dokumentation på det inden du spreder sådanne usandheder.

"Det kalder Venstres finanspolitiske ordfører Jacob Jensen ‘det rene vrøvl’, da analyserne ikke tager højde for de positive økonomiske effekter ved skattelettelserne."

Refererer ordføreren mon her til de såkaldte "dynamiske effekter", også kaldt spill-over? De er aldrig blevet dokumenteret, og er en neoliberalistisk opfindelse som altid bliver hevet frem, når der skal argumenteres for, at de rige skal blive rigere.

Sven Karlsen

Kære Christian Larsen,

du må hellere checke håndsvinget på dit additionsapparat, - ca. 52 milliarder samlet over 9 år, bliver næppe til 35.000 årligt for en børnefamilie ;-)

Michael Gudnæs

Rockwool fonden er i sit udgangspunkt biased og derfor ikke troværdig. Man kunne lige så godt kalde Cepos et sandhedens orakel.

Niklas Nørregaard

@Christian Larsen

Jo hvis skattesatserne ikke følger den generelle prisudvikling er skattestoppet da ligeså meget en skattelettelse, som nulvækst i kommunerne eller fastfrysning af overførselsindkomsterne er forringelser. Jeg skal dog ærligt indrømme at jeg ikke har sat mig ind i præcis hvordan skattestoppet er formuleret, og derfor ved jeg heller ikke om det er tilfældet at skattesatserne ikke følger den generelle prisudvikling i samfundet.

Mette Hansen

Venstre er ved at spare op til nye skattelettelser ..jfsadækl

Christian Larsen

@ Sven Karlsen

5,5 mio indbyggere der deles om 55 mia.

Det er 10.000 per hoved eller 40.000 for to voksne med to børn, så jo - det er mange penge :-)

@ Sune Keller

Der er faktisk stor enighed blandt økonomer om, at lavere skat på arbejde øger arbejdsudbuddet. Du kan måske forstå, at der ikke er så meget incitament til at tage en overarbejdstime, hvis staten snupper de 72 % i skatter og afgifter.

Christian Larsen

@ Niklas Nørregaard

Så lad os se på alle de skattelettelser lejere i regulerede ejendomme hvert år modtager - dvs. de skatter de ikke betaler af den fordel huslejereguleringen medfører. En regulering der er statsligt bestemt.

Lad os se på hvad skattefritagelsen for almene boligselskaber betyder.

Lad os se hvor mange mia. kroner boligejere betaler i tinglysningsafgifter og hvor få lejerene betaler.

Omkring kommunerne er der i den netop indgåede aftale taget højde for pris og lønudvikling, så kommunerne får realt det samme.

Peter B. Jensen

Gad vide hvornår vi indfører magisk matematisk som folkeskolefag? Det er jo snart en national disciplin at kunne beregne den præcise effekt af den famøse kinesiske sommerfugls vingeslag, når matematikken skal understøtte en bestemt politik.
Intet under at vi er en befolkning, der har svært ved at få styr på husholdningsøkonomien.

Men jeg forstår egentlig ikke hvorfor disse ultraliberalistiske danskere ikke blot flytter til USA, hvor systemet allerede er optimalt skævvredet. I stedet for at underminere vores gode danske samfund, for en ringere model.

Gennemsigtighed.. det eneste middel der virker som modargument til fabulerende teorier. Og en stor mangelvare i vores økonomiske trylleshow.

Lars R. Hansen

Det er jo ganske arbitrært, hvilke poster man ønsker at udskille - fakta er dog - at selv med skattestop og- lettelser har staten under VKO-flertallet indkrævet en fortsat større sum og andel af borgernes penge.

Man kunne lige så godt fremhæve, at dersom VKO-flertallet i 00'erne havde holdt den offentlige vækst (1,8%) på niveau med den private vækst (1,2%), da ville Danmark slet ikke have et budgetunderskud.

Lars R. Hansen

P.S.

I øvrigt synes AE ikke helt at forstå, at staten ikke kan bruge penge på skattelettelser - når staten lader borgerne beholde nogle af borgernes egne penge - har staten ikke givet borgerne noget, men kun undladt at fratage ens penge.

Ja - med mindre da - man regner borgerne som statens slaver.

Erik Rosenberg

@Christian Larsen

tror du sprang over Skatte kurset i VU eller er det DFU...

"5,5 mio indbyggere der deles om 55 mia."

Den form for madkasseudregning er totalt absurd.

I dk er der mange former for Skatter og Afgifter.
Ikke alle skal betales af de individer og familier du snakker om.

Derudover når vi kommer til familier har skatte stoppet forgyldt de højst lønnede og ikke været til gavn for dem der ikke har det privilege at betale fx topskat eller have købt en miljøsvindende SUV.

Jeg tror nu at du en dag vi se klart og opdage at kong Fogh er væk og at vi ikke kan "købe hele verden" for skatte lettelser og frugt for "de røde".

Men hvad, den regering din udmeldinger bakker op, har ikke længere opbakning i DK.
Det betyder vel at vi snart bliver fri for den egoisme du så klart ligger frem mellem linjerne i dine indlæg...

Erik Rosenberg

Jeg ville sådan ønske at jeg kunne få et stave kursus...
men det bliver der ikke noget af med den regering vi har nu...

Og hvis du studser og hvad det er for en frugt... er det "frygt" jeg mente....

hehe

Jacob Hansen

Jeg har aldrig mødt en person der ville arbejde mere for lavere skatter. Tværtimod kan man jo arbejde mindre og tjene det samme. :p

nu må vi da kræve at den her ulidelig dårlige regering må gå af, de har bevist for sidste gang at de kun kan løgn og latin, hvad med at HOLDE OP MED AT FØRE KRIG FOR ALLE VORES PENGE; MÅÅÅÅÅSKE SPaREDE VI NOGET;... for fanden det er idioter...

men nej,børnefamilierne skal spare folkens så vi kan blive ved med at føre krig, tak for i aften.

Dorte Sørensen

Jeg kan ikke lade være med at komme med en lille bemærkning til – ” Jacob Jensen fremhæver, at skattelettelserne fra 2004 ligger inde for budgettet frem til 2010, og at forårspakken i 2007 betød, at regeringen fik knækket arbejdsløshedskurven.”
Her glemte Jacob Jensen at nævne, at skattelettelserne fra 2004 blev betalt med indfrysningen af SP-opsparingen, som SR- regeringen havde indført i 1998 for at forhindre en overophedning. Derudover indeholdt samme Pinsepakke skattelettelser, der blev udløst meget passende samtidig med Fogh Rasmussens og Jacob Jensens om talte Forårspakke i 2004. Disse skattelettelser udløst fra Pinsepakken undlod OVK let og elegant at fortælle hvor de stammede fra. Jelved forsøgte flere gange at fortælle at en del af skattelettelserne i 2004 ren faktisk stammede fra Pinsepakken, men det budskab fik hun ikke held til at komme ud med. Dengang var medierne mere fokuserede på, hvor dygtig Fogh Rasmussen var.
Ligeledes er det direkte morsomt, at Jacob Jensen siger. at VK- regeringen fik knækket arbejdsløshedskurven. I virkeligheden var ledigheden vokset fra 2002 og frem til foråret 2004 efter, at SR- regeringen bogstavelig fik knækket ledighedskurven samtidig med at de fik overskud på betalingsbalancen

Marianne Mandoe

Det virker som om VKO har været ret verdensfjerne i den her sammenhæng. Ganske som de fleste neo-liberalister.

Når det gælder skatteindtægter kan man IKKE lave købmandsudregninger.
Dvs at selv om man sætter prisen ned så vil man ikke sælge flere varer og ende med mere i kassen end før prisnedsættelsen.
For der er jo et begrænset antal mennesker der kan beskattes i et land.

Bernhard Dragsbjerg

Christian
Hvad er din baggrund, cand.polit eller tilsvarende? Det fremgår ikke af dine skriblerier at du har den mindste form for indsigt. Regimets totale mangel på indsigt i hvad som helst er dokumenteret af kvalificerede fagfolk for allerede mange år siden og bliver det dagligt. Må ske er du bare en skide hjemmehjælper, der forsøger sig med en ny karrier. Piss affffff.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Utroligt som Venstre-folket har svært ved at regne den ud for tiden ...
Bare kig på Brixtofte-fænomenet, som jo også var et lallende blålys, endog rost i høje toner af Løkke Rasmussen som daværende amtsborgmester. Her spiller hans ringe hukommelse ham nok et puds i dag.

Ellers tak til Helge Berg, der har fat i den lange ende, når han kombinerer sig frem til, at børnefamilier skal finansiere den tabsgivende krig i Afghanistan !!

Det skulle såmænd ikke undre mig, om Venstre-folk nu spiller esserne ud: Der er jo fundet GULD og grønne skove i landet - for pokker, det kan jo være at det ender med, at krigen giver overskud til spekulanterne. Bare tænk på hvad lithium koster og hvad det bruges til i vores allesammens "velfærds"samfund.

Næh, mine bare - jeg holder fast ved Fogh's tanker om minimalstaten. Det er vist sidste gang, en Venstremand kom til at røbe sine hensigter ...

ps! Også tak til AE for at bringe alternativer. Man kan jo ikke engang regne med Nationalbankdirektionen mere ....

Jakob Lindblom

Umiddelbart synes jeg, at det mest pinlige er, at vi skal kæmpe om, hvem som bedst overholder EU's asociale sparekrav.

Vi er ikke med i euroen og kan ikke pålægges bod for at bryde konvergenskravene.

Og over hele EU er man ved at spare et spinkelt opsving ihjel - og alle steder ved, at de svageste skal betale regningen. Noget som EU ublu selv kræver i alle sine anbefalinger og konvergenskrav.

Der er ikke brug for at skændes om, hvem som kan være duks overfor EU, der er brug for at give EU klar modstand!

Se evt. mere her:

http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=805

Så VKO's åbenlyse blowjob til overklassen har ødelagt landets økonomi. Tænk engang! Hvad havde i forventet af en neoliberal regering som tager til frokost hos CEPOS ville gøre. De burde være lukket inde for længst. Det er social uligehed af værste skuffe!

Sig mig lige engang,

hvornår er det blevet venstrefløjens mærkesag at brandbeskatte helt almindelige arbejderlønninger?

Faktum er, at tiden var løbet fra det gamle skattesystem - eller rettere sagt, løn- og prisudviklingen var løbet fra systemet.

At give, dem i arbejde, en skattenedsættelse er sund logik. Ved at have et procentreguleret skattesystem, kan det ikke undgås, at også 'de satans direktører' får en lettelse.

Pia Konstmann

Dén med "incitament for at tage overarbejde", vil jeg gerne lige vende 180 gr, her hvor det åbenbart er så populært at vende tingene efter behov .. (hr. Chr. Larsen!!)

For den med, at de velstilliede ikke vil ta' overarbejde, og risikere at betale topskat, - uagtet deres månedsløn iøvrigt er skyhøj, er lige til at brække sig over!!

Undskyld mig, men det er noget af det mest forkælede nonsens!!

Hvad med om disse mennesker begyndte at se på hvad de egentligt får UDBETALT pr md. - præcis som os nede i Underdanmark.

For det er vel dét beløb vi har at gøre godt med, ikke??
Det er dé penge vi og vores børn skal leve/overleve med, ikke??

Hernede er det nemlig ikke så vigtigt hvad man betaler i skat, for det har man sgu' ikke overskud til, når man som enlig forsørger for udbetalt ned til 8.500 kr/md !!!

Se om din regnemaskine, Chr. Larsen kan regne dén ud!! For det kniber gevaldig for mange forsørgere i dette land at få de tal til at gå op, og antallet er som bekendt steget i takt med skattelettelserne!!

@ Erik Rosenberg:

Ja, jeg ville nu også ønske at denne regering havde leveret os alle lidt frugt, sødet med sund fornuft, istedet for den 9 år lange frygt de ikke har lovet, men så sandelig leveret - med div. konsekvenser som fast tilbehørl!!

Man kan så stille sig selv det spørgsmål, om det overhovedet er fair, at aflevere mere end halvdele af sin løn til skattefar.

Beskat i stedet de sindssyge skattefrie værdistigninger på boligmarkedet vi, de sidste 10 år, har været vidne til.

Christian Larsen

Fr. Pia Konstmann

Danmark står overfor en lang række udfordringer som lavvækst, demografi og lav produktividitet.

Den eneste sektor der kan skabe velstand er den private - den private der sørger for eksport, vækst, samt skatter og de ydelser som du får udbetalt.

Underligt nok finder mange i Dammark det for en selvfølge, at de har det så godt som da har det i dag. De stiller ikke spørgsmålstegn hvor vækst og velstand søger hen i en global økonomi for dem er det afgørende at naboen ikke har mere end dem selv. Mange af dem vil hellere holde fri end arbejde, men når den anden så arbejder, skal de straffes med skat, mens deres egen fritid er skattefri.

Realiteten er at Danmark vil blive kørt agterud, hvis ikke arbejdsudbuddet bliver øget og antallet af folk på overførselsindkomster reduceres. Ovennævnte skattelettelser er en del af løsningen, men kun en del. Der vil komme mange flere reformer de kommende år, og det uanset hvilke politikere der kommer til at sidde i regering.

Dorte Sørensen

Christian Larsen
Den offentlige sektor gør da også et stort stykke arbejde for at holde vort samfund og erhverv i gang. Alene er det en offentligopgave at tage sig af alle dem som erhvervslivet har slidt ned, det offentlige passer og uddanner børn, mens far og mor arbejder for det private erhvervsliv osv.…….

Jørn Holger Christensen

Erik Rosenberg siger: "Derudover når vi kommer til familier har skatte stoppet forgyldt de højst lønnede og ikke været til gavn for dem der ikke har det privilege at betale fx topskat eller have købt en miljøsvindende SUV."

Det er noget socialistisk vrøvl. Min hustru og jeg er begge på efterløn - jeg på den mindste 91 % af dagpengesatsen, min hustru på højeste lig med dagpengesatsen - og vi kan tydeligt mærke, at vi har fået mere og mere udbetalt efterhånden som skattelettelserne/skattestoppet virker efter hensigten.

Tænk så også lige på, at utroligt mange mennesker på det private arbejdsmarked faktisk tjener så meget. at de allerede betaler topskat.

Jørn Holger Christensen

Christian Larsen siger: "Den eneste sektor der kan skabe velstand er den private - den private der sørger for eksport, vækst, samt skatter og de ydelser som du får udbetalt."

Det er jo kun en halv sandhed. For hvor var den private sektors effektivitet henne, hvis ikke vi havde børnehaver til at passe medarbejdernes børn, eller hele sundhedsvæsenet der søger for, at langt de fleste tilskadekomne/syge bliver raske til igen at kunne arbejde i det private erhvervsliv.

Hans Jørn Storgaard Andersen

@Adam van de Kamp siger: .."hvornår er det blevet venstrefløjens mærkesag at brandbeskatte helt almindelige arbejderlønninger?"..

Du vender problemet på hovedet, Adam. Mærkesagen er ganske enkel at beskatte alle på en 'fair' måde.

Hvor svært skal det være at forstå?

En Venstre-mand tænker først og fremmest på, hvad han betaler i skat - måske fordi han har et selvstændigt erhverv og derfor betaler B-skat. Når man nu har alle disse rare gysser i lommen, så er de ikke svært at forstå, at det gør ondt at aflevere 40, 50, 60% til fælles bedste.

En arbejder/lønmodtager betaler kildeskat og ser nærmest aldrig de penge, som går til fælleskassen. Han ser på, hvad han får i hånden eller på lønkontoen og tænker IKKE på de rare penge, han kunne have brugt på endnu en fladskærm eller en CO2-uvenlig ferierejse.

Så enkelt er det bare, og tro mig: Man kan lære det, selvom man har en lille virksomhed, hvor der skal afregnes skat og moms og hvad ved jeg af unoder.

Skatteprocenten rager mig en høstblomst - hvorfor? Fordi den er aftalt mellem de politikere, vi vælger og i det store og hele går pengene til noget fornuftigt.

Hans Jørn Storgaard Andersen,

hvad, der for mig er svært at forstå er,

at man i Danmark vælger at beskatte lønmodtagerens arbejdsudbytte hårdt, mens bolig- og jordejere de sidste 10 år har oplevet nogle gevaldige værdistigninger uden at røre en finger.

Provenuet ved disse stigninger er skattefrie! Det er om noget effekter, der skævvrider et samfund.

Christian Larsen

Dorte Sørensen og Jørn Holger Christensen

Jeg taler ikke om at afvikle den offentlige sektor.

Blot det at begrænse dens vækst vil være en præstation. Men den offeltlige sektor skaber i sig selv ikke vækst, den skaber ikke jobs eller eksport.

De udfordringer dansk økonomi står overfor og som kommer med en buldrende fart er krav om en mere konkurrencedygtig privatsekto, krav om større og bedre arbedjsudbud osv.

En af de værkstøjer der kan medvirke til det, er lavere skat på arbejde.

Mht. skattestoppet, kan der være økonomiske indvendinger imod det. Modsat har det betydet en dæmper på det offentlige forbrug som ellers har slået den ene rekord efter den anden.

Der er sket en vækst i det offentlige forbrug siden 2001 på hele 67 mia. i 2010 kroner. Dette vil ikke kunne fortsætte, medmindre alle danskerne dropper efterløn og arbejder 40 timer om ugen.

Dorte Sørensen

Christian Larsen
Danmark har været mellem de rigeste lande selv om eller måske fordi vi havde en stor offentlig sektor, der skabte lige mulighed til uddannelse, sundhed, pleje osv. Ligeledes har den offentlige sektor skabet en god infrastruktur osv. Uden dette havde erhvervslivet ikke kunne skabe produktioner, der kunne ekspoters og være konkurrencedygtig på hjemmemarkedet.

Ja der er brugt flere penge i den offentlige sektor en årene før – det billede vil du se for alle de foregående år, hvis du slår op i gamle 10-årsoversigter fra Danmarks Statistik. I mine øjne er spørgsmålet mere hvad OVK har brugt disse penge til, da næsten ingen har fået bedre service. Er alle pengene brugt til omlægninger ved alle de forskellige reformer som OVK har hældt ned over os samt til den øgede kontrol og styring som OVK har indført.

Derudover er jeg langt fra sikker på at lavere skat vil give os bedre konkurrence og større eksport. Der er mange andre muligheder fx hvis vi får et bedre arbejdsmiljø og herved mindsker sygedage , nedslidning og arbejdsulykker så er der mange mia. kr. at spare. Ligeledes skal vi efter snart 9 års spild igen til at sætte turbo på forskning og udvikling af alternativ energi så vi forhåbentligt kan gentage vort vindmølle eventyr. I mine øjne er det en langt bedre vej, i stedet for at spare sig ud af OVKs først fuldt finansierede skattelettelser i 2019.

Christian Larsen

@ Dorte Sørensen

Der er ikke noget specielt dansk ved at bruge penge på offentlige udgifter og efterhånden er niveauet meget, meget højt.

Er der områder der skal have flere ressourcer må man prioritere og øge effektiviteten i det offentlige. Man kan også lukke områder der ikke længere er nødvendige. F.eks. biblioteker, som ikke længere har den funktion de en gang udfyldte i forbindelse med informationssøgning.

Som sagt har det offentlige fået tilført massive ressourcer de senste 10-20 år, men de har ikke ikke skabt vækst i økonomien, og vil heller ikke skabe denne vækst Dorte Sørensen. Det viser tallene tydeligt. Øgede offentlige udgifter har været nødvendige på sundhedsområdet da det tidligere har været nedprioriteret og det vil fornodendligt også være et område der fortsat vil have fokus.

Men flere offentlige udgifter giver som sådan ikke vækst - de kræver skatter og dræber væskten i det private erhvervsliv, hvorfor man skal være meget varsom med at bruge endnu flere penge.

Det er derfor vi skal arbejde mere og øge arbejdsudbuddet og fortsat arbejde på lavere skat.

Særligt skatten på den sidste krone er særdeles skadelig og her er den umiddelbare løsning en afskaffelse af topskatten og en halvering af selskabsskatten.

Dette vil bidrage til vækst og investeringer i det private erhvervsliv og dermed til velstand.

Dokumentationen og nødvendigheden for lavere skatter er der, hvorfor den røde plan også på det skattepolitiske område er en dødssejler.

Omkring forskning vil jeg lige rette dig, da netop VK regeringen har sat de offentlige forskningsbudgetter massivt op, så de i dag udgør 1 % af BNP mod tidligere 0,7 %.

Dorte Sørensen

Christian Larsen
Det er sjovt at de borgerlige altid kommer med effektivisering, den sang er sunget siden Schlüter i 1980érne. Når regeringen nu kommer med urydningsplaner af styring og kontrol virker det direkte morsomt, da ingen regering tidligere har indført så meget styring og kontrol som OVK.
Derudover er det sjovt at du vil nedlægge bibliotekerne, da udlånet og benyttelsen er steget.
Mht. sundhedsomkostningerne så kunne vi spare her ved at afskaffe den tåbelige 1. måneds garanti på fedme oprationer og andre behandlinger som privathospitalerne ønsker at udbyde.
Mth. Til udviklingen i penge til forskning har jeg ikke lige her, men som jeg husker tallene så har regeringen også flyttet rundt på pengene så det korrekte beløber er vanskeligt at se. Men det var forskning og udvikling til alternativ energi jeg nævnte, hvor OVK har skåret ned så flere andre lande i dag er gået lidt forbi den danske føring på feltet.

Christian Larsen

@ Dorte Sørensen

Jeg synes dit indlæg er fuld af en masse skrøner og ammestuehistorier som du bruger som bortforklaring af at der er tilført massive resourcer til det offentlige.

Denne ressourcertilgan kan man ikke løbe fra og specielt på sundhedsområdet er der sket et kvantespring i kvalitet.

Den offentlige sektor skal som alle andre organisationer nartuligvis løbende ændre sig i takt med udviklingen og arbejdsprocedure der kan ændres, vil kunne ændres. Sådan er det også i det private.

Både i Genopretningspakken og i S/SF planen er der opremset områder til effektivisering i det offentlige mht regler osv., men beløbsmæssigt er det i omfanget 2-4 mia. og det forklarer på ingen måde det store ressourceforbrug i det offentlige.

Christian Larsen,

faktum er, at der i de kommende år og fremover vil komme et enormt pres på de offentlige ydelser, bl.a. sundhedsvæsnet står over for nogle gevaldige udfordringer med en nær umættelig efterspørgsel; en stigende ældre befolkning samt mere krævende og 'oplyste' patienter, der ikke er blege for at debattere med overlæge og hospital.

I Danmark er ordet 'brugerbetaling' jo nærmest = med djævelen, så det kommer nok ikke på tale og folkepension til ALLE er jo også et must, for ellers er det fattighjælp.

Hvordan er det overhovedet muligt at holde 0-vækst, eller endda reducere i det offentlige forbrug, med sådanne fremtidsudsigter?

Kan en fjernelse af topskatten og halvering af selskabskatten løse det?

Dorte Sørensen

Adam van de Kamp
Ja det er fortvivlende efter SR.regeringen fik genoprettet den danske økonomi .så hat OVK i en højkonjunktur og med et stort statsoverskud fremkommet ved Nordsø olien, store afkast ved pensionsopsparingen og en pæn indtjening ved skibsfarten alligevel formøblet det danske overskud bl.a., ved at solde det op til skattelettelser og nu skal de svageste og dem der ikke har været med til forbrugs festen betale.

Dorte,

jeg er enig i, at VK-regeringen i den grad har misbrugt 00'ernes økonomiske opsving og gode globale konjunkturer.

Det er skammeligt, og går stik imod de borgerlig-liberale partiers slogan om, at de er landets økonomiske vagthunde.

Sikke en gang gas.

Christian Larsen

@ Adam van de Kamp

Ja, de kommende år er der ikke længere udsigt til badebilletter på nogen fronter, men i modsætning til dit svar til Dorte Sørensen synes jeg nu godt man kan rose regeringen for at have forvaltet 00'ere på passende vis.

De danske statsfinanser er blandt de stærkeste i EU, hvis ikke de stærkeste sammen med Sveriges.

Det gælder både gælden og det strukturelle underskud. Offentlige budgetter er uhør vanskellige at holde, da de styres politisk og efterspørgslen nærmest er uendelig. Samtidigt stiger forventningerne for borgerne år efter år og selvom der postet mere og mere i budgetterne, oplever mange at servicen ikke svarer til deres forventninger.

Dette er ikke et specielt dansk fænomen, men ses i alle vestlige lande.

Det danske sundhedsvæsen var kørt i bund da regeringen overtog efter Nyrup og der er en lang vej for at få styr på de mange mangler der især har været indenfor de tunge områder som kræft og hjertekarsygdomme.

Jeg anser ikke en afskaffelse af topskatten og halvering af selskabsskatten for en universalløsning, men dog som en forudsætning for at Danmark skal kunne klare sig i den stadigt stigende globale konkurrence om den bedste kapital, de bedste ideer og bedste hjerner.

Indenfor sundhedssektoren burde der indføres mindre brugerbetaling for besøg ved læge og skadestue, så unødvendig brug mindskes.

Løsningsmodellerne har tidligere været gennemgået af Velfærdskommissionen og findes allerede i brug i f.eks. Sverige.

Der er ingen tvivl om at S-SFs ønsker om mersbeskatning og fortsat øget offentligt forbrug ikke er vejen frem og de har da heller ikke nogen bud på hvordan man skulle kunne overholde den seneste henstilling der der kommet fra EU i dag, da partierne er skræmte af tanken om prioriteringer og besparelser, da det rammer ned i deres kernevælgere i den offentlige sektor og blandt dem på overførselsindkomster.

Lars R. Hansen

Dorte Sørensen:

"Danmark har været mellem de rigeste lande selv om eller måske fordi vi havde en stor offentlig sektor"

Verdens økonomiske kredsløb er, bl.a. med globaliseringen, i dag af sådan en beskaffenhed, at tidligere tiders forholdsvise høje, men nogenlunde holdbare danske skatte- og afgiftstryk fremover - fortløbende - vil virke mere og mere konkurrence-forringende for dansk økonomi.

Dertil kommer den demografiske udvikling - som parret med at Danmark er et uattraktivt indvandringsland for højproduktive immigranter - vil gøre arbejdsstyrken væsentligt mindre.

DS:"...ingen har fået bedre service..."

Det er et fænomen man ser når socialdemokraterne er i opposition - da kører propagandaen om nedskæringer, forringelser og rige private svin som tager for sig - kort sagt en halv eller hel forløjet forfaldshistorie som skal skabe utilfredshed, misundelse og splid i befolkningen.

Og så er det fuldstændigt ligegyldigt, at de offentlige udgifter ubestrideligt er vokset og servicen øget - det faktum taler man væk - man "føler og oplever" i stedet.

Et andet eksempel på dette "føleri" ses også i løndiskussionen, hvor visse offentlige ansatte "føler" de får mindre i lønposen end private, mens Lønkommissionen klart viser at de statsansatte er den højst lønnede gruppe i riget. Det ses også i det forhold, at fx. både skolelærere og politibetjente, der er blandt de 20% højest lønnede danskere, (ofte) opfatter sig som underbetalt og udbyttet - da propagandaen hamrer løs om rige svin i den private sektor, som angiveligt får den ene skattelettelse efter den anden.

DS:"formøblet det danske overskud"

Kan du ikke lige finde tallene for afdragene på statsgælden under VKO-flertallet?

Dorte Sørensen

Lars Hansen
Ja heldigvis fortsatte Fogh Rasmussen SR-regeringens 2010-plan med tilbagebetaling af statens gæld for at fremtidssikker Danmark, når de store årgange går på pension. Så at tilbagebetalingen gik hurtigere en ventet skyldes alene de høje oliepriser for Nordsø olien, de høje afkast af pensionsopsparingen og en pæn indtjening fra skibsfarten.

Christian Larsen

"Det vurderer økonomisk vismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

- Det, vi har fået, er tæt på den minimale dosis. Danmark har de problemer, vi har, men de er blandt de mildeste i Europa, siger han."

http://www.information.dk/telegram/236452

Ja, der røg S/SFs påstande om at der ikke ville komme en henstilling.

@ Dorte Sørensen

Under de sidste 9 år har væksten i det offentlige forbrug været højere end det som SR havde planlagt.

Er du så enig i at der ikke er behov for yderligere vækst i det offentlige forbrug - yderligere vækst som S/SF foreslår.

Lars R. Hansen

Nu blev der afviklet mere gæld end bestemt i 2010-planen - i øvrigt en udmærket plan - men desværre fulgte Fogh ikke folketingets 2010-plan - for hvad angik vækst i det offentlige forbrug (sat til 0,5%) - men lod kommuner og amter/regioner slå sig løs, hvilket beød vi fik en offentlig vækst på 1,8%.

Og her kan man med rette kritisere VKO-flertallet - ikke deres latterlige små skattereformer/omlægninger.

Hans Jørn Storgaard Andersen

@Adam sagde: .."at man i Danmark vælger at beskatte lønmodtagerens arbejdsudbytte hårdt, mens bolig- og jordejere de sidste 10 år har oplevet nogle gevaldige værdistigninger uden at røre en finger."

Helt enig!

Når vi har "ordnet" skat på lønindkomst, så kunne der være godt grund til at kigge på andre indkomster og deres beskatning - eller mangel på samme.

Al provenu herfra kan sikre, at skat på løn kan sænkes, hvis det er ønskeligt.

Nu gik boligboblen under Fogh Rasmussen jo i stykker, så det var måske heldigt, at man ikke begyndte at beskatte fiktive værdier - men det er en anden sag.

Mit hovedsynspunkt er, at skat på hårdt arbejde er én ting - og skat på arbejdsfri indkomster en anden.

Man kunne måske forestille sig, at Staten overtog et pant i en ejendom -afdragsfrit/-rentefrit - så ejeren ved et salg ikke kunne stikke hele provenuet i lommen?