Læsetid: 3 min.

Belysningen går i ét med tapetet og malingen leverer strømmen

Farvel til gammeldags lamper og fjernsyn, goddag til ydervægge, der laver CO2-fri strøm, og indervægge, der lyser og viser levende billeder
Man kan kombinere mode- og klimabevidsthed ved at skifte lamperne ud med selvlysende tapet. Så bliver det ikke bedre.

Man kan kombinere mode- og klimabevidsthed ved at skifte lamperne ud med selvlysende tapet. Så bliver det ikke bedre.

29. juni 2010

Her er et projekt, der kan sætte lamperne i vore huse til vægs, hvis det holder, hvad det lover. Det handler om OLED. Dvs. organiske, lysproducerende dioder. Eller på jævnt dansk: Lysende tapeter.

Og det er ganske enkelt: Man tager et egnet tapetmateriale og anbringer der på to ultratynde elektrodelag. Imellem elektroderne injicerer man en tynd film af et særligt organisk halvledermateriale. Til elektroderne i dette specielle tapet tilføres elektrisk strøm, hvorved elektroner begynder at vandre gennem halvledermaterialet. Når en elektron finder sin rette plads, afgiver den energi i form af en foton, lys. Den samlede strøm af fotonfrigørende elektroner betyder, at tapetet lyser.

OLED-teknikken bruges allerede i mobiltelefoner, digitale kameraer og andre bærbare apparater med små skærme, der skal kunne lyses op med lavt strømforbrug.

Tættere på naturligt lys

Nu har det unge walisiske firma Lomox Ltd. imidlertid kastet sig over at udvikle teknikken til brug i bl.a. tapeter, og med en bevilling på fire mio. kr. fra den britiske klimafond Carbon Trust regner man med at have det lysende tapet - med en tykkelse på bare én millimeter - klar til de første forbrugere om to år. Foreløbig er det dyrt, men det vil ændre sig, siger Ken Lacey, direktør for Lomox.

»Når vi først har perfektioneret vore produktionsprocesser, vil omkostningerne blive dramatisk reduceret. Vore løsninger til udendørs belysning er allerede konkurrencedygtige med eksisterende teknologi, og i takt med at vi vokser, vil vi levere den billigste og mest effektive belysning på markedet,« forsikrer Lacey.

Pointen med projektet er at spare energi og dermed CO2-udledning til atmosfæren samtidig med levering af en belysning, der ifølge Lomox er tættere på naturligt dagslys end det, dagens lavenergipærer leverer.

Tapeterne siges at være 2,5 gange så energieffektive som lavenergipærerne, der i sig selv kun bruger omkring en femtedel af de traditionelle glødepærers elforbrug.

»Det vurderes, at en udskiftning af dagens belysningsteknologi (med OLED-belysning) vil kunne reducere de globale årlige CO2-udledninger med over 2,5 mio. ton i 2020 og næsten 7,4 mio. i 2050,« skriver Lomox på sin hjemmeside.

Solcellemaling

Hvordan boligen vil tage sig ud med klimavenlige, lysende vægge, kan være svært at forestille sig. Man forstår, at tapetet skal kunne leveres, så belysningen kommer i særlige mønstre eller fra særlige områder - måske så man har sin egen lille sol på væggen i stedet for de gammeldags energislugende lamper.

Da OLED-teknologien også allerede bruges til supertynde displays, er et andet perspektiv at gøre vore vægge til display-tapeter, der ikke blot kan levere belysning, men også tv, film, videoopkald eller smukke landskaber. Japanske Toshiba, der i 120 år har produceret traditionelle glødelamper, men nu er holdt op, ligger forrest med udvikling af denne energieffektive teknologi, der indebærer, at vi i en ikke så fjern fremtid kan smide både lamperne og tv-apparaterne ud.

Det er alt sammen meget godt, men for alvor grønt og genialt bliver det først, hvis den smule el, der skal bruges til OLED-belysningen og -displayet kan leveres af huset selv og uden CO2-forurening. Det er der kendte teknikker til - vindmøller, solpaneler på taget m.m. - men nu er en ny teknik på vej, som forekommer at kunne spille godt sammen med OLED-teknologien: Solcellemaling.

Teknologiske institutioner som New Jersey Institute of Technology, Swansey University, California Institute of Technology og Argonne National Laboratory samt en række private firmaer arbejder alle med, hvad der kaldes tredje generations solceller. Hvor første generation er de siliciumbaserede celler under glas, mens anden generation består af solceller som tynde film. Tredje generation er f.eks. nanostrukturer af titanoxid, der som bestanddel af maling smøres eller sprayes på en overflade, der kan lede elektrisk strøm såsom en tynd aluminiumsfilm. Når fotoner fra solen rammer overfladen, begynder elektroner at vandre fra titanoxid-atomerne, og hermed er den strømproducerende proces i gang.

Man ser for sig boligens ydervægge eller tag omsætte solens energi til el, der føres ind i huset, hvor strømmen bruges til at få væggene til at lyse op. Ingen kontakt til elværket, ingen lamper inden døre, ingen CO2 fra elproduktionen. Det er vist bare at sætte sig og vente, til teknikken er markedsklar og konkurrencedygtig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Andreas Madsen

Er det her kommet på markedet endnu? I artiklen står der om ca 2 år, hvilket er ca. nu :) Gad vide hvordan det vil påvirke virksomheder såsom, som sælger LED lamper. Og er der nogen grund til at denne type OLED ikke kan overføres til lamper, som allerede benytter sig af LED teknologi?