Læsetid: 2 min.

CO2-lagre under jorden udgør stor miljørisiko

Vi kan ikke løse klimakrisen ved blot at pumpe CO2 ned i undergrunden, siger en professor ved Københavns Universitet. Risikoen for lækage er stor, påpeger han
'Der er stor risiko for lækager fra de underjordiske hulrum, man påtænker at bruge som lagerplads for CO2,' påpeger Gary Shaffer, der er professor ved Niels Bohr Institutet og leder af Center for Jordens klima og Biogeokemiske Kredsløb.

'Der er stor risiko for lækager fra de underjordiske hulrum, man påtænker at bruge som lagerplads for CO2,' påpeger Gary Shaffer, der er professor ved Niels Bohr Institutet og leder af Center for Jordens klima og Biogeokemiske Kredsløb.

Niels Bohr

28. juni 2010

Både energiselskaber og regeringer verden over nærer store forhåbninger til, at vi kan bremse den globale opvarmning ved at pumpe store mængder af drivhusgassen CO2 dybt ned under Jordens overflade.

Men ikke alene er CO2-lagring i undergrunden eller i dybhavet ekstremt kostbar. Metoden er heller ikke det lette teknologiske fix, som mange håber på, viser ny forskning fra Københavns Universitet.

Der er stor risiko for lækager fra de underjordiske hulrum, man påtænker at bruge som lagerplads for CO2, påpeger Gary Shaffer, professor ved Niels Bohr Institutet og leder af Center for Jordens klima og Biogeokemiske Kredsløb.

»Når kulstof ikke er på fast form, er der altid en risiko for, at det vil finde en vej ud af undergrunden, hvilket den nuværende situation i Den Mexicanske Golf er en meget aktuel påmindelse om,« siger Gary Shaffer med henvisning til oliekatastrofen ud for USA's sydkyst.

Han har gennemført et antal modelberegninger af forskellige scenarier for CO2-lagring. Konklusionen er, at udslip af oplagret drivhusgas på længere sigt kan medføre stor opvarmning af atmosfæren. Desuden kan lækager medføre store stigninger i havenes vandstand, iltsvind, forsuring og en øget CO2-koncentration i havene, skriver Gary Shaffer i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.

Hertil kommer de store byrder, man pålægger mange kommende generationer - ligesom det er tilfældet med langtidsdeponering af radioaktivt affald fra a-kraftværkerne.

Metoden er et figenblad

Hvis der sker CO2-udslip fra jordlagre til atmosfæren, må man nemlig kompensere ved på ny at oplagre kuldioxid gennem tusinder af år for at stabilisere klimaet, påpeger professor Shaffer.

Metoden med at opsuge CO2 fra kraftværkernes skorstene og pumpe den ned i undergrunden kendes på engelsk under forkortelsen CCS (Carbon Capture and Storage). Lande med stort forbrug af kul, der er det mest klimaskadelige brændsel, ser den som et effektivt middel til at skære i CO2-udslippet.

Teknologien er imidlertid omstridt, både fordi den er uprøvet i større målestok, og fordi den kræver enorme investeringer.

Miljøorganisationer kalder den »et figenblad«, der skal legitimere opførelsen af endnu flere kulkraftværker.

»Man bliver muligvis nødt til at bruge metoden, men man skal ikke bruge den for meget, og man skal være forsigtig. Vi skyder problemerne foran os på den måde. Det vil være bedre at skære ned på forbruget af kul og reducere CO2-udledningen,« siger Gary Shaffer.

I brancheorganisationen Dansk Energi er man tilhænger af CCS, fordi man ser den som en nødvendighed i en verden med voksende kulforbrug og CO2-udslip.

»Vi ser det som en nødvendig teknologi, hvis man skal reducere CO2-udslippet betragteligt. Men det er klart en overgangsteknologi, indtil man er nået endnu længere med sol og vind. Den er lidt dyr og kan ikke umiddelbart konkurrere, men den kan sagtens komme til det. Der vil også i 2050 være rigtig meget kulkraft i verden,« siger chefkonsulent Jesper Koch.

Han peger på, at kraftværker også kan bruge metoden til bogstaveligt talt at trække »overskydende« CO2 ud af atmosfæren, hvis man fyrer med klimaneutral biomasse.

For eksempel optager træflis lige så meget CO2 under væksten, som der bliver frigivet ved afbrændingen - og derfor bliver atmosfærens CO2-indhold reduceret, hvis man oplagrer CO2 fra forbrændingen under jorden.

ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian Jensen

At pumpe CO2 ned i undergrunden er nærmest endnu værre end at grave atomkraftaffald ned. Efter 100000 år vil a-affaldet være mere eller mindre ufarligt. CO2, derimod er derimod stadig potentielt farlig for klimaet, hvis det da endnu ikke allerede er sevet frem og har gjort skaden.

Det her med at grave sit affald ned er passé. Sådan gjorde man for 50 år siden.

Hvis man vil have a-kraft, må man tage hånd om affaldet inden for overskuelig tid (Transmutation?).

CO2 kan man ikke blive af med med mindre man planter en masse træer og lader dem blive til kul (som man ikke bruger). Det eneste "realistiske" er at lade være med at producere mere CO2 end kloden kan tåle.