Læsetid: 5 min.

Dagpengereform truer den danske model

Forringes dagpengesystemet, vil to ud af tre danskere stille krav om større jobsikkerhed i ansættelsen, viser ny undersøgelse. VKO's økonomiske genopretningsplan risikerer dermed at true den danske flexicurity-model. Arbejdsmarkedsforsker advarer om konsekvenserne
2. juni 2010

Hvis regeringen og Dansk Folkepartis spareplan føres ud i livet, kan det betyde et farvel til den flexicurity- model, som gennem en årrække har tegnet det danske arbejdsmarked. I en ny undersøgelse, som centrum-venstre-tænketanken Cevea har fået lavet, svarer to ud af tre danskere, at de vil kræve længere opsigelsesvarsler og større jobsikkerhed, hvis VKO's planer om at halvere dagpengeperioden fra fire til to år bliver til virkelighed.

»Meget tyder på, at danskerne har nået en smertegrænse for, hvor stor den økonomiske usikkerhed må blive ved ledighed,« siger direktør for Cevea Jens Jonatan Steen.

»Hvis aftalen bliver vedtaget, vil det lægge et alvorligt pres på fagbevægelsen i de kommende overenskomstforhandlinger, for så vil medlemmerne sige: 'Når dagpengeordningen ikke er bedre, end den er, så må vi til gengæld kræve længere ansættelser og mere rigide kontrakter',« siger Jens Jonatan Steen, der vurderer, at det vil gå ud over flexicurity-modellen og dermed hele det danske arbejdsmarked:

»Det er ikke alene lønmodtagerne, der bliver ramt. Arbejdsgiverne kommer også til at betale en høj pris for det her forslag«.

I en årrække har Danmark ligget i toppen af den internationale superliga, når det kommer til fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Danske virksomheder er blevet givet vide rammer for at hyre og fyre folk, fordi dagpengesystemet samtidig har kunnet fungere som en økonomisk sikkerhed for lønmodtagerne.

Men gennemføres VKO-flertallets spareplan, risikerer dét sociale kompromis at falde på gulvet, vurderer også arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen.

»Regeringens spareplan forrykker hele balancen i flexicurity-modellen. Det er jo en model, hvor man hele tiden bytter social sikkerhed med fleksibilitet. Og derfor nytter det ikke noget, at man nu pludselig forsøger at snyde på vægten fra politisk hold ved at udtømme den sociale sikkerhed. For så forrykker man modellen, og så reagerer fagbevægelsen naturligvis,« siger Flemming Ibsen, der advarer om konsekvenser af et mindre fleksibelt arbejdsmarked:

»Det, man får i stedet, er et arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne er mere tilbageholdende med at ansætte ny arbejdskraft, fordi de er bange for, at de ikke kan komme af med dem igen. Det kan mindske beskæftigelsesmulighederne - ikke mindst for de unge - og samtidig kan det øge den langvarige arbejdsløshed. Det er lige præcis, hvad vi ikke har brug for lige nu - vi har brug for det modsatte.«

Ifølge Flemming Ibsen er skrækscenariet lande som Tyskland og Frankrig, hvor det i dag har store omkostninger for virksomheder at nedjustere og opjustere antallet af ansatte. I Frankrig er arbejdsgivere f.eks. ved lovgivning forpligtet til at give fratrædelsesordninger på mindst 10 procent af årslønnen.

»Vi kan jo se, at i alle lande, hvor man har et dagpenge- system, der ikke er nær så fintmasket som vores, og hvor perioden ikke er nær så lang, dér har svaret fra lønmodtagerne været at gøre det meget dyrt for arbejdsgiverne at fyre folk, og det samme kan man forvente vil ske i Danmark,« siger Flemming Ibsen.

'Fuldt forsvarligt'

Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted afviser, at den forestående dagpengereform skulle udgøre en trussel mod den danske model.

»Dagpengesystemet har selvfølgelig en betydning, men at hele flexicurity- modellen skulle gå fløjten, fordi vi halverer dagpengeperioden, det tror jeg ikke på,« siger Bøgsted, der kalder forslaget »fuldt forsvarligt«.

»For vi laver jo samtidig en massiv indsats for at hjælpe langtidsledige i job. Desuden har stort set alle lande rundt om Danmark et ringere dagpengesystem end det, vi lægger op til. Det er kun Belgien og Island, der har en længere dagpengeperiode, men i de lande, vi normalt sammenligner os med, er perioden kortere,« siger Bent Bøgsted.

Heller ikke Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs mener, at en halvering af dagpengeperioden vil skabe problemer i forhold til flexicurity-modellen. Men det overrasker hende til gengæld ikke, at lige præcis Cevea når frem til det synspunkt, da det »er en tænketank, som ikke deler den nuværende regerings grundlæggende holdninger«.

»Jeg mener ikke, at en afkortning af dagpengeperioden får nogen indflydelse på flexicurity-modellen, fordi vi har den aktive arbejdsmarkedspolitik, vi har. Og det er den, der skal bidrage til, at folk kommer hurtigere i arbejde. Desuden er selve afkortningen af dagpengeperioden noget, som anerkendte økonomer har opfordret os til, fordi det vil bidrage til, at ledige kommer hurtigere i job. Så jeg tvivler på, at det her vil have nogen som helst negativ indflydelse på flexicurity,« siger Ulla Tørnæs.

Hun henviser desuden til, at opsigelsesvarsler er et overenskomstspørgsmål, som man må aftale sig frem til på arbejdsmarkedet.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening mener direktør Jørn Neergaard Larsen, at en afkortning af dagpengeperioden ligefrem vil gøre det samlede arbejdsmarkeds- system sundere, end det er i dag.

»Vi ved, at dagpenge- perioden i Danmark er diskvalificerende lang. Det er kendt, at hvis man har en ledighedsperiode på over halvandet år, så forringes mulighederne for at vende tilbage til ordentlige job drastisk. Derfor er det et fuldstændig forkert signal at sende, at man kan have en dagpengeperiode på fire år, fordi den i virkeligheden er diskvalificerende og skaber et trægt arbejdsmarkedet,« siger Jørn Neergaard Larsen.

Han mener derfor ikke, at danskerne har grund til bekymring.

»Danskerne skal ikke blive usikre pga. en afkortning af dagpengeperioden. Men der kan være mange andre grunde til at være usikker - jeg tænker på den manglende vækst. Hvis ikke der bliver ændret på den, så begynder det at gøre ondt, og så kommer det først til at koste rigtig meget velfærd,« siger han.

Gradvise forringelser

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen peger imidlertid på, at dagpengesystemets tryghedsskabende mekanisme over en længere årrække har været under pres. Ifølge tal fra Cevea fik en fyret privat ansat funktionær i 1982 således dækket 62 procent af sin indkomst på dagpenge, mens tallet i 2009 var faldet til 42 procent. Med en forkortelse af dagpengeperioden fra fire til to år, sådan som regeringens og DF lægger op til, vil det sociale sikkerhedsnet blive svækket yderligere.

»Ser vi på dæknings- graden i dagpengene, er den sociale sikkerhed blevet trappet væsentligt ned over de senere år,« siger Flemming Ibsen:

»Det har blandt andet betydet, at over 100.000 har tegnet private forsikringsordninger for at kompensere for tabet af sikkerhed. Det er sådan set en privatisering af dagpengesystemet, vi har været vidner til - og det er et problem, hvis man vil fastholde den danske flexicuritymodel for alle lønmodtagere.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Estermarie Mandelquist
Estermarie Mandelquist anbefalede denne artikel

Kommentarer

Udsagnet:
»Danskerne skal ikke blive usikre pga. en afkortning af dagpengeperioden. Men ... [pga] den manglende vækst.«
...er vel to sider af samme sag.

LO's nu annullerede kampangne ramte lige ned på regeringens dårlige sociale samvittighed .. hvis regeringen altså var i besiddelse af en sådan...

Sven Karlsen

"Forringes dagpengesystemet, vil to ud af tre danskere stille krav om større jobsikkerhed i ansættelsen, viser ny undersøgelse"

- har man været nødt til at lave en undersøgelse, for at finde ud af det ... de penge kunne jeg godt have sparet dem!

Dorte Sørensen

Tak til Information for at fortælle om skredet i den danske flexicurity-model eller måske farvel til den og dermed farvel til en fordel de danske arbejdsgivere har haft.
Derudover vil jeg henvise til P1s Orientering fra i går, hvor Jesper Tynell havde set på om halvering i dagpengeperioden virkelig gav de besparelser som regeringen og DFs lovede.
Hans konklusion var at det var meget tvivlsomt, da der er sket mange stramninger i dagpengesystemet siden de tal som Arbejdsmarkedestkommissionen brugte i deres beregninger. Så også her kan der spørges om hvem der har flest fugle på taget , som er blevet OVKs yndlings udtryk for at nedgøre S og SFs plan.
PS: Jesper Tynell henviste også til en SFI rapport fra først i 2000érne, hvor der var tal og statistikker for de mange ændringer i dagpengeperioden gennem tiden.

Søren Kristensen

Hvad nu hvis det slet ikke er dagpengeperioden der udgør krumtappen i flexicuritymodellen, men det faktum at vi (stadig) har en forholdsvis flad struktur, høj grad af indkomstudjævning og et genrelt højt uddannelsesniveau, som gør at de fleste ville kunne lede fx. en bank eller blive folketingspolitiker, hvis bare de fik chansen?

Peter Hansen

Det er den 'aktive arbejdsmarkedspolitik', der er problemet, fordi den forhindrer folk i at skaffe sig job via kontakter, via henvendelser og via planlægning på blot lidt længere sigt.
Den såkaldt aktive arbejdsmarkedspolitik tjener nemlig til at forsure arbejdslivet for mange mennesker, hvilket er det sidste, der kan være meningen.

martin sørensen

15.000 danskere mister nu dagpenge retten 10.000 ud af dem,kan ikke få kontant hjælp. som følge af at man har halveret dagpenge retten

naturligtvist så vil dem der nu er på arbejdet markdet nu sikre sig mod lediggang, ved at kræve længere opsigelses varseler,
bankerne og real kredit instidutioner vil også møde alle timelønnede med et krav om højrere rente betaling, for at kompencere eller afvise flere for at kunne købe fast egendom. eller tage lån i deres boliger af den ene grund du, er timelønndet og har derfor en forkort opsigelses varsel for at vi tør låne dig penge uden at du betaler for den riciko som vi som bank nu tager,

så ja det er modreaktion som svar på reaktion, er de totalt dumme i VKO ?

ja åbenbart må det logiske svar jo være.

http://nyhederne.tv2.dk/politik/article/30937111/

Niklas Monrad

At der er muliged for at være på dagpenge i 4 år er jo fuldstændig vanvittigt for alle andre end de som er professionelt arbejdsløse. Selv 2 år forekommer mig at være temmelig lang tid at være uden arbejde.

Hvad der derimod burde arbejdes hen imod er fleksible perioder, hvor man i fremgangstider med lav arbejdsløshed forkorter dagpenge perioden maksimalt, og i nedgangsperioder forlænger den. Hvis man holder bidraget stabilt og urørligt i gode tider er der en opsaring at tære på i dårlige som vil forhindre forringelse af statens finanser og skatteforøgelser i dårlige.

Både fagforeningerne, arbejdsgiverorganisationer og deres medlemmer må se at komme ud af deres vanetænkning. Og holde op med at fremmane katastrofescenarier hver gang der snakkes om reformer og fratagelse af erhvervede rettigheder.

Martin Kristensen

Så CEVEA mener regeringens politik truer den danske model....overraskelsen vil ingen ende tage.

Kan vi ikke ved disse "undersøgelser" få at vide hvad der er blevet spurgt om præcist, hvor mange har svaret og hvad har svarene været?

I modsat fald er "undersøgelserne" ubruelige og konklusionerne omtrent lige så troværdige som var de postulater fremsagt uden belæg af de institutioner der har bestilt dem.

Karsten Olesen

Blå stue blander igen tingene sammen - der gælder ikke en "ret" til fire års dagpene - idet man skal tage det arbejde der udbydes i perioden.
Det er hvis der ikke er udbudt arbejde at fire års grænsen kan blive aktuel.
Krisens længde er udenfor de arbejdsløses kontrol, og de gør naturligt nok modstand mod at deres forsikring lukker ned.
I forvejen fusker staten jo med statistiken over de titusinder der er udenfor de forsikrede kategorier eller får afvist hjælp med mere eller mindre opdigtede begrundelser.