Læsetid: 3 min.

Danske elever er verdens bedste til samfundsfag

Danske elever hører til i verdenseliten når det kommer til forståelse af samfundsforhold, demokrati og politik, viser ny undersøgelse. Det er en sejr for den ellers udskældte reform- og projektpædagogik, mener eksperter
Jane Madsbøll Drejer (tv) underviser her en 8. klasse på Øster Farimagsgadens Skole i København.

Jane Madsbøll Drejer (tv) underviser her en 8. klasse på Øster Farimagsgadens Skole i København.

Søren Bidstrup

30. juni 2010

Når det kommer til forståelsen af begreber som demokrati, politik, ytringsfrihed, ligestilling og medborgerskab, hører de danske skoleelever til blandt verdens absolut bedste, viser en ny international undersøgelse ved navn The International Civic and Citizenship Education Study. Danmark topper sammen med Finland stort set alle kategorier i den verdensomspændende undersøgelse:

»Danmark har en elite, som ingen andre lande matcher. Ikke engang Finland. Og vores bundniveau er også højt sammenlignet med de andre lande,« siger Jens Bruun, >adjunkt ved DPU og projektleder på den danske del af undersøgelsen, som er foretaget blandt elever i 8. klasse.

Oprejsning

Det gode danske resultat kan ses som en oprejsning til det danske skolesystem, som ofte er blevet kritiseret, når der er foretaget lignende undersøgelser i discipliner som eksempelvis matematik, naturvidenskab og læsning. Det mener Peter Allerup, der er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) ved Aarhus Universitet:

»Det her er et tegn på, at de bløde værdier, som vores folkeskole i en vis udstrækning er bygget på, virker,« siger Peter Allerup og uddyber:

»Vores færdigheder i forhold til hovedregning og retstavning er ikke helt i top. Men det at tænke selv, have holdninger og forholde sig kritisk til tingene, det kan de danske elever,« siger Peter Allerup. Han hæfter sig ved, at undersøgelsens formål er at vise, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som statsborgere og medborgere. Elevernes færdigheder er blevet testet, men også elevernes analyseevner er medtaget. Og derfor klarer den danske skole sig godt, mener han:

»Det er beviset for, at der er andre ting, vi er gode til. Og det er ting, som efter min mening er mindst lige så vigtige som det at have færdighederne i orden, som eksempelvis PISA-undersøgelserne siger noget om. Når eleverne skal forlade folkeskolen, så er de godt rustede til at komme videre,« siger Peter Allerup.

Projektpædagogik

Rektor for Professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, ser resultatet som en sejr for den ellers udskældte danske projektpædagogik:

»Det her vidner om nogle af gevinsterne ved reform- og projektpædagogikkens virke i Danmark. Vi taler ofte om bagsiderne i relation til faglighederne. Her ser man styrkesiderne. Projektpædagogikken er aktiverende og stimulerer en bevidsthed om deltagelse og indflydelse,« siger Stefan Hermann, som derfor ikke er overrasket over undersøgelsens resultat:

»Vi har historisk gode forudsætninger for at klare os godt i sådan en undersøgelse. Vi har i de seneste 30-40 år dyrket demokratiet som livsform og som noget, man tager stilling til. Der har været rodfæstet forestilling om, at demokrati ikke bare er noget, vi skal vide noget om. Det er noget, vi skal kunne, og det er noget, vi skal praktisere i uddannelsessystemet,« siger Stefan Hermann. Og det har afspejlet sig i undervisningen:

»Derfor har vi en inddragende undervisningsform i Danmark. Eleverne har siden 1975-loven (Folkeskoleloven, red.) haft indflydelse på uddannelsens tilrettelæggelse. Ideen er, at hvis de skal lære noget, så skal de inddrages. De skal ikke bare fyldes med viden, men skal behandles som selvstændige individer,« siger Stefan Hermann. Samme holdning har Peter Allerup:

»Jeg tror, at årsagen er, at vi i Danmark arbejder med 'ansvar for egen læring'. Elevernes skal inddrages i processen og derigennem føres frem til de læringsmål, der er for faget.« Det er det modsatte af udenadslære og færdigheder:

»Vi har ikke en struktur, hvor forældre og elever forventer, at al lærdommen kommer i en lind strøm fra katederet. Når man har ansvar for sin egen læring, så indbefatter det blandt andet, at man overvejer, om den her måde at lære tingene på nu også er god. Der er mindre udenadslære og mere proces.«

Der er fordele og ulemper ved begge strukturer, men generelt er Peter Allerup tryg ved den bløde, danske model:

»Det er derfor, eleverne er så dårlige til almindelig hovedregning. Faktisk er det til tider helt uhyggeligt, hvor ringe de almindelige færdighedsting er. Men mig forskrækker det altså ikke,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Hansen

Det vidste jeg,
Danske elever har generelt særdeles gode sociale kompetancer, og er dygtige til team-Work.

Og de er dygtige til at lære det der ikke kan måles og vejes.
Så det er da muligt at Finnerne o.a. individuelt er bedre end vores til Matematik, til gængæld er vores bedre til at løse vanskelige opgaver i flok.

Bjarne Hansen

Danske elevers force er også deres ide rigdom og kreativitet, som jo netop bliver stimuleret ved at de tidligt lærer at samarbejde, og udveksle erfaringer.

Bjarne Hansen

At man kan rable en masse formler og vers af sig komplet fejlfrit, er ikke endbetydende med at man har forstået en meter af det man har lært.
Men det er det der giver høje karaktere på f.eks. Amerikanske, Afrikanske og Franske skoler.
Det er muligt er også er sådan i andre lande eller omvendt, men det er de eneste jeg har kendskab til.

Jeg ved det fra nogle udenlandske venner som er meget begejstrede for den Danske læringsmodel, for som de siger, det giver selvstændige børn der forstår at gribe om et problem og løse det. Istedet for altid bare at kikke efter Facit.

Heinrich R. Jørgensen

Efter første gennemlæsning var indtrykket, at postulaterne og de påståede sammenhænge i artiklen, var rablende vanvid.

Efter endnu en gennemlæsning, har indtrykket ikke fortaget sig.

Det er overordentligt glædeligt, hvis danske skoleelever har begrænset autoritetstro, og har selvsikkerhed nok til at tænke og vælge selv.

Men at danske skoleelever skulle være verdensmestre i "demokrati, politik, ytringsfrihed, ligestilling og medborgerskab", kan formodentligt kun forstås på den måde, at de er dygtige til at gengive det pensum lærerne for forsøgt at indpode dem, formodentligt kombineret med en vis portion frækhed til at være illoyal overfor det politisk korrekte dogmer, der i lærernes optik sikkert giver en ekstra bonus?

At dømme ud fra de fleste voksnes danskeres indsigt i de nævnte emner, er det meget tvivlsomt, at danskere skulle være særligt velbevandrede i "demokrati", men er muligvis i særklasse når det gælder aktiv medindflydelse?

Hvad angår de øvrige fire punkter, tror jeg ikke det mindste på undersøgelsens resultater.

Når undersøgelsens måling af en dimension ved det nationale undervisningssystem, for en gangs skyld udsiger noget positivt, tages der straks til indtægt for "reform- og projektpædagogik", der nu påstås at fejre sin store triumf, samtidigt med at paratviden i alle andre emner påstås at være ligegyldige.

Rachel Henderson

Danskerne mig her og danskerne mig der. Overskriften kunne ved nærmere gennemlæsning lige så godt have "finnerne verdensmestre......".

Det er endda bemærkelsesværdigt at finnerne er i front både hvad angår samfundsfag OG læsning mv. Her kunne vi andre sikkert lære meget af hvordan finnerne gør.

Det er irriterende med journalister der altid fremhæver den danske stamme eller ser det fra "danskernes" sysnspunkt.Kan vi dog ikke komme ud over den form for provinsialisme?

Heinrich R. Jørgensen

Rachel ville helt sikkert dumpe i samfundsfag med dén holdning, der står i stærk kontrast til den statsdikterede sandhed ;-)

jens peter hansen

Vores færdigheder i forhold til hovedregning og retstavning er ikke helt i top. Men det at tænke selv, have holdninger og forholde sig kritisk til tingene, det kan de danske elever,« siger Peter Allerup.

I forhold til hvem. Mig bekendt er der ikke lavet internationale undersøgelser om stavning og hovedregning, men jeg vil da gerne korrigeres.
Derimod er der lavet undersøgelser i læsning og her ligger DK langt efter Finland og lige efter Sverige og foran Norge og Island. I matematik, ikke hovedregning, ligger Finland igen forrest og DK ligger foran Sverige, Norge og Island. I Naturfag ligger DK efter Finland og Sverige, men foran Norge og Island.
Myten om at det går ad helvede til passer alle på højre og venstre fløj i DK. Det er jo også dem, der med forskellige begrundelser sender deres børn i den private skole, så ungerne kan lære noget og ikke bliver forstyrret af uvorne indvandrere eller tilpasningsvanskelige danske børn. Skulle de snige sig ind bliver de hurtigt sendt til den offentlige skole, som så får fornøjelsen af de rare børn. Inklusion hedder det og det skal der blive meget mere af i fremtiden, forstår man.
Alligevel er klarer de fleste folkeskoler sig , men den efterhånden vedtagne fordom om at det går ad helvede til har bidt sig fast. Nogen hjælp hos DPU skal man dog ikke vente. Her har man travlt med sig selv og aner intet om hvad virkeligheden er i folkeskolen, når man undtager de feltstudier af et par måneders varighed som phd-studerende foretager.Noget bud på hvad der skal laves om har de dog ikke, men en tur til Singapore er altid interessant.
Hvis samfundsfagsprøven er røv og nøgler , Heinrich, så må de andre prøver jo også være det, eller hvad ? Finland har verdens bedste elever og og en arbejdsløshed, der over dobbelt så stor som den danske. Men folkeskolen er noget lort.

Heinrich R. Jørgensen

Jens Peter Hansen:
"Hvis samfundsfagsprøven er røv og nøgler , Heinrich, så må de andre prøver jo også være det, eller hvad ?"

Det har jeg bestemt ikke påstået at den nødvendigvis er. Eller at de andre prøver skulle være...

Det er altid vanskeligt at lave prøver der kan bruges til sammenligning på tværs af sprog, kulturel, nationalitet og hvad der ellers skiller.

At dømme ud fra mine observationer blandt voksne danske medborgere, der alle formodentligt engang har gået i 8. klasse, er jeg ikke voldsomt imponeret over færdigheder i de fem discipliner den omtalte prøve nævner. Det er ikke katastrofalt dårligt, men det er forhåbentligt langt fra at være i særklasse.

Når det gælder "demokrati", hvad end denne størrelse er for noget, tror jeg gerne at eleverne er skolede i at tage ansvar for egen læring, at tale for egen sag, at deltage i en "tingskultur" hvor der diskuteres offentligt, og andre områder.

På de områder er jeg sikker på, at eleverne klarer sig fortrinligt, og at årsagen i vid udstrækning skyldes den danske folke- og grundskole.

Når det gælder færdigheder såsom at kunne læse og forstå Grundloven, er der næppe grund til at antage at eleverne skulle blive mere kompetente end deres lærere. På det konkrete område, har jeg endnu til gode at møde en folkeskolelærer, der ikke har liret de sædvanlige vane- og vrang-forestillinger af sig. Heldigvis er gymnasielærere klædt fagligt bedre på, så nogle får deres vildfarelser korrigerer siden.

I andre lande, der f.eks. har en forfatningsdomstol, en reel magtdeling og nogle rigide procedurer for hvordan magtinstanser skal og må agere, er der helt anderledes grobund for at elever kan lære om demokrati, forfatningsret og lignende.

jens peter hansen

Når det gælder færdigheder såsom at kunne læse og forstå Grundloven, er der næppe grund til at antage at eleverne skulle blive mere kompetente end deres lærere. På det konkrete område, har jeg endnu til gode at møde en folkeskolelærer, der ikke har liret de sædvanlige vane- og vrang-forestillinger af sig. Heldigvis er gymnasielærere klædt fagligt bedre på, så nogle får deres vildfarelser korrigerer siden.
Øh hvad for en vildfarelse?? jeg er ikke helt med .
Nåh, men eksempelvis har Frankrig og Italien undersøgelsesdommere. Det anses som en sikkerhed mod magtmisbrug fra politiets side. På papiret korrekt og langt bedre end det danske, men mon Italien lige er det sted man skal drømme om en retfærdig domsafsigelse, hvis man bor fx bor i Palermo ??

jens peter hansen

Når det gælder færdigheder såsom at kunne læse og forstå Grundloven, er der næppe grund til at antage at eleverne skulle blive mere kompetente end deres lærere. På det konkrete område, har jeg endnu til gode at møde en folkeskolelærer, der ikke har liret de sædvanlige vane- og vrang-forestillinger af sig. Heldigvis er gymnasielærere klædt fagligt bedre på, så nogle får deres vildfarelser korrigerer siden.
Øh hvad for en vildfarelse?? jeg er ikke helt med .
Nåh, men eksempelvis har Frankrig og Italien undersøgelsesdommere. Det anses som en sikkerhed mod magtmisbrug fra politiets side. På papiret korrekt og langt bedre end det danske, men mon Italien lige er det sted man skal drømme om en retfærdig domsafsigelse, hvis man bor fx bor i Palermo ??

Heinrich R. Jørgensen

Jens Peter Hansen:
"Øh hvad for en vildfarelse??"

Hele paletten, om magtens tredeling (falsum), de uafhængige domstole (falsum), demokratiets indførelse (falsum), og myriader af andet.

Italien er bestemt ikke et mønsterland. Det er nogenlunde på linje med Danmark, selv om det formelt sandsynligvis ser en del bedre ud.

jens peter hansen

Nåh bare det. Er det spørgsmål du sådan plejer at tale om med folkeskolelærere og alle de andre ignoranter du mener befolker de danskes øer ??

Heinrich R. Jørgensen

Jens Peter,

jeg ser ikke nogen pointe i at svare tilbage med spydigheder.

Den korte af den lange er, at Danmark i stedet for en revolution i 1848, fik stækket monarkiets magt en smule, og fik det formuleret i et højtideligt dokument, kaldet Grundloven.

Siden har der været tilløb til at folket tog magten og afskaffede monarkiet -- f.eks. i 1885, 1901, 1920 og 1945 -- men hver gang er det blevet til nul og niks, hvor de hidtidige magthavere har fortsat.

Eneste ændring har været, at Kongen er blevet frataget sine ellers Grundslovsbestemte beføjelser, og at de politiske partier og Folketinget har sat sig grundigt på magten i stedet -- uden skyggen af formel hjemmel til dette.

Det betyder, at landet stadig er et kongeriget, at folkestyre og demokrati fortsat er en fremtidsvision, at folket stadig ingen reel magt har, og at strukturen til det embedsvælde der fandtes under enevælden, fortsat består.

Samtidigt trækkes kongeriget stadig med en dybt antikvarisk forfatning, hvor der på talrige områder er modstrid mellem ord og praksis, og hvor befolknings retssikkerhed mod et magtfuldkomment Folketing eller en magtfuldkommen regering i praksis er ikke-eksisterende.

Hvis folkeskolelærerne kunne undervise de håbefulde unge mennesker i de faktiske sammenhænge, kunne det være, at der på sigt kunne være begrundet håb om forbedringer.

Det sker dog ikke. I stedet synger folkeskolelærere svjv gladeligt med på løgnen om den lykkelige overgang fra enevælde og despoti, til demokrati og parlamentarisme. Eleverne fortælles formodentligt, at landet Grundlov er et prægtigt dokument, når faktum er, at langt de værste bananrepublikker har forfatningsdokumenter der er skruet sammen på langt sundere og rimeligere måden end den danske.

Naturligvis må man forvente, at statsansatte embedsmænd er loyale overfor deres herrer, og det gældet naturligvis også folkeskolelærere. Når herrernes bud er at inddoktrinere ungdommen hvor prægtigt og viseligt kongeriget er indrettet, og hvor almægtigt befolkningen er qua retten til at sætte kryds med års mellemrum, er det forståeligt, at lønmodtagerne lystrer lydigt.

Jeg ville ønske, at denne indoktrinering ikke fandt sted i folkeskolen, og at såfremt emnet skulle være en del af pensum, at det ikke var landets aktuelle magthavere der skulle bestemme hvilken udlægning der var den korrekte, men at det var op til kvalificerede fagfolk at foretage en vurdering, og stå for uddannelsesmaterialer m.v. til både faglærere og siden elever.

Heinrich R. Jørgensen

Jens Peter Hansen:
"folkeskolelærere og alle de andre ignoranter du mener befolker de danskes øer ??"

I det omfang ignoranter befolker de danske, må det være rimeligt at rette en anklagende finger mod det skolesystem, der tydeligvis svigtede den formodede pligt til at bedrive oplysningsvirksomhed.

Heinrich R. Jørgensen

Jens Peter Hansen:
"Er det spørgsmål du sådan plejer at tale om med folkeskolelærere og [...]"

Ja, selvfølgelig. Når jeg møder andre mennesker, plejer jeg ofte at samtale om noget jeg formoder har deres interesse, og ofte bliver samtalerne spændende og lærerige.

Det gør det såmænd også ofte, når det drejer sig om lærere -- blot har jeg bemærket, at lærere i samfundsfag oftest har godtaget de officielle sandheder ukritisk og ureflekteret, med nogle gymnasielærere som eneste lyspunkter foreløbigt. Samme mønster gælder i øvrigt kristendoms/religionslærere...

Skulle jeg i stedet undtale at samtale med andre, eller overgive mig til ligegyldig tomgangssnak og bøvede udfald i øst og vest, også ofte kendt som "hygge"?

jens peter hansen

På det konkrete område, har jeg endnu til gode at møde en folkeskolelærer, der ikke har liret de sædvanlige vane- og vrang-forestillinger af sig.

Hvem sagde spydigheder ??
I stedet synger folkeskolelærere svjv gladeligt med på løgnen om den lykkelige overgang fra enevælde og despoti, til demokrati og parlamentarisme. Eleverne fortælles formodentligt, at landet Grundlov er et prægtigt dokument, når faktum er, at langt de værste bananrepublikker har forfatningsdokumenter der er skruet sammen på langt sundere og rimeligere måden end den danske.

Hvad du formodentlig tror at man sådan går og laver i folkeskolen er og bliver formodninger eller hvad??
Efter min hukommelse har Guatamala en rigtig fin forfatning som nærmest er skrevet af efter FN´s menneskerettighedserklæring. Indianerne der blev plaffet ned i årene efter dette fine dokument blev vedtaget har af indlysende grunde aldrig protesteret.
Sovjets forfatning fra 1936 , tror jeg det var, er det smukkeste stykke papir i verden.
At den danske grundlov langt fra er optimal forhindrer vel ikke at eleverne får en ordentlig undervisning ??
Alle i det her land ved at adskillelsen mellem den udøvede magt og den dømmende magt er højst diskutabel. Det er den vist uheldigvis de fleste steder.
Men folkeskolelærerne de lirer bare remsen af. Også selv om de alle har haft gymnasielærere som, forstår jeg, har set lyset. Ak ja.

Heinrich R. Jørgensen

Jens Peter Hansen:
"Alle i det her land ved at adskillelsen mellem den udøvede magt og den dømmende magt er højst diskutabel."

Det burde enhver selvfølgelig kunne konstatere ved selvsyn, men ikke desto mindre skal man ofte lægge ører til selv politikere og journalister, der påstår at der eksisterer en tredeling af magten. Det mantra tror jeg er blevet indpodet folk så grundigt, at de ikke kan frigøre sig fra det, på trods af det åbenlyse i, at det er et falsum.

Mit spørgsmål er således: Hvor er folk blevet "hjernevasket" med usande mantraer om verdens (her: kongerigets) indretning? Hvorfor har skolelærere gennem årtier medvirket til en sådan indoktrinering?

At jeg ikke personligt folkeskolelærere med tjek på emnet, beror sikkert på en tilfældighed. Hvad angår gymnasielærere, er det nok fifty/fifty om det har fået fat i den lange ende, eller om det også blot velvillig kolporterer det officielle vrøvl.

Selv de smukkeste og mest elegante forfatninger i verden bøjes og misbruges på det skammeligste, når der ikke er et effektivt værn mod misbruget.

I Danmark har man en antikvarisk forfatning, der tolkes ad absurdum til at fremmane et ganske andet indhold end hvad der faktisk står i teksten, samtidigt med at befolkningen tydeligvis intet værn har mod at et folketingsflertal skamrider deres de facto tolkningsret til landets forfatning til nyt forrykte højder.

I et demokrati burde folket være almægtigt. I Danmark er folket afmægtigt.

jens peter hansen

Tredelingen af statsmagten er et mantra. Selv da jeg gik i skole, altså det der hed mellemskolen, fortalte vores folkeskolelærer, der i øvrigt var konservativ, at når det var justitsministeriet der udnævnte dommerne, så var tredelingen laaaangt fra perfekt,. UK har ikke en skreven forfatning. Ikke desto mindre ville jeg hellere stedes for en dommer, arresteres af en politibetjent eller puttes i fængsel her end i så mange andre lande.
Jeg ved ikke om danskere ved mere om samfundsforhold end andre, men jeg husker at danskere eksempelvis vidste mere end de fleste i EU om EU. Og det var ikke for meget. Men mest er alligevel mest eller hur ??

Heinrich R. Jørgensen

Jens Peter Hansen:
"jeg husker at danskere eksempelvis vidste mere end de fleste i EU om EU."

Det var vist i forbindelse med Maastricht, at den konklusion blev foretaget. Det var i øvrigt ved afstemningen i 1992 at politikerne mente at folket havde valgt forkert, da de stemte "nej" og således måtte stemme endnu en gang året efter.

Det var i øvrigt også ved den lejlighed, at Danmarks ratifikation af den pågælden EF/EU traktat betød, at Grundloven ikke længere var basis for dansk lov -- det har siden været EU der har kunnet diktere, hvad der skal inkorporeres i dansk lov, og således vedtager giver de danske folketingsmedlemmer en bunden opgave svarende til vistnok 80% af al dansk lov der udarbejdes.

At Grundlovens § 20, stk. 1 umuliggører at beføjelser skulle kunne overlades til mellemfolkelig myndigheder i et ubestemmeligt omfang, demonstrerer med al tydelighed, at Grundloven aldrig har været et bolværk mod magthavernes ambitioner...

End ikke i perioden i 1940'erne da de tyske tropper opholdt sig i Danmark, blev dansk lov og suverænitet skubbet til side. Hvad der blev godtaget i 1993 af politikerne, var en tilstand ingen ville have godtaget blot 50 år forinden.

Heinrich R. Jørgensen

Jens Peter Hansen:
"fortalte vores folkeskolelærer, der i øvrigt var konservativ, at når det var justitsministeriet der udnævnte dommerne, så var tredelingen laaaangt fra perfekt"

Jeg kan kun tilslutte mig med et hurra for oplyste og opvakte folkeskolelærere, der vælger at oplyse sine elever, fremfor at lire parolerne af.

Bjarne Hansen

Der er desværre en del tumpede Danskere der har valgt en Regering der smadrer ALT hvad de kommer i nærheden af.
Først kunne vi købe hele verden, sagde de, og så skulle der Reformeres over hele linien så alting skulle blive Verdensklasse, Undervisningssystem i Verdensklasse.
Politi i Verdensklasse.
Sundhedssystem i Verdensklasse.
Service for syge og Handicappede i Verdensklasse.
Kultur i Verdensklasse.
Velfærdsservice i Verdensklasse.
Offentlig transport i Verdensklasse.
Og et COP 15 top-møde i Verdensklasse.

Intet af det er blevet til noget der bare ligner Italienske tilstande, og langt det meste er endt i katastrofer og skandaler, hvor man har nedsat en masse udvalg bestående af nyansatte Konsulenter og Top-Chefer der forstå at rage til sig af budgetterne.

For hver eneste gang man spørger regeringen om hvorfor det går så elendigt med alle deres Verdensklasse forsøg og Reformer, så er standard-svaret fra samtlige ministre. Med overdreven patos i stemmen
"Der er ALDRIG tidligere blevet bevilget SÅ mange penge som under denne V-K Regering" ......til Sundhedssektoren, Politiet, de psykisk syge etc. etc.

Det underlige er bare, at ingen, absolut ingen kan finde ud af hvor alle disse vældigt mange penge er blevet af, man skære jo ned overalt.

Heinrich R. Jørgensen

Bjarne,

verdens meste tåbelige forklaring når man skal forsøge at forklare og undskylde noget der ikke virker, med at der er blevet brugt endnu flere penge end vanligt på forehavendet.

I alle normalle sammenhænge, demonstrerer det jo netop ekstrem inkompetence. At man gladeligt og uansvarligt har bortødet penge, uden at sikre sig at man har fået noget for penge.

Det skyldes formodentligt politikeres tre-trins handlingsmønster.

1) erkendelse af at noget må gøres.
2) at noget (arbitrært) gøres.
3) at politikerne bagefter kan hævde, at noget blev gjort, og at problemet burde være forsvundet.

Når politikere skal hævde at have gjort noget, handler det altid om at kunne henvise til et udgiftsbilag, som dokumentation for at noget skete.

Det formoder jeg er logikken i at politikere bliver ved med at fremture med deres general-undskyldning om at de har brugt rigtigt mange penge.

For enhver anden burde udsagnet per definition opfattes som en indrømmelse af lemfældighed og ligegyldighed med de ressourcer og det ansvar politikerne er blevet betroet.

Thorsten Lind

Kan man ikke blive andet,
kan man altid blive samfundsfaglig.

Det Danske Demokrati er et realityshow,
men der er penge og status i skidtet......!

Et nyt ungdomsoprør efterlyses!!

Heinrich R. Jørgensen

Thorsten Lind:
"Et nyt ungdomsoprør efterlyses!!"

Hvad som helst, der kan medvirke til en stærkt tiltrængt reformproces og en grundig oprydning, hvor forfædrenes mod og vilje fejlede....

Bjarne Hansen

Heinrich, vi har ve Gu´(sagde Ateisten) ikke behov for flere Reformer, vi har brug for et Statskup, med mig som Diktator og du som Junta.

Og så skal der faen me´ rulles hoveder.

Og vi siger ikke engang undskyld.

Heinrich R. Jørgensen

Bjarne,

jeg tror ingen af os to ville egne sig som despoter -- dertil skal man vist være meget stålsat til at gennemtvinge sin vilje med alle midler, og det forudsætter brutalitet, kynisme og selvretfærdighed i et omfang hvor ingen af os kan være med ;-)

Umiddelbart lyder tanken om et statskup tillokkende, men de historiske erfaringer med statskup skræmmer og skæmmer.

Statskuppet i 1901, hvor Rigsdagen fravristede Kongen dennes magt til at sammensætte regeringen, og gav magten i riget til de politiske partier, resulterede i forfatningsmæssig nonsens, hvor Grundloven ikke længere beskrev forholdene. De nye magthavere kunne derefter agere som despoter, kun begrænset af deres frie og fabulerende tolkning af Grundlovens tekst, og til at de kunne lade folket acceptere, at folket var bedre stillet end tidligere.

Statskuppet i 1953 cementerede de nye herskeres magt, ved at fratage det royale dynasti vanlige arvtagere deres ret til embedet, og forære denne ret til den samarbejdsvillige regent Frederik IX, således at hans afkom kunne fortsætte på posten. Når Kongen dermed stod i gæld til politikerene, da de havde sikret at dennes afkom havde adgang til tronen, var politikerne således sikret, at dynastiet ikke igen vil opponere mod de Grundlovsstridige forhold i riget.