Nyhed
Læsetid: 4 min.

Danske præster er mere politiserende end skandinaviske kolleger

De danske præster blander sig i højere grad i den politiske debat end deres svenske og norske kolleger, viser Henrik Reintoft Christensens ph.d.-afhandling. Det kan skyldes forskellen i kirkestrukturen og en mere polemisk religiøs debatkultur, mener han. Forskellene siger samtidig noget om de tre samfund
Indland
21. juni 2010
Peter Ramsdal, præst i Brorsons Kirke på Nørrebro, fik en tur i mediemøllen, da han lod 70 udvisningstruede irakiske asylansøgere søge ly for loven i Brorsons Kirke i sommeren 2009. Ramsdal engagerede sig personligt i sagen, og ydede hjælp og støtte til irakerne i kirken, selv om hans handlinger mødte voldsom kritik fra både politikere, kollegaer og dele af befolkningen.

Peter Ramsdal, præst i Brorsons Kirke på Nørrebro, fik en tur i mediemøllen, da han lod 70 udvisningstruede irakiske asylansøgere søge ly for loven i Brorsons Kirke i sommeren 2009. Ramsdal engagerede sig personligt i sagen, og ydede hjælp og støtte til irakerne i kirken, selv om hans handlinger mødte voldsom kritik fra både politikere, kollegaer og dele af befolkningen.

Mikkel Østergaard

Præster blander sig oftere i den danske, politiske debat end deres nordiske kolleger. Det viser religionssociolog Henrik Reintoft Christensens ph.d.-afhandling fra Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet. I Norge og Sverige er præsterne noget mindre aktive, og det vil formentlig undre mange, mener han. I Danmark har vi nemlig ikke et organ, som kan tale på vegne af kirken:

»I Danmark gør vi en dyd ud af, at ingen kan tale på vegne af hele kirken - og argumentet er, at man ikke skal blande religion og politik. At man ikke skal kunne sige 'kirken mener dét eller dét'. I Norge og Sverige kan biskopperne i fællesskab tage et emne op på kirkens vegne.«

Men det forhindrer altså ikke sammenblandingen af religion og politik:

»Vi har en flad struktur i den danske folkekirke, men derfor undgår vi altså ikke, at kirken bliver politisk. Langt flere præster agerer politisk end i Norge og Sverige, og spørgsmålet er, om befolkningen kan skelne. Altså om det opfattes som om, at de taler på egne vegne eller på kirkens vegne.«

7.300 artikler

Bag Henrik Reintoft Christensen afhandling ligger analyser af 7.300 artikler fra i alt ni dagblade - tre fra hvert land. Alle fra efteråret 2006. Selv mener han, at den danske struktur måske ligefrem kan være en del af forklaringen på sammenblandingen mellem religion og politik:

»I julen 2006 er der eksempelvis en gruppe af præster, der kalder sig Præsteinitiativet, der opfordrer deres kolleger til at bringe asyldebatten ind i deres julegudstjenester. Med pointen om, at der ikke er plads til fremmede i Danmark, ligesom der ikke var plads til Josef og Maria i herberget juleaften. Den slags klare politiske udmeldinger er jeg ikke stødt på i Norge og Sverige,« siger Henrik Reintoft Christensen og henviser til Brorson-sagen som en nyere variant af samme tema. Og det kan skyldes strukturen:

»Måske er det netop fordi vi har en anden struktur i Danmark. I Norge og Sverige har man et klart hierarki i kirken, og det kan måske gøre det mindre attraktivt for almindelige præster at blande sig. I hvert fald kan man konkludere, at den danske struktur ikke forhindrer sammenblandingen, selv om det egentlig er formålet,« siger han.

Dansk debat

Henrik Reintoft Christensen mener dog også, at en del af forklaringen ligger i den generelle forskel i debatkulturen i de tre lande, bland tandet når det kommer til integrationsdebatten:

»I Sverige, hvor man ifølge internationale undersøgelser er bedre til at integrere udlændinge, er der tilsyneladende ikke samme behov for at have en debat om integrationen. Banen for diskussion og kritik er derfor større i Danmark.« Det kan betyde, at der kommer flere præster på banen i den danske debat. Der er også forskelle når det kommer til debatten om ligestilling:

»I Danmark diskuterer man ikke ligestilling blandt præster. I Norge er det en stor debat - man er klart over, at der er et ligestillingsproblem. I Sverige er man et skridt videre. Her benytter man bare kvindelige præster som en kilder i artiklerne.«

Samfundsforskelle

Også tonen i de religiøse debatter er anderledes i Danmark end i Norge og Sverige:

»I Danmark diskuterer man på en anden måde. Der er langt flere læserbreve i de danske aviser og de er mere polemiske. De er næsten altid kritiske og af og til meget spidse,« siger Henrik Reintoft Christensen. Hans undersøgelse er foretaget i det efterår, der fulgte efter det forår, hvor muhammedkrisen var på sit højeste, og det kan muligvis være en del af forklaringen på, at tonen er hård i Danmark, mener Henrik Reintoft Christensen:

»Men de mange polemiske læserbreve siger formentlig også noget om vores syn på ytringsfrihed. Det prioriteres tilsyneladende meget højt i de danske aviser. Der er konfliktstof i rigtig mange af artiklerne og læserbrevene. I Norge og Sverige ser aviserne det tilsyneladende i højere grad som deres opgave at bidrage til et åbent og stabilt demokrati, og dermed ikke skabe for meget konflikt.«

Endelig kan også tilstedeværelsen af Dansk Folkeparti have en betydning for forskellen i debatten:

»Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet i Norge spiller en stor rolle. Min undersøgelse viser, at de er med til at starte mange af debatterne. I Sverige har Sverigedemokraterne ikke haft samme indflydelse i 2006,« siger han. Forskellene i den religiøse debatter kan derfor også sige noget om forskellene på de tre samfund, mener Henrik Reintoft Christensen:

»De tre lande er - bortset for forskellen i kirkestrukturen - meget sammenlignelige: Kirkerne har samme høje medlemstal og befolkningen har den samme ligeglade holdning til kirken. Derfor mener jeg, at forskellene i den religiøse debat også afspejler nogle af forskellene på de tre samfund,« siger Henrik Reintoft Christensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Mosbak

Kristian Villesen

Manden på billedet hedder altså PER Ramsdal og ikke Peter...

Man skal huske at stave navnet rigtigt, og man skal huske at skrive det rigtige navn - ikke sandt....

Robert Kroll

Meget spøjs artikel - men ret ligegyldig på den lange bane.

Jeg blev bare bekræftet i min tese om, at man skal lade være med at stemme på politikere, der er ideologer eller religiøse forkyndere.

Som fornuftig vælger bør man søge at stemme på politikere, der viser sund fornuft .- ikke ideologer eller religiøse tudser eller populistiske magikere..