Danskere giver ikke organer væk til fremmede

Antallet af levende organdonorer stiger støt i Danmark. Men når nogen vælger at forære en nyre væk, mens de stadig er i live, så er det altid til en person, de kender. Sidste år valgte 90 levende personer at give en nyre væk, året før var det 74 og i 2007 drejede det sig om 56.

Alle havde de en tilknytning til modtageren. Det fortæller Jan Rishave, som er formand for Transplantationsgruppen, en sammenslutning af patientforeninger, der varetager interesser for transplanterede og for patienter, som venter på en organtransplantation.

Selv om ventelisterne er lange, og nyrepatienter gennemsnitligt venter tre et halvt år på en nyre, så mener Jan Rishave ikke, at frivillig donation til fremmede er en god løsning:

»Det handler om etik. For det første er vi frygtelig bange for, at der pludselig kunne komme penge imellem donor og modtager, hvis de ikke kender hinanden i forvejen, og for det andet skal vi være 100 procent sikre på, at donorerne ikke fortryder. Det er jo en lang og kompliceret proces,« siger han.

Godhjertethed?

Der er faktisk danskere, der har ytret ønske om at donere deres nyre til en fremmed kun for at hjælpe, og medierne har i de seneste år kunne fortælle historier om frivillige donorer, som er blevet afvist på hospitalerne. Og Jan Rishave tror da også godt på, at nogle danskere kunne finde på at donere en nyre af ren og skær godhjertethed. Alligevel mener han ikke, at vi er helt parate - endnu.

»Grænserne rykker sig hele tiden, og man skal aldrig sige aldrig. Men reaktionerne blandt lægerne var voldsomme, dengang man begyndte at transplantere fra levende mennesker. Og det var de også, da man begyndte at bruge donorer, som ikke var tæt beslægtet med modtageren. Tingene udvikler sig, og måske er vi parate om nogle år, men som det er nu, kan vi ikke støtte frivillig donation til fremmede,« siger han, på trods af, at den type donationer kunne hjælpe til at nedbringe de lange ventelister. Et andet argument for, er at det kunne mindske det illegale salg af organer fra fattigere dele af verden.

Jan Rishave tror dog, at vi i fremtiden vil få nok organer fra afdøde, og han er blandt andet positiv over for forslaget om formodet samtykke, som betyder, at danskerne aktivt skal tage stilling til organdonation og selv melde sig fra, hvis de ikke er interesserede. I modsætning til i dag, hvor man selv skal tilmelde sig.

»Alt andet lige, så er det et pænt stort indgreb, levende donorer skal igennem, og der er en risiko ved enhver transplantation. Så derfor er det da rarest, at vi kan bruge organer fra døde,« siger han.

Ingen ændringer

Sundhedsstyrelsen, der er med til at lave retningslinjerne for organdonation, udtalte tilbage i 2008, at de ville se på, om det skulle være lettere at give en nyre væk. Men der er endnu ikke sket noget nyt på område, fortæller Bjørn Knudsen, der er fuldmægtig i styrelsen.

»Der er ingen regler og lovgivning, der siger, at det ikke er muligt at donere sin nyre til en fremmed. Men i de enkelte tilfælde, hvor folk har henvendt sig til et hospitaler med det ønske, så har afdelingerne ikke haft kapacitet til det store udredningsarbejde, det kræver, før man er sikker på, at vedkommende virkelig mener det,« siger han og fortsætter:

»Det arbejde skulle så udføres i et andet regi, hvor der også skulle oprettes en database, hvor man kunne have de frivillige stående. Og det har vi ikke følt, at der var behov for at udvikle, da det drejer sig om forsvindende få henvendelser. I stedet har der på sygehusene været brugt en del kræfter på at hæve antallet af levende nyredonorer, som er i familie med vedkommende, der mangler en ny nyre eller som kender pågældende godt,« siger han.

Til et spørgsmål om, hvorvidt Sundhedsstyrelsen vil tage erfaringer fra andre europæiske lande som England til efterretning, svarer Bjørn Knudsen:

»Vi følger altid med i, hvordan andre lande lovgiver om og organiserer organdonationsområdet, og vi er altid villige til at lade os inspirere af gode erfaringer. Men der ligger ingen aktuelle planer om ændringer«.