Læsetid: 3 min.

Elever skal arbejde for 21 kroner i timen

I går demonstrerede elever fra Københavns tekniske skoler uden for Københavns Hovedbanegård. De er utilfredse med regerings genopretningspakke, der betyder, at flere af dem skal arbejde for en væsentligt mindre løn
Elever fra demonstrationen havde tidligere i går samlet flasker. 'Der kan man hurtigere tjene 20 kroner', sagde de. 
 I dag deltager eleverne 
 i demonstrationen 
 'Nej til pakken' på Christiansborg Slotsplads.

Elever fra demonstrationen havde tidligere i går samlet flasker. 'Der kan man hurtigere tjene 20 kroner', sagde de.
I dag deltager eleverne
i demonstrationen
'Nej til pakken' på Christiansborg Slotsplads.

Kristine Kiilerich

8. juni 2010

Lea Neumann arbejder ved siden af sin 37-timers skolepraktik i Irma for have penge til slutningen af måneden. Men skal hun skære mere end 700 kroner om ugen fra budgettet, frygter hun, at hendes sidste år på murer- uddannelsen bliver et langt og hårdt år.

»Størstedelen af mine penge går alene til transport og mad. Budgettet er allerede stramt, men hvis nedskæringen bliver en realitet, så må det blive til huller i strømperne. Jeg elsker at se fodbold på stadion, men det bliver der i hvert fald ikke længere råd til,« fortæller den 19-årige elev fra Københavns Tekniske Skole i Glostrup.

Derfor var hun en af de 15 elever, der i går demonstrerede foran Københavns Hovedbanegård. Eleverne ville gøre befolkningen opmærksom på de nedskæringer, som rammer nogle unge i gang med en erhvervsuddannelse.

»Skolepraktikken er allerede lavere lønnet end praktikken ude i erhvervslivet. Nu skal min skolepraktikløn så næsten halveres. Jeg forstår ikke, at den danske regering siger, de vil have flere gennem uddannelsessystemet, men så skærer man så kraftigt i vores løn. Det er, som om regeringen vil straffe os,« siger Lea Neumann til Information.

Det er i regeringens og Dansk Folkepartis 'genopretningsplan' for den danske økonomi, at man vil skære 46 procent i skolepraktikydelsen til hjemmeboende elever over 18 år. Det vil betyde en månedsløn på 3.453 kroner. Den nuværende månedsløn for eleverne er på 6.386,75 kroner og med en arbejdsuge på 37 timer. Skolepraktikken er et tilbud til de elever, for hvem det ikke er lykkes at skaffe en praktikplads hos de erhvervsdrivende.

Sikkerhedsnet forsvinder

Sune Baldus er formand for Erhvervsskolernes Elev- Organisation. Han understreger, at eleverne er meget bekymrede over regeringsforslaget om genopretningspakken.

»Skolepraktikordningen er et sikkerhedsnet for de elever, der ikke får en af de få tilbageværende praktikpladser ude hos arbejdsfirmaerne. Også elever fra praktik kommer her, hvis deres firma som følge af krisen må nedlægge praktikstillingen. Men til 21 kroner i timen vil folk hoppe fra, og så afskaffer man de facto skolepraktikken,« fortæller formanden Sune Baldus.

Han underbygger sin påstand med en stikprøve foretaget af fagforeningen Træ-Industri-Byg, der har spurgt 300 københavnske elever fra tekniske skoler, hvad de ville gøre, hvis de modtog 21 kroner i timen i løbet af skolepraktikken.

Hele 64 procent af de 300 elever sagde, at de ville droppe ud af uddannelsen, hvis det var vilkårene. Ifølge Sune Baldus er tallene repræsentative for hele landet.

Uheldigt

Jørgen Stamhus er lektor ved Aalborg Universitets Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning. Han deler Sune Baldus' bekymringer:

»Vi har jo et problem med at få nok uddannede igennem skolesystemet, så det virker noget uheldigt, hvis man skærer så meget, at eleverne fra erhvervsuddannelserne reelt set ikke har råd til at gennemføre. Med en halvering af deres løn giver man dem nærmest en tilskyndelse til at droppe uddannelsen.«

Jørgen Stamhus frygter især, at elever fra erhvervsuddannelserne ikke finder et andet studie i stedet for, »og hvad skal man så gøre af dem; vil man sende så stor en gruppe på dagpenge«, spørger han. Lektoren mener, man bør finde de besparelser andre steder.

Jørgen Stamhus mener, det stadig er svært at gennemskue alle effekterne af genopretningsplanen, men generelt »kan besparelser på uddannelsesområder hurtigt give bagslag i form af, at vi får et lavere uddannelsesniveau og dermed en lavere vækst i fremtiden - eller flere arbejdsløse for den sags skyld. Så man skal tænke sig rigtig godt om, før man begrænser incitamenterne til at tage en uddannelse.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Erik Rønne

Man skal så lige sammenligne ydelserne med hvad en jævnaldrende gymnasieelev får i SU - og Leas job i Irma bliver så til den 19-årige skoleelevs fritidsjob sammested ...

Bjarne Thyregod

@Per Erik Rønne - indtil for få år siden fik alle lærlinge både de der havde en praktikplads hos en mester og de der er i Skolepraktik samme lærlingeløn.
Regeringen og DF nedsatte den til en særlig skolepraktikløn.

Nu skal SKP-lærlingene så ned på 21 kr. i timen i deres 37 timers arbejdsuge.

Hvis ikke du kan se forskellen mellem skoleelever og SKP'ere og deres skolebetingelser ja så har du godt nok et problem.

Endnu et kæmpe skridt for regegingens uddannelsesmål: At 95% skal have en uddannelse - eller var det 5%? Det skal nok blive en succes.

Per Erik Rønne

@Bjarne Thyregod:
Det er ikke korrekt det du skriver. Forholdene for elever i skolepraktik er i løbet af de senere årtier blevet ændret en del frem og tilbage.

Og elever i skolepraktik udfører altså ikke et egentligt arbejde, som egentlige lærlinge udfører. De må som udgangspunkt sammenlignes med deres jævnaldrende skoleelever i gymnasieskolen, eller i erhvervsgymnasierne.

@Stig Larsen:
Årsagerne til at man ikke når målet om at alle unge skal have en »ungdomsuddannelse«, altså en uddannelse på »upper secondary level«, skal søges andetsteds. Nemlig i grundskolen.

Så længe landet holder fast i den katastrofale enhedsskole kan det ikke lade sig gøre.

Næh, del grundskolen i en egentlig underskole og en egentlig mellemskole.

Lad som udgangspunkt skolerne være 3-strengede. Opdel efter behov de tre parallelklasser i sets efter engelsk model: upper, middle og lower set. Undlad at gøre placeringen i set permanent, og placeringen i set behøver ikke at være den samme i hvert fag.

I lower set koncentrerer man sig om de børn der har sværest ved at lære, og som bare skal have det grundlæggende lært. I upper set om de børn der har lettest ved at lære, og som derfor hurtigt keder sig. Erfaringer fra skolen fra omkring 1970 viser at 1/3 af alle børn i 1. klasse uden problemer kan lære mængdelære, mens en anden tredjedel står fuldstændigt af her.

I en ny mellemskole [delingen kan ske ved overgangen til 5. eller 6. klasse] bør der være tre linjer. En boglig mellemskole ledende frem til en mellemskoleeksamen, der giver adgang til gymnasieskolen og erhvervsgymnasierne. En almen mellemskole indeholdende nogenlunde det vi har i dag, og altså målrettet erhvervsskolen [men ikke erhvervsgymnasiet]. Og en linje for elever med særlige indlæringsproblemer, hvor et fag som matematik må integreres i fag som sløjd og metalsløjd.

For den sidstnævnte gruppe bør der så ligeledes etableres en særlig linje på de tekniske skoler, hvis de overhovedet skal have en chance. For denne gruppe er ikke alene folkeskolen men også de tekniske skoler alt, alt for boglig.

Og for de børn der efter min opfattelse hører til i upper set og eksamensmellemskolen er den alt for lidt boglig. Tager man udgangspunkt i andelen af børn der før realeksamens afskaffelse kom i realen drejer det sig om halvdelen af alle skolebørn, der ikke får udfordringer nok.

Naturligvis bør dette kombineres med at man får to forskellige læreruddannelser til grundskolen: en rettet mod underskolen og en rettet mod mellemskolen.

Lige som man er nødt til at beholde forskellige specialskoler, som ordblindeskolerne. Med den rigtige træning, som kun kan finde sted på sådanne skoler, vil disse børn kunne slippe stort set af med deres handicap og gennemføre en universitetsuddannelse. I dag giver man dem det værste »tilbud« overhovedet: de får specialundervisning på den lokale folkeskole af lærere, der ikke er kvalificerede til den form for undervisning de har brug for, og når de så fylder 18 kan man tilbyde dem en - førtidspension.

Niels Østergård

Ja, det er da noget af en genopretning hvis mere end 60% af eleverne hopper fra.
Tænk hvor meget mere genopretning man kunne få hvis man helt fjernede "lønnen".

Marianne Mandoe

21 kr i timen svarer til en månedsløn på 3418 kr før skat.
Hvilket faktisk er mindre end en på SU får, da grundsatsen for SU er 3453 for udeboende under 20 år, og på 5384 kr for udeboende over 20 år. Også begge før skat.

Jeg forudser en stor gruppe af kommende ufaglærte, hvis ikke det følges op af flere reelle parktikpladser.

Bjarne Thyregod

Per Erik Rønne - det er absolut korrekt at Skolepraktikeleverne fik FULD lærlingeløn til og med 2004.
Her blev lønnen skåret ned fordi Undervisningsminister Ulla Tørnæs og liberalisterne i Venstre ikke mener at skolepraktik er rigtig elevperiode og fordi de ønsker flere kommer i ordinære lærlingestillinger.
Derfor blev antallet af SKP pladser i 2004 aftalen også dramatisk nedskåret sammen med en hel række andre tiltag der skulle begrænse SKP:

Og nu er det så igen venstre der står i spidsen for at gøre forholdene umulige for SKP-elever.

Fordi du ikke mener at SKP-elever bliver rigtigt uddannede - ændrer det altså ikke ved det faktum at de er faguddannede efter SKP og kan varetage faguddannede jobs som deres lærlingekollegaer.

PS så spejler forholdene og arbejdsopgaverne i SKP det der foretages på en arbejdsplads - minus mobning og lærlingeundertrykkelsen.

Per Erik Rønne

@Marianne Mandoe:
Jeg har ikke satserne i hovedet, men satser du nævner ser nu meget ens ud. I øvrigt bor store teenagere som regel hjemme; ja i min familie synes børnene først at flytte hjemmefra når de nærmer sig de 25 ...

@Bjarne Thyregod
Naturligvis bliver elever i skolepraktik rigtigt uddannede, fuldstændig lige som gymnasieelever og universitetsstuderende.

De udfører blot ikke et arbejde.

Og så går skolepraktikordningen altså længere tilbage end til Nyrups tid. Eller har du helt glemt de 11 år hvor Poul Schlüter var landets statsminister?

Bjarne Thyregod

Per Erik Rønne - mon ikke du skulle undlade at "spille bedrevidende" når du konstant lufter din manglende viden.
Skolepraktikordningen blev indført i 1993 - før da var der EFG.

Skolepraktikken blev indført pga manglende praktikpladser - og nej den tilsvarer ikke gymnasiet og Universitet.
Skolepraktikken er lig lærepladsen med sine 37 timer, konkrete arbejdsopgaver under forhold som tilsvarer andre lærlinges.

Louise Bertelsen

Per Erik Rønne - Hold dog Bøtte!
Den udtagelse kan du overhovedet ikke komme med - netop fordi dét IKKE er sandt det du siger.

I skolepraktik er der ikke undervisere på, så det er ikke undervisning der foregår i lokalerne. I hvert fald ikke på teknisk skole i Aalborg. De udføre opgaver for kunder ude fra og til tider også opgaver for skolen. Hvilket er et arbejde.

Du kan overhovedet ikke sammenligne SKP og elever på GYM.
GYM er tilsvarende de grunforløb som er på de tekniske skoler, hvilke også modtager SU.

Desuden så er satsen 5.1xx kr for SU udeboende over 20 år. Og hvis skolepraktikken bliver sat til 3.4xx er de 1.500 under SUen. Og de gennemgår undervisning, som grundforløbene på de tekniske skoler.

Og de må _KUN_ have 28 timer pr. uge.
SKP'erne har 37 timer pr. uge.

Så fortæl mig lige hvor retfærdigheden og sammenligningen er der!

Per Erik Rønne

Hvorfor i alverden fremhæver du det engelske skolesystem som noget efterfølgelsesværdigt.
Mener du at det britiske samfund er efterlignelsesværdigt?

Hvorfor ikke det tyske, der jo også har et klart klasseskel?

Det fungerer heller ikke, men producerer sociale tabere fra grundskolen.