Nyhed
Læsetid: 3 min.

Elever flygter fra efterskolerne

Hver syvende efterskoleelev afbryder sin uddannelse i utide. Det er især storbybørnene, som skolerne har svært ved at fastholde - og regeringens besparelser vil forværre problemerne, mener efterskoleformand
På Flakkebjerg Efterskole har man forsøgt at tage højde for den nye elevsammensætning ved i højere grad at basere pædagogikken på dialog. 
 Arkiv

På Flakkebjerg Efterskole har man forsøgt at tage højde for den nye elevsammensætning ved i højere grad at basere pædagogikken på dialog.
Arkiv

Michael Daugaard

Indland
26. juni 2010

Farvel og tak. Sådan går det for 15 procent af efterskole- eleverne, som stopper deres uddannelse i utide. Det tal var for 30 år siden nede på omkring otte procent, og udviklingen vækker bekymring i miljøet. Lederen af Efterskolernes Sekretariat, So- phus Bang Nielsen har ikke noget entydigt bud på, hvorfor så mange stopper, før de har prøvepapirerne i hus, men peger på, at elevsammensætningen er en anden end tidligere. Det kan også spille ind, når fire procent bliver bortvist:

»Vi kommer i dag ud til andre kredse. Tidligere kom man på efterskole, fordi det var en familiemæssig eller lokal tradition. I dag har vi også berøring med storby- ungdommen. Og her må vi konstatere, at ikke alle skoler har været klædt på til de nye udfordringer,« siger han og betoner samtidig tendensen til, at unge flakker mere rundt i uddannelsessystemet end tidligere.

Ifølge Sophus Bang Nielsen bør skolerne dog være bedre til at opfange signaler fra elever, der ikke føler sig hjemme.

»Skolerne skal fokusere yderligere på at få miljøet til at fungere og finde ud af, hvad der rører sig i elevflokken,« siger han.

Dialogbaseret pædagogik

På Flakkebjerg Efterskole kender man udmærket til den kultur, der præger især storbyungdommen.

»De elever er måske mindre vant til at underlægge sig meget firkantede regler. De forventer mulighed for at diskutere rammerne,« siger forstander Jan Coermann.

Og det er netop sådan, man har indrettet sig på Flakkebjerg. Pædagogikken er baseret på dialog, hvilket ifølge Jan Coermann kan være særdeles hårdt.

»Vi har ikke automatikregler omkring typiske problemer som alkohol og hash. Hvis det gentager sig, at eleverne overtræder et forbud, kan det føre til bortvisning, men vi opererer ikke med 'du dummer dig en gang, og du er ude',« siger han og tilføjer:

»Det bliver vi nogle gange presset på, men dialogen er en del af vores profil, som vi mener fører til demokratisk dannelse.«

Flakkebjerg har dog oplevet at måtte sende en del elever hjem på tænkepause, men bortvisninger er sjældne.

»Der kan være gode grunde til, at en skole vælger at bortvise en elev, men det er de færreste elever, der oplever en succes eller bliver klogere på livet ved at blive bortvist. Det er en eksklusion af fællesskabet og et meget hårdt redskab. Når jeg er rigtig hidsig, plejer jeg at sammenligne med Dansk Folkepartis tilgang til flygtninge og udlændinge,« siger Jan Coermann.

Opret klageinstans

På landsplan er der fire procent af eleverne, som bliver bortvist fra efterskolen. Ifølge Sophus Bang Nielsen skyldes det blandt andet, at skolerne har strammet deres regeladministration, men en entydig forklaring har han ikke. Under alle omstændigheder er tallet for højt, mener Jan Coermann.

»Man smider nok for mange elever ud. En del af forklaringerne, som jeg hører gennem samtaler med mine forstanderkollegaer, er, at det kortslutter ude på skolerne. Mange elever presser læreren, og hvis presset er for stort, så ryger venligheden,« siger han og betoner, at man på Flakkebjerg bruger flere ressourcer end mange andre steder på den dialogbaserede tilgang til eleverne.

Men ofte oplever man også, at forældre klager over bortvisningerne. Og deres klagemuligheder er ifølge Jan Coermann for ringe.

»Jeg er fortaler for at indføre en uvildig ankeinstans. Som kunde i efterskolen er man i dag helt overladt til den pædagogiske ledelses forgodtbefindende. Forældrene kan ikke gøre noget som helst,« siger han.

Lavere middelklasse

Tilbage i Efterskolernes Sekretariat ser Sophus Bang Nielsen en noget dyster fremtid for sig. Han påpeger, at efterskolerne i dag leverer langt flere elever til ungdomsuddannelser end folkeskolen formår. Men de af regeringen bebudede besparelser med en forhøjet egenbetaling kan nemt føre til en lavere succesrate, mener Sophus Bang Nielsen. Han peger på, at efterskolerne skal spare i alt 300 mio. kr.:

»De skal findes blandt forældre med de bredeste skuldre. Det lyder umiddelbart sympatisk, men dels har vi ikke så mange forældre i den kategori, og dels har problemet hele tiden været, at forældre med de laveste indkomster faktisk ikke har råd til at sende deres børn på efterskole. Nu reducerer man tilgangen, så det især bliver den lavere middelklasses børn, og mister den brede sociale sammensætning, der er en af forudsætningerne for vores høje andel af elever, der efterfølgende tager en ungdomsuddannelse,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jannik Sørensen

Kan vi få defineret denne "storby-ungdom" mere præcist? Og hvad er menes med at "det kortslutter ude i skolerne"?

Carl Marksen

undskyld mig, men hvordan får han det til at det alene er på grund efterskolen at elever går videre på ungdomsuddannelserne, da de fleste har gået i hvert fald 7 år i skole før det.

Samt at det nok hovedsagligt er de familier med mindst penge(et gæt) der ikke "sender" deres børn på efterskole.

Kultursammestød? Eller er der nogle skoler der oversælger sig?

Niklas Monrad

Måske ville det ikke være en dårlig ide at indføre reglen om at "du dummer dig en gang og du er ude" lidt mere konsekvent i forhold til børn og unge.

Netop det at alle regler er til debat må jo nødvendigvis gøre dem forvirrede, respektløse og grænsesøgende grænsende til det utålelige. Den problematik ser vi jo gentage sig både i alle dele af uddannelsessystemet, og på gade niveau.