Læsetid: 4 min.

Ensidigt udspil om folkeskolen

Med anbefalingerne fra regeringens skolerejsehold risikerer man at krænke elevernes personlighed i stedet for at lade den udfolde sig under frihed og ansvar, mener formand for tænketank for pædagogik og dannelse
9. juni 2010

I sidste uge fremlagde regeringens Skolerejsehold ti anbefalinger til fremtidens styrkede folkeskole, der blandt andet bød på et opgør med den nuværende specialundervisning, en styrkelse af læreruddannelsen og et øget fokus på resultater. Formanden for den uafhængige tænketank for pædagogik og dannelse, Sophia, Erik Schmidt, mener, udspillet er for ensidigt.

»Det er et meget teknokratisk forslag, der handler om at forbedre resultater og forøge effektiviteten i den danske folkeskole. Og det er for ensidigt. Den danske folkeskole er speciel, fordi den tager udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling i forhold til fællesskabet. Og den dobbelthed skal vi værne om. I forvejen har vi de seneste år fået indført et testregime, og det her vil blot styrke denne kontrol med øget fokus på de hårde færdigheder,« siger han.

- Men rejseholdet bevæger sig jo netop væk fra udelukkende at fokusere på de hårde færdigheder ved også at ville opstille mål for de mere bløde kompetencer?

»Det vil jeg med spænding vente på at se, hvordan de vil gøre. Eleverne har krav på en urørlighedszone i forhold til de personlige kompetencer. For hvor skelner man mellem færdigheder, holdninger, følelser og kompetencer? Man risikerer at krænke elevernes personlighed i stedet for at lade den udfolde sig under frihed og ansvar. Jeg kan dog godt se, det vil give mening at vurdere elevernes samarbejdsevne, hvis det er knyttet til et konkret arbejde. Her kan man evaluere nogle tværgående kompetencer, eksempelvis i forhold til kreativitet og innovation. Det vil jeg ikke afvise. Men elever har en urørlighedszone, som man ikke skal begynde at pille ved«.

Noget sludder

- Rejseholdets anbefalinger peger især på en opkvalificering af læreruddannelsen. Med lave adgangskrav til uddannelserne og undervisere, der melder om dalende engagement blandt de studerende, er det så et fornuftigt sted at sætte ind?

»Jeg er enig i, at der skal gøres noget ved læreruddannelsen, og en femårig uddannelse vil for mig at se være et fint bud. Det er nødvendigt at give lærerfaget en højere status. Der er også behov for et bredere forskningsgrundlag for uddannelsen, som de lægger op til. Men undervisning handler om mødet mellem lærer og elev omkring et fælles stof. Derfor er det svært at tale om evidensbaseret forskning. Samtidig lægger Rejseholdet vægt på, at vi skal bruge nogle bestemte metoder, der har vist sig at være mest effektive. Men det er grundlæggende noget sludder. Hver eneste lærer er forskellig, og for at undervisningen skal blive autentisk, må den udspringe af de metoder, læreren med sin person kan administrere. Lærerne er jo ikke et apparat. Danske skoleelever og lærere er simpelthen ikke, som de forestiller sig«.

- Rejseholdet vil gøre op med den nuværende specialundervisning og inddrage flere specialelever i den almindelige undervisning. Hvad er problemet ved denne løsning?

»Udgifterne til specialundervisningen kan ikke blive ved med at stige. Så der må gøres noget. Men jeg mener dog, at Rejseholdet her går alt for vidt. Man taler om, at man skal inddrage selv de elever med vidtgående indlæringsvanskeligheder som ADHD og autisme. Hvis man har bare et vist konkret kendskab til virkeligheden, så ved man, at det nærmest er et overgreb, at elever med så store vanskeligheder skal indgå i en almindelig skoleklasse. De har brug for og krav på helt andre forhold, der bygger på omsorg. Det er urealistisk, og det er tegn på et mangelfuldt kendskab til virkeligheden«.

Erhvervslivet inddrages

- Rejseholdets formand taler om at inddrage erhvervslivet i udformningen af trin- og slutmål i folkeskolen. Hvis erhvervslivet kan motivere eleverne og konkretisere indholdet i undervisningen ved at gøre det virkelighedsnært, er der vel rigtig meget at hente for både eleverne og samfundet?

»Det er positivt at inddrage det omgivende samfund og dermed erhvervslivet. Men at give erhvervslivet indflydelse på udformningen, det viser et tydeligt paradigmeskift. Det samme gør sig gældende ved, at man lader regeringens Vækstforum stå for evalueringen. Det er jo et politisk projekt det her. Det er jo ikke noget, man fremlægger, fordi man har forsket i det. Det er holdningsbestemt. Man burde i opstartsfasen have inddraget lærerne og skolelederne i langt højere grad. Derfor tror jeg heller ikke, det her bliver gennemført. Folkeskolen er et oplysningsprojekt. Men stærke kræfter i samfundet er ved lave den om til et redskab for konkurrencesamfundet. Vi skal tro på styrken i vores egen demokratiske tradition og det kritiske potentiale og ikke forsøge at lave dårlige efterligninger af de asiatiske samfund. Vi har jo en hel anden demokratisk ballast«.

- Er det ikke for let at kritisere et seriøst udspil, der vil forsøge at gøre op med en skolekultur og -struktur, der måske har kørt på frihjul for længe? Hvis der er behov for oprydning, er det vel ikke nok blot at flytte rundt på nogle bunker af papir?

»Det er et langsigtet, seriøst og ambitiøst projekt. Og det er modigt, fordi der er mange konkrete bud på ændringer. Det viser en stor grad af grundighed, og det er dermed ikke så luftigt, som det udspil Kommunernes Landsforening tidligere er kommet med. Der er skabt sammenhæng på tværs af hele uddannelsesforløbet. Men der er for mange vildskud, som viser, at det er et ideologisk og politisk projekt«.

Erik Schmidt er lærer og forlagsleder i Sophia, en tænketank for pædagogik og dannelse. Sophia er et politisk uafhængigt forum for strategisk analyse af forhold, der vedrører undervisning og uddannelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu