Læsetid: 4 min.

Erhvervslivet skal forme folkeskolen

Det skal ikke kun være skolen selv, der definerer fagene. Erhverslivet skal spørges til råds om blandt andet slut- og trinmål, foreslår regeringens rejsehold. Arbejdsgiver-organisationerne er positive, mens både lærere og ledere rynker på næsen
Når målene for folkeskolen skal defineres på ny, skal erhvervslivet give bud på, hvad eleverne skal kunne, lyder det fra regeringens skolerejsehold
8. juni 2010

Hvad skal man kunne, når man forlader folkeskolen?

Det spørgsmål vil regeringens skolerejsehold have et langt mere tydeligt svar på, end de eksisterende slut- og trinmål giver. Og her skal erhvervslivet spørges til råds, lyder det fra rejseholdets formand, Jørgen Søndergaard.

»Der er et behov for at se på, hvad der definerer fagene. Fag som Dansk og Matematik skal ses efter i sømmene, og de skal i dialog med det omgivende samfund,« siger han og tilføjer:

»Man bliver nødt til at diskutere relevansen i fagene med både ungdomsuddannelserne og med erhvervs- livet.«

Det såkaldte 360 graders eftersyn af folkeskolen har ifølge Jørgen Søndergaard vist, at der er et prioriteringsproblem i forhold til, hvad eleverne skal kunne, når de forlader skolen, og hvad der efterfølgende kan fyldes på i ungdomsuddannelserne.

Målsætningerne skal tydeliggøres, og aftagerne af eleverne skal have mere indflydelse:

»Det skal ikke bare være skolen selv, der definerer fagene,« >siger Jørgen Søndergaard, som dermed lægger op til, at fagfolkene skal lægge øre til erhvervslivets efterspørgsler.

Bedre sent end aldrig

Hos erhvervslivet tager man meget vel i mod opfordringen til at bidrage til udformningen af fremtidens skole.

»Det lyder som en rigtig god ide at tale med både erhvervslivet og at komme i dialog med ungdomsuddannelserne. Det burde man have gjort for mange år siden,« siger uddannelseschef hos DI, Charlotte Rønhof.

Den dialog er ifølge DI alt for mangelfuld i dag, og de manglende indspark fra erhvervslivet fører ifølge Rønhof til, at det faglige niveau bliver lavere og lavere.

»Især på erhvervsskolerne ser man det i form af et alt for stort frafald,« siger hun.

Både læse- og skrivefærdigheder bør forbedres, og når det kommer til matematik og naturfag, står erhvervslivet klar med bidrag:

»Vi kan bringe eksempler på, hvad naturfagene bruges til i praksis, for de fag kan blive meget abstrakte i forhold til både børn og lærere,« siger hun og betoner, at naturfag i dag i vid udstrækning varetages af lærere, der ikke er linjefagsuddannede.

»Erhvervslivet kan hjælpe med de gode metoder i undervisningen. Det handler også om en bredere samfundsforståelse - hvordan forholder man sig eksempelvis til genmodificerede fødevarer. Debatten om for eller imod bliver ofte meget følelsesbetonet frem for at bygge på reel viden,« siger Charlotte Rønhof.

Ikke behov for nye mål

Men hverken lærerne eller skolelederne er udelt begejstrede for erhvervslivets indtog i skolen. Først og fremmest fordi de ikke anerkender nødvendigheden af at lave nye mål for skolen.

»Det er ikke min opfattelse, at de nuværende mål er for vage. Det er de brede kompetencer, skolen skal varetage. Jeg kan frygte, at det bliver for ensrettet og indsnævret, hvis man ikke tager højde for det brede kompetencebegreb, som folkeskoleloven lægger op til,« siger formanden for Skolelederne, Anders Balle, og henviser til folkeskolens formålsparagraf, der tager sigte på elevernes faglige, personlige og sociale udvikling.

Også lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, undrer sig over rejseholdets anbefaling om at ændre slut- og trinmål.

»De siger, at de nuværende mål rummer for mange holdninger, og de skal i højere grad bygge på viden. Men hvad er det for en viden, de er kommet i besiddelse af?,« >spørger han og påpeger endvidere, at i Singapore, som scorer højt i de internationale skolemålinger, er man begyndt at udskifte de mere målbare målsætninger for skolen med formuleringer i retning af de danske formuleringer af trin- og slutmål.

»For det er jo netop det, de danske elever udmærker sig ved og scorer højt på. Hvor vi taler om selvstændighed, kreativitet og innovation,« siger lærerformanden.

At eleverne skal rustes til at tage del i samfundet og arbejdslivet, er Bondo med på, men at erhvervslivet skal have indflydelse på formuleringen af målene er han ikke begejstret for.

»Det er der altså nogle fagfolk, der har lang erfaring med at forholde sig til. Hvorvidt de så tager erhvervslivet med på råd, har jeg ikke de store problemer med,« siger lærerformanden

Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) Jens Rasmussen er derimod enig med rejseholdet i, at de nuværende trin- og slutmål er for vage.

»De er for vanskelige at styre efter for lærerne, da der er tale om gennemsnitsmål. Det ville være godt, hvis man får defineret nogle minimumsmål, som alle skal opfylde, og nogle nye maksimummål rettet mod de stærkeste elever,« siger han.

Jens Rasmussen er mere forbeholden over for tanken om at lade erhvervslivet dominere skolens formål.

»At lave mål for skolen er en samfundsopgave, og erhvervslivet er bare én af flere parter,« siger han,

Mere end HCA og Blixen

Men hos Dansk Arbejdsgiverforening ser man et klart behov for at høre erhvervs- livet, når skolens mål skal nedskrives. Direktør i DA's arbejdsmarkedspolitiske afdeling, Henrik Bach Mortensen, påpeger, at langt flere unge skal tage en uddannelse.

»Man kan ikke lave en god folkeskole uden at have formålet med den for øje, og her er arbejdsgivernes og erhvervslivets syn på sagen helt nødvendig. Folkeskolen skal føre til, at de unge kan bidrage til, at danske virksomheder kan klare sig i den internationale konkurrence,« >siger han.

Hvad med dannelsen?

Erik Schmidt fra Sophia, Tænketanken for Pædagogik og Dannelse, forholder sig kritisk til erhvervslivets indblanding i de kommende målsætninger for folkeskolen.

»Der er jo tale om et paradigmeskifte i måden at tænke skole på, hvor man sætter økonomi over de humanistisk/demokratiske dannelsesidealer. Og det er ikke mindst problematisk, når man giver Vækstforum carte blanche på så afgørende ting, der skal ske i folkeskolen,« siger han.

- Jørgen Søndergaard, risikerer man ikke, at det bliver virksomhedernes efterspørgsel, der dominerer, frem for de dannende aspekter af skolen?

»Det er en balance. Men dannelse skal også være rettet mod det kommende samfund. Det er trods alt det, vores børn skal ud og fungere i. Derfor skal skolen rette antennerne ud mod samfundet.«

- Du er ikke bange for, at man derved begraver Karen Blixen og H.C. Andersen?

»Nej, overhovedet ikke. Men jeg er bange, hvis vi får en skole, der udelukkende beskæftiger sig med Karen Blixen og H.C. Andersen. De er vigtige at have med, men det er ikke nok,« siger rejseholdets formand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Hansen

Opfattelsen af, at eleverne skal ud at fungere i samfundet er kun delvis rigtig - de skal jo simpelthen ud at forme samfundet. Derfor skal de have en bagage af det bedste, så de kan føre traditionen videre med løftet fane og høje mål.

Peter Jensen

"Det handler også om en bredere samfundsforståelse - hvordan forholder man sig eksempelvis til genmodificerede fødevarer."

Arbeit und gesundtheit macht frei ..

Heinrich R. Jørgensen

Selv har jeg nok mest tillid til, at det er faglærerne der kollektiv laver planer for pensum i deres fag, mens det til gengæld må være op til politikerne at vedtage de overordnede rammer for hvilke fag der skal eksistere, timetal osv.

Hvem faglærerne vil lytte til, kan de selv tage stilling til -- det kan jo være, at erhvervslivet eller politikerne har noget fornuftigt at bidrage med...

Indtil politikerne blive forstandige nok til at erkende, at kristendom ikke skal have nogen selvstændig plads i folkeskolen, at undervisning i filosofi / etik / videnskabshistorie skal have et a-religiøst udgangspunkt, at historieundervisning bør have vægt på de overordnede vilkår for menneskers liv gennem tiderne og i øvrigt rummer en god portion forståelse af historiefagets betingelser, og ikke mindst samfundsfagsundervisning der er kritisk, snarere end et indoktrinerings og -kundskabsfag, gælder det om at holde politikerne så langt væk som muligt fra at kunne bestemme indholdet i skolernes pensum.

I 60'erne var det renters rente og annuiteter, der var på skemaet og bankerne aftog en meget stor del af en årgang...blot der er åbenhed og demokrayi om spørgsmålet så er det vel til at leve med...

Det her skal nok få de røde bavianer op af stolen.

Jeg vil blot minde om, inden der udbryder krig, hvor mange gange har man ikke siddet ved sit bord i folkeskolen og gymnasiet, med snuden og øjnene begravet skiftevis i bogen og på tavlen,

tænkende,

'hvad skal jeg bruge det her til?'

mens læreren gentager det samme citat fra lærerbogen igen og igen, ude af stand til at konkretisere.

At inddrage fremtidige offentlige og private arbejdsgivere kan gøre på mange måder.

Jeg har haft eksemplarer af matematikbøger fra 30'erne... dengang var det tekniske beregninger og geometri der dominerede pensum...

@A van de K
Iøvrigt mener jeg ikke at 'røde bavianer' almindeligvis lider af berøringsangst overfor erhvervslivet ...

Heinrich R. Jørgensen

Adam,

jeg erindrer ikke, at jeg nogensinde har tænkt "hvad skal jeg bruge det til".

Til gengæld har jeg ofte overvejet, hvordan det kan lykkes nogle lærere at være så grænseoverskridende dødsyge at høre på, hvorfor bøger var så ringe til at formidle viden og indsigt, hvorfor undervisningsformerne skulle være så uhensigtsmæssige og ineffektive.

I alle de tilfælde jeg har haft inspirerende lærere, har deres fag som regel også været blandt favoritterne i perioden. Og omvendt...

Den digitale skole behøver jo ikke at overtage alle uhensigtsmæssighederne fra den analoge skole, hvor udgangspunkter var 25 poder med forskellige udgangspunkt, hver med den samme bog og en lærer ved tavlen. Mulighederne for at gøre andet og mere i dag, er jo enorme, hvis ellers fantasien, ressourcerne og viljen er til stede.

Det er ikke min opfattelse at skolen er blevet specielt digitaliseret... IT betragtes af lærerne i bedste fald som et supplement, i værste fald som en barriere: "Der alligevel ikke slår igennem i min tid"...

Peter B. Jensen

Det giver en helt ny betydning af 'at sætte ræven til at vogte gæs'. DI fylder mig ikke med tillid til at de medregner emner som socialt ansvar, hele mennesker og afledte effekter i deres normale praksis.

Gad vide om DI ville støtte at fagforeningerne fik indflydelse på skoleskemaet? Det synes lidt beklemt med solidaritet, frihed og ligestilling under vores neo-konservative styre.

Lad DI om at bygge robotter. Så kan vi opdrage vores børn til mere end robotter.

Peter B. Jensen,
naturligvis :-) du har ret

Min forudsætning var at erhvervslivet deltager i udformningen omkring de naturvidenskabelige fag og at humanistiske fag stadig er underlagt ren humanisme...

Martin Vindum

Arbejdsløsheden stiger !!!
Nej det kan da umuligt passe, vi har jo vores erhversliv, som med deres utrolige viden, sagtens kan gennemskue hvad der sker 5 - 8 år frem.
Herre Jemeni det meste af det, dansk erhversliv kalder succesfuld strategisk tænkning er udelukkende efterrationaliseringer, så de skulle bestemme hvad eleverne skulle lære ???
Nogle kan måske huske debatten der for mange år siden herskede om faget eskimologi på KBH universitet, alle var imod at man læste dette fag med støtte fra SU o.lign.
Hvad nu når man finder Olie i Nordgrønland, så vil disse fåtallige eskimologi studerende være i høj kurs.
Moralen er tydelig, stop det ævl med at målrette uddannelserne, ingen ved hvad der sker imorgen, undtaget CEPOS hø hø hø

MVH
Martin Vindum

Bjarne Hansen

Er de blevet rablende sindsyge, først skal Novo diktere forskningen på KU og nu skal hele dansk erhverv diktere læringen af vores børn.

Det skal ALDRIG få gang på jord, for så kan de lige så godt skrotte Folkeskolen, for det er da klart at recourse-stærke forældrer opretter deres egne skoler sammen med lærere der ikke vil lade sig diktere af A/S.DK, og tilbage bliver de elever som Erhvervslivet alligevel ikke kan bruge, nemlig alle de svage.

Jeg kan lige forestille mig historietimerne, hvis der findes historie hvis planen føres ud i livet.

Regeringen ved at de kun har kort tid tilbage, så nu skal de lige smadre det vigtigste og bedste som arbejderklassen har skabt, inden de skal dø.

De er virkelig til at brække sig over.

Peter Hansen

Som det fremhæves igen og igen: blot for os, der gik i skole i 70erne og begyndelsen af 80erne, forandredes verden med computerne inden vi var færdige med at tage vore uddannelser.
Ingen kan forudse, hvordan det ser ud om blot 10 år - men forhåbentlig er mennesket endelig holdt op med at massere frygten for frihed og i stedet leve den med større fælles ansvarlighed og glæde ved stadigt voksende indsigt til følge.

Bjarne Hansen

Ingen firmaer skal nogensinde få indflydelse på hvad vores børn skal lære, og hvordan de skal opdrages.

Hvorfor ikke forske i hvordan vi skaber mennesker med 4 arme så de er mere effektive ved samlebåndet, det er et uhyggeligt perspektiv der opstår når kapitalister vil kunne bestille unge med ganske bestemte uddannelser og evner, til præcis den enkelte virksomheds behov . Det har ikke engang Orwel forestillet sig.

Christian Andersen

Den skolemæssige opdragelse former kognitioner og motivdannelser hos de vigtigste menneskemængder gennem mange og vigtige leveår.

Såfremt DI får lov at bestemmer rammerne for denne opdragelse ud fra deres snævre blik for nyttighed og succes, deformeres begreberne samfund og livet for vores kære ungdom i tilsvarende grad til at passe denne ensporede logik.

Hvem kan med tilfredstillinde præcision forudse eller planlægge, hvorledes samfundet samlet berøres heraf, såfremt uddannelsesplaner i endnu højere grad end det allerede er tilfælde, direkte kobles til arbejdsudførelse?

Vi har brug for en refleksiv ungdom, der forstår at sætte tingene i perspektiv, og stille spørgsmålstegn ved eksisterende praksisser. Det skaber en mere innovativ klasse, og måske endda en generation, som har lyst til i fællesskab at forbedre nogle af de områder i vores nuværende samfund, som tydeligtvis ikke er perfekte.

Istedet for at opdrage dem til at indskrive sig i den allerede eksisterende orden, hvor produktivitet, personlig succes og samtalekøkkener er absolutte plusord.

Dorte Sørensen

Nu ses tydeligt hvorfor det blev SFI direktør Jørgen Søndergaard Løkke Rasmussen/Fogh Rasmussen satte på som formand for både Arbejdsmarkedetskommissionen og nu for det såkaldte 360 graders skolerejseholdseftersyn.
Er det OVKs mål at kvæle alt det som skilte det danske ud fra resten af verden?
Indenfor arbejdsmarkedet var det danske system kendt for sin fleksibilitet, hvor det var let at hyre og fyre. Det har OVK nu sat en stopper for med deres halvering af dagpengesystemet over en nat trods gyldne løfter om det modsatte.
Inden for skole området er de danske elever kendt for kreativitet og selvstændig tænkning. Nu skal erhvervslivet til at tænke for lærerne og eleverne.

Ligeledes vil den foreslåede 3 sporskole føre til en ændring af vor FOLKESKOLE , da forældre i stor stil vil oprette mindre privatskoler mv.

Birger Nielsen

Jeg kan ikke rigtig se det som et problem, tværtimod.

Måske fordi jeg ikke ser det som at erhvervene skal have en betydelig indflydelse, men skal tages med på råd.

En samfundsopfattelse uden et erhvervsliv forekommer mig ret naivt og desuden kan jeg sagtens se fordele ved en mere konkretiseret undervisning i mange fag.

Helt som forventet kom rygmarksrefleksen: uha uha, erhvervslivet må ikke få indflydelse på skolen --- underholdningsværdien er jo stor, når de sædvanlige halv-puritanske grædekoner går i selvsving.

Jo, Erhvervslivet, kulturlivet, kirken og hvem ved jeg skal have indflydelse på Folkeskolen, så vi netop får en levende skole, som er med på beepet, så det ikke udelukkende defineres af halvstøvede fuldmægtige fr Frederiksholms Kanal i hønsestrik og sokker i sandalerne --- wake up !

Dorte Sørensen

Tom Dahl
Hvem der har mest ”rygmarksrefleks” er i mine øjne svært at se ud fra dit indlæg.

Hvad mener du om at regeringen stille bid for bid er ved at omdanne vort danske samfund . Inden for skoleverden skal vore børn nu til at være eksperter i paratviden osv. i stedet for at lærer selvstendigt og kritisktænkning. En disciplin som erhvervslivet både indenlandsk og udenlandsk har efterspurgt.
Mon de danske unge kan klare sig i konkurrencen om paratviden. Det danske samfund har jo fundet ud af at det danske arbejdsmarkedet ikke kan klare sig på lønkonkurrencen og går derfor efter kreativitet og viden, men når den danske skole efter Jørgen Søndergaards forslag skal til at være en kopi af andre landets skolesystemer så vil denne åre desværre tørre ud.
Lad os få en frugtbar debat om hvad vi ønsker af det danske samfund – skal der være lige mulighed til alle for at få en uddannelse eller hvordan skal vi takle et mere og mere sammenhængende verdenssamfund.
I mine øjne bør vi arbejde meget mere for at gøre verden mere lige indenfor arbejdsforhold osv. Så erhvervslivet ikke bare kan flytte rundt efter hvor de kan svine mest og få de laveste lønomkostninger samt skattefrihed.

Sørensen:
Jeg har ikke helt samme opfattelse af, hvad der er ved at ske med vores skole og har heller ikke så entydigt stereotypt billede af, hvem der er skurkene --- det virker lidt infantilt og unuanceret i min verden.

Det virker voldsomt bedaget og betonagtigt at hævde, at de onde kapitalister kun sidder og spekulerer i, hvor man kan svine meste og slide arbejdsstyrken ned hurtigst muligt.

Summa summarum: vi er ikke enige (men var engang i en svunden tid, da jeg gik rundt på universitetes gange og osteklokker) ---jeg tror ganske enkelt på en så simplificeret verdensopfattelse ---omend den er voldsomt bekvemt, når man skal tage stilling til dette og hint (in casu: Folkeskole)

et essentiel "Ikke" faldt vist ud :o)

jeg tror ganske enkelt ikke på en så simplificeret verdensopfattelse –omend den er voldsomt bekvemt, når man skal tage stilling til dette og hint (in casu: Folkeskole)

Paul Peter Porges

Artiklens overskrift dækker vel mere over en provokation, end egentligt indhold. Er idéen bare en politisk prøveballon, som dækker over at erhvervslivet skal skal agere som undervisningsstrateger eller er det i virkeligheden ikke meget fornuftigt at erhvervslivet bidrager med det de er gode til, nemlig praksisnær undervisning, som er vedkommende på den autentiske måde?

Selvfølgelig skal vi ikke have en folkeskole der uddanner til erhvervslivet, med mindre vi fremover satser på ufaglært arbejdskraft.

Jeg kender desværre ikke de nuværende mål i folkeskolen, men er som udgangspunkt enig i, at der skal være uhyre klare målsætninger, som giver mulighed for differentiering på den enkelte. Dette skal ikke tænkes som en degradering af lærerens faglige kompetencer, som ekspert i udvælgelse af undervisningens form og indhold, men i højere grad som en hjælp til at stille konkrete og absolutte mål for den enkelte.

Marianne Mandoe

Det virker som om "Rejseholdet" har fået stukket en konklusion ud inden de begyndte deres arbejde, og har så skulle finde beviser der passer konklusionen.

Hvor er det godt mit barn er blevet voksen, og har lært stærk selvstændig tænkning og kreativitet.
Ellers ville jeg nok have søgt og ledt i lang tid for at finde en privatskole der IKKE lå under for regering og erhvervsliv.

Dorte Sørensen

Tom Dahl
Hvem har talt om onde kapitalister andre end dig. Hvorfor alle disse stereotyper om beton osv.
Hvorfor ikke se en samfunds interesse i at vi har et samfund der tager hånd om gode forhold til alle og ikke kun på erhvervslivets præmisser. . Her er folkeskolen og ungdomsuddannelserne både et gode for befolkningen og erhvervslivet ligeledes er mulighed for børnepasning en betingelse for at kvinderne kom ud i erhvervslivet. Så at de fleste kvinder stadig er i plejesektoren og til en lavere løn er en hel anden debat.

Men tilbage til Jørgen Søndergaards forslag om at give erhvervslivet større indflydelse i folkeskolen, som jeg er bange for bliver en direkte forringelse af det danske skolesystem , hvor en kritisk tænkning siden 1970érne har ført til at de danske unge har været efterspurgt i det store udland. Bør vi ikke styrke denne linje i stedet for at gøre som de fleste andre.

Marianne Mandoe

@ BIll og Heinrich

Tønder gymnasium, et ganske almindeliget landkommune-gymnasium er fuldt digitaliseret.
Bøger eksisterer stort set ikke mere. Opgaver bliver givet og afleveret på skolens intranet. Kælderen er fyldt med servere af den store og hurtige slags.
Vil eleverne se en BOG, ja så må de traske et par hundrede meter ned ad gaden og ind på det lokale folkebibliotek.
Og flere og flere skole følger efter, for det virker.

Min bekymringer om at erhvervslivet skal have indflydelse på undervisningen går på at erhvervslivet sjældent tænker langt ud i fremtiden.
Og det der skal holde os flydende om 20 år på det store globale marked er ikke olie. Eller insulin. Eller Lego.
Det er evnen til at tænke kreativt. Udenfor kassen. At kunne få ideer, være innovative og fremadtænkende.
Jeg tvivler på at en eventuel indflydelse fra erhvervslivet på folkeskolen vil kunne give os unge mennesker der kan netop det.

Heinrich R. Jørgensen

Marianne,

det jeg primært tænkte på med det kryptiske "den digitale skole", havde mest at gøre med at benytte IT til at forandre hvordan undervisning sker, f.eks. i form af noget e-lærings agtigt, hvor eleven kan præsenteres for et pensum, udføre forsøg, løse praktiske opgaver, og meget mere, via en PC.

Det kan give elever tid til at lære og forstå pensum, i det tempo der passer dem. Eleven kan fumle og eksperimentere lige så meget med dobbeltkonsonanter og virtuelle fysikopstillinger, som vedkommende har brug for, uden at skulle føle sig dum og mindreværdig af den grund.

IT baseret træning kan også have den fordel, at fokus rettes mod netop det der volder hver enkelt elev besvær, og at både elev og lære kan få en målelig tilkendegivelse, om hvor der sker fremgang, og hvor de ønskede færdigheder er på plads. Det kan jo kun være tilfredsstillende at få at vide, at ens indsats lykkes, eller er godt på vej til at lykkes.

Når det gælder sprogfag, f.eks. udtale, burde der jo også være gode muligheder for at øve den slags med et sæt hovedtelefoner på, hvor man kan få en respons på, hvor godt det lykkes.

Jeg anser dog ikke IT og digitalisering for at være svaret på alt. Jeg har f.eks. svært ved at forstå, hvorfor bøger skulle afskaffes.

Marianne,

Min indgangsvinkel til problematikken er at folkeskolen efter min mening er blevet for statisk. De naturvidenskabelige fag kan sagtens tåle en erhvervsorientering, og hermed mener jeg at virksomheder, fagbevægelse og NGO'er kan deltage i udformningen af undervisningen. Jeg mener for eksempel det kan være en gevinst hvis matematik starter med udleveringen af en programmerbar lommeregner i 1. klasse og at den blev omdrejningspunktet for undervisningen, at fysiklokalet blev målrettet mod biotek, at biologi blev målrettet mod naturbevarelse, at geografi blev målrettet mod internationalt samarbejde og globalisering - at opgaverne blev udformet så opslag på nettet sikrede en berøring med grundviden indenfor de enkelte fag.

Det vil efter min mening på sigt kunne knytte samfundet bedre sammen på alle niveauer

De humanistiske fag, sprog og historie skal dog stadig formes udfra kulturelle termer.

Økonomien i projektet skal gå gennem en fond og ikke være styret af de enkelte eksterne interessenter.

[ironi ON] Og erhvervslivet er jo så rasende gode til at tilgodese det almene fællesskabs interesser ... [ironi OFF]

Hvis vi virkelig mener, at erhvervslivets værdier og visioner (størst mulig fortjeneste på færrest mulige hænder) (if it ain't broken, don't fix it) skal til at styre skolegangen for landets børn var det måske mere rimeligt at lade DI og tilsvarende organisationer oprette deres eget net af privatskoler? Så kan de selv lave deres Rip, Rap og Rup-kloner og lade normale menneskers børn få lov at blive både innovative, gruppearbejdedygtige og helhedsorienterede?

Ja,

jeg fik ret. Hurra for det.

Som jeg spåede i mit første indlæg, så ville denne artikel få de 'røde bavianer' op af stolen. Det er om noget sket.

Som om Hr. Møller og co. nu skal stå oppe bag kateteret og 'reklamere' i engelsktimen eller Danske Bank sætter mål for god matematik. Sikke noget tyndt vrøvl. Jeg mener, I har ihvertfald en god fantasi.

Intet kunne være mere forkert.

Hvis I har gidet læse artiklen til ende, og ikke kun den meget misvisende overskrift 'Erhvervslivet skal forme folkeskolen' samt tilhørende artikelbillede, ville I finde ud af, at der er tale om en rådsfunktion og at ingen noget sted taler om beslutningskompetence.

Hvordan kan I have noget imod, at det offentlige og private erhvervsliv, som jo er en meget væsentlig og reel del af det omgivende samfund, konsulteres? Specielt i naturfagene, som mange har svært ved eller ikke gider, kunne konkretiseres og aktualiseres i samarbejde med lærere og skole. Er det netop ikke det venstrefløjen har efterspurgt i årtier: virksomheders sociale ansvar? Og nu raser man som vilde over det.

Ingen kan jo være uenige i formålsparagraffen om elevernes faglige, personlige og sociale udvikling og samtidig fastholde og udvikle, at danske elever scorer højt på selvstændighed, kreativitet og innovation.

Ja, nu siger jeg det: ingen er, efter min mening, mere konservative og bange for forandring end ventrefløjen.

Dorte Sørensen

Undskyld Adam van de Kamp, mener du virkeligt at erhvervslivet skal bestemme de danske trin- og slutmål for folkeskolen. I mine øjne var det et fejltrin, at det sidste Folkeskoleforlig ændre i formålsparagraffen. Bl.a. derfor var de radikale ikke med i folkeskoleforliget - vel nok første gang i de radikales historie.

@ Dorte Sørensen.

Kunne fristes til at spørge, om du overhovedet har læst mit indlæg igennem?

Stop nu den propaganda. Selvfølgelig skal de ikke bestemme trin- og slutmål. Hvem fanden synes de skal det?!

Dette lyder som parolen fra USA for at privatisere de offentlige skoler... Det er en syg tankegang som HAR VIST SIG AT VÆRE FALSK!

@Adam:

Du nævner selv virksomhedernes sociale ansvar.

Nævn mig bare fem eksempler på virksomheder, der rent faktisk lever op til noget man kunne kalde socialt ansvar? Selv med den allerbedste vilje i verden?

@Sørensen

bestemme og påvirke er 2 meget forskellige ting....og det er her hunden ligger begravet

@Dana

Hvilke standarder sætter du for at leve op til social ansvarlighed ? jeg er næsetn 100% sikker på, at din målestok for det ikke er sammenlignelig med min, hvorfor sådan en opremsning af virksomheder aldrig vil tilfredstille dine rigide (nogle ville hævde komplet urealistiske) krav til social ansvarlighed

Dorte Sørensen

Adam van de Kamp
Det er da en af Rejseholdes anbefalinger, at erhvervslivet skal være medbestemmende her.
I mine øjne burde lærerne blive ”bedre klædt op” både i uddannelsen og ved bedre mulighed for at få efteruddannelse end i dag. Det virker helt ved siden af et ønske om en folkeskole i verdensklasse og så med alle disse omlægninger af læreruddannelsen der har været i en årrække og mindre mulighed for efteruddannelse.
Bertel Haarder bære her et stort ansvar.

@ Tom Dahl:

Dengang The Copenhagen Centre under Arbejdsministeriet søsatte den danske version af CSR handlede det meget om rummeligt arbejdsmarked, fleksibilitet, bidrag til foranstaltninger i lokalsamfundet etc.
Siden er begrebet unægteligt blevet noget udvandet, og det er derfor jeg efterlyser definitioner fra nogen af debattens liberalister.
Den oprindelige grundtanke var nemlig ganske glimrende - men med det svingende fodslag der ses på området i dag kan du næppe anfægte min grundliggende mistro.

@ Dorte Sørensen.

Jeg bliver simpelthen nødt til at stoppe dig nu. Hvad du skriver er desideret løgn.

Erhvervslivet skal IKKE, og jeg gentager IKKE være medbestemmende. Vær sød at læs artiklen igen.

Vi bliver nødt til at forholde og til fakta, hvis vi skal føre en gunstig debat.

Tak.

Kristian Dalsgaard

Det er efterhånden mange år siden Bertil Haarder forsøgte sig med et lignende initiativ ved et møde på Sorø "Akademi".
Han fik den kommentar (ca.) af daværende Novo Direktør Mads Øvlisen: Det skal vi ikke have nogen indflydelse på. Det vigtigste I kan gøre fra ministeriets side er at uddanne alment fagligt dygtige og især kritiske unge mennesker. Vi har ingen anelse om hvilke specialegenskaber, vi får brug for når et nyt hold er færdigt.

Heinrich R. Jørgensen

Adam,

Jørgen Søndergaard siger ganske tydeligt: "Det skal ikke bare være skolen selv, der definerer fagene".

Så må det jo være nogle andre, der også har noget reelt at skulle have sagt, dvs. medbestemmelse. Erhvervslivet og ungdomsuddannelserne nævnes.

@ Dana Hansen.

Det står dig frit for at omtale mig som liberalist, men jeg forkaster både ideologi og religion, da jeg anser det for ødelæggende.

Heinrich,

sætningen fortsætter: >> (..) som dermed lægger op til, at fagfolkene skal lægge øre til erhvervslivets efterspørgsler.<<. Det ligges op til en lagt større skarre interessenter.

Inden på skolensrejsehold.dk kan du læse i detaljer om de enkelte forslag.

Det er altså at tage debatten ud hvor den ikke hører hjemme.

Dorte Sørensen

Undskyld Tom Dahl , men det undre mig, at du ikke bare argumenter for dine synspunkter. Hvorfor skal andre med andre synspunkter beskyldes for komme med rigide, betonagtigt osv. synspunkter.
Derudover kan forskellen mellem at bestemme og påvirke være meget tynd

Martin Pedersen

8 årige børn med en arbejdstid på 8 timer om dagen, som lære hvordan man arbejder 8 timer om dagen.

Og så undergraver vi lige fagbevægelsen også, så disse mennesker ikke har mulighed for at organiserer sig.

Og de rigeste i landet, som gør brug af denne arbejdskraft, skal have lave skatter, så det bliver arbejdstagerne selv der betaler for, at kunne indgå i dette selvfødende system.

Et sygt samfund der velvilligt sender sine børn i slavefabrik... erhm... skole.

Hvem får forrang i fald, at forældre og erhvervsliv ikke er enige i, hvad de små poder skal lære?

Højrefløjens hykleri omkring frihed bliver i den grad udstillet her. Staten må ikke tage vores frihed, men erhvervslivet, kom frisk!

Sider