Læsetid: 4 min.

EU strammer grebet om bankerne

Denne uges europæiske topmøde sluttede med en erklæring om skrappere kurs overfor finanssektoren. Spørgsmålet er, om det er nok til at gøre noget ved problemerne
Skibene lå stille i de græske havne under forårets strejke. Landet har været kastet ud i voldsom økonomisk uføre, der blev startskuddet til en generel europæisk økonomisk nedtur. Det fik de europæiske ledere til i denne uge at komme med en erklæring om skrappere kurs over for finanssektoren.

Skibene lå stille i de græske havne under forårets strejke. Landet har været kastet ud i voldsom økonomisk uføre, der blev startskuddet til en generel europæisk økonomisk nedtur. Det fik de europæiske ledere til i denne uge at komme med en erklæring om skrappere kurs over for finanssektoren.

KATERINA NOMIKOU

19. juni 2010

I marts 1933 erklærede præsident Roosevelt en uges 'bankferie', lukkede alle de amerikanske banker og gav finansmyndighederne en uge til at gennemgå dem fra kælder til loft. Mandagen efter fik kun de banker, der havde vist sig overlevelsesdygtige og solide, lov til at genåbne.

Helt så radikale tiltag er ikke på bordet i EU, men det netop afsluttede topmøde mellem Europas statsledere kastede alligevel et par markante initiativer af sig, som skal hjælpe til med at få ryddet op i unionens pressede banksektor.

Statslederne erklærede, at bankernes såkaldte 'stress-test' nu skal offentliggøres, så man kan se, hvilke banker der kan klare nedture i økonomien, og hvilke der ikke kan. Håbet er, at det kan øge tilliden til banksektoren som helhed - lige nu frygter bankerne nemlig at låne hinanden penge, fordi ingen ved, hvem der er i farezonen for ikke at kunne betale tilbage.

»Jeg synes, det er meget fornuftigt,« siger Jesper Rangvid, professor i finan-siering ved Copenhagen Business School (CBS) og for tiden udstationeret i Spanien, som har nogle af Europas mest skrantende banker.

»En del af problemet er, at man ikke ved, hvor robust sektoren er som helhed, fordi man ikke ved, hvor mange tab der kommer fra dårlige boliglån og dårlig økonomi. Så på den måde er det rigtig godt,« siger Jesper Rangvid.

Positiv reaktion

I USA har man for længst gennemført lignende stresstest med positive resultater, og markederne reagerede da i går også positivt på udsigten til offentliggørelse af de europæiske stresstest.

Ifølge professor Finn Østrup, CBS, kunne EU-lederne dog med fordel have gået meget længere i deres krav om åbenhed i banksektoren.

»Vi kan ikke føle os særlig meget mere trygge på grund af det her. Mit forslag ville være, at man gav flere oplysninger. Det gør jo en forskel, hvad en banks værdier er udgjort af. Er det græske eller amerikanske statsobligationer? Ligger udlånene i Letland? Med meget lidt besvær kunne man få et meget mere brugbart overblik,« siger han.

Flere redninger?

Bankerne synes dog selv, at der var rigeligt med åbenhed: Europa rundt reagerede bankverdenen straks med meget lidt begejstring på udsigten til at skulle offentliggøre de test, som de konstant udsætter sig selv for, men altså normalt holder hemmelige. Hvis man vil have offentlige resultater, bør staterne samtidig stille bankgarantier til rådighed - sådan som det var tilfældet under de amerikanske stresstest - lød argumentet.

»Deres argument er egentlig holdbart nok. Hvis en bank får et negativt resultat, vil markedet reagere hårdt. Men det må jo være bankernes eget ansvar,« siger Finn Østrup.

Han håber på et snarligt opgør med politikernes iver efter at redde banker, stater og andet godtfolk, som har truffet uheldige beslutninger i pengesager.

»Man redder jo efterhånden alt og alle. Det ville f.eks. ikke have været verdens undergang, hvis Grækenland havde nedskrevet deres gæld. Nogle banker ville have tabt nogle penge, men de skulle måske have kigget sig for i første omgang.«

Jesper Rangvid forudser også alvorlige problemer, hvis det viser sig, at rigtig mange banker får hjælp fra deres hjemlande:

»Her i Spanien skal staten spare 15 milliarder euro, og de offentligt ansatte er gået fem procent ned i løn. Men hvad nu, hvis det viser sig, at bankerne har brug for 15 milliarder euro? Mon så ikke dem, der er gået fem procent ned i løn, bliver rimeligt sure? Det kommer til at give noget af et dilemma, hvis de bliver nødt til at putte penge i de banker. Og det er en ekstrem vigtig pointe: Måske skal der penge i bankerne, men det er jo ikke sådan, at staterne har mange penge i øjeblikket,« siger han.

Skat på banker

Et andet markant forslag, der kom ud af EU-topmødet, var beslutningen om, at de europæiske lande skal danne fælles front og kræve en global særskat på banker, når verdens største økonomier mødes til G20-topmøde i Toronto i næste uge.

En sådan skat skal bruges til at udligne noget af den udgift, finanskrak påfører skatteborgerne, når staterne tvinges til at pumpe penge i banksektoren - en slags 'forureneren betaler-princip'. Pengene kan f.eks. placeres i en fond, der så kan bruges til fremtidige finansielle redningsaktioner.

»Vi har en fælles holdning til det her alle de europæiske lande imellem, og vi er fast besluttede på at forsvare den i Toronto,« sagde EU-præsident Herman Van Rompuy efter topmødet.

Selvom det kan være svært at presse en global bankskat igennem på G20-mødet pga. indædt modstand fra især Canada og Australien, mener Jesper Rangvid, at en sådan skat alligevel kan komme på tale - selv hvis G20 ikke bliver enige:

»USA har sagt, at de vil gøre det, og dermed er den allervigtigste spiller jo med. Så kan man også gøre det i Europa, fordi man ikke behøver at frygte udflagning af finanssektoren til USA. Bankerne kan så stadig flytte til Canada og Australien, men de flytter i hvert fald ikke til USA.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den økonomiske magtelite frikender finanssektoren for ansvar i den nedtur verdensøkonomien er i. Påstanden er at finanskrisen er et symptom på forandringer og ubalance i den internationale økonomi - men ikke en årsag i sig selv.

Uigennemskuelige lånekonstruktioner, astronomiske risikofremmende bonusorninger, svigtende revisionsfirmaer, sløring af dårlige lån, skatteskjul m.m. Er det ikke på tide at finanssektoren tilføres et minimum af gennemskuelighed? - Glasnost i finanssektoren. Glasnost er russisk og betyder "åbenhed" og er lanceret for 25 år siden.

...og jeg er ret sikker på at glasnost i finanssektoren vil få den samme gennemgribende virkning for det kapitalistiske system, som for glasnost fik for det kommunistiske system.

Frej Klem Thomsen

Spørgsmålet er vel først og fremmest om dette initiativ er rent spil for galleriet, fordi EU er nødt til at gøre et eller andet der kan demonstrere handlekraft over for de europæiske borgere der er påvirket af krisen, eller om det er udtryk for det maksimalt opnåelige politiske kompromis. Man kunne håbe det sidste, men frygter det første.

Under alle omstændigheder er det vel indlysende ikke blot alt for sent, men også fuldstændig utilstrækkeligt.

Det lyder alt sammen meget fint, men jeg tror næppe de kan redde systemet. Korruptionen og ulovlighederne har og er så massive at der som absolut minimum skal en "bankferie" til. Mere realistisk er tusindvis af anholdelser og massive reformer, men det er der ingen der har mod nok til at gøre.

Det kan og vil gå galt, bare vent og se...