Læsetid: 4 min.

Finanstilsynet undersøger pengeudførsler for 350 mio.

Danske myndigheder undersøger pengetransaktioner på 350 mio. kroner ud af Danmark, primært fra danske somaliere. Nogle af pengene kan være ulovligt udført, og nogle frygtes at finan-siere terror. Langt de fleste går dog til investeringer og hjælp til slægtninge, siger eksperter og danske somaliere
Et større millionbeløb bliver kanaliseret tilbage til Somalia på en måde, der har vakt mistanke hos de danske myndigheder. I det krigshærgede land er mange helt afhængige af penge, der bliver sendt fra slægtninge i Vesten af uformelle kanaler, men størrelsen af beløbet, der bliver sendt tilbage og måden, det bliver sendt på, har vakt de danske myndighederes mistanke.

Et større millionbeløb bliver kanaliseret tilbage til Somalia på en måde, der har vakt mistanke hos de danske myndigheder. I det krigshærgede land er mange helt afhængige af penge, der bliver sendt fra slægtninge i Vesten af uformelle kanaler, men størrelsen af beløbet, der bliver sendt tilbage og måden, det bliver sendt på, har vakt de danske myndighederes mistanke.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

16. juni 2010

Danske myndigheder undersøger lige nu pengeoverførsler ud af Danmark for 350 millioner kr., primært foretaget af herboende somaliere.

Det oplyser Hvidvasksekretariatet ved Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet til Information.

Ifølge flere eksperter og herboende somaliere kan det bl.a. dreje sig om det såkaldte hawala-system - et uformelt, men yderst effektivt netværk af pengeoverførselsoperatører på tværs af landegrænser. Systemet bruges både til at investere i Somalia og til at støtte familiemedlemmer i landet, der ikke har almindelige banker. Men beløbets størrelse vækker undren.

Hvidvasksekretariatet har på baggrund af indberetninger fra danske finansvirksomheder identificeret en række mulige 'samlekonti' i to danske pengeinstitutter. Det er konti, som mistænkes for at blive brugt til kommerciel overførsel af penge uden om det almindelige system, hvor der er pligt til at opbevare informationer om alle kunder og transaktioner, samt at indberette mistænkelige transaktioner til Hvidvasksekretariatet.

»Det kan blive en magnet for dem, der ønsker at overføre penge uden om det system, hvor man overholder hvidvasklovgivningen. Frygten er, at nogle af pengene kan komme fra kriminalitet, eller at nogle af dem skal bruges til finansiering af terrorisme. Der er ingen konkret mistanke, men reglerne i hvidvask-loven skal medvirke til at forebygge, at det sker,« siger vicestatsadvokat Per Fiig, leder af Hvidvasksekretariatet.

De i alt 48 konti indehaves af 'fysiske og juridiske personer' - personer, foreninger eller virksomheder - hvoraf en væsentlig del efter navnene at dømme har tilknytning til Somalia.

»Der er samlet set tale om meget store beløb, der har relation til Somalia,« siger Per Fiig.

Det drejer sig både om mindre indbetalinger og enkelte større kontante beløb, som indsættes på danske konti og efterfølgende flyttes til Dubai i store klumper ad gangen. Her stopper sporet af pengene typisk, men eftersom Somalia intet banksystem har, vil pengene ofte flyttes til emiratet for enten at omsættes til varer eller fragtes fysisk videre til Somalia.

Sagerne er nu indberettet til Finanstilsynet, som med henvisning til sin udvidede tavshedspligt ikke vil oplyse om deres status, eller hvad man foretager sig.

Livsnødvendige penge

Eksperter og herboende somaliere mener, at somaliske hawala-operatører i Danmark kan have været uvidende om den danske lovgivning og derfor er uregistrerede. Det mener bl.a. Peter Hansen, projektforsker ved DIIS og ekspert i somalieres pengeoverførsler til hjemlandet.

Hvad angår mulig terrorfinansiering fra Danmark har PET tidligere advaret om, at personer i Danmark, herunder somaliere, »i begrænset omfang« finansierer terrorrelaterede aktiviteter, særligt i konfliktzoner som f.eks. Somalia - men uden at sætte tal på. Om danske somalieres mulige medvirken siger Peter Hansen:

»Sandsynligheden er til stede, og det ville være mærkeligt, hvis ingen gjorde. Men når det er sagt, så har penge-operatørerne gjort meget for at imødegå det. Og man skal huske, at Somalias befolkning kun har overlevet de sidste 15 år, fordi folk sender penge - det er jo ikke fordi, ngo'erne eller FN gør en forskel. Uden de penge, somaliere i udlandet sender, ville folk være døde. 40-50 procent overlever pga. de penge.«

Også Ahmed Dhaqane, formand for foreningen Den Somaliske Klub og byrådsmedlem (S) i Rødovre, understreger hawala-systemets betydning for Somalia:

»Det er den eneste måde, man kan sende penge på. De sidste 20 år har det fungeret på den måde, og for os som almindelige borgere er det en god ordning, for ellers var vores familier døde af sult,« siger han. Selv sender han omkring 600 kr. til sin mor om måneden - hun bor dog i en flygtningelejr i Kenya.

På verdensplan regner man med, at der føres omkring seks mia. kroner ind i Somalia årligt, siger Peter Hansen, og derfor synes både han og Ahmed Dhaqane, at 350 mio. alene fra Danmark lyder af meget. Det svarer til mere end 20.000 kr. fra hver af Danmarks godt 16.000 somaliere.

»Det lyder som rigtig meget, selv hvis det kun er halvdelen af de 350 millioner, der har relation til Somalia,« siger projektseniorforsker Nauja Kleist, DIIS, der har skrevet ph.d. om somaliere i Danmark.

De fleste somaliske familier sender omkring 600 kr. om måneden. Dertil kommer engangsbeløb fra foreninger, som samler ind til at bygge f.eks. brønde eller skoler - plus ekstra tilskud, hvis nogen skal giftes eller på hospitalet.

»Men det er slet ikke så store beløb, man er ude i,« siger Nauja Kleist.

Investeringer

Også den 25-årige lagermand Ismail Ibrahim synes, at 350 mio. lyder af meget. Selv sender han hver måned 6-900 kr. til sin moster i det nordlige Somalia.

»Det betyder alverden for hende, for hun har ingen indkomst,« siger han.

»Jeg har selv været der og set, at der ikke er nogen arbejdsmuligheder. Der er ingen mulighed for at få en indkomst, med mindre man vil være soldat.«

Ismail Ibrabim bruger typisk pengeoverførselsvirksomheden Dahab Shiil, et globalt selskab med kontor i Danmark. Kontoret er for nylig blevet registreret under Finanstilsynet og er dermed ikke en uformel hawala-operatør.

Trods undren over de undersøgte overførslers omfang hos somaliere og eksperter fastholder vicestatsadvokat Per Fiig, at der samlet set er tale om »meget store beløb« med relation til Somalia.

»Denne relation er central for Hvidvasksekretariatets projekt om samlekonti, både hvad angår antal og beløbsrammen,« oplyser han, uden dog at sætte tal på beløbet.

Når pengene til Somalia løber op i meget store summer, kunne det ifølge Peter Hansen fra DIIS skyldes investeringer fra herboende somaliere:

»Hele den private sektor i Somalia er styret af diasporaen - de investerer i deres hjemland, og i en krigsøkonomi er der jo mulighed for at være den første. Dermed er det et profitabelt marked,« siger han og nævner bl.a. mobiltelefoni, rejseaktivitet samt import og eksport af varer som områder, hvor opstartskapitalen typisk kommer fra somaliere i udlandet.

Ahmed Dhaqane understreger også, at somaliske hawala-operatører i Danmark bliver brugt af folk uden somalisk baggrund til at sende penge til andre lande end Somalia - f.eks. Kenya, Uganda og Sudan. Det kan også være en del af forklaringen på evt. meget store beløb, mener han.

Hvidvasksekretariatet ved SØK (tidl. Bagmandspolitiet) udkommer i dag med sin årsrapport for 2009, hvor 'Projekt Samlekonti' er omtalt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu