Nyhed
Læsetid: 2 min.

Forskere: Skoler kan inkludere specialelever

Flere specialelever skal tilbage i almindelige klasser. Det er en realitet efter den nye kommuneaftale. Følger ressourcerne eleverne, kan det lade sig gøre med gode resultater, lyder det fra eksperter. Hvis ikke bliver alt for mange tabt på gulvet
Indland
15. juni 2010

Flere unge uden ungdomsuddannelser. Og flere unge i kriminalitet.

Det er de barske udsigter, hvis regeringens og kommunernes planer om færre elever i specialundervisningstilbud ikke følges til dørs med de rette ressourcer.

Sådan lyder det fra centerleder ved Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE) på Professionshøjskolen UUC, Bent Madsen.

»Hvis man gør det her uden at give ekstra ressoucer og lærerne kompetencer til at løfte opgaven, så parkerer man blot en gruppe elever på tålt ophold, og det kan få alvorlige følger. Så bliver regningen først stor,« siger han og peger på, at der i høj grad skal være tale om en investering i kommunerne på specialundervisningsområdet, hvis flere elever skal tilbage i den almindelige klasseundervisning. Men han er ikke modstander af forslaget. For det giver vanvittig god mening at få flere elever inkluderet i folkeskolen.

»Pengene kan bruges meget bedre, hvis man arbejder med inkluderende miljøer på skolerne. Vi ved, at de speci-alelever, der modtager undervisning i almene fællesskaber, udvikler flere sociale og kulturelle kompetencer,« siger Bent Madsen og henviser til NVIE's mange udviklingsprojekter, hvor man til stor tilfredshed for både forældre og de kommunale administrationer har inkluderet elever med særlige behov i folkeskolen.

Flere specialelever

Professor Niels Egelund fra DPU er enig i, at der er behov for at skære på udgifterne til specialundervisning. Antallet af elever, der modtager undervisning uden for den almindelig grundskole, er siden 1990 steget fra 1,5 procent til 5,6 procent.

»Vi må trække i den anden retning. 2,5-3 procent af eleverne vil have bedst af et specialskoletilbud,« er hans bud. Resten skal der være plads til i de almindelige klasser. Men det er ikke noget, der bare kan gennemføres 'overnight', som Egelund udtrykker det.

»Det vil være både menneskeligt og pædagogisk uforsvarligt. Det skal ske gradvist og over minimum to-tre år,« siger han og peger på, at det skal ske med øget efteruddannelse til lærerne. Et område, der ifølge Niels Egelund har været forsømt.

En undersøgelse viser, at de danske lærere ligger på en tredjeplads internationalt, vel at mærke fra bunden, når det kommer til efteruddannelse på specialundervisningsområdet.

Plads til de fleste

Den norske professor og specialist i læringsmiljøer og pædagogisk analyse Thomas Nordahl mener, udfordringerne for den danske folkeskole ligger i et kvalitetsløft af den almindelige undervisning. Han har blandt andet givet inspiration til regeringens skolerejsehold i forhold til dets anbefalinger om færre elever i specialundervisningstilbud.

»Specialundervisningen foregår i dag i al for høj grad som en aflastningsordning. Hvis den skal lykkes fremover, kræver det, at den almindelige undervisning bliver bedre,« siger han. Thomas Nordahl ser ikke umiddelbart en grænse for, hvilke specialelever der kan indgå i den almindelige undervisning.

»Det afhænger i høj grad af kvaliteten af undervisningen på de enkelte skoler. Nogle skoler har meget store vanskeligheder med at løfte opgaven, mens andre har stor succes,« siger han og peger på en 'best practise'-tilgang.

»Vurderingen må bygge på fleksiblitet, og det er ikke mindst den traditionelle opfattelse af specialelever, man skal gøre op med,« siger han.

Bent Madsen er enig:

»Lærerne har brug for at udvikle en evne til at rumme den sociale diversitet hos eleverne. Man favner fint den faglige, men når det kommer til forskellige adfærdsnormer, mangler lærerne og skolerne de nødvendige kompetencer,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her