Læsetid: 4 min.

'En god mor ammer'

Nybagte mødre føler, at amning er den eneste rigtige måde at ernære barnet, men sundhedspersonalet bør være mere åbne over for muligheden for at give sit barn flaske
Omverdenen forventer, at kvinder ammer, men det er ikke alle som kan - eller har lyst. Nyt speciale konkluderer, at Sundhedsstyrelsen bør have en mere åben tilgang til ernæringsanbefalingerne til spædbørn.

Omverdenen forventer, at kvinder ammer, men det er ikke alle som kan - eller har lyst. Nyt speciale konkluderer, at Sundhedsstyrelsen bør have en mere åben tilgang til ernæringsanbefalingerne til spædbørn.

Kristine Killerich

9. juni 2010

En god mor ammer. Sådan er kulturen i Danmark. Og de førstegangsfødende oplever, at jordemødre og andre i sundhedssektoren omtaler amningen som »den sundeste og dermed bedste måde at ernære sit barn på«.

Det er en af konklusionerne i et nyt speciale fra Folkesundhedsvidenskab på Syddansk Universitet. Bag specialet står Nadja Frederiksen og Karina Linnrose - som har interviewet både førstegangsmødre og sundhedspersonale.

Nadja Frederiksen fortæller, at mange førstegangsfødende oplever, at amning ligefrem er det samme som at være en god mor:

»Omverdenen forventer, at kvinderne ammer. Og kvinderne oplever det som et skulderklap og en blåstempling af deres moderskab, hvis de ammer. Derfor er det svært for dem, der enten ikke kan få amningen til at virke eller som ikke ammer så længe som Sundhedsstyrelsen anbefaler - de føler sig som dårlige mødre,« siger hun.

Især når der er problemer med amningen, kan det give store problemer for moderen, fortæller Karina Linnrose:

»Der var nogle, der fortalte, at de følte sig som dårlige mødre, når deres børn ikke ville spise hos dem. Eller når de stoppede med at amme allerede efter tre måneder. En enkelt fik aldrig gang i amningen, og hun lagde stor vægt på det fysiske, når hun skulle forklare hvorfor: Det var fordi, det fysisk ikke kunne lade sig gøre. Det var ikke fordi, hun ikke ville.«

Am videre!

Ifølge de to kandidater har nogle af kvinderne også oplevet, at sundhedspersonalet generelt vægter amning højt.

»Kulturen i det danske sundhedssystem er pro amning. Der bliver talt om amning som 'det rigtige' og mødre bliver fortalt, hvor sundt og godt det er at amme. Men der bliver ikke informeret tilstrækkeligt om alternativer, og det oplever flere af de mødre, vi har talt med, som unuanceret og ufleksibelt,« siger Karina Linnrose.

Også når det går rigtig dårligt, holder man stædigt fast i amningen som 'det rigtige':

»Nogle af vores interviewpersoner fik brystbetændelse, men der var reaktionen hen i retning af 'dine revnede brystvorter - det går over - du skal bare blive ved!',« siger Nadja Frederiksen, som mener, at sundhedspersonalet bør være mere opmærksomme på den magt, de har over for førstegangsfødende kvinder, som jo er meget autoritetstro og lægger stor vægt på, hvad de får at vide fra personalet.

»De mødre, som vi har interviewet, har jo aldrig prøvet det før. Så de er meget afhængige af den information, de kan få. Og de lader sig i høj grad påvirke af, hvad sundhedspersonalet siger og signalerer,« siger Karina Linnrose og tilføjer:

»Sundhedsstyrelsen skriver i deres materiale, at amning er den sundeste ernæring for barnet. Samtidig oplever sundhedspersonalet amning som en stor del af deres faglighed, og noget der ligger dem nært - et hjertebarn. Derfor kommer nogle ansatte måske til at overse det, hvis moderen ikke har lyst til at amme, fordi de selv er så optagede af det.«

Kvinderne, som deltog i specialet, oplever det at amme som en naturlig og positiv ting. Der er dog også en gruppe af kvinder, som ikke kan eller har lyst til at amme. De skal også opleve forståelse fra samfundet og ikke betvivle deres evne og lyst til at være mødre, hvis ikke de kan lide at amme deres børn:

»Men samfundet stiller altså også andre krav til kvinder i dag end at være mødre. Vi skal have en god uddannelse og gerne også en toppost i erhvervslivet, og det harmonerer altså ikke med at gå hjemme og amme i et år. Jeg tror, at mange kvinder ville blive glade for at opleve modermælkserstatning som et acceptabelt alternativ,« siger Nadja Frederiksen.

Unuanceret håndbog

Mens sundhedspersonalet skal blive bedre til at lytte, så ligger der også et ansvar hos Sundhedsstyrelsen, påpeger Karina Linnrose og Nadja Frederiksen. Det er nemlig Sundhedsstyrelsens 'Amning - en håndbog for sundhedspersonale', som de sundhedsprofessionelle støtter sig til. Og den er ifølge kandidaterne temmelig unuanceret i sin titel.

»Titlen viser jo i sig selv, hvor fokus er lagt, når det handler om spædbørnsernæring. Der er kun en kort omtale af alternativet modermælkserstatning, selv om den med tiden er blevet rigtig god. Ens barn kan godt blive både sundt og klogt af modermælkserstatning, men det giver den unuancerede titel ikke plads til at belyse,« siger Nadja Frederiksen, som mener, at Sundhedsstyrelsen bør have en mere åben tilgang til ernæringsanbefalingerne til spædbørn, så der også bliver plads til, at kvinderne kan være mødre på den måde, de helst selv vil.

Også Karina Linnrose mener, at der er brug for en mere afslappet og nuanceret holdning til alternativet til amning: »Man har som mor brug for nuanceret vejledning for at kunne træffe det rigtige valg. Der er kurser i amning og brochurer om amning, men der er næsten ingenting om flaske. Og mødrene oplever, at de ligefrem selv skal sige fra, hvis de ikke vil have vejledning om amning. Der burde man være mere åben og ligge alle informationer frem, så man selv kan beslutte, hvordan man vil ernære sit barn.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Jeg har læst at børn der kun får bryst, og ikke andet scorer højere (10%) i intelligenstest senere hen i livet, end dem der har fået modermælkserstatning (MME), eller en kombination af bryst og MME.

Jeg ha også læst at brystbørn er mindre syge end MME-børn.

Jeg forstå dog ikke at alternativer til brystmælk, skulle have forrang for brystmælk, eller hvad det er holdet bag specialet vil frem til.

Jeg bliver også nysgerrig på, om holdet bag specialet selv er blev forældre. Da artiklen efterlader mig det indtryk at det er de ikke, og derfor opleves moderrollen fjernt for holdet bag specialet.
Jeg tager muligvis fejl.

Jeg forstår også at det ikke handler om MME vs brystmælk, men hvordan samfundet betragter bryst vs MME.

Jeg opgiver at forstå, og ønsker de 2 tillykke med deres opgavebesvarelse.

Der er nogle tidlige immunfaktore i brystmælk som er vigtige for udviklingen af barnets immunsystem i en periode hvor dets egen lige først starter op. Samtidigt kan en amning være vigtig for styrke eller i nogle tilfælde danne et stærkt moder-barn-forhold.

Så der er både en fysisk og en psykisk fordel ved amning.

Men, så snart de to faktore er dannet og i ligevægt, så er der ikke rigtig noget der taler imod ernæring med MME.

Johannes Jensen

En god mor sørger for en far til sit barn, hvorvidt mælken kommer fra brystet eller flasken er en del mindre vigtigt.

Maria Lisette Priiskorn

Et ammeforløb kan næsten altid reddes - men naturligvis skal kvinden støttes i hendes eget selvstændige valg. Men der er altid hjælp af hente hos Forældre og Fødsels gratis og anonyme AMMERÅDGIVNING - der altid kan nås - se mere her: http://www.fogf.dk/Ammeraadgivningen/index.php - både telefonisk og online.

Mvh
Maria Priiskorn
Formand
Forældre og Fødsel

Hans Jørgen Lassen

Tænk, jeg har altid opfattet det som et privilegium, en gave, noget smukt og stort at amme sit barn!

Her fremstilles det som et valg blandt andre, en forbrugerting nærmest: vil man have den ene sofa eller den anden, vil man amme eller vil man ikke?

Hvor trist, at forbrugermentaliteten nu også tilsyneladende har bredt sig ind på et så fundamentalt naturligt og menneskeligt område.

Marianne Mandoe

@ Maria.

Et ammeforløb kan kun reddes hvis der gribes ind i tide. Er der først store konflikter omkring amningen så er både mor og barn anspændte. Og så falder mælkeproduktionen væk.

I nogen tilfælde er det simplethen bedst, både for barn og mor, at opgive amningen og så hygge sig med falske i stedet. (Altså mælkeflaske. ;) )

Paul Peter Porges

Min oplevelse er at det meste sundhedspersonale omkring førstegangsfødene, især jordemødre, har en nærmest religiøs tilgang til både amning, fødsel og de følelser der knytter sig hertil. De virker som distancerede ekstremister som kun anerkender den stereotype fødesituation, vi kender fra hollywood film.

Jeg synes det er skønt at nogen hylder et individuelt syn på fødsel og amning, og anerkender at alle mennesker er forskellige.

Det er naturligvis naturligt at amme, men på den anden side må man acceptere at det i utallige tilfælde ikke er muligt. Det er også naturligt at mange børn dør under fødsel, hvis ikke der benyttes kejsersnit, men det er heller ikke en acceptabel løsning i dag.

Maria Lisette Priiskorn

Arh du kan vel næppe sammenligne ammeproblemer med spædbørnsdød?

Hvis ALLE mødre blev tilbudt ordentlig fødselsforberende undervisning samt hjælp og nærværende rådgivning omkring amning, ville der ikke eksistere de "utallige" eksempler som du nævner. Og naturligvis er rådgivning i tide en vigtig faktor - det er jo indlysende.

Mødrene bør være bedre til at stille krav til at få ordentlig rådgivning, fremfor at acceptere tingenes tilstand.

Hans Jørgen Lassen

Paul karakteriserer sundhedspersonale som

distancerede ekstremister som kun anerkender den stereotype fødesituation, vi kender fra hollywood film

Det er muligt, at du kun kender Hollywoodfilm - jeg har dog aldrig selv set en fødsel på en sådan film.

Og jeg kan forsikre dig for, at sundhedspersonale kender virkeligheden, som ikke altid er lige morsom. Vores datter er jordemoder, og hun har så sandelig været ude for nogle barske og blodige oplevelser.

Ann-Charlotte Kjeldsen

Jeg fødte for 22 år siden, og der var de lige så hysteriske med amning som de åbenbart stadig er... Ja, det er bedst for barnet og alt det der, mææææn..... vær dog en smule mere realistiske og rummende overfor de arme mødre.. det er hårdt nok endda.

Jeg følte mig også som en dårlig mor, fordi jeg ikke kunne amme min søn ... Men hvor var det dog praktisk at også far kunne få en god oplevelse med at give mad til sin søn, og jeg kunne komme lidt ud uden baby engang i mellem...

Jesper Wendt

"Tænk, jeg har altid opfattet det som et privilegium, en gave, noget smukt og stort at amme sit barn!"

Tja nu kan du vel kun tro, og ikke vide det, givet at du er en mand Hans Jørgen Lassen.

Så mon ikke kvinder kan svare bedst på det.

Ville dog nok også helst se man ammer så vidt muligt, men man behøver nok ikke at gå helt i selvsving over det.

Jo mere hysteri og mere beskyttede vi bliver, jo svagere bliver vores immunsystem, og forstærker det beskyttende behov. Så skal vi ikke lige klappe hesten og se om den falder?.

Hans Jørgen Lassen

Jesper skriver:

Tja nu kan du vel kun tro, og ikke vide det, givet at du er en mand

Ja, så?

Nu har jeg aldrig været særlig stærk i troen.

Derimod snakker jeg jævnligt med fruen og har gjort det i årevis.

Hans Jørgen Lassen

Egentlig kan man også beskrive problemstillingen lidt anderledes, en anden vinkel, som sgu egentlig nok er den samme.

Når man får børn, så er det vel formentlig ud fra en eller anden indbygget biologisk mekanisme.

Mand finder kvinde - eller kvinde finder mand. Sød musik opstår. Man går i seng med hinanden. Det er i hvert fald sket for mig.

Resultat: et barn. Sådan er naturen og mennesker nu engang indrettet.

Og kvinden begynder på et tidspunkt at producere mælk. Sådan er naturen også indrettet.

Mælk fra kvindens bryst er godt for barnet. Naturen igen.

Samtidig knyttes mor og barn sammen ved den fysiske kontakt, hud mod hud og mundens sugen mod det følsomme bryst, en intimitet, der jo næsten overgår den seksuelle.

Hvis der går koks i de naturlige mekanismer, og man ikke kan rette op på dem, ja, så lader man selvfølgelig ikke barnet dø af sult, men giver det mad på anden vis.

Men hvorfor faen nogen ønsker at afskaffe naturen med alle de smukke oplevelser, den indebærer, det fatter jeg sgu ikke.

Personligt foretrækker jeg naturen frem for melodi grand prix og anden underlødig underholdning.

Men det er måske der, problemet ligger. Tilværelsen skal være ansvarsløs, smertefri, følelsesløs, ren underholdning, med andre ord?

Ja, jeg ved det ikke. Men jeg undrer mig.

Hans Jørgen Lassen

Rent æstetisk foretrækker jeg i øvrigt et sprinklende kvindebryst fremfor en plastikflaske med gummidut.

Men sådan er vi jo så forskellige.

Nogle bryder sig ikke om naturen, heller ikke i kvindelig form. De går glip af meget.

Troels Ken Pedersen

Tja, et spørgsmål kunne være, hvor meget skyld og skam det er fedt at pådutte mødre, for hvem amningen ikke lige kører som smurt (svigtende produktion, betændelse, whatever).

At dømme efter HJL, pænt meget!

Nogen kan amme. Nogen kan ikke. Og som Troels så smukt udtrykker det, er skyld-og-skam-retorik ikke lige det fornemste at smide i nakken på kvinder (mennesker), som er psykisk skrøbelige - hvilket man er som nybagt mor.

Synes man selv det er herligt, er det det man skal gøre. Så enkelt kan det vel egentlig siges?

Desuden er det fænomenalt så mange mænd der kan kloge sig om amning ... måske fordi de ikke selv har prøvet?
Jeg har tre stk afkom. En som blev ammet fem måneder, en som blev ammet det meste af et år - og en, der overhovedet ikke gad udfolde den nødvendige energi og måtte have flaske for ikke at sulte ihjel. Det værste ved den sidste var misbilligelsen fra både jordmor og sundhedsplejerske. Først fordi han tabte sig, og bagefter over flasken. Hvis jeg havde stået med ham som førstegangsfødende ville jeg da være gået fuldstændig i spåner!

Med andre ord: Hvis ikke man har travet et par kilometer i nogens sko, skal man klappe den hest der hedder 'hvad man bør gøre'.

Undertegnede har så oplevet det modsatte af de damer, som beskrives i artiklen. Jeg synes nemlig, der lægges alt for meget vægt på at fortælle dem, der ikke kan amme, at de er gode mødre alligevel. Fint nok, men man bliver faktisk set meget mere ned på, hvis man ammer for længe.

Det er efterhånden sådan, at så snart barnet er over et år, begynder folk at spørge: "Ammer du ENDNU?!" Da mit barn var 6 måneder blev jeg som ret uvidende førstegangsmor instrueret i, at nu skulle jeg afvænne, og det foregik sådan og sådan. Stik imod mine instinkter, og stik imod at WHO anbefaler amning i 2 år. Heldigvis var der da en bekendt, der med fornøjelse have ammet i 3½ år, som beroligede mig.

Jeg har det rigtig godt med at følge naturen. Hvorfor skal det udsættes for foragt, fordi vi har et industrialiseret samfund, der i en periode led af den vrangforestilling, at man ikke både kan gå på arbejde og amme i fritiden? Jeg synes, de to kandidater må have været ret ensidige i deres konklusion.

Amning er sundt for barnet. Det er der ingen tvivl om. (Der er kun tvivl om, hvornår gevinstkurven topper) Men enhver mor bør vel også have lov at være mor på sin egen måde. På det punkt er vi vel enige.

Hans Jørgen Lassen

Min salig moder yndede at fortælle, at jeg, den førstefødte, fik bryst, indtil jeg en dag selv sagde, at nu gad jeg altså ikke det længere.

Om historien er hundrede procent sand, tør jeg ikke sige.

Ja. Sådan er der mange, der ville ønske, at deres ammeforløb stoppede - at barnet bare sagde tak. Men der er forskel på børn. Nogle stopper af sig selv tidligt, og så er der dem, der bare godt kan lide bryst....

I min mødrekiskussionsgruppe på nettet er emnet ofte oppe. Hvornår skal man stoppe, og hvordan skal man gøre det, så det ikke bliver for hårdt for barnet. Der er mange dilemmaer omkring moderskab, og skyldfølelsen hører vel også med. Jeg vil egentlig sige, at det kun er et sundhedstegn i et vist omfang. Man vil kunne finde mødre, der føler skyld og føler sig pressede ind i en bestemt norm, uanset hvilken vinkel man vælger på moderskab. Nu har de to kandidater så bare valgt at fokusere på dem, der ikke kan eller vil amme.

Og så er der et par journalister, der har fundet det interessant at hive en ældgammel vinkel frem igen.

@Jeannet:
"lagt alt for meget vægt på"? Hvad mener du?

Hovedreglen må vel være, at så længe der kommer raske, velstimulerede børn ud af det er det op til moderen (og hende alene!!!) hvor længe og hvor ofte hun vil/kan amme?

Det er ikke min oplevelse, at det mødes med foragt at 'følge naturen' og amme. Det er snarere min oplevelse, at det mødes med foragt hvis man giver et barn under tre måneder flaske - hvad enten det er fordi man ikke selv kan amme, eller fordi barnet af en eller anden grund ikke evner at tage fra.

Hans Jørgen: Min mellemste sagde selv sin 'NEJ'-lyd og vendte hovedet væk en uge før sin et-års fødselsdag. Det var næsten lige så besværligt ...

@Dana. Jeg mener: Der var for nogle år siden et videnscenter for amning, som skulle støtte sundhedsplejerskerne. Jeg nåede at checke deres hjemmeside, inden de blev sparet væk. Der stod en hel masse rettet mod at ikke-ammere ikke skulle føle skyld, men der stod ikke en disse om langtidsamning, og jeg fandt vist heller ikke noget om ammeafvænning, som jeg egentlig synes er en ret væsentlig del af et harmonisk ammeforløb.

Så stod der vel også de sædvanlige videnskabelige funderede oplysninger om, at amning giver barnet antistoffer til dets spage immunforsvar, at amning indtil 6 måneder forebygger allergi, og måske også, at amning øger barnets intelligens. Dette er ihvertfald også videnskabeligt underbygget.

Men du synes måske at sundhedsplejerskerne skal råde folk imod evidens, eller hvad?

@Jeannet:
Nej, man skal ikke råde mod evidens. Men man skal heller ikke servere skyld med skam på for mødre, som har svært ved at amme. Derfor snublede jeg lidt i din åbenlyse forargelse over formuleringen om at man ikke er en dårlig mor fordi man ikke kan amme ... der er så rigelige hormonale depressionsfaktorer ind over den første tid med en ny baby, at man blot gør ondt værre ved at udtrykke sig som du gør her.

Langtidsamning har været noget der har delt vandene lige siden vort hjemlige drikkevand blev rent nok til at give til spædbørn ... min bedstemor (født 1898) fortalte, at der var tre år mellem hendes søskende, for så lang tid blev de ammet for ikke at blive syge af at drikke vand. Der er kun evidens for de immunologiske og intelligensmæssige fordele ved amningen de første seks måneder. Derudover foregår amning af lyst - men jeg ser da lige så lidt grund til at fordømme langtidsamning som jeg ser til at fordømme manglende amning.

Afvænning på harmonisk vis? Mavefornemmelse og sans for sit barn er da vist vigtigere end 1000 hjemmesider, eller hur?

Hans Jørgen Lassen

Dana, selvfølgelig skal man ikke servere skyld og skam for mødre, som har svært ved eller slet ikke kan amme. Det kan vi så afgjort ikke blive uenige om.

Men det er der da vist heller ikke nogen, der gør. Ikke mig bekendt.

I artiklen ovenfor står:

"Og de førstegangsfødende oplever, at jordemødre og andre i sundhedssektoren omtaler amningen som »den sundeste og dermed bedste måde at ernære sit barn på«."

Et højst mærkværdigt udsagn. De førstegangsfødende "oplever", at ...

Det har da ikke noget med "oplevelse" at gøre! Men formentlig med hørelse og information.

Hvad er det dog for en fimset sprogbrug? Opleve hist og opleve pist.

Næh, der er tale om et godt og fornuftigt råd fra folk, der (som vores egen jordemoderdatter) ved, hvad de snakker om.

Omtalen af amning som den sundeste og bedste måde at ernære sit barn på er jo slet og ret den rene og skære sandhed.

I øvrigt noget folk altid har vidst.

"oplever at" - gud fader bevares!

Jeg "oplever", at min cykel er punkteret. Jeg "oplever", at klokken har passeret elleve. Jeg oplever, at jeg fået en splint i fingeren.

Så snak dog ordentligt!

I Information d. 16. April kunne man læse et lignende synspunkt fra den franske filosof og feminist Elisabeth Badinter. Begge artikler er symptomatiske for den sociale kamp, der politisk og videnskabeligt udspiller sig mellem ”naturmennesker” og ”hybridmennesker”. Her i artiklen udtalt som dem der taler for og imod natur-amme-moder regimet.

Min kommentar advarer mod at lade den ene eller anden position i denne aktuelle kamp bestemme, hvad der er sandt eller falsk i naturvidenskabelig, psykologisk eller blot århundrede års gammel visdom om amning. Dvs. At gå fra et politisk ideologisk synspunkt (et partiindlæg i en social debat) til et alment videnskabeligt. Det der også kan formuleres som faren ved at overføre dogmer fra en specifik socialvidenskabelig tradition til andre videnskabelige felter, der fungerer i følge helt andre (formodentligt legitime) logikker.

Artiklen ender ikke bare med at sige, at vi skal være søde mod dem, der ikke kan eller vil amme, men det fremstår også som om, vi skal stoppe med at tro på den viden, der er akkumuleret op igennem århundreder (som bl.a. er at finde i det de kalder sundhedspersonalets faglighed). Deres bud synes at være en omskrivning af denne faglighed, så den ikke gør ondt på nogle sjæle.

I stedet for at trække naturkortet, hvilket kun kan fryde modstanderne, så var det der slog mig som unuanceret i artiklen, at der på ingen måde refereres til den viden som jordmødre og sundhedspersonale har på området; som viden. De skriver at sundhedspersonalet bør være mere åbne overfor kvinder, der ikke ammer. Men de går også længere end det, og konkluderer: ”Ens barn kan godt blive både sundt og klogt af modermælkserstatning”. Det kan det måske, men hvad er parametrene for en sådan udtalelse? Er de sociale eller naturvidenskabelige? Hvad gør at specialets forfattere ved bedre end sundhedspersonalet og jordmødrene?

Ligesom med p-piller, så ved de fleste læger og naturvidenskabsfolk, at vi kun meget sent kan konkludere effekterne af det på naturvidenskabelig grund, men vi ved også, at der er mange socialforskere og andre interessegrupper (feminister) der deltager i kampen om at definere det fra første dag.

Min holdning er den, at viden og autoriteter gør ondt. Det er ikke alle der kan være lige gode, når man ved, hvad godt er. Jeg accepterer gerne, at man forsøger at ændre folks måder at dømme andre på som uegnede mødre, fede eller andet, og det kan man bl.a. gøre ved at holdnings ændre gennem artikler i aviser. Jeg går derfor heller ikke ind for, at man fordi man VED, at det er godt at amme konkluderer, at en der ikke ammer er en dårlig mor, men jeg bryder mig ikke om tendensen indenfor nyere social- og nu også folkesundhedsvidenskabelig forskning til under postmodernismens fane, at gøre enhver sandhed og væren i verden til en social forhandling, og dermed konkludere at vi skal ændre vores viden, som vinden blæser alt efter, hvem der eksluderes.

Sidst men ikke mindst forstår jeg ikke at forfatterne bruger en retorik, i følge hvilken vi skal føle medlidenhed med de stakkels kvinder, der ikke er natur-mødre, når nu det der anerkendes og hyldes mest i vores samfund i dag er karrierekvinden.

Hvorfor forlænge den "dominerende diskurs" på et domæne, hvor der er andre spillere der får lov til at være vinderne? - Spørger jeg de sociale forhandlere?

Godt brølt Gry.

Og til Dana. Det ser ud til, at du lægger noget i mine kommentarer, som der ikke står. Men for at tydeliggøre min pointe: At der faktisk bliver lagt ret meget vægt på det, som artiklen advokerer for - nemlig at ikke-ammere skal skal kunne føle sig som gode nok mødre. Min pointe er, at der er mere skam tillagt dem, der vover at amme for længe. Jeg synes i det hele taget kvinder har vældig travlt med at have en mening om moderskabet. Men det er vel egentlig naturligt nok, da det jo går dybt i alle os, der har fået børn.

Og så kan jeg fortælle, at man skal amme op til 9 måneder, før intelligenskurven flader ud, og der var desuden i den undersøgelse, jeg læste meget få i kategorien over 12 måneder, så hvorvidt der er effekt i den kategori anser jeg for uafklaret.

Afvænning på harmonisk vis og mavefornemmelse: Ja. Der skal være mere plads til mavefornemmelsen. Den må være det vigtigste redskab for en mor. Eksperterne har jo sagt noget forfærdeligt vrøvl igennem tiderne.

@Gry:

Jeg har meget svært ved at finde de steder i artiklen, hvor man anbefaler at råde mod bedre vidende ... derimod finder jeg en del steder, hvor man anbefaler en nuanceret rådgivning.

Du må meget gerne eksemplificere dine påstande?

@ Dana »Kulturen i det danske sundhedssystem er pro amning. Der bliver talt om amning som ‘det rigtige’ og mødre bliver fortalt, hvor sundt og godt det er at amme. Men der bliver ikke informeret tilstrækkeligt om alternativer, og det oplever flere af de mødre, vi har talt med, som unuanceret og ufleksibelt,« Det jeg er på vagt overfor i citater som dette, er at forfatterne skriver, at der bliver "talt" om amning som "det rigtige", og at der er en "kultur" i det danske sundhedssystem. Jeg synes der er en tendens til i artiklen at negligere det, der af sundhedspersonalet betragtes som "viden" om amning. I stedet gøres det til et synspunkt, snak eller kultur. Jeg savner simpelthen at de hårde facts, som sundehedspersonalet trods alt bygger deres faglihed op omkring bliver taget alvorligt af forfatterne, som den første kommentar her på siden (MIchael Skaarup) da også er inde på. Dernæst indrømmer jeg gerne, at jeg måske har nogle fordomme om, hvorfor de gør det. Som når jeg formoder, at de har en masse socialkonstruktivistiske dogmer i ryggen til at bakke dem op i deres projekt.

Ole Falstoft

Godt indlæg fra Gry men jeg vil da gerne 'trække naturkortet' hvorfor skal den de l af vores viden stilles i skammekrogen? Der er masse at forskning der viser hvordan både barn og moder får udbytte af amningen. Det drejer sig ikke kun om ernæring men også i høj grad om den følelsesmæssig tilknytning. Amning kan løse mange problemer - hvilket vel ikke er så mærkeligt da denne 'service' har være 'afprøvet' og udviklet i et par 100 milioner år
Men det betyder da ikke at man nødvendigvis er en dårlig mor fordi man ikke ammer. For dem der ikke kan er der heldigvis gode alternativer - men lad være med at bilde mødre ind at flaske er lige så godt som amning
Og lad os blive fri fra usaglig brok fra visse på denne tråd over at mænd tillader sig at have en mening om emnet.
Jeg tillader mig at have en mening om hvad som helst
Jeg har f.eks. også en mening om ballet selvom jeg ikke har danset et trin selv
Hold jer til emnet og argumenterne i stedet for at hakke på personer tak!

@Gry og Ole:

Jeg anbefaler ikke, at man negligerer viden, og heller ikke at man rådgiver mod viden. Det burde fremgå ekstremt tydeligt af mine tidligere indlæg.

Men for at illustrere både den med 'kulturen' og den med den manglende fleksibilitet vil jeg gerne vende tilbage til min oplevelse med mit tredje afkom, som jeg måtte opgive at amme - ikke pga manglende vilje, men pga hans svigtende sutterefleks. Han ville simpelthen være død af sult, hvis ikke jeg havde grebet til MME.
Faktisk oplevede jeg at blive både skældt ud og dynget til med skyldfølelse af både sundhedsplejerske og jordemor - først fordi han tabte sig (hvilket jeg godt selv kunne se), og dernæst fordi jeg gav ham MME. "Det er (TM) DET ENESTE RIGTIGE at amme" faldt ordene. Yepper, sweetheart - men når ungen ikke evner at tage fra må man gribe til andre metoder, ikke? Det lå simpelthen så indpodet i begge damer at
"en god mor ammer", at det blev til en pest-eller-kolerasituation. Heldigvis var han mit tredje barn. Hvis jeg havde stået som rundforvirret førstegangsfødende i samme situation, ville den almindelige smådepression efter al sandsynlighed have udviklet sig til noget langt værre.

Eller skulle man have trukket natur- og gloriekortet og lade ham dø?

Ole Falstoft

Dana: Jamen jeg er da helt enig med dig. Det hjælper ikke at give mødre skyldfølelse hvis de har problemer med amning. Det jeg er ude efter er den misforståelse at man lige så god kan give flaske som amme og at det at amme drejer sig om ernærig og intet andet.
Det er masse af gode mødre der aldrig har ammet fordi de ikke har kunnet få det til at fungere
det gælder bare om at finde den bedste løsning for begge parter - det hjælper ikke være fundamentatist

Anne Mette Hvass

Vi bør holde fast i hvad artiklen siger: Ingen er overordnet imod amning. Tror alle er enige om at det er en god ting når det kan lade sig gøre - men i nogle situationer er det vigtigt at mødrene får et godt alternativ og at de skal have det godt med dette. Det gælder ikke kun sundhedspersonale, men også i befolkningen at der ikke bliver set skævt til flasker.

Alle mødre vil deres børn det bedste og nogen gange er det at give flaske! Det er en utrolig sårbar tid og derfor er det endnu hårdere hvis man føler man gør noget forkert.

De sundhedsmæssige konsekvenser er til at overse, hvis barnet får råmælken i starten, men det følelsesmæssige pres på moderen ikke. Der skal større evidens bag, hvis patienter skal udsættes for dette.

Så til Hans Jørgen Lassens om at "det er et privilegium, en gave, noget smukt og stort at amme sit barn!" - Ja, det er det, men det er netop kommentarer som denne der går i hjertet på en mor der ikke kan amme. - og ja, for mange lykkes det ikke på trods af rådgivning mm.

Og i forhold til evidensen er der en stor Canadisk undersøgelse der ikke har fundet nogen signifikant forskel i allergi mellem flaske og amme-børn.

På hjemmesiden flaskemor.dk kan I læse beretninger om dette emne.

Citat fra artiklen:
"Men samfundet stiller altså også andre krav til kvinder i dag end at være mødre. Vi skal have en god uddannelse og gerne også en toppost i erhvervslivet, og det harmonerer altså ikke med at gå hjemme og amme i et år. Jeg tror, at mange kvinder ville blive glade for at opleve modermælkserstatning som et acceptabelt alternativ,« siger Nadja Frederiksen."

Det er nok denne overfladiske tilgang til emnet, der får nogle af os til at reagere. Ikke almindelige problematiske forløb som Danas. Her skrives der netop om kvinder, der mere har LYST til at komme ud på arbejdsmarkedet i en fart og ikke har LYST til at sætte sig selv til side for et spædbarn, der faktisk har ret meget brug for at kunne knytte sig til sin mor. Så faktisk kommer artiklen til at handle om andet end amning.

Jeg er selv barn fra en tid, hvor barslen sluttede efter 3 måneder, og det mener jeg ikke er barnets tarv - på hverken det ene eller det andet niveau.

I alle børnebøger får babyerne i øvrigt flaske og ikke bryst....

Anne Mette Hvass

Ja, de skriver jo om dem der ikke kan og ikke ønsker det samtidigt og det er to meget forskellige diskussioner...

Hans Jørgen Lassen

Jeannet har afgjort fat i noget med sin seneste kommentar.

Lad mig gentage et citat fra artiklen:

Men samfundet stiller altså også andre krav til kvinder i dag end at være mødre.

Det er da vist ikke "samfundet", der stiller krav i den retning. Hvor i alverden findes disse "samfundskrav"?

Næh, det er mødrene selv, der vil det hele, hvilket man så afgjort kan have forståelse for. Men det kræver jo altså noget at have børn (og giver endnu mere), så det kan være vanskeligt at få det hele til at gå op i en harmonisk helhed.

Citat fra Jeannet:

"kvinder, der mere har LYST til at komme ud på arbejdsmarkedet i en fart og ikke har LYST til at sætte sig selv til side for et spædbarn, der faktisk har ret meget brug for at kunne knytte sig til sin mor"

Ja, det er vel egentlig der, problemet helt præcist ligger. I vore moderne tider.

At nogle ikke kan amme, selv om de gerne ville, er en helt, helt anden problemstilling.

Disse problemstillinger bliver blandet sammen i diskussionen, men det forekommer temmelig klart, at disse unge specialeskrivere egentlig tænker på problemstilling nr. 1. Ud fra en moderne rettighedstankegang. Alle skal have ret til alt, også selv om det betyder, at børnene skal spises af med en sølle plasticflaske i stedet for et varmt moderligt bryst.

Konserves, fast food i stedet for den ægte vare. Helt i tidens ånd. McDonaldiseringen på spædbørnsområdet. Omsætning, omsætning.

De to unge kvinder tænker ikke, i hvert fald ikke først og fremmest, på den situation, hvor kvinder ikke kan amme, eller barnet ikke kan finde ud af det.

Næh, ud på arbejdsmarkedet, gør karriere, og det kan ikke gå tjept nok. Frygtelig tankegang, efter min mening.

Hans Jørgen Lassen

PS. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg selv har givet flaske. Også dengang, i 1974, sluttede barselsorloven, så vidt jeg husker, efter tre måneder. Så måtte den studerende farmand jo tage over.

Ad. Hans Jørgens sidste. Dit barn har sikkert haft en god og dejlig kontakt med dig, som jeg selv nok har haft det med min studerende far dengang.

Men det sjove er jo, at man sagtens kan fortsætte amningen, selv om man arbejder. Det vidste de bare ikke dengang.

Joan Bentzen

Amning er da helt sikkert naturligt. Men evidensen for, at børn der bliver ammet klarer sig bedre og er sundere end flaskebørn er altså nærmest ikke-eksisterende i en dansk kontekst - hvor vi har adgang til rent drikkevand, hygiejnen er god, mødrene kan læse og de fleste har råd til modermælkserstatning. Derfor er det et problem, at spædbarnsernæringen ikke bliver et frit valg, men at det kræves fra sundhedspersonalets side, at kvinder ammer. Og det er et problem, at sundhedskortet spilles så massivt ud i den forbindelse, for det giver selvfølgelig en mor skyldfølelse at gøre noget, der er usundt for hendes barn!
Hvis man kigger på Holland, så er ammefrekvensen meget lavere end i Danmark, men den hollandske folkesundhed er ikke dårligere end den danske, de har højere levealder, samme forekomst af allergi, samme eller lavere forekomst af fedme og er sandsynligvis lige så intelligente som danskere. Men hvis amning havde en målbar betydning for folkesundheden i bred forstand, ja så burde hollænderne jo være døden nær i bundter!

Hans Jørgen Lassen

Joan skriver:

det giver selvfølgelig en mor skyldfølelse at gøre noget, der er usundt for hendes barn!

Ja, personligt ville jeg da også få skyldfølelse, hvis jeg gjorde noget, der var usundt for mit barn, og jeg er ikke mor, men far.

Er det ikke meget naturligt?

Hans Jørgen Lassen

Joan skriver endvidere:

et problem, at spædbarnsernæringen ikke bliver et frit valg

Jamen, det er da et frit valg!

Ligesom det er et frit valg, om man vil fodre sine børn med burgere, parkere dem foran fjernsynet i deres vågne timer, ryge dem ind i hovedet og så videre ad libitum.

Længe leve det frie valg!

Hans Jørgen Lassen

Jeannet skrev:

Det vidste de bare ikke dengang.

Min søns mor skrev i går til mig:

HVIS jeg dengang vidste, hvad jeg ved i dag, så ...

Jeg er ikke enig med dig, Joan. Jeg har læst andre ting. Hvor har du mon din kilde fra?

Måske er en af grundene til at holdningen er blevet proamning og pro at sætte meget til side for børnene, at en del af de nuværende forældre er børn af mødre, der gjorde netop det, artiklen advokerer for: Valgte flasken fra og karrieren til. Farvel til meget lille barn og ud at arbejde 8 timer plus transporttid. Et barn har også psykologiske behov. Det handler ikke kun om folkesundhed. Men det jeg har skrevet om intelligensen er nu baseret på en dansk undersøgelse.

Linda M. Rasmussen

Svært og følsomt emne.

Min førstefødte er født lidt for tidligt og vi var indlagt på neonantal - tiltrods for marathonamminger og marathon - udmalkninger - samlet set 18-20 timer i døgnet) lykkdes det ikke at få en ammning igang, og han blev endnu mere syg af tørstefeber - alligevel var sundhedspersonalet fuldstændig afvisende overfor at jeg gerne ville have ham en flaske - jeg blev mødt med meget hån og en sygeplejerske sagde direkte til mig " hvorfor vil du ikke din søn det bedste" - det stod på indtil lægerne greb ind og sagde at det simpelthen var dybt uforsvarligt barnet ikke fik mad - efterfølgende har jeg måtte lægge øre til meget hån fra andre mødre.

( det var i 2007)

Jeg kunne i den grad godt ønske mig vi havde et mere helhedssyn på ammning i danmark.

i forhold til tilknytningen mellem mor og barn, så er det altså ikke ammningen der skaber den tilknytning - man kan selvfølgellig bruge et godt ammeforløb til at skabe den tilknytning - men det er ikke korrekt at det er ammningen i sig selv der skaber tilknytningen.

Joan Bentzen er såvidt jeg ved forsker i folkesundhed

Rachel Henderson

Hvis der er nogen der er blevet hånet for at gå på flasken, så kan de jo bare svare tilbage med, at så har de i de mindste skånet deres børn for alle de miljøgifte som vitterlig findes i modermælk.

Der er både fordele og ulemper ved begge dele.

@Linda. Jeg er enig med dig.

Som nævnt tidligere i debatten er det provokerende at der ikke skelnes mellem at man bare ikke kan amme, og så at man hellere vil ud og have karriere og alt muligt andet frem for at blive hjemme ved sit barn. Det er bare lidt provokerende skrevet, og det sidste er jo det, der har mest betydning for tilknytningen, ikke amningen som sådan. Børn har brug for masser af kropskontakt og at være sammen med en, som er der så meget, at vedkommende bare ved, hvad barnets signaler betyder.

Og så har min pointe i denne debat været, at jeg oplever, at der er mindst lige så meget hån, når man vælger at amme længe. Men det fokuserer ingen på, for idealet er stadig mest, at kvinder skal være åh så uafhængige og for alt i verden ikke må lytte til de instinkter der hos nogle får dem til bare at ville være nær sit lille barn og dække dets behov.

Men det lyder som et hårdt forløb, du har haft, og det overrasker mig. Når det gælder moderskab, så er kvinde ofte kvinde værst.

Lise-Lotte Maria Sundahl

At amme mine børn er en af de smukkeste oplevelser jeg har haft i mit liv. Nå jeg betragter mine 10 og 8 årige lange sønner der er ved at vokse ud af deres junior senge får jeg tit et billed af en lille fyr dengang ved mit bryst. Det er da ikke til at fatte. Men jeg måtte stoppe efter fire og to måneder på grund af betændelse fordi begge mine drenge sugede så hårdt for at få mere ud :-) og så er det altså som sendt fra himmelen det kære pulver....Kære kvinder, snyd ikke jer selv, hverken for at amme eller for at slippe hvis det er nødvendigt!

@Linda: Nemlig. Det er lige præcis den slags bemærkninger, jeg kalder "skyld med skam på", og som er så fremherskende blandt jordmødre og syge/sundhedsplejersker. Unuanceret, uempatisk og lettere fanatisk.

@Jeannet: Hvorfor er det specielt provokerende, at der ikke skelnes? Der er trods alt lige så mange måder at udfolde moderinstinkt på som der er mødre. Nogen ammer længe, fordi de føler det som den eneste rigtige måde at agere på. Andre ammer ikke, fordi det falder dem mere rigtigt. At man har så forbandet svært ved at nuancere, både fra officiel og fra hverdagsside er det jeg har allersværest ved at forstå.

Til syvende og sidst handler det om at omslutte et spædbarn med varme, nærhed og omsorg. Det kan GODT gøres med MME og flaske - uanset grunden.

Sider