Baggrund
Læsetid: 4 min.

'En god mor ammer'

Nybagte mødre føler, at amning er den eneste rigtige måde at ernære barnet, men sundhedspersonalet bør være mere åbne over for muligheden for at give sit barn flaske
Omverdenen forventer, at kvinder ammer, men det er ikke alle som kan - eller har lyst. Nyt speciale konkluderer, at Sundhedsstyrelsen bør have en mere åben tilgang til ernæringsanbefalingerne til spædbørn.

Omverdenen forventer, at kvinder ammer, men det er ikke alle som kan - eller har lyst. Nyt speciale konkluderer, at Sundhedsstyrelsen bør have en mere åben tilgang til ernæringsanbefalingerne til spædbørn.

Kristine Killerich

Indland
9. juni 2010

En god mor ammer. Sådan er kulturen i Danmark. Og de førstegangsfødende oplever, at jordemødre og andre i sundhedssektoren omtaler amningen som »den sundeste og dermed bedste måde at ernære sit barn på«.

Det er en af konklusionerne i et nyt speciale fra Folkesundhedsvidenskab på Syddansk Universitet. Bag specialet står Nadja Frederiksen og Karina Linnrose - som har interviewet både førstegangsmødre og sundhedspersonale.

Nadja Frederiksen fortæller, at mange førstegangsfødende oplever, at amning ligefrem er det samme som at være en god mor:

»Omverdenen forventer, at kvinderne ammer. Og kvinderne oplever det som et skulderklap og en blåstempling af deres moderskab, hvis de ammer. Derfor er det svært for dem, der enten ikke kan få amningen til at virke eller som ikke ammer så længe som Sundhedsstyrelsen anbefaler - de føler sig som dårlige mødre,« siger hun.

Især når der er problemer med amningen, kan det give store problemer for moderen, fortæller Karina Linnrose:

»Der var nogle, der fortalte, at de følte sig som dårlige mødre, når deres børn ikke ville spise hos dem. Eller når de stoppede med at amme allerede efter tre måneder. En enkelt fik aldrig gang i amningen, og hun lagde stor vægt på det fysiske, når hun skulle forklare hvorfor: Det var fordi, det fysisk ikke kunne lade sig gøre. Det var ikke fordi, hun ikke ville.«

Am videre!

Ifølge de to kandidater har nogle af kvinderne også oplevet, at sundhedspersonalet generelt vægter amning højt.

»Kulturen i det danske sundhedssystem er pro amning. Der bliver talt om amning som 'det rigtige' og mødre bliver fortalt, hvor sundt og godt det er at amme. Men der bliver ikke informeret tilstrækkeligt om alternativer, og det oplever flere af de mødre, vi har talt med, som unuanceret og ufleksibelt,« siger Karina Linnrose.

Også når det går rigtig dårligt, holder man stædigt fast i amningen som 'det rigtige':

»Nogle af vores interviewpersoner fik brystbetændelse, men der var reaktionen hen i retning af 'dine revnede brystvorter - det går over - du skal bare blive ved!',« siger Nadja Frederiksen, som mener, at sundhedspersonalet bør være mere opmærksomme på den magt, de har over for førstegangsfødende kvinder, som jo er meget autoritetstro og lægger stor vægt på, hvad de får at vide fra personalet.

»De mødre, som vi har interviewet, har jo aldrig prøvet det før. Så de er meget afhængige af den information, de kan få. Og de lader sig i høj grad påvirke af, hvad sundhedspersonalet siger og signalerer,« siger Karina Linnrose og tilføjer:

»Sundhedsstyrelsen skriver i deres materiale, at amning er den sundeste ernæring for barnet. Samtidig oplever sundhedspersonalet amning som en stor del af deres faglighed, og noget der ligger dem nært - et hjertebarn. Derfor kommer nogle ansatte måske til at overse det, hvis moderen ikke har lyst til at amme, fordi de selv er så optagede af det.«

Kvinderne, som deltog i specialet, oplever det at amme som en naturlig og positiv ting. Der er dog også en gruppe af kvinder, som ikke kan eller har lyst til at amme. De skal også opleve forståelse fra samfundet og ikke betvivle deres evne og lyst til at være mødre, hvis ikke de kan lide at amme deres børn:

»Men samfundet stiller altså også andre krav til kvinder i dag end at være mødre. Vi skal have en god uddannelse og gerne også en toppost i erhvervslivet, og det harmonerer altså ikke med at gå hjemme og amme i et år. Jeg tror, at mange kvinder ville blive glade for at opleve modermælkserstatning som et acceptabelt alternativ,« siger Nadja Frederiksen.

Unuanceret håndbog

Mens sundhedspersonalet skal blive bedre til at lytte, så ligger der også et ansvar hos Sundhedsstyrelsen, påpeger Karina Linnrose og Nadja Frederiksen. Det er nemlig Sundhedsstyrelsens 'Amning - en håndbog for sundhedspersonale', som de sundhedsprofessionelle støtter sig til. Og den er ifølge kandidaterne temmelig unuanceret i sin titel.

»Titlen viser jo i sig selv, hvor fokus er lagt, når det handler om spædbørnsernæring. Der er kun en kort omtale af alternativet modermælkserstatning, selv om den med tiden er blevet rigtig god. Ens barn kan godt blive både sundt og klogt af modermælkserstatning, men det giver den unuancerede titel ikke plads til at belyse,« siger Nadja Frederiksen, som mener, at Sundhedsstyrelsen bør have en mere åben tilgang til ernæringsanbefalingerne til spædbørn, så der også bliver plads til, at kvinderne kan være mødre på den måde, de helst selv vil.

Også Karina Linnrose mener, at der er brug for en mere afslappet og nuanceret holdning til alternativet til amning: »Man har som mor brug for nuanceret vejledning for at kunne træffe det rigtige valg. Der er kurser i amning og brochurer om amning, men der er næsten ingenting om flaske. Og mødrene oplever, at de ligefrem selv skal sige fra, hvis de ikke vil have vejledning om amning. Der burde man være mere åben og ligge alle informationer frem, så man selv kan beslutte, hvordan man vil ernære sit barn.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne Mette Hvass

Jeg savner nogle kildehenvisninger på de forskningsresultater der bliver citeret. - og det at undersøgelserne er danske behøver ikke at være et kvalitetsstempel! Det er f.eks. vigtigt at der bliver taget hensyn til at det kan være nogle bestemte befolkningsgrupper der vælger ikke at amme (bias) og man kan derfor ikke generalisere resultaterne til hele befolkningen.

Hans Jørgen Lassen

Dana,

hvad jeg ikke kan lide, er denne indstilling om, at alt er op til ens eget (egoistiske?) valg, og at der er frit valg på alle hylder.

Man kommer jo ikke udenom, rent biologisk, at kvinders bryster normalt giver mælk, altså efter en fødsel (faktisk også før, har jeg oplevet), og den mælk er som regel den perfekte føde for barnet.

Har man valgt at få et barn, og i vore dage er jo også det et valg, så vælger man da vel også, som udgangspunkt, alt hvad dermed og deraf følger? Det er jo ikke som at anskaffe en ny sofa eller et ny fjernsyn, der næppe har livsindgribende konsekvenser.

Hvad skulle grundene være til ikke at amme sit barn? Hvis man altså kan, hvad nogle jo ikke kan, hvilket jeg synes er synd for dem - men det går jo alligevel.

Ammepligt kan naturligvis ikke pålægges, og dette er jo også blot en diskussion, ikke andet.

Men det er selve indstillingen om, at man kan gøre, hvad fanden der passer en, også selv om man har valgt at få et barn, der er mig imod.

Denne liberalistiske forbrugermentalitet kan jeg altså ikke lide.

Nå, jeg tror nu heller ikke, at der er ret mange, som er befængt med den, i hvert fald ikke, når det drejer sig om børn. Så problemet er nok ikke så stort.

@Hans Jørgen:
Nu overrasker du mig ... i de fleste andre debatsammenhænge udtrykker du jo netop, at folk kan mene og gøre hvad fanden de vil (under hensyntagen til landets lovgivning), undtagen lige her?

Vi er grundlæggende enige så langt, at bryster er skabt til at fodre afkom med. Vi er også enige om, at indholdet er sammensat til formålet.

Men så kommer der lidt af en mur ind, kan jeg godt se. Den afslappethed og kropslige accept, som var normen i mine formative år, og som formodentlig blev det i løbet af dine, var noget af et særsyn. Før 70erne var bornerthed og kropsforskrækkelse i højsædet - men kombineret med erfaring om børn og amning. Efter midt80erne kom bornertheden tilbage, men denne gang *uden* koblingen til fortidens viden og sikkerhed. Derfor bl.a. Grys insisteren på at søge viden på offentlige hjemmesider, for der er ingen i omgangskredsen man kan søge støtte hos. Alle i mødregruppen er lige usikre.
Det medfører så, at f.eks. den kropsforskrækkede ende af spektret ikke ønsker at amme. Man kan sågar opleve unge vordende fædre, der med stor skråsikkerhed udtaler, at 'hun skal da ikke have faconen på sine bryster ødelagt af at amme' ... ligesom at læse bøger fra 50ernes USA.

Min anden pointe er, som også tidligere udtrykt, at der er MANGE måder at være forældre, og især mor, på. I min optik er ethvert forsøg på at nedgøre andres forældreskab en fedtplet på brillen. Hvis et barn får varme, nærhed, kærlighed og stimulus i det omfang barnet behøver, er der ikke noget for andre at komme efter.

Jeg vil hellere folde ironien ud over "de sidste dages hellige", som er mere optaget af at gøre indtryk på mødregruppen med alt det helt rigtige end de er af at lytte til egne instinkter overfor barn og barnefar.

Så vi er enige og uenige. Livets salt.

Hans Jørgen Lassen

Kære Dana, du skriver:

er der ikke noget for andre at komme efter

Her har du altså misforstået noget. Vi, du og jeg, har sammen med andre en diskussion. Der er ikke, i hvert fald slet ikke fra min side, tale om en forfølgelse eller nedgørelse af nogen som helst. Jeg udtrykker nogle meninger, begrunder dem, men har ingen som helst ønsker om at udøve pres endsige repressalier mod andre.

Det er uhyggeligt, som ting bliver misforstået. At man udtaler sin mening om et eller andet, bliver straks udråbt til, at man er fordømmende over for andre.

PS. Jeg var temmelig afslappet i min ungdom, der begyndte i 1967 i Århus. Jeg kommer der stadig, altså i Århus, ikke i min ungdom.

Hans Jørgen Lassen

Dana skriver:

Man kan sågar opleve unge vordende fædre, der med stor skråsikkerhed udtaler, at ‘hun skal da ikke have faconen på sine bryster ødelagt af at amme’

Jeg har også hørt den slags rygter, og hvis de er sande, så er også det uhyggeligt. Men er de sande? Og hvem er det, som er forfængelige?

Som sagt, jeg kender kun den slags som rygter, men du har altså oplevet, i virkeligheden, at mænd ville have kvinder til at lade være med at amme på grund af brysternes ændring?

At de bliver påvirket af længere tids amning, er jo en kendsgerning. Men det kan netop være med til at bestyrke båndet, kærligheden; man gennemgår sammen en proces, kaldet livet.

@Hans Jørgen:

Vi er jo grundlæggende enige om meget - og ja, jeg har hørt unge mænd udtrykke sig sådan. Det kræver uendelige mængder indbygget diplomati ikke at skælde sådan en ung skidespræller huden fuld ... og belære ham om netop det med den sagte fremadskridende fælles entropi.

Jeg ramte Århus ti år senere end dig. Der har aldrig været den store fristelse i at vende tilbage ... ;o)

Rachel Henderson

Lassen skriver: "At de bliver påvirket af længere tids amning, er jo en kendsgerning."

Den påvirkning er som regel minimal i forhold til hvor meget indehaverens fedt-procent i kroppen betyder. Alle bryster, uanset om de har givet mælk eller ej, kommer til at hænge med alderen, medmindre de er meget små. Det har ikke noget med amning, men med tyngdekraften at gøre.

Sider