Analyse
Læsetid: 4 min.

Industriens imperiebygger

Med Hans Skov Christensens afgang skal DI have ny topchef
DI's adm. direktør, Hans Skov Christensen, meddelte i går, at han trækker sig tilbage, så snart en afløser er fundet.

DI's adm. direktør, Hans Skov Christensen, meddelte i går, at han trækker sig tilbage, så snart en afløser er fundet.

Casper Christoffersen

Indland
22. juni 2010

Så er starten gået for væddeløbet om, hvem der skal afløse DI's magtfulde adm. direktør Hans Skov Christensen. 'Skov', som han kaldes i Industriens Hus på Rådhuspladsen, meddelte i går medarbejderne, at han trækker sig tilbage, lige så snart en afløser er fundet. Beslutningen kommer, henset til at Skov fylder 65 i næste måned, ikke som en overraskelse. DI's hovedbestyrelse blev allerede i fredags orienteret, og DI lod beslutningen sive til Berlingske, der bragte nyheden i går.

Med Skovs afgang er en epoke slut. Det var ham, som for 19 år siden skiftede jobbet som adm. direktør for Dansk Arbejdsgiverforening ud med stillingen som ledende figur i den nye mastodontorganisation Dansk Industri, der opstod efter fusionering af industriens forskellige branche- og arbejdsgiverorganisationer.

I øvrigt flyttede både magten over DA og overenskomstområdet med Skov til Rådhuspladsen. For DI blev nu den klart største medlemsorganisation med mere end halvdelen af DA's medlemsvirksomheder. Siden 1992 har DI desuden sammen med lønmodtagerne i CO-industri lagt niveauet for overenskomsternes størrelse. Der sker så at sige intet i DA, som DI ikke har nikket til.

Skov lod sig i øvrigt ikke nøje med sit nyfundne kongeriges grænser, men er tværtimod berygtet som en nådesløs imperiebygger. Derfor blev DA's medarbejderstab ret hurtigt efter hans skifte til DI halveret, mens han samtidig hentede en hel række nøglemedarbejdere fra DA over i den nye organisation. Blandt dem hans loyale højre hånd, Kim Graugaard. I årene efter har Skov forfulgt den strategi, som onde tunger i organisationsverdenen kalder for »AMH-strategien«. AMH betyder »Al Magt til Hans«, hvor mindre arbejdsgiverorganisationer stille og roligt er blevet udkonkurreret. I realiteten betyder det, at store løntunge virksomheder med stor succes er blevet tilbudt at blive en del af DI-familien med adgang til DI's overenskomstdækning, arbejdsmarkedsjuridiske ekspertise, branchenetværk mv.

Imponerende netværk

Skov selv overlader meget lidt til tilfældigheder og stiller store krav til sine medarbejdere. Cirka en gang hvert andet år udskifter han chefer, der 'underperformer', men gør det i ly af, at der i virkeligheden er tale om at strømline organisation. Topchefen forsømmer aldrig en mulighed for at udbygge sit netværk.

Han har tætte relationer til stort set alle politiske partiers formænd, regeringen, erhvervslivets topchefer, de tungeste fagforeningsbosser, chefredaktørerne osv. Det vedligeholdes gennem utallige frokostmøder, middage på privaten, kaffemøder på hans kontor og deltagelse i receptioner.

DI-direktøren har igennem årene fra tid til anden været ganske synlig i den offentlige debat især med hovedsynspunktet: Lavere indkomstskatter. Men for cirka 10 år siden - før VKO kom til magten - slog Skov med en kronik i Politiken ganske opsigtsvækkende et slag for mere indvandring til Danmark, hvilket også ved den lejlighed affødte en større debat om emnet.

Alle spørger nu sig selv, hvem der bliver Skovs afløser. P.t. er tre kandidater i spil: Viceadm. direktør Kim Graugaard, viceadm. direktør Ole Krogh og adm. direktør i Industriens Fond Mads Lebech, der er bedre kendt som tidligere konservativ borgmester på Frederiksberg.

Intet er endnu besluttet. Et udvalg med Danisco-topchefen Tom Knutzen i spidsen skal sammen med headhunterfirmaet Russell Reynolds Associates finde en egnet kandidat. Ideen er, at en efterfølger bliver indsat som adm. direktør, når DI den 28. september holder 'topmøde' i Bella Center for deres medlemmer. Ved samme lejlighed siger man farvel og tak til Skov, der hyldes efter alle kunstens regler.

Den mest udbredte analyse er, at Kim Graugaard er svag favorit som efterfølger, idet ingen på arbejdsgiversiden - bortset fra Skov - har større erfaring end han med at forhandle overenskomster, hvilket stadig er DI's 'kerneforretning'. Krogh har også erfaring på dette område, men ikke i samme omfang som Graugaard. Lebech betragtes som en dark horse i opløbet. Hans handicap er netop den manglende erfaring med at forhandle overenskomster i det private. Lebech har dog erfaring med at forhandle på det offentlige område, men forhandlingerne er imidlertid anderledes og betydeligt vanskeligere på det tunge industriområde.

Knastør kyniker

Graugaards store handicap er, at han ikke på samme måde som Skov ses som DI's 'billetsælger' i den offentlige debat. Ingen betvivler mandens enestående faglige kompetencer, men det kniber med at se Graugaard - der har et berømmet ry for at være en knastør kyniker - i rollen som samfunds- debattør, og han har slet ikke Skovs berømte evne for hæmningsløs netværken til gavn for erhvervslivets interesser.

DI er Venstres og de konservatives største økonomiske bidragyder, og derfor ser man i regeringen med spænding frem til, at DI finder en person, der fortsat kan se behovet for finansiel støtte. Hvis Lebech bliver ny DI-topchef, kan VK formentlig - i kraft af mandens baggrund - ånde lettet op. Til gengæld ved ingen præcist, hvor Krogh og Graugaard står i den sag, og derfor vil man i regeringskontorerne følge valget ganske tæt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her